Rt-1907-721

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1907-09-18
Publisert:	Rt-1907-721
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 2/2 s.A.
Parter:	Ole K. Brommeland (Adv. H. A. Kundzon) mod W. E. Archer (Adv. Harald Nørregaard)
Forfatter:	Roll, Thoresen, Blom, Hagerup Bull, Prydz, Mejdell, Justitiarius Løchen
Lovhenvisninger:	Jordskifteloven (1882) §18, LOV-1857-10-12

Assessor Roll: I nærværende Sag er ved Dom, afsagt 30 Oktober 1902 af Sorenskriveren i Ryfylke med Meddomsmænd, saaledes kjendt for Ret:

«Indstevnte, Gaardbruger Ole K. Brommeland, bør for Citanten, Fiskeriinspektør W. E. Archers, Tiltalte i denne Sag fri at være.

Processens Omkostninger ophæves.»

Ved Bergens Overrets Dom afødt xx.xx.1904 er derimod saaledes kjendt for Ret:

«Indstevnte Ole K. Brommeland kjendes uberettiget til at drive Fiske i Sandselven - Suldalselven - for den ham tilhørende Eiendom, som ikke støder til denne Elv og bør betale til Appellanten, Walter C. Archer, Erstatning bestemt ved Skjøn af uvillige Mænd, optaget paa Indstevntes Bekostning for det omhandlede af Mikal Eide efter Instevntes Tilladelse drevne Fiske, samt 4 - fire - Procent aarlig Rente af Skjønsbeløpet fra 30 Januar 1899 indtil Betaling sker. Derhos bør Indstevnte betale til Appellanten i Procesomkostninger for begge Retter Kr. 150 - et Hundrede og femti - Kroner.»

Overrettens Dom er af O. K. Brommeland indanket for Høiesteret, hvor han har paastaaet Overretsdommen ophævet og sig frifundet for Archers Tiltale samt tilkjendt Sagens Omkostninger for Overretten og Høiesteret.

W. E. Archer har nedlagt Paastand om Stadfæstelse af Overrettens Dom og Tilkjendelse af Sagsomkostninger for alle Retter.

Sagens nærmer Omstændigheder vil erfares af Præmisserne til de ergangne Domme.

Side:722

Efter Overretsdommens Afsigelse er der tilveiebragt endel nye Erklæringer, navnlig Erklæringer fra tre Udskiftningsformænd i Stavanger Amt, der i det Væsentlige gaar ud paa, at Fiskerettigheder i Regelen ikke udskiftes, og at, hvor intet i Udskiftningsforretningen er bestemt, maa det antages, at de skal forblive uudskiftede.

Spørgsmaalet om, hvorledes Udskiftningens Taushed med Hensyn til Fiskeriet i Sandselven skal fortolkes, hvilket er Sagens Hovedspørgsmaal, forekommer mig under de givne Omstændigheder ikke synderlig tvivlsomt. Jeg finder i denne Henseende at kunne slutte mig til Overretten, og jeg kan i alt Væsentligt tiltræde den Begrundelse. Det er klart, at hvor en Herlighed, medens de Udskiftendes Brug endnu laa i Fællesskab, ikke har været kjendt eller benyttet, maa denne Herlighed, naar der i Udskiftningsforretningen intet er nævnt om den, følge den Lod, til hvilken den fysisk er knyttet. Det samme maa imidlertid efter mit Skjøn ogsaa gjælde, naar Herligheden vel har været kjendt, men ikke benyttet, og ligeledes ogsaa, naar den vel har været benyttet, men ikke betragtet og derfor heller ikke benyttet som en sær Herlighed. Dette sidste er, saavidt jeg efter de foreliggende Oplysninger kan dømme, Tilfældet her. Det Fiske, som før Udskiftningen dreves udenfor Brommeland, var høist ubetydeligt. Lax har der ikke været Tale om; der har kun været fisket Ørret, og dette Ørretfiske maa jeg antage kun har været drevet ganske leilighedsvis. Et Mærke paa Fiskets Ubetydelighed ligger ogsaa deri, at det har været drevet separat fra hver Gaard enten med Stang eller Line, og ikke været drevet i Fællesskab fra samtlige vedkommende Brug. Men ikke nok hermed. Det er tillige oplyst, at paa Strækningen langs Brommeland og de tilstødende Eiendomme har ikke alene Opsidderne paa de paagjældende Gaarde fisket, men alle og enhver uden indhentet Tilladelse fra Strandeierne. Opsidderne paa Brommeland har fisket langs Naboeiendommenes Strand, og Naboeiendommenes Opsiddere har fisket langs Brommelands Strand. Og Fremmede, der ikke har tilhørt nogen af de i Betragtning kommende Gaarde, har ligeledes upaatalt fisket. Under disse Forhold forekommer det mig vel forklarligt, at man paa Brommeland ingen Vægt har lagt paa dette Fiske og ikke anseet det som nogen Gaarden tilliggende «Herlighed». Og naar Udskiftningsforretningen da er taus angaaende Fisket, staar det for mig saa, at det ligger nærmest at antage, at ingen under Udskiftningen har tænkt paa Fisket, ingen har ment enten at vinde eller at tabe noget, hvorledes det saa maatte gaa med det. At dette i Virkeligheden ogsaa har været Opsiddernes Opfatning, synes mig med adskillig Styrke at kunne udledes af, at de Opsiddere, der ikke fik nogen Lod, som stødte til Elven, ikke meldte sig, dengang Archer lod indkalde de Fiskeberettigede til at møde i Anledning af Forpagtningskontraktens Oprettelse, og at disse samme Opsiddere i hele 11 Aar bagefter forholdt sig fuldstændig passive. Det forekommer mig, at denne Passivitet vanskelig kan forklares anderledes end som en Erkjendelse af, at de efter Udskiftningen ingen Fiskeret havde i Elven. Og for Ole Brommelands Vedkommende kommer da dertil, at ham som daværende Eier af et Brug, der stødte til Elven, har krævet og faaet Betaling for sin Fiskeret efter Længden af sin Strandstrækning, og at ham som Medunderskriver af Kontrakten til Archer maa forudsættes at have indestaaet for, at for Brommelands Vedkommende kunde ingen anden melde sig som berettiget i Elven end han og den anden Bruger, som med ham har underskrevet Kontrakten.

Side:723

Jeg vil efter dette votere for, at Overrettens Dom stadfæstes, og jeg finder, at Ole Brommeland bør betale Processens Omkostninger for Høiesteret.

