Rt-1919-420
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1919-02-28 |
| Publisert: | Rt-1919-420 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 38/I s.a. |
| Parter: | Aktiemægler Sv. Eckdal Hanssen (overretssakfører Erling Manner til prøve) mot A/S Etna, nu under avvikling (adv. Ferdinand Schjelderup). |
| Forfatter: | Christiansen, Bjørn, Fürst, Dahl, Frisak, Hazeland, Justitiarius Thinn |
| Lovhenvisninger: | Skipsaksjeloven (1916) §4, §69, §8, §12, Skipsaksjeloven (1916) |
Extraordinær assessor Christiansen: Ved Kristiania byrets dom av 19 februar 1918 blev saaledes kjendt for ret:
«Indstevnte Sv. Eckdahl Hanssen bør til citantskapet A/S «Etna» betale 55.000 - fem og femti tusen - kroner med 4 - fire - av hundrede i aarlig rente derav fra 12 april 1917, til betaling sker.
Forøvrig bør indstevnte for citantskapets tiltale i denne sak fri at være.
I saksomkostninger betaler indstevnte til citantskapet 400 - fire hundrede kroner. - - -
Denne dom er av Sv. Eckdahl Hanssen paaanket til Høiesteret, hvor han har nedlagt saadan paastand:
«1. Principalt: At saken avvises fra byretten.
2. Subsidiært: At aktiemægler Sv. Eckdahl Hanssen frifindes for den av A/S Etna reiste tiltale i saken.
3. I begge tilfælder: At appellanten tilkjendes saksomkostninger for Høiesteret hos indstevnte»
Indstevnte A/S Etna har paastaat byretsdommen stadfæstet og sig hos Sv. Eckdahl Hanssen tilkjendt procesomkostninger for Høiesteret.
Med hensyn til sakens nærmere omstændigheter henviser jeg til byretsdommens præmisser, hvorav fremgaar, at dommen er avsagt under dissens, idet en av de voterende principalt stemte for avvisning, idet han mente, at søksmaalet ikke var formelt i orden, fordi spørsmaalet om ansvar mot Eckdahl Hanssen efter hans mening ikke var omfattet av vedkommende generalforsamlings beslutning. Som det videre fremgaar av de nævnte præmisser, blev Eckdahl Hanssen frifundet for ansvar i anledning av urigtige angivelser i aktieindbydelsen angaaende d/s Arlas dødvegstonnage og kulforbruk. Endelig blev det fra A/S Etnas side mot Eckdahl Hanssen for byretten reiste krav paa 110.000 kroner nedsat til 55.000 kroner. Da A/S Etna ikke har kontrapaaanket, angaar saken her for Høiesteret
Side:421
altsaa: kun spørsmaalet om, hvorvidt selskapet har krav paa det nævnte beløp 55.000 kroner.
Appellanten har for det første fremsat den formelle indsigelse, at selskapet, da det ikke er registrert efter §16 i den provisoriske anordning av 7 januar 1916 - hvilken anordning her kommer til anvendelse - ikke har anledning til at anlægge sak, idet selskapet ikke kan ansees som rettelig eksisterende, saalænge det ikke er registrert. Appellanten har imidlertid erkjendt, at denne indsigelse er ny for Høiesteret, og han har derfor henstillet til rettens overveielse, om ikke dette forhold ei officio maa lede til avvisning. Jeg mener, at en omstændighet som denne ikke kan lede til avvisning ex officio, og da der fra indstevntes side er protestert mot indsigelsen som ny, maa den bli at sætte ut av betragtning.
