Rt-1899-636
| Instans: | Høyesterett - Kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1899-09-06 |
| Publisert: | Rt-1899-636 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 2 2den Session d. A. |
| Parter: | Straffesag mod 1) Adolf Martin Karlsen Lunde, 2) Theodor Eriksen Lunde og 3) Theodor Nilsen Lundevik. (Forsvarer til Prøve: Overretssags. Johannes Bergh. - Aktor: Klingenberg). |
| Forfatter: | Roll, Thoresen, Reimers, Birkeland, Blom, H. Scheel, Ottesen |
| Lovhenvisninger: |
Assessor Roll: Ved Dom, afsagt af Lagmandsret i Lister og Mandal den 14 Juni 1899, blev saaledes kjendt for Ret:
«De Tiltalte: No. 1, Adolf Martin Karlsen Lunde, No. 2, Theodor Eriksen Lunde og No. 3, Theodor Nilsen Lundevik bør for Overtrædelse af Lov 20 Juni 1891 §5 jfr. §25 og §26 sammenholdt med Lov 3 April 1895 og Lov No. 10 afødt xx.xx.1896 bøde hver 15 - femten - Kroner til lige Deling mellem Statskassen og Angiveren, Fiskeriopsynsmand Thore Aanensen Melhus den ældre.
Side:637
Ligeledes bør de Tilt. for Forbrydelse mod Straffel.s Kap. 10 §2 jfr. §26 bøde til Statskassen No. 1 25 - fem og tyve - Kroner og de øvrige Tilt. hver 15 - femten - Kroner.
I Erstatning for det ulovlig opfiskede Kvantum Blege (Søørret) udreder de Tilt. til lige Deling mellem Statskassen og ovennævnte Angiver 5 - fem - Kroner og 20 - tyve - Øre in solidum. I Erstatning til det Offentlige for Sagens Omkostninger udreder de Tilt. hver 20 - tyve - Kroner.
De Tilt. vedtog paa Stedet Lagmandsrettens Dom forsaavidt angik Tiltalen for Forbrydelse mod Straffel.s Kap. 10 §2 jfr. 26, men erklærede samtidig Anke paa Dommen iøvrigt under Bestridelse af Rigtigheden af Lagmandens Retsbelæring.
Anken er af Kjæremaalsudvalget henvist til Prøvelse i Høiesteret.
Der blev under Lagmandsretssagen til Lagretten stillet følgende Spørgsmaal:
«Er de Tilt. N. N. skyldig i Natten til 26 April 1898 i Nærheden af Underø i søndre Undal at have benyttet bundne Redskaber med mindre Masker end 5,8 Cm. imellem Knuderne, naar Redskabet er i vaad Tilstand, til Fangst af Blege (Søørret)?»
Af den under Lagmandens Sygdomsforfald i denne Sag som Lagmand forrettende Dommers Retsbelæring er følgende tilført Protokollen:
«Min Mening er, at naar det i §5 i Loven af 1891 heder, at der til Fangst af Lax eller Søørret ikke maa benyttes bundne Redskaber med mindre end 6 1/2 Cm. mellem Knuderne, naar Redskabet er i vaad Tilstand, saa er Loven saa at forstaa, at til Domfældelse ikke fordres, at Redskabet har været udsat specielt i den Hensigt, at der skulde komme Lax eller Søørret i Redskabet, men det maa være nok, at Hensigten har været sammen med anden Fisk at fange Lax eller Søørret. Dersom Vedkommende til Tider og Steder har sat ud smaamaskede Redskaber, saaledes at han kan antages at have forventet eller blot forudsat det sandsynligt, at han ogsaa vilde faa Lax eller Søørret og virkelig faar saadan Fiskeart, antager jeg, at han har overtraadt Loven, om han end nærmest kan have tænkt sig, at Hovedmassen i Antal af Fisk vilde blive Sild, Sei eller lignende. Jeg mener med andre Ord, at vedkommende har overtraadt Loven, naar han med smaamaskede Garn har fisket Søørret sammen med anden Fisk, dersom det efter Omstændighederne i det Hele kan skjønnes, at han ogsaa har havt Sideblik paa at fange Lax eller Søørret.
Ved at udtale denne Mening anser jeg mig for at være i Overensstemmelse med Høiesteretsdom afødt xx.xx.1898, hvorunder der var Spørgsmaal om Forstaaelsen af §3 i Fiskeriloven af 1891».
Der er altsaa, som jeg har nævnt, anket over denne Retsbelæring. Jeg kan imidlertid ikke forstaa rettere, end at Retsbelæringen i alt Væsentligt er korrekt. Der findes muligens en enkelt Ytring i den, der tør være mindre heldig eller mindre klar. Jeg sigter hermed til den Udtalelse i Retsbelæringen, hvor det heder, at det til Fældelse er tilstrækkeligt, at Vedkommende kan antages at have forventet eller blot forudsat det sandsynligt, at han ogsaa vilde faa Lax eller Søørret. Der kan nemlig i denne Ytring siges at ligge, at det er tilstrækkeligt, at Vedkommende har tænkt sig Muligheden af, at der i den Not, han kaster til Fangst af anden Fisk, ogsaa vil komme Lax eller Søørret.
