Rt-1902-641
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1902-04-12 |
| Publisert: | Rt-1902-641 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 66 for 1ste Session s. A. |
| Parter: | Apotheker H. Arnold Hansen (Adv. F. M. Bugge) mod Snedker Ole Johansen (Adv. Nøstdal). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | LOV-1887-05-27-§3, LOV-1887-05-27-§8, LOV-1887-05-27-§9 |
Apotheker H. Arnold Hansen, der var bosat i Drammen, lod i 1898 en 4 Etages Bygning opføre paa en af ham efter en Pris af 10 Kroner pr. Kvadratmeter indkjøbt Tomt No. 16 ved Arendalsgaden hersteds. Bygningens Opførelse var for en Sum af 100.000 Kroner bortsat til en Bygmester her, der i Kontrakten tillige specielt havde overtaget Ansvaret for, at Bygningen blev rigtig opført efter de angivne Grændselinjer. Bygmesteren har senere gjort konkurs.
Da Bygningen var omtrent færdig, erholdt Apotheker Hansen fra Snedker Ole Johansen, der var Eier af Nabotomten, Arendalsgaden No. 18, og imidlertid paa denne havde bygget et Hus langs Grændslinjen, umiddelbart ind til Apotheker Hansens Hus, Meddelelse om, at man ved Bebyggelsen af Tomten No. 16 havde overskredet Grændselinjen mod No. 18. Johansen har erkjendt, at han var blevet opmærksom paa dette allerede, da man just var begyndt at mure paa Hjørnet mod No. 18, og han paastaar, ved to Leiligheder under Byggearbeidet at have gjort den ved dette ansatte Mestersvend for Murerne opmærksom herpaa. Dette er imidlertid af denne edelig benegtet, og intet er anført til Støtte herfor. Ved
Side:642
Kartforretning afødt xx.xx.1899 viste det sig ogsaa, at Apotheker Hansens Bygning var sat et lidet Stykke ind paa Tomten No. 18. Det omhandlede Areal er 15 Centimeter bredt ved Arendalsgaden og 7 Centimeter bredt i Bunden af Tomten, og dets Dybde udgjør ca. 24 Meter. Dets Fladeindhold er 3.10 m2. Og med dette Areal er altsaa den paa Tomten No. 18 opførte Bygnings Omfang blevet formindsket. De to Murerarbeidere, der havde udstukket Byggelinjen, have som Vidner udtalt som sin Mening, at Grændselinjen oprindelig af dem har været rigtig optrukket, men at nogen Uvedkommende maa have flyttet vedkommende Snor uden Vidnernes Vidende, hvorefter der er blevet bygget efter den feilaktige Linje.
I Anledning af denne Grændseoverskridelse forlangte Snedker Johansen Erstatning af Apotheker Hansen. denne erklærede sig villig til i Ulempeerstatning at betale det Dobbelte af, hvad den omhandlede paabyggede Grund maatte være værd for Johansen. Sidstnævnte svarede herpaa, i Brev afødt xx.xx.1898, at den omhandlede Grund for ham havde en Værdi af 5.000 Kroner, og at Sagen skulde ansees ordnet ved kontant Indbetaling af dette Beløb tilligemed Omkostningerne til Sagfører, Forsaavidt Sagen ikke ordnedes som nævnt, forbeholdt han sig at forlange Bygningen fjernet, forsaavidt den er indbygget paa No. 18.
Da Hansen ikke var villig til at betale de 5.000 Kroner, anlagde Johansen Sag og paastod sig tilkjendt dette Beløb. Senere paastod han alternativt Hansen tilpligtet under Dagmulkt at nedrive Huset og betale Erstatning.
Ved Kristiania Byrets Dom afødt xx.xx.1900 blev Hansen tilpligtet under en Dagmulkt af 20 Kroner at ryddiggjøre den af ham bebyggede Grund af No. 18 Arendalsgaden samt at betale Erstatning efter Skjøn - med 4 Procent Renter fra 24 November 1898 - for den økonomiske Skade, som maatte antager at være Johansen forvoldt ved den omhandlede Bebyggelse af hans Grund. Processens Omkostninger blev ophævede, medens Hansen blev tilpligtet at betale Johansen Udgifterne ved Kartforretningen med Kr. 21.60.
Angaaende Sagens nærmere Omstændigheder henvises til Byretsdommens Præmiser.
Ved lovlig Skjønsforretning afødt xx.xx.1900 blev Erstatningen i Henhold til Byretsdommen fastsat til 1.600 Kroner.
