Rt-1879-804

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1879-07-11
Publisert:	Rt-1879-804
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 241/1 1879
Parter:	Kand. min. I. Ad. Aas (Meidell) mod Overrettssagfører J. A. Lindboe, som beskikket midlertidig Bestyrer i Appellantens Bo, og Trondhjems Haandværkerforenings Sparekasse ved dens Direktion (Fyhn).
Forfatter:	Ph. Hansteen, Lambrechts, Andresen, Manthey, Thomle, Ottesen
Lovhenvisninger:

Assessor Ph. Hansteen: Den 19 Novbr. 1877 lod Trondhjems Haandværkerforenings Sparekasse afholde en Exekution hos Kand. min. J. Ad. Aas for et Tilgodehavende hos ham, stort henved 12000 Kr. Under Forretningen mødte Debitor og erklærede først, at han ikke eiede nogetsomhelst Ubehestet til Udlæg, idet samtlige hans (Eiendomme enten vare pantstillede eller givne til Udlæg ved Exekutionsforretninger for Gjæld, ligesom han ogsaa erklærede, at han var vidende om, at de afholdte Exekutionsforretninger vare thinglæste. Men derefter oplyfte han, at han dog havde afgivet en personlig Anmeldelse for egen Regning og i eget Navn til vedkommende Lensmand af Undals Gruber efterat disse samme Høst efter hans Mening vare faldne i det Frie, og at han som Følge heraf nu betragtede sig som Eier, af disse Gruber. Den for Haandværkerforeningens Sparekasse mødende Sagfører, Advokat Bugge, erklærede imidlertid, at han i Egenskab af Formand i Direktionen for Undals Værk kunde oplyse, at det ikke var Tilfældet,

Side:805

at de anførte Gruber faldne i det Frie, hwilken Henseende han særlig paagegende, at man havde Bergmesterns Erklæring for, at Gruberne fremdeles ansaaes som værende under Arbeide, og ialfald antog han, at Debitor, Kand. Aas, efter det Forhold, hvori han stod til Undals Værk, ikke rettelig kunde paa en saadan Maade, som af ham paatænkt, tilegna sig Interessentskabets Gruber som sin Eiendom og til Forfang for hans Medinteressenter. Efterat Aas havde modsagt denne Tilførsel, erklærede de ved Executionen benyttede Exekutionsvidner og Taxtationsmænd, at de ikke kunde afgive noget Skjøn over Aas's mulige Ret til Gruberne. Ved Administrators Beslutning blev Sparekassen derefter for sit Tilgodehavende hos Aas givet Ulæg "i hans mulige Ret" til Undals Gruber efter Anmeldelse til Lensmanden i Rennebo i Oktbr. Maaned næstforud." Samme Dag (19 Novebr. 1877) indgav Advokat Bugge paa Sparekassens Vegne til Trondhjems Rekvisition om, at Aas's Bo maatte blive taget under Konkursbehandling, idet han paaberaabte sig den afholdte Exekutionsforretning og særlig den derunder af Skyldneren afgivne Erkiendelse om, at han, bortseet fra nævnte hans mulige Ret til Undals Gruber, Intet eiede til Fyldestgjørelse for sin Gjæld til Sparekassen. Den følgende Dag, 20 Novbr. holdtes derefter Skifteret, hvorunder Skyldneren protesterede mod, at hans Bo toges under Konkursbehandling, idet han anførte, at aldenstund der under Exekutionen ikke var bleven afgiven nogen Taxt over de af ham derunder til Udlæg opgivne Undals Gruber, som han efter sin for lensmanden gjorte Anmeldelse ansaa sig for at være Eier af, antog han ikke, at Betingelserne for, at hans Bo kunde tages under Konkursbehandling, vare forhaanden, idet der efter hans Mening ikke var Bevis tilstede for, at han var insolvent. Paa Sparekassens Vegne vedblev Advokat Bugge sin Begjæring om Boets Overtagelse af Stifteretten, og under 23 s. M. blev derefter af den konst. Skifteforvalter i Trondhjem afsagt Decision, hvorved Sparekassens Begjæring blev tagen till Følge, idet der blev saledes besluttet: "kand. min I. Ad. Aas's Bo bliver at tage under Skifterettens Behandling som Konkursbo." Denne Decision er nu efter Høiesteretsstevning afødt xx.xx.1877 af Kand. Aas indanket for Høiesteret, hvor han har nedlagt Paastand om at den paaankede Decision underkjendes eller kjendes uefterrettelig at være og derhen forandres, at Rekvisitionen om Konkursbehandling af hans Bo ikke tages til Følge; at den i Medhold af ovennævnte Decision foretagne Konkursbehandling af Boet kjendes uefterrettelig at være; at Indst., Tronhjems Haandværkerforenings Sparekasse, tilpligtes til ham at udrede Erstatning, bestemt ved uvillige Mænds Skjøn, optaget paa Indst.s Bekostning. for det Tab, han som Følge af den paaankede Decision har lidt, med 5 pCt. i aarlig Rente af Skjønssummen fra 23 Novbr. 1877, og endelig at Indst. tilpligtes at tilsvare ham Processens Omkostninger for Høiesteret. Tronhjems Haandværkerforenings Sparekasse har herimdd taget til Gjenmæle og paastaaet Skiftedecisionen stadfæstet og sig hos Appell. tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret. Skifteretten har væsentlig grundet sin Afgjørelse paa den Opfatning, at Appell. ved sin Anmeldelse for Lensmanden af de omhandlede Gruber ikke kan ansees for at have erhvervet nogen Ret til disse, idet