Dernæst har appellanten fastholdt den formelle indsigelse, som blev git medhold av byrettens førstvoterende. Jeg er i saa henseende kommet til samme resultat som byrettens andenvoterende og tiltræder i alt væsentlig hans begrundelse. Det kan efter min mening ikke være tvilsomt, at generalforsamlingsbeslutningen av 31 mars 1917 var ment at omfatte ogsaa appellanten, og naar det fra appellantens side her er anført, at spørsmaalet om ansvar mot ham ikke skulde være omfattet av indkaldelsen til denne generalforsamling, saaledes at aktionærerne ikke av indkaldelsen skulde ha faat oplysning herom, saa kan jeg heller ikke heri være enig, idet det maa erindres, at repræsentantskapets indstilling, der omfatter appellanten, ogsaa var nævnt i indkaldelsen, saaledes at enhver aktionær hadde anledning til at faa kundskap herom. Da det altsaa efter min mening er klart, at appellanten omfattes av generalforsamlingens beslutning, er det for mig ufornødent at indlate mig paa det spørsmaal - som ogsaa av byretten er omhandlet - om styret alene kunde ha fattet beslutning herom.
Med hensyn til sakens realitet er jeg kommet til samme resultat som byretten og tiltræder i alt væsentlig dens flertals begrundelse. Jeg vil tilføie, at efter de oplysninger, som foreligger om appellantens forhold til selskapets istandbringelse, mener jeg, at om han ikke kan betegnes formelt som stifter, idet han ikke har underskrevet aktieindbydelsen, saa maa han dog siges at ha tat del i det av Sørensen utførte arbeide paa en saadan maate, at han i virkeligheten har været delagtig i selskapets stiftelse, og forsaavidt dermed er forholdt paa urigtig maate, maa da appellanten være medansvarlig med Sørensen for følgerne herav. At der er begaat urigtigheter, er paa det rene, idet aktieindbydelsen uttrykkelig indeholder, at vedkommende dampskib er indkjøpt, mens dette da ikke var tilfælde, idet skibet først blev indkjøpt nogen tid senere, efterat Nøss hadde maattet træde ut av affæren, og Eckdahl Hanssen istedet hadde traadt til. Likeledes var det urigtig, naar prisen var opgit til 1.110.000 kroner, idet den virkelige pris var i million kroner, og tanken saavidt skjønnes var, at Nøss, der oprindelig hadde baaten paa haanden, skulde dele de overskytende 110.000 kroner med den mand, Sørensen, som Nøss ved
Side:422
avertissement hadde skaffet sig for at staa som indbyder. Det var altsaa denne urigtige aktieindbydelse, som blev forelagt for den konstituerende generalforsamling den 16 september 1916, og jeg mener, at Eckdahl Hanssen i sit forhold til aktieindbydelsen maa siges at ha sukcedert Nøss. Han maa da være ansvarlig for de urigtigheter, der som nævnt findes i aktieindbydelsen; paa grundlag av denne urigtige aktieindbydelse var det nemlig, at den konstituerende generalforsamling fattet sin beslutning om, at de nævnte 110.000 kroner skulde tildeles appellanten i aktier. Selv om man ikke vil gaa saa vidt som til at betegne appellanten som stifter eller delagtig i stiftelsen, saa mener jeg, at han i ethvert fald - som av byretten antat - maa gaa ind under «andre», som er nævnt i anordningens §4-12. Jeg mener efter dette, at den omhandlede avance paa forretningen av 110.000 kroner i form av friaktier, idet den maa siges at være særskilt godtgjørelse for stiftelsen, var uberettiget, fordi der ikke herom var tat noget forbehold i aktieindbydelsen; den stod tvertimot i strid med aktieindbydelsen, som likefrem gik ut paa, at skibet var kjøpt for en bestemt sum, saaledes at enhver maatte gaa ut fra, at summen var virkelig betaling til sælgeren for skibet og for ingen del nogen mellemmandsgodtgjørelse eller lignende. Den konstituerende generalforsamling var derfor ikke kompetent til at fatte beslutning om at tilstaa appellanten en saadan godtgjørelse, og godtgjørelsen kan derfor tilbakesøkes av selskapet. Da selskapet som nævnt ikke har kontrapaaanket, blir byrettens dom - gaaende ut paa tilbakebetaling av de 55.000 kroner - forsaavidt at stadfæste.
