Rt-1908-375

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1908-05-19
Publisert:	Rt-1908-375
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr 77/1 A. s.A.
Parter:	Straffesag mod Thea Eeg Roth (Aktor Adv. Harbiz - Forsvarer: Adv. F. Borgen).
Forfatter:	Vogt, Blom, Thoresen, Birkeland, Smith, Jensen, Løchen
Lovhenvisninger:	Løsgjengerloven (1900) §16, Straffeloven (1902) §61, §17, §18

Ekstaordinær Assessor, Sorenskriver Vogt: Thea Eeg Roth, der af Politimesteren i Stavanger var sat under Tiltale til Fældelse efter Lov om Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab afødt xx.xx.1900 §16, 2 Led, jfr. §18 for den 14 Februar 1908 i Stavanger som forfalden til Drukkenskab, idet hun i Tiden efter 1 August 1907 stadig har skaffet sig Anledning til Drik og derigjennem beruset sig, og efter tidligere i Løbet af det sidste Aar 3 Gange at have udstaaet sig i en Tilstand af aabenbar Beruselse, i hvilken hun fandtes paa offentlig Sted eller for almindelig Færdsel bestemt Sted, nemlig i Østervaag, blev ved Dom afsagt af Meddomsret i Stavanger 12 Marts 1908 for Forseelse mod §16 i nævnte Lov ilagt en Bod af 20 Kroner. Paatalemyndighedens overensstemmende med Tiltalebeslutningen nedlagte Paastand om, at Tiltalte skulde idømmes Fængsel, og at Paatalemyndigheden skulde bemyndiges til at anbringe hende i Tvangsarbeidshus med Hjemmel af Lovens §18, blev af Retten ikke taget tilfølge, under Paaberaabelse af, at de Tiltalte tidligere idømte

Side:376

Bødestraffe etfter Løsgjængerlovens §16 var afsonet under et, og antog Retten da, at der ikke var Adgang til at idømme Fængsel efter §16 2 Led, idet Retten derhos henviste til den almindelige Strafflovs §61.

Paa denne Dom var Paatalemyndigheden erklæret Anke, idet Loven antages at være urigtig anvendt.

Jeg finder, at denne Anke bør tages tilfølge. Naar den citerede Bestemmelse i Løsgjængerloven som Betingelse for Anvendelse af Fængselsstraf opstiller, at Vedkommende tidligere i Løbet af det sidste Aar tre Gange har udstaaet Straf efter samme § eller efter Lovens §17 eller §19, saa læser jeg dette, som om der stod, at Vedkommende i nævnte Tidsrum tre Gange har været ilagt saadan Straf, og at disse Straffe er udstaaet. Her er Forholdet det, at Tiltalte henholdsvis under 27 Oktober 1907, 13 December s. A. og 21 Januar 1908 har vedtaget Bod for Forseelse mod Løsgjængerlovens §16, og at samtlige disse Bøder er afsonet med Fængsel paa Vand og Brød, der er udholdt for den første Bods Vedkommende fra 21-24 Januar, for den andens Vedkommende fra 27 Januar til 31 Januar Paa et saadant Forhold mener jeg ikke, man med Føie kan anvende den af Meddomsretten benyttede Betegnelse, at disse Bødestraffe er afsonet under et. Enhver af dem er afsonet for sig, og den Omstændighed, at disse Afsoninger kommer i umiddelbar Rækkefølge og ikke har været afbrudt ved, at Tiltalte i kortere eller længere Tid har været sat paa fri Fod, kan ikke ophæve det Faktum, at det her gjælder tre forskjellige Straffe, som har været udsonet hver for sig. Meddomsrettens Begrundelse er formentlig saaledes at forstaa, at den læser Udtrykkene i §16 «tre Gange udstaaet Straf», som om der stod: udstaaet Straf ved tre forskjellige indhyrdes adskilte Leiligheder. Men ligesaalidt som jeg finder, at Lovens Ord hjemler en saadan Forstaaelse, ligesaalidt kan denne findes at have nogen indre Berettigelse. Det forekommer mig at maatte være nogenlunde klart, at Loven, hvor der er Spørgsmaal om at anvende en Iterationsstraf, der er betinget af, at Vedkommende tidligere flere Gange har lidt Straf for samme Forseelse, ikke kan have lagt nogensomhelst Vegt paa, enten disse flere gange foreligger i en umiddelbar Fortsættelse af hinanden eller er adskilte ved et hvilketsomhelst endog noksaa kort Tidsrum.

Idet jeg saaledes antager, at her er Adgang til at anvende Fængselstraf, finder jeg, efter hvad der er oplyst om Tiltaltes Forhold i det Hele, hvorom jeg henviser til Meddomsrettens Domsgrunde med Tillæg om, at Tiltalte har været arresteret ikke mindre end 96 Gange for Beruselse m.v., at der er fuld Opfordring til at benytte denne Adgang. Jeg antager derhos, at Paatalemyndighedens Begjæring om at erholde den i Løsgjængerlovens §18 omhandlede Bemyndigelse bør tages tilfølge, idet jeg maa være enig med Meddomsretten i, at Tiltalte maa ansees at være overført at være forfalden til Drukkenskab.

Den almindelige Straffelovs §61 har efter min Mening i et Forhold som det foreliggende ingen anden Betydning, end at det for Anvendelsen af Iterationsstraffen kræves, at de tidligere ilagte Straffe er fuldbyrdede før Forøvelsen af den nu paatalte strafbare Handling; denne Betingelse er her helt opfyldt. Jeg finder ikke Grund til at indstille Tiltalte til nogen Benaadning.

Side:377

Konklusion:

Thea Eeg Roths Straf for den i den paankede Meddomsretsdom omhandlede Forseelse bestemmes til 24 Dages Fængsel. I Henhold til §18 i Lov afødt xx.xx.1900 om Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab bemyndiges derhos Paatalemyndigheden til at anbringe Domfældte i et Tvangsarbeidshus for den Tid, som af dettes Vedkommende findes paakrævet til hendes Helbredelse, dog ikke udover 18 Maaneder. (Vanlige Salærer).

Assessor Blom: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Thoresen: Ligesaa.

Assessor Birkeland: Ligesaa, idet jeg dog har fundet det foreliggende Spørgsmaal adskillig tvivlsomt under Henseen til den almindelige Bestemmelse i Straffelovens §61, hvorefter Betingelsen for skjærpet Straf i Tilfælde af Gjentagelse er, at den nye strafbare Handling er forøvet, efterat Straffen for den tidligere forøvede helt eller delvis var fuldburdet.

Ekstraordinær Assessor, Kriminaldommer Smith: Enig med Førstvoterende.

Ekstraordinær Assessor, Byrets-Justitiarius Jensen: Ligeledes enig med Førstvoterende, idet jeg derhos tiltræder den af Fjerdevoterende gjorte Bemerkning.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.