Rt-1902-82

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1901-11-09
Publisert:	Rt-1902-82
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 56 2den Session f. A.
Parter:	Grosserer Christian Holter (Adv. Rieber-Mohn) mod Kristiania Kommune ved dens Magistrat og Ordfører (Adv. Krog).
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Bygningsloven for Kristiania (1899), Bygningsloven for Kristiania (1899) §9

Ved Kjendelse, afsagt den 26 Marts 1901, afviste Kristiania Skjønskommission for Bygningssager en af Grosserer Christian Holter paastevnet og den 23 s. M. for Skjønskommissionen inkamineret «Forsøgstaxt» vedkommende Eiendommene No. 26 og 28 Elvegaden til Fastsættelse af Grundens Værdi.

Denne Kjendelse har Grosserer Christian Holter ved Stevning afødt xx.xx.1901 indanket for Høiesteret, hvor Sagen er overført til skriftlig Behandling.

Appell. har nedlagt saadan Paastand: «At den afsagte Kjendelse underkjendes, at Sagen hjemvises til Afgivelse af Taxt, og at Indst. ilægges Procesomkostninger.»

Indst., Kristiania Kommune, har paastaaet den paankede Kjendelse stadfæstet og sig hos Appell. tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.

Med Hensyn til Sagens nærmere Omstændigheder henvises til den paankede Kjendelse Præmisser.

Høiesteret kommer til samme Resultat som Skjønskommissionen og tiltræder i det Væsentlige dennes Begrundelse af Kjendelsen.

Appell. findes at maatte tilsvare Procesomkostninger for Høiesteret.

I Henhold hertil afsiges saadan

Dom:

Den paankede Kjendelse bør ved Magt at stande.

I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Appell., Grosserer Christian Holter, til Indst., Kristiania Kommune, 200 - to Hundrede - Kroner.

Skjønskommissionens Kjendelse er saalydende:

Ved Reguleringsbeslutning afødt xx.xx.1895, vedtaget af Repræsentantskabet i Møde den 9 Juli 1896, er Gade reguleret fra Vaterlands Bro langs Akerselven til Forbindelse med den regulerede Vognmandsgade og er herved Eiendommene

Side:83

No. 26 og 28 Elvegaden, tilhørende Grosserer Chr. Holter, saagodtsom i sin Helhed regulerede til Gade, saaledes at den gjenværende Del af Eiendommene vil blive utjenlig til Bebyggelse. Eiendommene er for Tiden bebyggede med Huse til en samlet Brandtaxt af 43,200 Kr.

Ved Stevning af 14 f. M. har Eieren i Kommunens og sin egens fælles Interesse ladet tilstevne «Forsøgstaxt» over disse Eiendomme til Fastsættelse af Grundens Værdi.

Kommunens Advokat har paastaaet denne Taxtforretning afvist, idet han gjør gjældende, at saalænge Eiendommene er bebyggede, og der saaledes ikke foreligger nogen Pligt for Kommunen til at indløse Grunden, er der ikke lovlig Adgang for Eieren til at optage nogen Expropriationstaxt.

Heri finder ogsaa Kommissionen at maatte give Kommunen Medhold. Expropriationstaxt antages i Almindelighed først at kunne tilstevnes, naar den, der tilstevner samme, lovlig kan kræve Grunden indløst. Men saa længe de omhandlede Eiendomme er bebyggede, har Eieren intet saadant Retskrav. Hvorvidt han, medens Eiendommene faktisk er bebyggede, kunde kræve dem indløst som ubebyggede, ved at forpligte sig til at nedrive Bygningerne eller lade disse følge Grunden uden Vederlag, finder Kommissionen ikke Grund til her at udtale sig, idet Eieren i alle Fald antages at maatte afgive en bindende Erklæring i nævnte Retning før Taxtens Afholdelse, om han skal kunne kræve Taxten fremmet. Til først at optage Taxt for efter dennes Udfald at bestemme, om han vil nedrive eller derelinquere Bygningerne og derved søge Grundens Indløsning fremtvunget, antages han derimod ikke at have Adgang. Ved at indrømme en saadan Adgang, vilde man udvide Begrebet «Forsøgstaxt» langt udover hvad hermed i Almindelighed forstaaes og kan antages ment i Bestemmelsen i Bygningsl.s §9 S. 4. Naar der i denne Bestemmelse er aabnet Kommunen Adgang til at afholde Forsøgstaxt over bebygget Grund, forinden Reguleringen har været forelagt Kommunestyret og Kongen, - altsaa forinden Grunden i Henhold til samme §'s 1ste Passus kan kræves indløst -, antages dette at være en Undtagelsesbestemmelse, der ikke kan være Gjenstand for udvidende Fortolkning.

Thi eragtes:

Sagen afvises.