Konklusion:

Overrettens Dom bør ved Magt at stande. I Procesomkostninger for Høiesteret betaler Ole K. Brommeland til W. E. Archer 300 - tre Hundrede - Kroner.

Assessor Thoresen: Jeg kommer til samme Resultat som Underretten, hvis Begrundelse jeg i alt Væsentligt finder at kunne slutte mig til. Jeg maa efter de afgivne Vidneprov, specielt hvad der er forklaret af 5, 6 og 7 Kontravidner samt 1 Kontravidne i Sagen vedkommende Helland, hvilke Forklaringer findes gjengivne i Underrettens Præmisser, anse det tilstrækkelig godtgjort, at man ved Udskiftningen i 1873 er gaaet ud fra, og at Meningen har været den, at Fiskeretten, der før Udskiftningen, tilkom de forskjellige Brug No. 1, 2 og 5 i Brommeland og af vedkommende Opsiddere maa antages at være drevet som Fælleseie paa den hele Strækning, var aldeles uberørt af Udskiftningen, og at de forskjellige Opsiddere paa Gaarden skulde beholde sit Fiske som før. Dette forekommer mig ogsaa at være den naturlige Opfatning af Udskiftningen, hvor Fiskeriet ikke nævnes med et Ord. Jeg finder denne Opfatning af Retsforholdet yderligere bestyrket ved de for Høiesteret fremlagte Erklæringer fra tre Udskiftningsformænd i Stavanger Amt, som at Førstvoterende er nævnt; navnlig de to af disse Erklæringer maa jaeg lægge megen Vægt paa. I en Erklæring af Udskiftningsformand Jelsa, dateret 10 Juni 1907, anføres: «Efter Foranledning kan jeg herved erklære, at Fiskerettigheder, som forekommer ved Behandling af Udskiftningsforretninger, i Almindelighed bliver uberørt af Udskiftningen. Fiskerettighederne eies i Regelen fælles af Gaardens Brug efter Skyldforholdet. Hvor intet er sagt i Forretningen om Fiskerettigheder, har disse fornuftigvis ikke været Gjenstand for Værdsættelse eller Deling, og Forholdet er da selvfølgeligt det samme som før Udskiftningen - ligegyldigt hvilke Brug, der har faaet sine Jordstrækninger langs Elven eller Fiskestranden.» I en Erklæring fra Udskiftningsformand P. Reed, dateret 17 Juni 1907, heder det bl.a.: «Jeg har faaet den Opfatning under Udskiftningsforretninger af Gaarde, der ligger til Fiskeelve, at der er den almindelige Opfatning blandt Opsidderne paa saadanne Gaarde, at Fiskerettighederne er fælles, uanseet om det enkelte Brug støder til Elven eller ikke. Naar der under en Udskiftning i selve Forretningen intet er anført om de forskjellige Opsidderes Ret til Fiske i en Elv, maa man sikkerlig efter min Erfaring antage, at Udskiftningsretten ikke har truffet nogen Bestemmelse herom, og at derfor Forholdet maa være som før.» Det sees ogsaa, at efter Udskiftningen i 1873 har Opsidderne paa de Brug, som ingen Strandstrækning blev tillagt, vedblevet at fiske som før, kfr. 1, 2, 3, 4, 8 og 9 Kontravidner. Efter Udskiftningen af 1873 kan det heller ikke erfares, at der er passeret noget, hvorved Fiskeretten for Brugs-No. 5 kan skjønnes at være tabt. Kontrakten med Archer i 1884 har ikke forandret Forholdet for de Brugseieres Vedkommende, til hvem ingen speciel Henvendelse er skeet, og som ikke havde nogen Opfordring til at indfinde sig ved Kontraktens Afslutning; disse maa have sin Ret i Behold. Da denne Kontrakt oprettedes, var den daværende Eier af Brugs-No. 5, 1 Kontravidne Halvor Brommeland, ikke tilstede; og hvad der under de i den Anledning

Side:724

stedfundne Forhandlinger blev anført af Appellanten, - der dengang eiede Brugs-No. 1, som han nu ikke længere er Eier af og først i 1892 kjøbte Brugs-No. 5, - om, at kun de Eiendomme, der stødte til Elven, havde Fiskeret, skjønnes ikke at kunne drage tilfølge med Hensyn til Spørgsmaalet om sidstnævnte Eiendoms Rettigheder, der selvfølgelig ikke ved en saadan Ytring, som jo meget vel kan skrive sig fra en urigtig Opfatning af Retsforholdet med Hensyn til Fiskeriet, kan ansees præjudiceret.

I Henhold til, hvad jeg her har anført, vil jeg votere for Stadfæstelse af Underrettens Dom med Ophævelse af Sagens Omkostninger for alle Retter.

Da jeg efter den stedfundne foreløbige Konference er vidende om, at min Mening ikke deles af Rettens Flertal, vil jeg ikke formulere nogen Konklusion.

Assessor Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Hagerup Bull og extraordn. Assessor, Byretsassessor Prydz: Ligesaa.

