Rt-1899-817
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1899-09-12 |
| Publisert: | Rt-1899-817 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 7 2den Session s.A. |
| Parter: | Kristiania Aktie-Kul Kompagnies Konkursbo (Adv. Blichfeldt) mod Aktieselskabet Den norske Industrie- og Vexelbank (Adv. Carsten Bjerke ved Adv. Oskar Bjerke). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §45, LOV-1891-05-30 |
Angaaende nærværende Sags Gjenstand henvises til Præmisserne til Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1898.
Ved denne Dom blev saaledes kjendt for Ret:
«Aktieselskabet Den norske Industri- og Vexelbank bør for Kristiania Aktie-Kul-Kompagnis Tiltale i denne Sag fri at være. Processens omkostninger ophæves».
Byrettens Dom er af Kristiania Aktie-Kul-Kompagnis Konkursbo ved Stevning afødt xx.xx.1898 paaanket til Høiesteret, hvor Sagen i Henhold til Lov afødt xx.xx.1891 med Tillægslove er udgaaet til skriftlig Behandling.
For Appell. er ved Høiesteret nedlagt saadan Paastand:
«At Byrettens Dom underkjendes, og at Aktieselskabet Den norske Industri- og Vexelbank tilpligtes til Kristiania Aktie-Kul-Kompagnis Konkursbo at betale Kr. 5793.76 med 5 Pct. Rente af Kr. 2493.96 fra 19 Mai til 2 Juni 1897 og derefter af Kr. 5793.76 samt Sagsomkostninger ved Byretten og Høiesteret».
For Indst., Aktieselskabet Den norske Indistri- og Vexelbank, er nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Byrettens Dom og Tilkjendelse af Sagsomkostninger ved Høiesteret.
Sagen foreligger for Høiesteret i det Væsentlige i samme Skikkelse som for Byretten. Kun synes Appell. her for Retten at bestride, hvad der for Byretten var paa det Rene, at Indst. ved den i Sagen omhandlede Ombytning af Deposita ikke opnaaede nogen bedre Sikkerhed. Appell. har imidlertid ikke fremlagt Oplysninger, skikkede til at godtgjøre Rigtigheden af sin for Byretten ubestridte Fremstilling af Forholdet i dette Punkt, maa Høiesteret forsaavidt gaa ud fra samme Forudsætning som Byretten.
Side:818
Ogsaa forøvrigt kommer Høiesteret til samme Resultat som Byretten og kan i det Væsentlige tiltræde dens Begrundelse. Sagens Omkostninger findes efter Omstændighederne Appell. at burde betale for Høiesteret.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Byrettens Dom bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appell., Kristiania Aktie-Kul-Kompagnis Konkursbo, til Indst., Den Norske Industri- og Vexelbank 250 - to Hundrede og femti - Kroner.
Byrettens Doms Præmisser ere saalydende:
Den 20 Jan. 1897 laante «Kristiania Aktiekulkompagni» i den norske Industri- og Vexelbank 6000 Kroner mod sin 1/Md. Akcept af s. D. Til Sikkerhed for Laanet deponeredes samtidig Konnossementer paa 2de Kulladninger, som var underveis til Kulkompagniet med Fartøierne «Frida» og «Norway». Akcepten fornyedes den 26 Febr. Den nye Akcept var paa Kr. 7100 pr. 20 April. Differencen mellem dette Beløb og den gamle Akcept blev udbetalt Kompagniet. Den 4 Marts fik dette yderligere laant 2000 Kroner mod Akcept. Den 30 Marts 1897 gjorde Kulkompagniet Konkurs. Industribanken havde altsaa da tilgode 9100 Kroner, men havde nu andre Deposita herfor end de ovennævnte 2 Konnossementer, idet følgende Ombytninger imidlertid havde fundet Sted: Konnossementet paa «Norway»s Ladning var ved dette Fartøis Ankomst den 4 eller 5 Febr. bleven udleveret Kulkompagniet, og Banken istedet faaet Konnossement paa en ny Kulladning, som da var underveis med «Oceana». Paa saame Maade var Konnossementet paa «Frida»s Ladning den 15 eller 17 Febr. ombyttet med Konnossementet paa en Ladning, som var underveis med «Seagull». Den 26 Febr. blev igjen sidstnævnte Konnossement ombyttet med Nøglen til en Tomt i Heimdalsgaden, hvor Kulkompagniet havde liggende ca. 270 Tons Kul.
Ved Konkursens Aabning den 30 Marts, bestod Bankens Deposita saaledes i Kulpartiet paa Tomten i Heimdalsgaden og «Oceana»s Kulladning, som da henlaa paa en Tomt i Urtegaden, hvor den nemlig ved Fartøiets Ankomst var bleven oplosset efter Foranstaltning af Banken.