Imidlertid har appellanten for Høiesteret gjort gjældende, at der maa ske fradrag i dette beløp for utlæg, som han angir at ha hat vedkommende selskapets dannelse, og som ikke omfattes av de utlæg, som han har faat godtgjort efter en av Sørensen paa den konstituerende generalforsamling fremlagt specificert opgave. Byrettens standpunkt her er mig ikke helt klart. I domskonklusionen nævnes intet om saadant fradrag; men i præmisserne siges det: «Selskapet har erklært, at det beløp, indstevnte maatte kunne legitimere at ha utlagt for selskapet, blir at fratrække i paastandsbeløpet. Da legitimation for saadanne utlæg mangler, vil fratrækning ikke kunne finde sted ved dommen». Det synes saaledes, som om byretten har gaat ut fra, at parterne skulde ha været enig om, at der efter dommen skulde finde sted et opgjør med adgang til fratrækning av de heromhandlede utlæg. Her for Høiesteret har imidlertid selskapet bestemt hævdet, at appellanten ikke har nogen saadan ret. Med de her nævnte utlæg sigtes der til et beløp paa 12.000 kroner, som appellanten skal ha utbetalt den mand, som repræsenterte sælgeren av skibet istedetfor Nøss, for at faa skibet paa haanden, - samt et beløp paa 6.025 kroner, som skal være utlagt til provisioner for bankordninger m.v. Jeg er enig med selskapet i, at appellanten ikke tilkommer fradrag for disse utlæg, idet utlægget for de 12.000 kroners vedkommende i ethvert fald ikke kan siges at høre til utgifter ved
Side:423
selskapets dannelse, hvorom der er tat forbehold i aktieindbydelsen, og som selskapet rettelig kan paabindes at bære. De 12.000 kroner er utbetalt, fordi forholdet ikke var i orden med kjøpet, saaledes som det efter aktieindbydelsen skulde ha været. Dette har git appellanten anledning til at komme op i affæren, og han har været personlig interessert i at faa affæren til at gaa allerede av den grund, at han efter anmodning av Nøss hadde overtat aktietegningen og ogsaa tegnet en halvdel av aktiekapitalen, hvorved han opnaadde en provision av ca. 14.000 kroner. Det var saaledes i egen interesse, at appellanten gjorde dette utlæg. Det var ikke nogen normal utgift til selskapets dannelse av den art, som den provisoriske anordnings §3, sidste led, og §7, sidste led, omhandler. - Med hensyn til det andet paastaaede fradragsbeløp 6.025 kroner er at bemerke, at det likesaalitt som det førnævnte beløp er opført i den tidligere nævnte specificerte opgave over stiftelsesutlæg av 16 september 1916. Men selv om man vil bortse herfra, fordi dette beløp likesom de 12.000 kroner er nævnt i den paa den konstituerende generalforsamling fremlagte beretning om stiftelsen, saa er at bemerke, at det ikke paa nogen maate er legitimert, at disse utgifter virkelig har angaat selskapets stiftelse. I samme beretning er ogsaa anført, at appellanten skulde staa ansvarlig for mulig agio i anledning av kjøpesummens utbetaling i Norge istedenfor i Sverige med 13.500 kroner, men herom er ikke engang oplyst, at dette ansvar er blit effektivt for appellanten.
Jeg mener saaledes, at appellanten ikke har krav paa at faa fradrag i domsbeløpet for nogen av disse utlæg. Jeg vil votere for stadfæstelse av byretsdommen og finder, at appellanten maa tilsvare omkostningerne for Høiesteret.
Konklusion:
Byrettens dom bør, forsaavidt paaanket er, ved magt at stande.
I procesomkostninger for Høiesteret betaler aktiemægler Sv. Eckdahl Hanssen til A/S Etna 700 - syv hundrede - kroner.
Assessor Bjørn: Jeg er i det væsentlige og i resultatet enig med førstvoterende.
Assessor Fürst, ekstraordinær assessor Dahl og assessor Frisak: Likesaa.