Extraordn. Assessor, Advokat Mejdell: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Hr. Assessor Thoresen. Jeg maa gaa ud fra, at den til Elven stødende Udmark, Gjenstanden for den under Sagen omhandlede Udskiftning, laa før Udskiftningen i Fællesskab, jfr. Tarangers Afhandling «Bondens Sædvaneret», Side 13 flg. Deraf fulgte, at før Udskiftningen Adgangen til det Grundeierne tilkomnende Fiske var en Fællesret. Spørgsmaalet er da, om dette Fællesskab i Fisket er bortfaldt ved Udskiftningen. Jeg kan med Førstvoterende være enig i, at saaledes kan Forholdene være, at man maa gaa ud fra, at Udskiftningsretten har anseet det som givet, at Fiskeretten skulde følge Grunden, og derfor netop paa Grund af Selvfølgeligheden har undladt udtrykkelig at udtale noget herom til Protokollen. I saa Tilfælde har Udskiftningsretten havt for Øie og direkte, selv om det er skeet stiltiende, afgjort Spørgsmaalet om, hvorledes der for Fremtiden skal forholdes med Fisket. Men i nærværende Tilfælde maa jeg gaa ud fra, at Udskiftningsretten overhovedet ikke har havt Spørgsmaalet for Tanke, eller hvis Tanken har været oppe, da Meningen netop har været, at Udskiftningen ingen Forandring skulde medføre i den hidtil bestaaende Tilstand. Det er at mærke, at efter den ældre Udskiftningslovs §18c er der i og for sig intet til Hinder for, at Udskiftningen alene omfatter Landstrækningen og ikke Fisket. Bevisbyrden for, at Udskiftningsretten overhovedet har havt Spørgsmaalet under Afgjørelse mener jeg under Udskiftningsforretningens Taushed maa paahvile den, der gjør gjældende, at Udskiftningen har medført Forandring i det hidtidige Forhold. Det er oplyst, at i Pengeværd kan det ikke antages, at Fisket paa Udskiftningstiden havde nogen Betydning hverken for den ene eller for den anden, hverken for de Brug, der fik efter Udskiftningen Strandlinie eller for de Brug, der ingen Strandlinie fik. Udskiftningsforretningens Taushed kan altsaa ligesaavel fortolkes derhen, at Fiskeretten ingen Betydning havde for Opsidderne af den første Klasse som for Opsidderne af den anden Klasse. De, i hvis Interesse, det væsentlig maatte ligge at faa udtrykkelig konstateret, at Fiskeretten alene skulde tilligge den Opsidder, der herefter fik Strand, maatte netop være de Opsiddere, der efter Udskiftningen fik en større Ret end før. I Tvivlstilfælde maa, mener jeg, Undladelse af at faa det fornødne om Spørgsmaalet protokolleret, gaa ud over dem, i hvis

Side:725

Interesse en udtrykkelig Protokoltilførsel maatte ligge. Hvor meget eller hvor lidet man vil lægge i de Prov, der er afgivet af 5, 6 og 7 Kontravidner under nærværende Sag samt 1 Kontravidne i Helland-Sagen, synes ialfald saa meget at maatte kunne udledes deraf, at Spørgsmaalet om Fisket, er af Udskiftningsretten ganske forbigaaet. Og Udskiftningsrettens egne Medlemmer sees at være af forskjellig Opfatning med Hensyn til, hvorledes denne Forbigaaelse skal være at forstaa. Udskiftningsmændene udtaler som sin bestemte Formening, saaledes som nærmere refereret i Underretsdommen, at Fisket skulde blive udelt og uberørt af Udskiftningen. Et Par af dem nævner, at under Udskiftningen faldt der endogsaa i Anledning af en paatænkt Handel udtrykkelig Udtalelse om, at med Hensyn til Fiskerettighederne skulde alt vedblive at være i sin gamle Skik. I Modsætning hertil staar den af Førstvoterende omhandlede Erklæring fra afdøde Lensmand Kolbenstvedt, Udskiftningens Formand. Men denne Erklæring indeholder intet om, hvad der under Udskiftningen faktisk er passeret; han siger tværtimod, at han «ikke med nogen Bestemthed i saa Henseende kan udtale sig». Erklæringen indeholder kun en Slutning, som Lensmanden gjør sig bagefter, og efter den Lægeerklæring, som foreligger om, at han (der døde i 1900) «i nogle Aar før sin Død var ikke lidet svækket saavel i aandelig som i legemlig Henseende», kan jeg ikke tillægge den af Lensmanden afgivne, men ubeedigede Erklæring nogen Vægt til Forhold til de edelige Prov, der er afgivet af de anførte 4 Vidner. Selv om man imidlertid vil medgive, at Spørgsmaalet om, hvad der under Udskiftningen er paaseret, kan være uklart, maatte efter min Opfatning denne Uklarhed i sig selv lede til, at den Fiskeret, som notorisk oprindelig før Udskiftningen har tilligget det af Appellanten nu eide Brug, ogsaa efter Udskiftningen ansees fremdeles at tilhøre samme, idet der maa et positivt Datum til, forat denne oprindelige Fiskeret skal ansees ham berøvet.

Med Hensyn til den Optræden, der har fundet Sted fra de Opsidderes Side, der ved Udskiftningen ingen Strand fik, kan jeg deraf intet andet udlede, end at de delvis har befundet sig i Retsuvished. Men dette kan ikke medføre, at deres Ret skulde derigjennem være prækluderet eller præskriberet, og endnu mindre: frafaldt.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet ening med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Af Underrettens Dom hidsættes:

Det er mellem Parterne erkjendt, at der før en i 1873 afholdt offentlig Udskiftning tillaa Indstevnte Gaardbruger Ole K. Brommelands Brug af Brommeland Ret til at fiske i Sandselven. Ved den nævnte Udskiftning blev Forholdene for Indstevntes Brug forsaavidt forandrede, som Bruget, der tidligere havde Udmarksstrækning lige ned til Elven, senere ikke paa nogen Kant stødte til denne. I Udskiftningsforretningen findes intet nævnt om Fiskeriet i Elven og Citanten, Fiskeriinspektør W. E. Archer, mener derfor, at Indstevnte efter Udskiftningen ingensomhelst Ret har til at drive Fiske i Sandselven. Indstevnte paastaar imidlertid dette.

Da Parterne ikke kunde komme til Enighed herom, lod Citanten Indstevnte indkalde for Forligelseskommissionen, hvor Sagen efter forgjæves foretagen Mægling den 3 Marts 1899 henvistes til Retten. Den inkamineredes i Juli Maaned 1899 og blev fra Citantens Side indladt under Dom med saadan Paastand:

Side:726

1. At Indstevnte kjendes uberettiget til at drive Fiske i Suldalselven.

2. At han tilpligtes at betale Citanten Erstatning efter Skjøn optaget paa hans Bekostning for det af Mikal Eide efter Indstevntes Tilladelse drevne Fiske med Renter af Skjønsbeløbet.

3. At Indstevnte tilpligtes at betale Citanten Procesomkostninger.

Indstevnte har nedlagt Paastand paa Frifindelse og Tilkjendelse af Sagsomkostninger.