Konkursboet gjorde nu gjældende ligeoverfor Banken, at denne kun havde gyldigt Pant i Kulpartierne for Kr. 3100, nemlig de 1100 Kroner, hvormed den oprindelige Akceptgjæld blev forøget ved Fornyelsen 26 Febr. og de 2000 Kroner, som laantes mod Akcepten af 4 Marts. Det er paa det Rene, at disse Tillægslaan bleve ydede mod Sikkerhed i de samme Deposita, og med Hensyn til disse havde der, som af Foranstaaende fremgaar, ingen Ombytning fundet Sted siden 26 Febr. De øvrige 6000 Kroner derimod, den oprindelige Akceptgjæld, havde efter Boets Formening ikke Panteret, der kunde staa sig mod Konkursen. Banken var ikke enig heri, men ansaa sig panteberettiget i Kulpartierne for sit hele Tilgodehavende. Imidlertid blev der, med Proces for Øie, foreløbig truffet en Overenskomst, i Henhold til hvilken Boet har realiseret Kulpartierne og indbetalt Udbringendet 8940 Kroner i Banken. Det er paa det Rene, at der, hvis Banken ikke har gyldigt Pant for de 6000 Kroner, af nævnte Udbringende falder paa Boet Kr. 5793.76 med 5 % Rente af Kr. 2493.76 fra 19 Mai til 2 Juni 1897 og af Kr. 5793.76 fra sidstnævnte Dag.
Boet har derpaa efter forgjæves Forligsmægling ved Stevning afødt xx.xx.1897 sagsøgt Aktieselskabet Den norske Industri- og Vexelbank til Betaling af disse Kr. 5793.76 med Renter som anført samt Omkostninger.
Indst. har paastaaet sig frifundet og tilkjendt Omkostninger.
Side:819
Citantsk. gjør gjældende, at den oprindelig stiftede Panteret faldt bort ved Udleveringen af vedkommende Deposita, og at Substitutionen af nye Deposita var en ny Pantsættelse, der altsaa ligeoverfor de 6000 Kroner er Pantsættelse for ældre Gjæld og derfor, da den falder indenfor de 8 Uger før Konkursen, rammes af Bestemmelsen i Konkurslovens §45.
Indst. mener derimod, at Ombytningen under de forhaandenværende Omstændigheder alene kan betegnes som en Bekræftelse af den bestaaende Panteret.
Det er paa det Rene, at Sikkerheden ikke blev bedre ved Ombytningen, at der altsaa i denne ikke laa nogen Begunstigelse for Indst. Sagens Spørgsmaal er altsaa alene, hvorledes en blot og har Ombytning af Deposita retslig tager sig ud ligeoverfor Bestemmelsen i Konkurslovens §45.
Rent udvortes seet gaar vistnok en saadan Deposition ind under denne Bestemmelse. Ved Ombytningen foregik der en Pantsættelse af de nye Deposita til Sikkerhed for en fra før af Existerende Gjæld. Men det vilde dog formentlig være mindre rigtigt at betragte denne Pantsættelse isoleret og se bort fra dens Sammenhæng med den tidligere Pantsættelse. Gjældsforholdet har fra sin Oprindelse været ledsaget af Pantesikkerhed og var naturligvis beregnet paa at skulle forblive saaledes betrygget, indtil det var afviklet. Man synes derfor ikke med Føie at kunne betragte Ombytningen af Deposita som en helt ud selvstændig og af den oprindelige Ordning uafhængig Disposition. Det synes mere berettiget at betragte den nye Sikkerhed som en Fortsættelse eller Følge af den oprindelige Pantsættelse og anse denne som det fremdeles bestaaende Grundlag for Forholdet.
Retten finder efter dette en saadan Ombytning holdbar ligeoverfor §45. Hvad denne Bestemmelse har for Øie, er naturligvis Pantsættelser, hvorved ældre Kreditorer begunstiges, hvorved Eiendelene behæftes uden at der kommer tilsvarende Valuta ind i Massen. Her er Forholdet et andet. Paa samme Maade, som der ved den første Pantsættelse blev ydet Valuta ved det erholdte Laan, er der ved Ombytningen ydet Valuta ved, at det ældre Pant blev frigjort, saa at det af Pantsætteren kunde gjøres i Penge. Det vilde vist være en Overraskelse for Forretningsverdenen, om t. Ex. en Sparebank ved at tillade Ombytning af Depositum ved Fornyelse af en Vexelobligation, skulde resikere Kollision med §45.
Efter Foranstaaende vil Indst. blive at frifinde. Processens Omkostninger antages at burde ophæves.