Ekstraordinær assessor Hazeland: Likesaa. Jeg tilføier, at jeg opfatter skibsaktielovens bestemmelser, som de har faat uttryk navnlig i §8.2, sammenholdt med §4, saaledes, at den konstituerende generalforsamling ikke gyldig kan stifte selskapet paa ugunstigere grundlag end det, som følger av tegningsindbydelsen eller i fornødent fald tegningsindbydelsen berigtiget saaledes, at den intet urigtig indeholder til skade for selskapet. Anvendt paa det foreliggende tilfælde vil allerede denne betragtning lede til, at selskapet ikke kunde grundlægges paa ugunstigere forutsætning end en kjøpesum av 1 million kroner for allerede kjøpt skib, idet de tillagte 110.000 kroner ikke var kjøpesum, men godtgjørelse for stiftelsen, uten at
Side:424
derom noget var nævnt i indbydelsen, - at beslutningen om utredelse av utgifter utover dette samt utlæg i henhold til lovens §12.4, jfr. §8, sidste led, er ugyldig og beløpene i tilfælde kan tilbakesøkes. Det er rigtig, at appellanten, naar han ikke fik de 55.000 kroner for sin medvirkning, kunde beholdt fartøiet, men dette hindrer ikke, at den konstituerende generalforsamling under de foreliggende omstændigheter likegodt var avskaaret fra at tilstaa appellanten en saadan godtgjørelse. Skulde en godtgjørelse som den i nærværende sak omhandlede til appellanten godkjendes, ser jeg heller ikke rettere, end at det vilde bli vanskelig at hindre omgaaelser av lovens bestemmelser, saaledes at øiemedet med disse - at beskytte et selskap under dannelse - ikke blev forspildt.
Justitiarius Thinn: Som hr. assessor Hazeland.
Dom avsagdes overensstemmende med førstvoterendes konklusion.
Av byrettens dom:
Efter forgjæves prøvet forliksmægling har skibsaktieselskapet «Etna» ved stevning av 21 april 1917 saksøkt aktiemægler Sv. Eckdahl Hanssen til erstatning i anledning av, at han efter beslutning i selskapets konstituerende generalforsamling den 16 september 1916 har mottat friaktier for ydede tjenester i forbindelse med selskapets stiftelse uten at der var tat forbehold derom i den forutgaaende tegningsindbydelse (skibsaktielovens §8), og fordi han angivelig skal være skyld i, at der blev forelagt den konstituerende generalforsamling urigtige oplysninger om vedkommende skib. - - -
Da søksmaalet efter dette ikke er formelt i orden, vil saken bli at avvise. - - M. Ebbell.
Den 24 juli 1916 utstedte disponent Ernst Sørensen indbydelse til dannelse av A/S Etna, hvis formaal skulde være fragtfart. I indbydelsen, som er indrykket i Norsk Kundgjørelsestidende for 28 juli 1916, oplyses bl.a., at «der er indkjøpt følgende damper, bygget 1882: 3000 tons d. w. - - - Forbruker 12 tons pr. døgn. - - Pris kr. 1.110.000.»
Konstituerende generalforsamling i selskapet avholdtes den 16 september 1916. I den der fremlagte, av Ernst Sørensen undertegnede beretning om «A/S Etnas» stiftelse heter det:
«Undertegnede, Ernst Sørensen, reflekterte i juli maaned paa en annonce om ansættelse av disponent i et startendes selskap og fik derved forbindelse med firmaet Nøss & Co. der vil være vel kjendt fra avisskriverier. Firmaet opgav at ha kjøpt fra Sverige «D/S Arla». Aktieindbydelse blev derefter utstedt og indrykket i «Norsk Kundgjørelsestidende» og andre aviser. Imidlertid viste det sig, at firmaet, da det kom til stykket, ikke hadde besørget fornødent depositum og at det heller ikke kunde besørge saadant. Sælgerens repræsentant, herr kaptein Carl Hansson, Gøteborg, kom da hit til byen medbringende fornødne papirer og satte firmaet Nøss & Co. en sidste frist til ordring av depositumet. Da firmaet ikke var istand til at bringe forholdet i orden, fik jeg ordnet mig saaledes med hr. aktiemægler Sv. Eckdahl Hanssen, der av Nøss & Co. var anmodet om at overta aktietegningen, at dette firma utbetalte sælgerens repræsentant 12.000 kr. for at faa skibet paa haanden i fornøden tid til at depositum kunde ordnes og selskapets dannelse bringes i stand,
Side:425
idet indkjøpet i virkeligheten ansaaes for meget fordelagtig. Herr Eckdahl Hanssen stillet sig personlig ansvarlig for indbetaling av depositum, kr. 100.000, og den resterende kjøpesum kr. 900000, hvilket maatte ordnes i løpet av faa dager. Han utla ogsaa provisioner for bankordninger m.v. med kr. 6.025 - likesom han staar ansvarlig for mulig agio ved kjøpesummens betaling i Norge istedetfor i Sverige med kr. 13.500. - Han har ogsaa hat andre utlæg i sakens anledning.
