Rt-1907-308
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1906-12-20 |
| Publisert: | Rt-1907-308 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 62/2 s. A. |
| Parter: | Den norske Industri- og Vexelbank (Advokat Garup Mejdell) mod Overretsagsører W. Buhres konkursbo (Advokat C. Th. Mørch). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Konkursloven (1863) §44a, §45 |
Med Hensyn til nærværende Sags Gjenstand og nærmere Om- stændigheder henvises til Præmisserne til Kristiania Byrets Dom af
Side:309
9 Mai 1905. Ved denne blev saaledes kjendt for Ret: "De af Overretsagsører W. Buhre til Indstevnte. Den norske Industri- og Vexelbank under 20, 21, 22 og 23 Januar 1904 afgivne Transporter paa henholdsvis 9.650 - ni tusinde ser hundrede og femti - Kroner, 1.143- :et tusinde et hundrede og firti tre - kroner 58 - femti otte - Øre, 3.000 - tre tusinde - Kroner og l 700 - et tusinde syv hundrede kroner af Buhres ifølge Police No. 6331/6293 med Assuranceselskabet L'Union tilkommende Brandskadeerstatning kjendes uforbindende for Citantskabet, Overretssagfører W. Buhres konkursbo. Sagens Omkostninger ophæves."
Denne Dom har Banken ved Stevning afødt xx.xx.1905. Paa- anket til Høiesteret, hvor Banken har paastaaet sig berettiget til de omhandlede. Beløb, tilsammen kr. 15.493,58, af Buhres anførte Fordring, tilligemed paaløbne Renter og sig hos Buhres konkursbo tilkjendt. Processens Omkostninger for Byret og Høiesteret. - Buhres konkursbo har paastaaet Byrettens Dom stadsæstet og sig hos Appellanten tilkjendt Procesomkostninger for Hoiesteret.
Høiesteret kommer til samme Resultat som Byretten. Man finder det afgjørende, at selv om de omhandlede Transporter betragtes som Betaling, maatte, denne under de foreliggende Omstændigheder siges at være erlagt med usædvanligt Betalingsmiddel. Processens Omkostninger for Høiesteret findes Appellanten at burde betale.
I Henhold til det Ansorte afsiges saadan.
Dom:
Byrettens Dom bør ved Magt-at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Den norske Industri- og Berelbank til Overrets- sagsører W. Buhres konkursbo 300 - tre hundrede - kroner.
Af Byrettens Dom hidsættes:
- - - Det assurerede Indbo brændte 2 Januar 1904. Under 20 Januar næstefter deponerede Buhre policen i Den norske Industri- og Vexelbank og tiltransporterede samtidig Banken kr. 9.650,00 af den ham hos Selskabet tilkommende Erstatning for Brandskaden. Senere under 21, 22, 23 Januar næstefter tiltransporterede Buhre nævnte Bank videre henholdsvis kr. 1.143,58, kr. 3.000,00 og kr. l.700,00 af ovennævnte Erstatning. Den 25 Januar næstester afgik Buhre ved Døden, og den 6 Februar blev derpaa hans Bo taget under Skiftetettens Behandling som konkursbo. Konkursboet gjør nu gjældende, att Transporterne er ugyldige - - -.
Efter hvad der mellem Parterne er paa det Rene, er Gjældsforholdet opstaaet ved Overretssagfører Buhres Bestyrelse af den Indstevnte tilhørende Eiendom Grænsen No. 5 og 7 hersteds. Indstevnte besluttede, at Buhres Bestyrelse skulde ophøre og fik Regnskab fra ham. Ved dettes Gjennemgaaelse viste det sig, at Buhre havde forskjellige Ansvar, som ikke fremgik af Regnskabet. Efterhvert som disse Ansvar opdagedes, sit Banken Transport som ovenfor angivet paa Brandskadeerstatningen, idet Buhre ikke var istand til at dække sit Ansvar med kontanter.
