Rt-1910-750
| Instans: | Høyesteretts kjæremålsutvalg - kjennelse |
|---|---|
| Dato: | 1910-08-24 |
| Publisert: | Rt-1910-750 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 343. |
| Parter: | |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Straffeprosessloven (1887) §215, Straffeloven (1902) §216 |
Under 23 december 1909 blev mellem engelsk undersaat oberstløitnant A. L. og hustru, født 5., indgaaet en overenskomst, hvorefter enhver af dem skulde have adgang til at tage bolig efter sit eget ønske uden indvending fra den anden egtefælles side. Børnene, en datter paa 6-7 aar og en datter paa 2 à 3 aar, erklæredes at skulle opholde sig hos moderen, saalænge der ikke foreligger nogen grund for faderen til at klage over deres behandling og opdragelse eller hendes optræden. Om formuen blev truffet arrangement. Egtefællerne boede ved overenskomstens afslutning sammen paa Smebys hotel i Bergen, men kort efter flyttede fruen med børnene ind til Balholm, medens manden drog til England. Herfra kom han tilbage i mai 1910 og slog sig foreløbig ned i Olden.
I juli reiste han imidlertid paa grund af meddelelse fra frk. B. (en engelsk barnefrøken, fruen medhavde) til Balholm og tog der i forening med
Side:751
frk. B. uden sin hustrus vidende og samtykke nat til 20 juli den yngste datter og førte hende med sig til Bergen for derfra at tage hende med til England. Fru L. ved adv. Knudsen begjærede imidlertid i skrivelse til politimesteren i Bergen af 21 s. md. barnet «beslaglagt» samt tiltale og straf mod manden (og frk. B.) for hans forhold.
I paategning af 22 s. md. anmodede politimesteren Bergens byret om snarest mulig afhørelse af egteparret og frk. B., idet det overlodes til L., om han ønskede sig betragtet som sigtet eller ikke. Samtidig meddeltes, at «den af statsadvokaten beordrede beslaglæggelse fandt sted igaaraftes og bedes stadfæstet overensstemmende med straffeproceslovens §215». I forhørsretten erklærede L., at han ønskede at betragtes som sigtet, hvorpaa han besluttedes behandlet som saadan.
Efterat retsmøder havde været af holdt 23 og 25 juli erklærede fru L. i forhørsretten 26 s. md., at «hun var villig til at frafalde sin begjæring om tiltale og straf paa betingelse af, at sigtede indgik paa at lade hende faa beholde i sin varetægt og under sin omsorg begge børn, indtil om kort tid de administrative myndigheders bestemmelse om, hos hvem børnene skulde forblive, forelaa. For L. bemerkede overretssagfører Faye (der den hele tid er optraadt som L.s forsvarer), at L., uagtet det var klart, at nogen forbrydelse her ikke forelaa, og at politiet saaledes vilde blive nødt til at retablere forholdet, og tilbagelevere L. datteren, «dog ikke vilde modsætte sig, at saavel det heromhandlede barn som det andet indtil videre forblev hos moderen, dog under forudsætning af at faderen fik anledning til at se børnene».
Efter endel procedure angaaende frafaldelse af vidneførsel blev saa 28 juli efterforskningen sluttet med bemerkning fra administrator, at «da anmeldersken nu havde taget sin klage tilbage og sigtede havde gaaet ind paa, at anmeldersken skulde faa beholde datteren, bortfaldt formentlig spørgsmaalet om stadfæstelse eller ikke stadfæstelse af det af politikammeret foretagne beslag».
4 august meldtes imidlertid, at L. aftenen forud havde bemægtiget sig begge sine børn, hvorfor tiltale og straf paany begjæredes ligesom ogsaa børnene forlangtes «beslaglagte» og overleveret fru L. I denne forbindelse tilføiedes, at den yngste datter antagelig (ledsaget af frk. B. og en pige var sendt med dampskibet «Venus» til England, hvorfor foranstaltninger bades truffet til disses stansning derover og barnets tilbagesenden til Bergen. L. begjæredes øieblikkelig arresteret for at forhindre hans afreise og medtagen af det ældste barn til England.
Statsadvokaten lod i den anledning i skrivelse af 6 s. m. L. meddele, at han foreløbig ikke tillodes at forlade Bergen, ligesom han ogsaa foreløbig er underkastet meldepligt. Derhos begjærede politimesteren ved paategning paa den ældre forhørsakt af 8 f. md. efterforskningen fortsat snarest mulig. Under denne paastodes af politimesteren i retsmøde af 12 næstefter, «rettens stadfæstelse paa den sigtede af statsadvokaten under 4 og 6 ds. paalagte meldelsespligt». Forsvareren protesterede herimod, men ved kjendelse af s.d. eragtedes: «Den af paatalemyndigbeden sigtede paalagte meldepligt stadfæstes». Herimod erklærede L. gjennem sin forsvarer, der havde konfereret med ham, paa stedet kjæremaal, hvilket han senere nærmere har begrundet i en skrivelsr af 13 august. Paa den anden side har advokat Knudsen paa fru L.s vegne gjennem forhørsretten tilstillet udvalget en skrivelse af 20 s. md., ligesom politikammeret har udtalt sig i en paategning af 16.
Udvalget finder at maatte give kjæremaalet medhold. Det kan vistnok efter overenskomsten afødt xx.xx.1909 og det senere i retten den 26 juli 1910 passerede stille sig tvilsomt, hvorvidt den af L.
Side:752
foretagne fjernelse af børnene fra moderens bosted har været berettiget og hans optræden i det hele forsvarlig. Men nogen forbrydelse mod straffelovens §216 eller anden lovbestemmelse, der skulde berettige til fængslingsanvendelse, kan der efter omstændighederne ikke være tale om. Lige saa lidt vil da forpligtelse til at melde sig for politiet kunne paalægges.
Kjendelse
Bergens byrets forhørsrets kjendelse afødt xx.xx.1910, ved hvilken L. er paalagt at melde sig for politiet, ophæves.