Citanten anfører som den væsentligste Grund til, at Indstevnte har tabt Retten til at fiske i Sandselven, at Indstevntes Brug ikke længer paa noget Punkt støder til Elven. Efter almindelig Ret følger Rettigheder til Søgrund og Vand med Eiendomsret til Stranden, og den Omstændighed, at den i 1873 afholdte Udskiftningsforretning intet nævner om Fiskeriet i Elven, maa med Nødvendighed medføre, at Retten til Fiske helt og holdent tilligger det Brug, der under Udskiftningen erholdt Eiendomsret til Stranden. Endvidere mener Citanten, at Aarsagen til, at Retten til Fiske ikke er nævnt i Udskiftningen er den, at Fiskeriet ved den Tid var saa ganske ubetydeligt og uden økonomisk Interesse for de enkelte Brug, at endog hvemsomhelst uden at spørge nogen om Tilladelse upaatalt fik drive Fiske i Elven naarsomhelst og hvorsomhelst. Skulde Fiskeretten have været bevaret for Indstevntes Brug maatte det udtrykkeligt og tydeligt have været fremholdt i Udskiftningsforretningen. Naar Udskiftningsforretningen foretager Omordninger med Hensyn til Eiendomsforholdet til Grunden, er det klart, siger Citanten, at den derved ogsaa omregulerer de accessoriske Rettigheder, der kun har Eiendomsret til Grunden at støtte sig til.

Da Citanten oprettede Kontrakter med de forskjellige Eiere af Brug stødende til Sandselven, kan den daværende Eier af Indstevntes Brug umulig være forbleven i Uvidenhed om dette. Ikkedestomindre stillede Indstevnte dengang ligesaalidt som senere, da Forhandlingerne om Fiskekontrakternes Forlængelse paagik, noget Krav og heller ikke drev Indstevnte gjennem en Række af Aar noget Fiske i Elven, det er først for ganske nyligt, at han har gjort det for at fremtvinge Proces.

Naar Indstevnte ikke meldte sig, da Citantens Kontrakter med Opsidderne afsluttedes, kan man være forvisset om, siger Citanten, at han slet ikke mente sig at tilkomme nogen Ret.

Citanten nævner ogsaa endel Udskiftninger afholdte i Suldal og Sand, hvor man vil finde indtaget Bestemmelse om, at Fisket paa disse Gaarde skulde blive uberørt af Udskiftningen. I en Parallelsag, Citanten har anlagt mod Gaardbruger Nils S. Eide, har han fremlagt en Erklæring fra afdøde Lensmand N. Kolbenstvedt, der fungerede som Formand under Udskiftningen paa Gaarden Eide, I denne Erklæring siger Kolbenstvedt, at han om Fisket i Elven nu efter saa lang Tids Forløb ikke med nogen Bestemthed kan udtale sig anderledes end, at han er sikker paa, at Udskiftningsretten som almindelig Regel gik ud fra, at hvor Herligheder af saadan Art ikke udtrykkelig blev bestemt at skulle forblive som ikke udskiftet, der skulde det tilligge den Eiendom, hvortil de af Naturen hørte, endvidere siger han i Erklæringen, at «naar det ikke i Forretningen er bestemt, at Fisket skulde være fælles, saa maa det have været vor Tanke, at det skulde tilhøre den Eiendom, som fik Strækning langs Elven.»

Under enhver Omstændighed maa Indstevnte nu ansees som den, der har frafaldt sin Ret, om han havt nogen, og han kommer nu forsent med sit Krav, mener Citanten.

Indstevnte paastaar imidlertid med Bestemthed, at Fisket under Udskiftningerne paa Brommeland blev holdt udenfor Udskiftningen, og at derfor den Ret til Fiske, der tillaa Bruget før Udskiftnigen, den samme Ret tilligger Bruget

Side:727

fremdeles. For at godtgjøre dette har Indstevnte ført en Række Vidner, af hvilke specielt skal nævnes:

- - - 1 Kontravidne tidligere Eier af Indstevntes heromhandlede Brug dels før dels efter Udskiftningen i 1873. Efter Udskiftningen fiskede han i Elven ganske som før, men kun i det Parti af Elven, hvor den passerede Gaarden Brommeland. Vidnet fiskede kun med Stang, og Vidnet udtaler, at han ansaa sig berettiget til at fiske med hvilketsomhelst Redskab. Hvorledes det forholdt sig med Retten til Fisket, efterat dette var bortleiet, kan han ikke udtale sig om.

2 Kontravidne bekræfter Rigtigheden af at 1 Kontravidne fiskede saaledes som af ham provet.

3 Kontravidne bekræfter ogsaa, at der blev fisket med Stang og Stegler saavel efter som før Udskiftningen af hans Fader, der eiede Indstevntes Brug ved den Tid, Udskiftningen fandt Sted, han hørte ikke Tale om, at Udskiftningen skulde have medført nogen Forandring for Faderens eller noget andet Brug med Hensyn til Fiskeriet i Elven. Fisket foregik hovedsagelig, siger dette Vidne, indenfor Brommelands Grænser, det kunde forresten ogsaa træffe, at Fisket blev drevet udenfor disse Grænser, men det var sjeldent, isaafald bad man aldrig om Tilladelse dertil.

4 Kontravidne bevidner ligeledes, at der af Folkene, der dengang eiede Indstevntes Brug, blev fisket efter Udskiftningens Afholdelse, og Vidnet hørte aldrig andet end, at Udskiftningen ingensomhelst Forandring havde medført for Fisket eller Retten til dette. - - -

5 Vidne havde som Udskiftningsmand deltaget i Overudskiftningen paa Brommeland. Han erklærede som sin bestemte Formening, at naar der intet er nævnt under Udskiftningen om Fisket, da er det forudsat, at dette skulde forblive udelt og uberørt af Udskiftningen, og at der til dette under denne intet Hensyn toges. Dette Vidne finder det ganske klart, at naar nogen Tilførsel ikke under Udskiftningen blev gjort om Fisket; samtlige Opsiddere paa Gaarden da har beholdt sit Fiske som før. Vidnet oplyser tillige, at under Overudskiftningen paa Hanekam, holdt der paa at komme en større Handel istand. Af Handelen blev der imidlertid intet, men under Underhandlingerne om denne blev det udtrykkelig omtalt, at Handelen ikke skulde berøre Fiskerettighederne, der skulde vedblive at være i sin gamle Skik. Desuagtet blev intet tilført i Udskiftningen om disse.

6 Kontravidne har ogsaa været med under Overudskiftningen paa Brommeland. Dette Vidne udtaler ikke alene den samme bestemte Formening som 5 Kontravidne, men det tillægger specielt for Overudskiftningen paa Brommelands Vedkommende, at det her ikke er Vidnets personlige Opfatning alene, det støtter sig til, men under Udskiftningen blev det, hvad der i lignende Tilfælde altid var Regel under alle de Udskiftninger, Vidnet har deltaget i, endog udtrykkelig udtalt at Fisket skulde forblive udelt og uberørt af Udskiftningen.

