Rt-1908-187
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1908-02-14 |
| Publisert: | Rt-1908-187 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 18/1 s.A |
| Parter: | Straffesag mod Trond Hansen Toverud og Anton Olsen Strand (Aktor: Adv. H. O. Klingenberg - Forsvarer: Adv. Erling Onsager). |
| Forfatter: | Vogt, Blom, Prydz, H. Scheel, Roll, Platou, Løchen |
| Lovhenvisninger: | Straffeloven (1902) §407, Jaktloven (1899) §1 |
Ekstraordinær Assessor, Sorenskriver Vogt: Ved Dom, afsagt af Meddomsret i Ringerikes Sorenskriveri den 30 Oktober 1907, blev Trond Hansen Toverud og Anton Olsen Strand, der var tiltalte for Overtrædelse af Straffelovens §407, frifundne for Paatalemyndighedens Tiltale. Dommen er afsagt under Dissens, idet den ene af Domsmændene voterede for Fældelse.
Paa denne Dom, til hvis Præmisser jeg henviser med Hensyn til Sagens Gjenstand og nærmere Omstændigheder, har Paatalemyndigheden erklæret Anke paa Grund af formentlig urigtig Lovanvendelse.
Spørgsmaalet er, hvorvidt de Tiltalte har den 27 April 1907 jaget i Klageren Th, Fearnleys Skov. Meddomsretten maa, om end dens Domsgrunde forsaavidt ikke er ganske klare, antages at have fundet det bevist, at de Tiltalte har den omhandlede Dag forsynet med Skydevaaben færdedes i nævnte Skov i den Hensigt at fælde Storfugl. Naar Meddomsrettens Majoritet desuagtet har fundet at maatte frifunde de Tiltalte, saa hviler denne Afgjørelse paa den Betragtning, at de Tiltalte ikke har naaet saa langt som til at jage, naar de ikke under Forhold som de foreliggende har stillet efter en eller flere bestemte Fugl.
Jeg er ikke enig i denne Opfatning af Meddomsrettens Majoritet, men finder, at Anken bør tages tilfølge. Jeg antager, at Udtrykket «jage» i Straffelovens §407 er synonymt med at gaa paa Jagt; §en rammer det Forhold, at man bl.a. ved at jage, krænker nogen andens Ret, og §1 i Jagtloven afødt xx.xx.1899 forbeholder med enkelte Indskrænkninger, hvorom her ikke er Tale, Grundeieren Eneret til al Jagt paa hans Eiendom. Jeg er enig i en af Bestyrelsen i Norsk Jæger- og Fiskerforening i Sagens Anledning afgiven Erklæring, hvori udtales, at naar en Person færdes i en Skov med Bøsse i den Hensigt der at fælde Vildt, saa gaar han paa «Jagt» i denne Skov ifølge den almindelige Forstaaelse af Begrebet «Jagt». Jeg vil dog tage den Reservation, at jeg for at Vedkommende skal ansees skyldig i ulovlig Jagt maa kræve, at det er hans eneste eller ialfald hans væsentligste Hensigt med Besøget paa den fremmede Eiendom at drive Jagt, og Straffebestemmelsen saaledes ikke rammer den, der har lovlig Ærinde paa Eiendommen, men tager Skydevaaben med sig for det mulig paakommende Tilfælde, at han leilighedsvis skulde paatræffe Vildt, uden at saadan Leilighed tilbyder sig. Jeg mener altsaa, at hvis man forsynet med de fornødne Redskaber begiver sig til en anden Mands Eiendom udelukkende eller nærmest i den Hensigt der at nedlægge Vildt, som maatte paatræffes, saa gaar man paa Jagt i denne Eiendom, naar man der opsøger Vildtet.
Jeg antager saaledes, at de Tiltalte maa blive at fælde overensstemmende med Tiltalen og finder, at Boden bør for Tiltalte No. 1, der er oplyst at være en velholden Mand, sættes høiere end for Tiltalte No. 2, hvis økonomiske Omstændigheder er adskillig ringere. Jeg finder ikke Grund til at anbefale de Tiltalte til Benaadning.
Side:188
Konklusion:
Trond Hansen Toverud og Anton Olsen Strand dømmes for Forseelse mod Straffelovens §407 til en Bod af 20 Kroner for Førstnævnte og 10 Kroner for Sidstnævnte. Saafremt Boden ikke erlægges, indtræder i dens Sted en Straf af 3 Dages Fængsel. I Erstatning til Statskassen for Sagsomkostninger ved Meddomsretten og Høiesteret betaler de Tiltalte, en for begge og begge for en, 30 Kroner. (Salarier som vanlig).
Assessor Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg finder, at det i nærværende Tilfælde er paa det Rene, at det ialfald har været de Tiltaltes væsentligste Hensigt med deres Tur i Skoven at gaa paa Jagt, og jeg finder det derfor ikke nødvendig at udtale mig nærmere om, hvorvidt Tilfældet kan stille sig saaledes, at man ikke kan siges at gaa paa Jagt, om man end tager med sig Redskaber i den Tanke at kunne - hvis Leilighed gives - benytte dem til at fælde Dyr.
Ekstraordinær Assessor, Byretsassessor Prydz: Jeg er paa samme Maade som Hr. Assessor Blom enig med Førstvoterende.
Ekstraordinær Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel, Assessor Roll, ekstraordinær Assessor, Professor Platou og Justitiarius Løchen: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.