Som det fremgaar av foranstaaende var den kjøpesum, som Eckdahl Hanssen indgik paa, kr. 1.000.000. Differancen mellem dette beløp og det i aktieindbydelsen opførte, altsaa kr. 110.000, blir med fradrag av hans utlæg avance paa forretningen for hans vedkommende, og har han indgaat paa herav at utbetale undertegnede den halve netto. - - -»
I den konstituerte generalforsamling findes bl.a. protokollert: «Det besluttedes enstemmig at selskapet skulde stiftes. De fremlagte papirer vedtoges enstemmig som bindende for selskapet - - -» §2 i de enstemmig vedtagne statuter lyder saa: «Aktiekapitalen er kr. 1.560.000 - fuldt indbetalt derav kr. 110.000 avgjort ved friaktier til herr Sv. Eckdahl Hanssen mot overdragelse til selskapet av hans rettigheter til D/S «Arla».
Citantskapet A/S «Etna» har i nærværende sak mot indstevnte Sv. Eckdahl Hanssen nedlagt følgende paastand:
1. At indstevnte for de urettelig oppebaarne 110 friaktier à 1000 kr. i selskapet tilpligtes at betale til A/S «Etna» principalt 110.000 kr. med lovlige renter herav fra forliksklagen til betaling sker eller subsidiært erstatning efter skjøn optat paa indstevntes bekostning for det selskapet ved utstedelsen av de omhandlede 110 friaktier paaførte tap samt lovlige renter av skjønsbeløpet fra forliksklagen til betaling sker. - - -
Som av førstvoterende omhandlet blev der i ordinær generalforsamiing i A/S «Etna» den 31 mars 1917 git direktionen og repræsentantskapet bemyndigelse til «at gjøre ansvar gjældende mot stifterne av selskapet -» bilag 5 ad. 6.
Jeg er enig med førstvoterende i, at indstevnte ikke kan bli at betragtes som stifter av selskapet, men jeg kan under de foreliggende omstændigheter ikke anse det tvilsomt, at meningen med den nævnte generalforsamlings beslutning har været, at den ogsaa skulde omfatte indstevnte. - - -
Efter statuterne sammenholdt med lov om skibsaktieselskaper av 26 juli 1916 §62,2 kan der heller ikke kræves kvalificeret majoritet - hvad indstevnte sees at hævde - for at beslutningen skal være gyldig. Da beslutningen om ansvar i generalforsamlingen var enstemmig, er det ikke nødvendig at indlate sig paa betydningen av, at beslutningen er tiltraadt av en del aktionærer, som paa den konstituereude generalforsamling stemte for godkjendelse av ordningen med friaktier til indstevnte.