7 Kontravidne, der har deltaget i ca. 40 Udskiftninger i Sand m.fl. Thinglage - han deltog saaledes ogsaa i Udskiftningen paa Brommeland i 1873 - udtaler ligeledes som sin bestemte Formening, at naar der, som under Udskiftningen paa Brommeland, intet blev nævnt om Fisket i Elven, da er dette forudsat at skulle forblive udelt og uberørt af Udskiftningen, der ikke omfattede denne Rettighed, og ogsaa dette Vidne finder det ganske klart, at samtlige Opsiddere paa Gaarden beholdt sit Fiske som før.

8 og 9 Kontravidner oplyser for Gaardene Nærheim og Gallands Vedkommende - begge Eiendomme i Suldal - at heller ikke her blev Fisket nævnt under Udskiftningen, uagtet dette blev uberørt af denne - altsaa hvert Brug beholdt sin Fiskeret ganske som før - og uagtet ogsaa under Udskiftningen af disse G. No. enkelte Brug ikke beholdt nogen til Elven stødende Strækning. For disse Eiendommes Vedkommende har Citanten henvendt sig til og afsluttet Kontrakt

Side:728

med samtlige fiskeberettigede Eiere af Brug, selv om disse Brug ikke støder til Elven. - - -

Under de samtidig løbende Parallelsager har Indstevntes Sagfører ogsaa ført Vidner, hvis Prov han har forlangt taget Hensyn til ved nærværende Sags Paadømmelse. Af disse skal nævnes:

I Sagen mod Jørgen Hanekam.

1 Kontravidne prover for Gaarden Hanekams Vedkommende, at der af hans Fader og Farbroder fiskedes med Not i Elven, ligeledes drev ogsaa hans Fader paa med Stikning af Lax og Ørret under Lystring. Vidnet erklærer Fiskeriet i Elven for at være en Herlighed til Bruget. Hans Fader eiede dengang det Brug, af hvilket nu Jørgen Jørgensen Hanekam eier en Del. Naar dette Fiske blev drevet, holdt man sig strengt indenfor Eiendommens Grænser.

2 Kontravidne i samme Sag bevidner ogsaa, at Mikkel og Halvor Ingemundssønner fiskede med Not i Elven, og Vidnet erindrer, at der blev lystret og stukket Fisk i Elven. Vidnet er nu nærmeste Nabo til Gaardene Hanekam og Helland og er Gaardbrugersøn fra Hanekam. Vidnet har aldrig hørt andet end, at Udskiftningen ingen Forandring har medført med Hensyn til Fisket, dog har han intet hørt udtale herom førend i de senere Aar, personlig er han af den Formening, at Udskiftningen ikke gjaldt Fiskeriet.

I den ganske lignende Sag, Citanten har anlagt mod Gaardbruger Nil S. Eide, er ligeledes ført et Kontravidne, hvis Prov er forlangt taget Hensyn til. Dette Vidne har som 1 Kontravidne forklaret, at han i flere Aar har fisket i Sandselven. Han fiskede med Not. Ogsaa Nils Eide drev Fiske. Vidnet hørte aldrig Tale om andet end, at de Opsiddere, hvis Brug ikke støder til Elven, havde Ret til Fiskeri i Elven sammen med dem, hvis Brug grænser til Elven, og faldt det heller ikke Vidnet med en Tanke ind andet end, at saa var Tilfældet.

Under Citantens Sag med Gaardbruger Lars Helland, der ogsaa gjælder det samme, har 1 Kontravidne forklaret, at han har deltaget i Udskiftningerne paa Helland og Hanekam, og Vidnet siger, at der under Udskiftningerne ikke var nævnt noget om Fiske i Elven. Ogsaa dette Vidne udtaler som sin bestemte Formening, at Elven er fælles som før, uagtet Fisket ikke blev nævnt under Udskiftningen. Vidnet har deltaget i flere Udskiftninger, hvor Spørgsmaalet om Fiskerettigheder kunde have været gjort gjældende, men det har aldrig været berørt under Udskiftningen. Ligeledes forklarer dette sig om, hvad der passerede under Overudskiftningen paa Hanekam, ganske paa samme Maade som 5 Kontravidne under Sagen mod Indstevnte Brommeland.

Af de af Citanten førte Vidner fortjener i denne Forbindelse at nævnes 3 og 4 Hovedvidne. 3 Hovedvidne oplyser, at paa den Gaard, hvor Vidnet bor, blev intet i Udskiftningen skrevet om Fisket, der senere foregik akkurat som før, og 4 Hovedvidne, der ofte har deltaget i Udskiftninger, prover, at efter dets Mening berøres de til en Eiendom hørende Fiskerettigheder ikke af Udskiftningen, naar denne intet derom indeholder.

Ved de af Indstevnte førte Vidner i Forbindelse med 3 og 4 Hovedvidnes Prov anser Retten det godtgjort, at Udskiftningens Taushed om den Gaarden Brommeland tilhørende Fiskeret ikke kan tillægges den Betydning, Citanten vil tillægge den. Retten mener endog, at det er lykkedes Indstevnte at føre Bevis for, at det virkelig forholder sig, som han siger, nemlig at Fiskeretten for Brommelands Vedkommende var uberørt af Udskiftningen, og at Retten til Fiske tilhører de enkelte Brugs-No. i samme Udstrækning som tidligere.

Naar Citanten saa sterkt fremhæver, at Fiskeriet ved den Tid, Udskiftningen foregik, skulde have været saa ubetydeligt, at det ingensomhelst økonomisk Interesse havde for de enkelte Brug, da mener Retten, at det heller ikke er lykkedes

Side:729

Citanten at føre Bevis herfor. Vidneførslen beviser efter Rettens Mening det modsatte.

Det er vel muligt, at Indstevnte til en Begyndelse kan have staaet uklar og uvis om, hvorvidt og i hvilken Udstrækning han havde Ret til at drive Fiske i Sandselven, men dette kan ikke hindre ham i at udnytte denne Herlighed til hans Eiendom, naar han kommer til Kundskab om, at han eier den. Der er intet Bevis ført for, at Indstevnte har frafaldt eller paa anden Maade tabt den Ret til Fiske, som det mellem Parterne er erkjendt tillaa Indstevntes Brug, før Udskiftningen fandt Sted.

Indstevnte vil efter dette blive at frifinde.

Processens Omkostninger bør ophæves.