Side:638
Men seet i Forbindelse med Lagmandens øvrige Udtalelser finder jeg det ikke tvivlsomt og tror heller ikke, at Ytringen paa Tilhørerne kan have vakt anden Forstaaelse end at han har ment, at Udsigten til at faa Lax eller Søørret har indgaaet i Vedkommendes Beregning og været medbestemmende til hans Foretagende. Lagmanden begynder nemlig, som jeg har anført, med at sige, at Hensigten maa have været sammen med anden Fisk at fange Lax eller Søørret, og han slutter med at sige, at Overtrædelse af Loven maa antages at have fundet Sted, naar det efter Omstændighederne i det Hele kan skjønnes, at Vedkommende ogsaa har havt Sideblik paa at fange Lax eller Søørret.
Ligesom jeg saaledes ikke kan finde det tvivlsomt, hvad Lagmanden har ment og hvorledes hans Udtalelse maa være bleven opfattet af Lagretten, saaledes behøver jeg ikke at sige, at hans Udtalelse, saaledes forstaaet, i sig selv er rigtig, stemmende saavel med Lovens Ord som med den af Lagmanden citerede Høiesteretsdom afødt xx.xx.1898, hvor det af Førstvoterende, hvis Votum er tiltraadt af samtlige øvrige Rettens Medlemmer, er udtalt, at det maa bero paa, om Hensigten har været ogsaa at fange Lax eller Søørret.
Jeg voterer følgelig for Ankens Forkastelse.
Konklusion:
Anken forkastes.
Forsvarer og Aktor for Høiesteret, Overretssagfører Johannes Bergh og Advokat Klingenberg, tillægges i Salarium, Førstnævnte 70 - sytti - og Sidstnævnte 50 - femti - Kroner, af hvilke Beløb de Tiltalte, Adolf Martin Karlsen Lunde, Theodor Eriksen Lunde og Theodor Nilsen Lundevik, En for Alle og Alle for En, erstatter Statskassen 60 - sexti - Kroner.
Assessor Thoresen: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Assessor Reimers samt de extraordin. Assessorer Adv. Birkeland og Sorenskriver Blom: Ligesaa.
Extraordin. Assessor Byretsassessor H. Scheel: Jeg kan ikke være enig med de tidligere Voterende, men antager, at Anken er begrundet. Jeg forstaar den omhandlede Lovbestemmelse saaledes, at det er tilladt at benytte smaamasket Not uden Hensyn til, at der kan være en vis Sandsynlighed for deri at fange ogsaa Søørret, naar Forholdet kun er det, at Udsigten til Fangst af anden Slags Fisk har været et tilstrækkeligt Motiv for Vedkommende til at foretage Fisket. Naar dette er saa, mener jeg altsaa, at Fisket er lovligt, selv om der er overveiende Sandsynlighed for, at der ogsaa vil fanges Søørret, og uanseet at det isaafald er Hensigten at beholde ogsaa den Søørret, som er over Lovens Minimumsstørrelse, og at det altsaa med en vis Føie kan siges, at Vedkommende ogsaa har havt til Hensigt at fiske Søørret. Efter min Opfatning af Førstvoterendes Udtalelser, antager jeg, at jeg forsaavidt er i Overensstemmelse med de tidligere Voterendes Forstaaelse af Loven.
Jeg finder imidlertid ikke, at denne Forstaaelse af Loven er kommen til Udtryk gjennem Lagmandens Retsbelæring. Der er vistnok her tildels brugt Udtryk, som ikke udelukker denne Forstaaelse. Dette er navnlig Tilfældet med den Udtalelse, at det til Overtrædelse
Side:639
af Lovbudet maa være nok, at Hensigten har været sammen med anden Fisk at fange Lax eller Søørret. Men ved Siden heraf forekommer der ogsaa en Udtalelse, som, saavidt jeg kan forstaa, kommer i ligefrem Strid med den Forstaaelse af Loven, som antages at være den rette, idet det nemlig siges, at Loven maa ansees overtraadt, naar Vedkommende kan antages at have forventet eller blot forudsat det sandsynligt, at han ogsaa vilde faa Lax eller Søørret og virkelig faar saadan Fiskeart.
Jeg anser det paa Grund af denne bestemte Udtalelse, der ikke korrigeres ved, hvad der iøvrigt er anført, ikke alene muligt, men ogsaa sandsynligt, at Lagmandens Retsbelæring af Lagretten maatte opfattes derhen, at Fisket er ulovligt, naar det har været forudsat som sandsynligt, at der vilde fiskes Lax eller Søørret, som da i Tilfælde Vedkommende har havt til Hensigt at tilegne sig sammen med den øvrige Fangst.
Jeg finder under disse Omstændigheder, at Retsbelæringen maa siges at være urigtig, uanset hvad Lagmanden muligens har ment, og som Følge heraf antager jeg, at Dommen og Hovedforhandlingen bør ophæves, forsaavidt angaar den under Sagen omhandlede Forseelse, idet det ikke kan komme an paa, hvorvidt der kan være endogsaa overveiende Sandsynlighed for, at Lagretten vilde have fundet tilstrækkeligt Fundament til at domfælde de Tilt., ogsaa paa Grundlag af den rigtige Forstaaelse af Loven. Dette er noget, som Høiesteret ikke kan være kompetent til at bedømme.
Da jeg er i Minoritet, skal jeg ikke forme nogen Konklusion. Med Hensyn til Salarierne er jeg enig med de foregaaende Voterende.
Assessor Ottesen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Høiesterets Kjendelse blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.