Citantskabet gjør nu gjældende, at disse Transporter alene er Sikkerhedsstillelse, idet Banken aldrig har villet godtage som Betaling disse Transporter paa en Fordring, der, saalænge Resultatet af Brandforhørene ikke forelaa, var tvivlsom. Overensstemmende hermed er heller ingen Afskrivning af disse Beløb foretaget i Banken, ligesaalidt som Buhre fik nogen kvittering for, at Forholdet var opgjort. Forholdet maa derfor efter Citantskabets Mening bedømmes som
Side:310
Pantsættelse og følgelig ansees som ugyldig eller ialfald kunne omstødes efter konkurslovens §45. Under enhver Omstændighed maa det, anfører Citantstabet videre, rammes af konkurslovens §44a, da Betaling med et endnu ikke fastslaaet og forfaldent Erstatningskrav - om man Skulde antage, at her foreligger en Transport til Eiendom - maa ansees for at være Betaling med usædvanligt Betalingsmiddel.
Indstevnte bemærker hertil, at der aldeles ikke foreligger mogen Pantsættelse, men en Transport til Fiendom af en bestaaende Fordring med det Øiemed at danne Betaling fra Buhres Gjæld til Indstevnte. Citantskabet skylder Beviset for, at der foreligger en Pantsættelse, Deposition eller Sikkerhedstillelse. Den Eiendomsoverførelse, som foreligger,er efter Indstevntes mening uangribelig, idet konkurslovens §44a overhovedet ikke kan faa Anvendelse paa Betaling med en Pengefordring. Hvad selve kravet angaar, var dette, anfører Indstevnte, forfaldent. da Transporterne sandt Sted, idet Erstatningskravet forsalder, idetsamme Staden intræffer At Avbetalningen først finder Sted, efterat Beløbet er fireret, har alene med Legitimationen at gjøre, ikke med Beløbets Forfald. Hvad Bog- førselen angaar anfører Indstevnte, at man jo ikke havde noget Sted, hvor Af- skrivning kunde finde Sked; thi Feilen var jo netop, at Beløbene ikke var ind- kommet i Bøgerne som Buhres Debet. Indstevnte hævder, at Afskrivning alligevel sandt Sted, forsaavidt som de fundne Ansvarsposter ved Transporterne ansaaes dækkede: Endelig hævder Indstevnte, at Transporterne som Buhres Anvisninger maa være uangribelige, Buhre selv kunde ikke kalde dem tilbage, og lige liden Ret dertil har hans Bo - - -.
Retten skal bemærke: Af den benyttede Form i Transporterklæringerne kan intet udledes om, hvorvidt Transporten er ment som en Overdragelse til Eiendom eller til Sikkerhedstillelse. Dette maa da blive at afgjøre efter de foreliggende Omstændigheder. Sees imedlertid hen til disse, maa CitantSkabet gives Medhold i, at Præsumptionen er mod, at her er foregaaet nogen Transport til Eiendom. Hvad enten man vil anse Brandlidtes krav paa Erstatning for forfaldent allerede ved Branden eller paa et senere Tidspunkt, forekommer Retten uden Betydning; under enyver Omstændighed er det nemlig ikke afgjort, at der overhovedet foreligger noget Krav, førend alle de i Policen opstillede Betingelser, deriblandt Afslutning af det Offentliges Undersøgelse om Aartagerne til Ildens Opkomst, er afsluttede. At disse Undersøgelser ikke var afsluttede, ligesaalidt som Skaden var opgjort, da Transporten gaves, er paa det Rene. Det er da ikke antageligt, at Indstevnte under disse Omstændigheder skulde have ladet sig Fordringen overdrage til Eiendom, Saaledes at Mellemværendet med Buhre dermed var Opgjort. Indstevnte vilde viselig have sin Fordring i Behold mod ham, om der intet blev at faa hos Selskabet til Dækkelse af Fordringerne. Herfor taler ogsaa, at der saavidt Skjønnes ingensomhelst Bogførsel er foregaaet hos Indstevnte af de Indstevnte tiltransporterede Beløb. Overdragelsen maa da efter dette alene ansees foretaget i Sikringsøiemed og bedømmes som Pantsættelse, som, da det her gjælder mundtlig Fordring, er, uden Gyldighed ligeoverfor Overdragerens konkursbo, jfr. Høiesterets Dom i Rt-1904-32l og følgende særlig s 323.
Efter dette bliver det da ikke nødvendigt at indgaa paa Spørgsmoalet om, hvorvidt her foreligger Betaling med usædvanligt Betalingsmiddel.
Fridtjov Hegge, kst. M. Ebbell. E. Kjerschow.