Af Overrettens Dom hidsættes:

I Aaret 1884 bortforpagtede Eierne af de Landstrækninger, som stødte til endel af Sandselven, deres Fiskeret i Elven til Appellanten Walter E. Archer, som efter den Tid har været eneraadig over Fisket sammesteds i et Tidsrum af over 10 Aar. Senere fremkom 8 Gaardbrugere med Fordring om at være berettigede til Fiske i den omtalte Del af Sandselven, samt til saaledes som skeet er, at give Mikal Eide Tilladelse til at fiske der, og Appellanten anlagde derefter, efterat lovlig Forligsmægling havde fundet Sted uden Nytte, særskilt Søgsmaal mod hver enkelt af 4 af disse Gaardbrugere, nemlig Indstevnte i denne Sag, Ole K. Brommeland og mod Nils S. Eide, Jørgen J. Hanekam og Lars H. Helland. Under Proceduren i hver af disse Sager er der bleven henvist til Proceduren i de øvrige Sager, og da der saaledes nedenfor vil blive anført, hvad der er oplyst under de andre Sager ville Sagerne for Kortheds Skyld blive betegnede saaledes: Sag mod Ole K Brommeland, D, mod Nils S. Eide, A, Jørgen J. Hanekam, B, Lars H. Helland, C.

Det er paa det Rene, at der i Aaret 1873 blev afholdt en Udskiftningsforretning paa Gaarden Brommeland, ved hvilken der tilfaldt Indstevnte, Ole K. Brommeland, en Lod, som ikke stødte til den nævnte Elv, og under hvilken der intet er tilført om, at Elvefisket skulde være uberørt af Udskiftningen. Appellanten, W. E. Archer, har derfor paastaaet, at Indstevnte, som før Udskiftningen var berettiget til Beite i en Udmarksstrækning ved Elven, der laa i Fælleskab, ved Udskiftningen af denne Udmark blev udelukket fra den med Udmarksstrækningen forbundne Fiskeret, hvorimod Indstevnte har paastaaet, at naar Fiskerettigheden ikke er bleven udtrykkelig forbeeholdt under Udskiftningsforretningen, har dette sin Grund deri, at saadant Forbehold blev anseet for unødvendigt, og at det følger af Udskiftningsloven afødt xx.xx.1857 Paragraf 18 c, at den Udmarksstrækningen tilliggende Fiskeret ikke kan være omfattet af Udskiftningen.

Af denne Lovbestemmelse formenes dog intet at kunne udledes, idet den kun bestemmer med Hensyn til Ret til Fiskeri, forsaavidt den er i Fællesskab og findes med Fordel at kunne udskiftes, at derom skal gjælde, hvad det er bestemt om Udmarken, nemlig at den helst skal udskiftes saaledes, at Indmark og Udmark samles. Naar Indstevnte ved den omtalte Udskiftningsforretning er tildelt en Lod, som ikke støder til Elven, uden at der er gjort noget Forbehold med Hensyn til Fiskeretten, antages det at være et aabent Spørgsmaal, om denne Ret, som af Indstevnte paastaaet er opretholdt, uagtet Udskiftningsforretningen ikke indeholder nogen Bestemmelse derom.

Til Støtte for sin Mening i saa Henseende har Indstevnte paaberaabt sig følgende Bevisligheder:

5 Kontravidne har forklaret, at han som Udskiftningsmand har deltaget i forskjellige Udskiftninger, saaledes ogsaa i Udskiftning og Overudskiftning paa Gaarden Hanekam og Brommeland, at det er hans Formening, at, naar der som

Side:730

under denne Forretning intet blev nævnt om Fisket i Elven, er dette forudsat at skulde forblive udelt og uberørt af Udskiftningen og af denne Grund ikke bleven berørt under Udskiftningen, at der naturligvis var skeet Tilførsel om, at Fisket var uberørt af Forretningen, hvis det af nogen af Opsidderne var bleven forlangt, at han anser det ganske klart, at samtlige Opsiddere paa Gaardene beholdt sit Fiske som før, uanseet at saadan Tilførsel ikke fandt Sted, og at der under Overudskiftningen paa Hanekam holdt paa at komme en større Handel istand, hvoraf det imidlertid ikke blev noget af, men det blev - foranlediget ved Accorderingen om denne - omtalt, at Handelen ikke skulde berøre Fiskerettighederne, der skulde vedblive at være i den gamle Skik. 6 Kontravidne har forklaret, at han var med som Udskiftningsmand ved Overudskiftningen paa Gaarden Brommeland og kan bevidne, at Fiskerettighederne ikke berørtes af Udskiftningen, hvilket ikke blot er Vidnets personlige Opfatning, men udtrykkelig blev udtalt under Udskiftningen. 7 Kontravidne har forklaret, at han har deltaget som Udskiftningsmand i omkring 40 Udskiftninger i Sand og flere Thinglag, saaledes ogsaa i Udskiftningen paa Brommeland i 1873, at det er hans bestemte Formening, at naar der som under denne intet blev nævnt om Fisket i Elven, er dette forudsat at skulde forblive udelt og uberørt af Udskiftningen, der ikke omfattede denne Rettighed, hvortil der ved Gaardens Udskiftning af nævnte Grund intet Hensyn toges - at det naturligvis var bleven tilført Protokollen under Forretningen, at Fiskeriet var uberørt af Forretningen, hvis nogen af Opsidderne havde forlangt det, at han anser det ganske klart, uanseet at saadan Tilførsel ikke fandt Sted, at samtlige Opsiddere paa Gaarden beholdt sit Fiske som før, samt at han har deltaget i flere Slags Forretninger, hvor det er bleven forlangt, at det udstrykkelig skulde tilføres Protokollen, at Fiskerettighederne var uberørte af Udskiftningen hvilket da ogsaa blev gjort. 4 Hovedvidne, der oftere har deltaget i Udskiftninger, har udtalt den Mening, at det til en Eiendom liggende Fiskerettigheder ikke berøres af en Udskiftning, naar denne intet indeholder derom. 1 Kontravidne under Sag C har forklaret, at han deltog som Udskiftningsmand paa Helland og Hanekam, at de under Udskiftningen ikke var nævnt noget om Fisket i Elven af nogen Opsidder, saa det er rimeligt, at Elven er fælles som før, hvilket er Vidnets bestemte Formening, samt at Vidnet har deltaget i flere Udskiftninger, hvor Spørgsmaal om Fiskerettigheder kunde have været gjort gjældende, uden at de blev berørte under Udskiftningen. 3 og 4 Kontravidner under nærværende Sag har forklaret, at de ikke hørte Tale om, at Udskiftningen havde medført Forandring i Fiskeretten, og at der efter Udskiftningen blev fisket af Folket paa Brommeland. 4 Kontravidne er Indstevntes Fader.