Jeg antar efter det anførte at der i formel henseende ikke kan reises nogen indvending mot søksmaalet. Jeg vil forøvrig tilføie, at selv om generalforsamlingsbeslutningen maatte bli at tilsidesætte, vilde dette efter min mening i nærværende tilfælde være uten betydning, idet søkemaalsanlæg mot indstevnte, naar han ikke er stifter, skibsaktieselskapslovens §69 - ikke behøvet at undergives beslutning av generalforsamling. - - -
Indstevnte hævder, at - - - de indstevnte tildelte friaktier kan da ikke bli nogen «godtgjørelse for stiftelsen». Aktieindbydelsen, som er av 24 juli 1916, kunde ikke indeholde noget om friaktier til indstevnte, som først
Side:426
fik med affæren at gjøre 12 august 1916. - Indstevnte hævder videre, at selskapet og aktionærerne ikke er blit skadelidende ved utfærdigelsen av de omhandlede friaktier. Ifølge aktieindbydelsen tilbydes det dannendes selskap baaten for kr. 1.110.000. Indkjøpsprisen fra Sverige var kr. 1.000.000 og indbyderen, Sørensen, la - som nævnt - paa 110.000 kr. i fortjeneste. Dette beløp skulde altsaa betales kontant av selskapet. Istedet og for at lette selskapets start tok Sørensen og indstevnte beløpet i aktier. Selskapet burde være den sidste til at beklage sig herover.
Subsidiært gjør indstevnte gjældende, at han alene har oppebaaret kr. 55.000 i friaktier. - - -
Jeg skal bemerke:
Hvorvidt skibsaktieloven av 26 juli 1916, som traadte i kraft i august 1916, eller den samtidig ophævede provisoriske anordning av 7 januar 1916 rettslig blir at bringe i anvendelse paa det her omprocederte forhold, er det unødvendig at avgjøre, da begge lovbestemmelser forsaavidt indeholder likelydende forskrifter - lovens §4 nr. 12 og §12 - anordningens §4 nr. 12 og §11.
Naar det i aktieindbydelsen av 24 juli 1916 heter, at der er indkjøpt en nærmere specificeret damper (Arla), og at prisen er kr. 1.110.000, maa den naturlige forstaaelse herav være at kjøpet var i orden, og at baaten var indkjøpt for nævnte sum. Begge disse oplysninger var ukorrekte. - - Jeg kan da ikke skjønne andet, end at disse 110.000 kr. likefrem har karakteren av en godtgjørelse for stiftelsen, - - -
At indstevnte ikke er stifter er forsaavidt uten betydning. Det er vistnok saa, at det med indstevnte trufne arrangement ligger efter tegningsindbydelsen, og at forbehold om godtgjørelse til ham saaledes ikke kunde været indtat i denne indbydelse; men dette synes ikke at kunne bevirke, at godtgjørelsen bedømmes efter andre regler end de lovbestemte. Specielt kan det ikke antas, at det her mere end ellers kunde staa i den konstituerende generalforsamlings magt med bindende virkning for selskapet at vedta bestemmelsen om godtgjørelse til indstevnte, naar det av loven krævede forbehold i tegningsindbydelsen manglet - likegyldig hvad grunden var til denne mangel. Og at den konstituerede generalforsamling i almindelighet ikke har kompetance til at vedta særskilt godtgjørelse for stiftelsen naar forbehold herom ikke findes indtat i tegningsindbydelsen, maa formentlig være givet, jfr. Platon Norsk Selskapsret II side 61-62 og Einar Hanssen: Lov om aktieselskaper m.v. anmerkning 6 til §12. - - -
Naar beslutningen om at tildele indstevnte friaktier efter det anførte ansees ugyldig likeoverfor selskapet, anser jeg det givet, at selskapet maa siges at ha lidt tap ved ordningen med friaktier. At kjøpesummen i aktieindbydelsen var opgit til 1.110.000 kr. - heri altsaa indbefattet det i friaktier senere tildelte beløp - kan ikke her komme i betragtning, naar dette opgivende var urigtig og kjøpesummen i virkeligheten kun 1.000.000 kroner.
Jeg opfatter indstevntes procedure derhen, at han - hvis tilbakesøkningskravet anerkjendes - ikke gjør nogen indvending mot, at beløpet sættes til 55.000 kroner, og at han saaledes ikke paastaar det fastsat ved skjøn. - - - Eyvind Andersen.
Jeg er enig med assesor Andersen. Siewers.
Set. Jeg slutter mig subsidiært til andenvoterende.
M. Ebbell.