For dette Beløb med Tillæg af Omkostninger ved Skjønnet, ved Afsætningsforretningen og ved Kartforretningen, tilsammen Kr. 1704.50, blev der den 13 September 1900 paa Forlangende givet Johansen Afsætning hos Hansen.
Under Afsætningsforretningen tilførte Hansen, at han, for at faa Sagen forligt, forgjæves havde tilbudt Johansen at betale ham 2.500 Kroner i Erstatning for Bebyggelsen af Grunden. Sagen er af Hansen indbragt for Høiesteret, hvor han har paastaaet sig frifunden mod at betale Johansen en Ulempeerstatning lig det Dobbelte af, hvad Grunden er værd for ham ifølge lovligt Skjøn. Johansen har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet. Og begge har paastaaet sig tilkjendt Procesomkostninger.
Høiesteret kommer til et andet Resultat end Byretten.
Ved Johansens Erkjendelse er det paa det Rene. at denne allerede før Muringens Paabegyndelse var opmærksom paa den
Side:643
stedfundne Overskridelse af Grændsen. Johansen erklærer, at han allerede paa et tidligere Stadium af Byggearbeidet gjorde Arbeidsformanden, 2det Kontrav., opmærksom derpaa, men af denne blev mødt "med stor Overlegenhed", idet han "mente, at man ikke havde taget mere Grund, end man tilkom". At nogen saadan Henvendelse er skeet, har imidlertid det nævnte Vidne under Ed benegtet, og hans Benegtelse støttes ved 1ste Kontrav.s Prov. Det er altsaa faa langt fra at være bevist, at Johansen har sagt fra i Tide, at det endog maa ansees bevist, at han i alt Fald ikke ved de af ham omtalte Leiligheder kan have optraadt som Eier af Nabotomten og med nogen Bestemthed gjort gjældende, at Grændsen var overskreden, da i saa Fald Vidnet maatte have havt Erindring derom. Men selv om man lægger Johansens Fremstilling til Grund, finder Høiesteret, at han ikke har gjort, hvad der under de forhaandenværende Omstændigheder maatte kunne kræves af ham som Betingelse for senere at kunne kræve Skadeserstatning og Grundens Ryddiggjørelse. I alt Fald, naar han af Arbeidsformandens Svar maatte forstaa, at denne ikke vilde tage noget Hensyn til hans Henvendelse, burde han have underrettet Byggherren eller den Bygmester, der forestod Byggearbeidet, om den begaaede Feil, medens der endnu var let Adgang til at rette den. Og naar han forsømmer dette, finder man, at han i en saa væsentlig Grad selv har Skyld i det skede, at han ikke kan have Krav paa Erstatning for den Skade, som han selv med Lethed kunde have afværget. Heller ikke antager han under disse Omstændigheder - uanseet Appell.s-Forsømmelse af at iagttage Bestemmelsen i Lov om Eiendomsrettens Begrændsning i Naboforhold afødt xx.xx.1887 §3 - at kunne kræve den kostbare Bygnings Nedrivelse. Herom bør der saa meget mindre være Spørgsmaal, som Johansen, der selv har opført sit Hus lige ind til Appell.s, nu ingen legitim Interesse kan have af at faa den paabyggede Strimmel af Tomten ryddiggjort.
Høiesteret antager endvidere, at Johansens Forhold ligeoverfor den stedfundne Grændseoverskridelse maa udelukke ham fra Ret til den i Naboretsl.s §8 omhandlede Ulempeersatning, og at det meste, som han under de foreliggende Omstændigheder kunde kræve, maatte være Godtgjørelse for, hvad Bebyggelsen af den paabyggede Strimmel var værd for Appell. Men da denne alene har nedlagt Paastand om Frifindelse mod at erstatte Johansen det dobbelte af, hvad Grunden for ham var værd, maa Dommen gaa ud paa dette. Efter den Forklaring, som Appell. giver af sin Paastand, maa derved antager alene at være ment den Formindskelse i Værdi som Byggetomt, som Johansens Tomt er undergaaet ved, at der er bygget over Grændsen. Og overensstemmende hermed vil derfor ogsaa Høiesterets Dom være at forstaa. Erstatningen vil saaledes af de af Indst. specielt nævnte Poster ikke omfatte spildte Byggetegninger, Tab ved, at en Sokkelsten blev for lang, Udgifter ved Forandring af en af Facadepillarerne eller Tab ved Forsinkelse af Byggearbeidet.
Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret findes Johansen at burde erstatte Appell., færlig i Betragtning af de fra dennes Side fremsatte Forligstilbud.
En af de Voterende formener, at Erstatningen ikke kan Indskrænke paa den Maade, som af de øvrige Voterende antaget, og vil i saa Henseende anføre:
Side:644
At Indst. fra sin Side er bleven opmærksom paa Opmaalingens Inkorrekthed paa et tidligere Stadium, end da Appell.s Byggearbeide paa det nærmeste allerede var færdigt, foreligger der intet andet Bevisdatum for end den Erkjendelse, der fra Indst.s Side er afgivet i Indlæg for Byretten afødt xx.xx.1890, hvori han gjør gjældende, at han ved to Leiligheder tidligere, end 2det Kontrav. har villet medgive, gjorde denne opmærksom paa, at der blev bygget ind paa hans (Indst.s) Grund. "Den første Gang skede", heder det i nævnte Indlæg, "da Cit. (dvs. Indst. for Høiesteret) faa, at de var begyndt at mure paa No. 16 i det ene Hjørne mod No. 18. Men Hr. Nilsson (2det Kontrav.) lo blot deraf og udtalte, at man ikke tog mere Grund, end man skulde have. Den anden Gang skede, da Cit. reiste Sokkelen paa sin Eiendom.
Jeg indser ikke rettere, end at skal noget kunne bygges paa Indst.s Erkjendelse, maa denne Erkjendelse tages i sin Helhed og denne Erkjendelse gaar da ikke saa langt som til en Indrømmelse af, at han har tiet stille ligeoverfor det Indgreb, der skede paa hans Grund. At det skulde paaligge ham at føre positivt Bevis for, at han har varslet Appell. eller dennes Folk, er efter min Mening ganske i Strid med den Retsstilling, der efter Nabosl.s §3 er han anvist.
Hvis Sagens Udfald skal ophænge af, om hans Forklaring i nævnte Henseende kan antages at medføre Sandhed eller ei, maatte efter min Opfatning Spørgsmaalet gjøres til gjenstand for Partsed. Jeg antager imidlertid at dette kan undgaaes.
Jeg kan ikke efter de foreliggende Oplysning gaa ud fra, at han forsætlig har fortiet, at han var bekjendt med at Appell.s Tomt var feilagtig udmaalt. Men hvad jeg lægger Vægt paa, er udelukkende den Omstændighed, der ogsaa er nævnt af Majoriteten at Indst., efterat han selv var bleven vidende om, at Appell. (eller dennes Folk) havde bygget ind paa hans Eiendom, byggede sin egen Bygning efter den Grændselinje, langs med hvilken Appell. havde paa sin Side bygget.
Under de foreliggende Omstæandigheder, hvor Fjernelsen af Appel.s Bygning ingen paaviselig Interesse har for Indst., synes det mig at være mest stemmende med det Princip, der er kommet tilorde i Nabol.s §8 og §9, at han ikke kan sætte Pastand om Nedrivelse igjennem.
Erstatning maa han derimod være berettiget til at fordre. Hvad dennes Størrelse angaar, kan ikke denne her, hvor Appell. ikke kan paaberaabe sig, at han har efterkommet Nabol.s §3, og eller ikke at der fra de paa hans Ansvar handlede Folks Side foreligger undskyldelig Vildfarelse, efter min Opfatning sættes mindre, end om, Nabol.s Forskrift var efterkommet, og om undskyldelig Vildfarelse havde foreligget.
Jeg mener derfor, at Indst. maa tilkjendes en Ulempeerstatning, der overensstemmende med §8 bestemmes til det dobbelte af, hvad Grunden er værd for ham.
Processens Omkostninger for begge Retter antager jeg bør ophæves.
I Henhold til det Anførte afsiges saadan
Dom:
Apotheker H. Arnold Hansen bør til Snedker Ole Johansen udrede Kroner 21.60 - en og tyve Kroner og sexti Øre - samt en
Side:645
Ulempeerstatning lig det dobbelte af, hvad den omprocederede Grundstrimmel er værd for Johansen isolge lovligt Skjøn, optaget paa Hansens Bekostning, men forøvrigt for Johansens Tiltale i denne Sag fri at være.
Af Skjønsbeløbet svares 4 - fire - af Hundrede i aarlig Rente fra 24 November 1898 til Betaling sker.
I Procesomkostninger for Byretten og Høiesteret betaler Johansen til Apotheker Hansen 500 - fem Hundrede - Kroner.