Fra Appellantens Side er derimod anført i det Væsentlige følgende. I Underretssagen A er indtaget en Erklæring fra N. Kolbenstvedt saalydende: «Undertegnede fungerede i sin Tid som Formand paa Udskiftningen paa Gaarden Eide i Sand. Angaaende Fisket i Elven kan jeg nu efter saa lang Tids Forløb ikke med nogen Bestemthed udtale mig anderledes, end at jeg er sikker paa, at Udskiftningsretten som almindelig Regel gik ud fra, at hvor Herligheder af ovennævnte Art ikke udtrykkelig blev bestemt at skulde forblive som ikke udskiftet, der skulde de tilligge den Eiendom, hvortil de af Naturen tilhørte. Naar det ikke i Forretningen er bestemt, at Fisket skulde være fælles, saa maa det have været vor Tanke, at den skulde tilhøre den Eiendom, som fik Strækning langs Elven.» App. har uimodsagt anført, at N. Kolbenstvedt bestyrede Udskiftningerne paa de 4 Gaarde, som omhandles under disse 4 Sager, foruden paa flere andre - fremdeles at det i Udskiftningerne paa 7 nævnte Gaarde udtrykkelig er indtaget en Bestemmelse om, at Fiske paa disse Gaarde skulde blive uberørt af Udskiftningen, at 7 Kontravidne under denne Sag og 1 Kontravidne i Sag C var med som Udskiftningsmænd paa 4 af disse Gaarde og 7 Kontravidne desuden paa 2 af de andre, hvilket lidet

Side:731

harmonerer med deres ovenfor anførte Vidneforklaringer. Vidnernes Deltagelse i disse Udskiftninger er indrømmet af Indstevnte. Af de foran citerede Vidner er det alene 6 Kontravidne, som har forklaret, at det under Udskiftningen udtrykkelig blev udtalt, at Fiskerettighederne ikke blev berørt af Udskiftningen, men derved kan ikke tilstrækkeligt Bevis i saa Henseende ansees tilveiebragt, navnlig naar hensees til, hvad derimod af Appellanten er anført, at den Begivenhed Forklaringen angaar, ligger ca. 30 Aar tilbage, og til, hvorledes Indstevnte har forholdt sig efter Udskiftningen. I saa Henseende bemerkes følgende: 2 Hovedvidne har afgivet en af ham beediget Erklæring saalydende: «Undertegnede Torger S. Hauge var i sin Tid, da Hr. Archer holdt paa at faa istand Kontrakt angaaende Leie af Fisket i Sandselven, denne behjælpelig med Kontraktens Afslutning. Der blev sendt Bud til samtlige, der mente sig berettigede til Fiske i Elven, og de Møder, hvori de Fiskeberettigede skulde forhandle angaaende Leie var i videst mulig Udstrækning bekjendtgjort. Jeg er ikke et Øieblik i Tvivl om, at hver eneste Mand paa de ved Elven liggende Gaarde var bekjendt med disse Møders Afholdelse og deres Hensigt. Ikke en eneste Mand, hvis Eiendom stødte ned til Elven, meldte sig med Krav paa at være fiskeberettiget; jeg synes dog at erindre, at en af Opsidderne paa Hanekam fremkom med Krav paa Leie, fordi hans Eiendom stødte ned til en Bæk, der løb ud i Elven, i hvilken Bæk han paastod, at der gik Ørret op. Hvem dette var, erindrer jeg ikke, og jeg erindrer heller ikke, om denne Mand blev medindbefattet i Kontrakten eller ikke. I et af disse Møder erindrer jeg specielt, at Ole K. Brommeland - Indstevnte i denne Sag - var tilstede. I Anledning af Størrelsen af den Leiesum, som skulde tilfalde ham, kan jeg bestemt huske ham udtale, at han havde det uden Sammenligning største Krav paa Betaling, da det var udenfor hans Land, der kunde være Tale om Fiske. Naboen, hvis Eiendom ogsaa stødte til Elven, kunde ikke paa langt nær faa det, han - Ole - burde have, da Fisket udenfor hans Land ingen Betydning havde, og tillagde han, at jo de øvrige Opsiddere paa Brommeland ikke eiede ned til Elven og saaledes ingen Fiskeret havde. Naar jeg saa specielt erindrer disse Udtalelser af Ole Brommeland, saa er Grunden den, at jeg og flere med mig forundrede os lidt over disse Udtalelser. Ole var denagang en Ungdom og var holdt for en forstandig ung Mand, men hans Udtalelser paa Mødet faldt, som om der skulde være et overhændigt Fiske udenfor Brommeland, mens man aldrig tidligere havde kjendt til, at der udenfor hans Gaard havde været noget Fiske at nævne. Jeg kan tilføie, at Osmund Berge var behjælpelig i Anledning Kontraktsafslutningen som velkjendt med Fiskeriforholdene. Efterat Kontrakten var kommen istand, blev der af de Intersserede valgt en Komite med Opdrag at fordele Leiesummen mellem dem. Forhandlingerne angaaende Kontraktens Istandbringelse tog meget lang Tid og voldte meget Arbeide. Der maatte forhandles og konfereres dels enkeltvis med de forskjellige Opsiddere, og dels maatte der som ovenfor nævnt holdes Møder med dem. Aldrig hørte jeg Tale om, at der var andre end dem, som eiede Strækninger langs Elven, der ansaaes fiskeberettigede, og aldrig ved jeg nogenfinde at have hørt Tale derom før i de senere Aar, efterat nærværende Sag kom op. Jeg kan tilføie, at der under Spørgsmaalet om Leiesummen og dennes Fordeling ikke reiste sig nogen Tvist om, at Fordelingen maatte foregaa efter enhvers Strandlinje langs Elven under Hensyntagen til, hvor der antagelig var bedst Fiske, og at Skyldforholdene ikke kunde lægges til Grund.» - I en Skrivelse fra L. Kolbenstvedt, der af Indstevnte siges at være Lensmand, indeholdes følgende: «Da jeg var den, som for Hr. W. Archer oprettede Kontrakterne, skal jeg tillade mig at oplyse: Efter norsk Lov eies Fiskeretten i Elvene af dem, som eier Landet, med mindre der enkeltvis gjælder noget andet. For at komme efter hvorledes det i nærværende Sag var, undersøgte jeg i Panteregisteret og i Udskiftningsforretningerne. Intetsteds fandtes noget om Fiskerierne eller Fiskeretten paa nævnte Gaarde. Med gamle Folk

Side:732

konfererde jeg, saa indkaldtes til Møde de Fiskeberettigede, og de kom, som eiede til Elven. Der blev ikke med et Ord omtalt, at nogen anden havde Ret. De som nu paastaar sig Rettigheder havde visselig ikke den Opfatning ved Kontrakternes Oprettelse, da de i saa Tilfælde vist havde indfundet sig eller omtalt sin Ret før om 15 Aar. Man maa huske paa, at først var der oprettet. Kontrakt paa 20 Aar, saa benyttede Archer Elven i Sommer og derefter oprettedes Kontrakten paa 40 Aar. Begge Gange førtes lange Underhandlinger, uden at nogen med en Hentydning omtalte sin formentlige Ret, uagtet de maatte være vel vidende om alt vedrørende Forpagtningen. For Eide, Helland, Hanekam, Brommeland m.fl. Gaarde i Sand blev Kontrakt oprettet underet og en Sum fastsat for allesammen. Efter Overenskomst mellem Eierne blev Afgiften fordelt ved Skjøn. Jeg var en af Skjønsmændene. Ved hver Gaard, vi kom til, mødte Eierne og paaviste Grændserne for sine Eiendomme. Heller ikke da blev det omtalt, at nogen anden havde Rettigheder. De Oplysninger, jeg fik indhentet om Forholdene da, var, at man upaatalt havde fisket, hvor man vilde, og hvem som vilde ved omhandlede Gaarde, da man ansaa Fiskeret temmelig betydningsløs. Nogen sær Ret for enkelte udenom Grundeierne, kunde jeg heller ikke af Underhaandsoplysninger komme efter. Omstaaende er jeg villig til at beedige.»

1 Hovedvidne under Sag A har forklaret, at han erindrer, at da Archer drev paa med Underhandlinger om Forlængelse af sine Kontrakter, kjendte man dette meget vel paa Side, og at han ikke er i Tvivl om, at man paa hele Eide kjendte til disse Forhandlinger, men man hørte ikke at der fremkom noget Krav paa Fiske fra Gaardbrugere, med hvem der ikke blev sluttet Kontrakt. 1 Hovedvidne under Sag C har forklaret, at han noget før 1870 kjøbte Gaard paa Helland, at han havde Eiendom, der stødte til Elven, baade før og efter Udskiftningen, at Fisket i den Tid ikke blev betragtet som nogen Herlighed ved Gaardene, hvorfor man ogsaa saa Folk, der ikke hørte til disse, drive Fiske i Elven, at Gaardbrugerne der i 1884 havde god Rede paa, at Archer drev paa med at leie Fisket i Elven, at han i det hele vanskelig kan tænke sig, at nogen Gaardbruger paa Helland var uvidende om de paagaaende Forhandlinger, og at det kun var dem, der havde Land til Elven, der blev betragtede som Fiskeberettigede, hvad de andre Opsiddere paa Helland visselig var bekjendt med, uden at han hørte, at der fremkom nogen Protest fra dem. 2 Hovedvidne i Sag C har i 7-8 Aar været Gaardbruger paa Helland, hvor han er barnefødt, og har forklaret sig overensstemmende med førnævnte Hovedvidne, med Tilføiende, at Archers Afgift til de Fiskeberettigede i 1883 fastsattes af 2 Mand, der i den Anledning befor Eiendommene langs Elven, samt at Vidnet mener, at Mændene ved Fastsættelsen tog Hensyn til, hvor stor Del af Eiendommene, der stødte til Elven, samt Fiskepladsenes antagelige Godhed.

Efter hvad her er anført maa det antages, at de af Opsidderne paa de omhandlede Gaarde, hvis Eiendomme efter Udskiftningen strakte sig til Elven, var vel bekjendte med Forhandlingerne med Appellanten om Fiskeretten og med Afgiftens Fordeling uden at fremkomme med noget Krav om Andel i Fiskeretten eller i Afgiften, hvilket vanskeligt kan forklares paa anden Maade, end at de ikke fandt at burde gjøre gjældende nogen Fordring i saa Henseende, hvorhos det fremgaar af den Maade, paa hvilken Afgiften blev fordelt, at Fiskerettigheden var afhængig af hver Eiers Landstrækning langs Elven. - For Indstevnte Ole Brommelands Vedkommende er desuden særskilt at bemærke, at han med Værge har underskrevet Kontrakten af 1884 og altsaa for et ham tilhørende Brug, der stødte til Elven, har bortleiet Fiskeretten til Appellanten uden at gjøre nogen Antydning om, at saadan Fiskeret tillaa det ham tilhørende Brug, der ikke stødte til Elven, men tvertom udtalte, at alene de Brug, som laa ved Elven, havde Fiskeret i denne. - Den Maade, paa hvilken Afgiften blev fordelt mellem dem, der bortleiede

Side:733

Fiskerettigheden til Appellanten, viser formentlig, at disse ikke antog, at der efter Udskiftningen bestod noget Fællesskab i Fiskerettigheden, idet Afgiften i saa Fald maatte være bleven fordelt efter Skylden og ikke saaledes som skeet. - Den Omstændighed at Indstevnte i denne og de tre Parallelsager har efter Oprettelsen af Leiekontrakten i 1884 afholdt sig fra Fisket i Elven i mere end 10 Aar, indeholder ogsaa et Vidnesbyrd om, at de i al den Tid ikke har anseet sig berettiget til Fiske i Elven, eller i alle Fald, at de ikke har fundet at burde gjøre nogen Ret gjældende. - At saadant Fiske ikke har været af ringe Betydning for Gaardeierne fremgaar af de foran meddelte Oplysninger og af flere under Sagen samt under et Thingsvidne afødt xx.xx.1900, fremlagt under denne Sag, fremkomne Vidneforklaringer, hvilket gjør det forklarligt, at man ikke ved Udskiftningsforretningerne har villet bestemme, at Fiskeretten skulde tilkomme andre end dem, hvis Lodder strakte sig til Elven. Efter det anførte vil Appellantens Paastand blive taget tilfølge. - - -