Skifteretten har antaget, at den Betingelse, paa hvilken en saadan Ret for Appell. maatte bygges og af ham er bygget, nemlig at Undals Bærk ved at indstille Grubernes Drift i længere Tid end den i Bergvkl.s §30 foreskrevne, skulde have tabt sin Ret til samme, saaat de vare faldne i det Frie, ikke er tilskede, navnlig fordi Værket havde søgt og faaet Raad hos vedkommende Bergmester om, hvorledes det skulde indrette sig, og havde fulgt dette Raad. Idet Skifteretten saaledes satte. Debitors "mulige Ret", som det heder i Exekutionen, ud af Betragtning, ansaa den det ved hans egen under Exekutionen forresten afgivne Erkjendelse tilstrækkelig godgjort, at han var insolvent.

Side:806

Jeg kommer til det samme Resultat som Skifteretten, idet jeg dog, modsat denne - tror, at man under denne Sag ikke kan afgjøre Noget med Hensyn til, hvorvidt Appell. ved sin Anmeldelse af Gruberne har erhvertvet nogen Ret til samme, eller om Undals Værk ved til Forhold med Hensyn til Grubernes Drift har tabt sin Berettigelse til fremdeles at eie dem. Spørgsmaalet herom kan nemlig efter min Mening ikke afgjøres under denne Sag, hvori Undals Værk ikke er Part, men maatte i Tilfælde finde sin Afgjørelse under en særskilt Sag mellem Appell. og Værket. Jeg anser det derfor ganske ufornødent for mig at indlade mig paa Alt hvad der under Proceduren er anført pro et contra angaaende dette Spørggmaal.

Med Hensyn til Bestemmelserne i Konkursl.s §3 anser jeg det til Begrundelse af det Resutat, hvortil jeg er kommen, at være nok at Appell. under Exekutionsforretningen 19 Novbr. 1877 selv erkjendte, at han Intet eiede til Udlæg uden den Ret, som han muligens maatte have efter sin Anmeldelse til Lensmanden af disse Gruber, samt at denne hans mulige Ret efter den om samme herskende Tvivl og Tvist og efter hvad der er anført om, at det ikke for Undals Værk har svaret Regning at holde Gruberne i Drift, formentlig maa ansees at være omtrent værdiløs. Jeg tror ikke, at det kan være tilstrækkeligt til at fri sig for en Paastand fra en Fordringhaver om Konkursbehandling af Ens Bo, at man opgiver at have en eller anden mulig, men uvis og bestridt Rettighed der - i Tilfælde - maaske kunde giøres i Penge. Men hvad man end herom vil antage, saa forekommer det mig dog, at der i nærværende Tilfælde ialfald er tilveiebragt saa stor Sandsynlighed for, at Appell.s mulige Ret til de omhandlede Gruber ingenlunde kan være tilstrækkelig til at dække Indst.s Fordring paa ham, at der her er Føie til at vende Bevisbyrden om, saaledes at det maatte være Appell. som har at godtgjøre, at denne hans Ret virkelig har nogen reel og til Indst.s Fyldestgjørelse tilstrækkelig Værdi, og ikke Indst. som har at bevise det Modsatte. Det er forøvrigt in consesso, at Undals Værk ikke med Fordel har kunnet drive Gruberne. Disse ere nogle Svovlkisgruber, til hvis Drift der i 1866 dannedes et Aktieselskab, men som i 1872 af dette overdroges til et nyt Aktieselskab og som dette nye Selskab derpaa drev indtil 1877, da Driften maatte indstilles som ikke svarende Regning. Under 26 Febr. 1877 fattede nemlig Interessentskabets Bestyrelse saadan Beslutning: "Grubens Drift indstilles indtil Videre fra Udgangen af 5 Bergmaaned og Grubebestyreren samt Arbeiderne opsiges til samme Tid. Dog bliver Stigeren for Tiden ikke at opstige, idet man forudsætter, at der bør føres saadant stadigt Tilsyn med Gruben, at den ikke gaar fuld af Vand eller paa anden Maade forfares." I Overensstemmelse hermed blev den egentlige Grubedriftstanset ved 5 Bergmaaneds Udgang o: 20 Mai 1877, og senere har ikke nogen egentlig Grubedrift sundet Sted. At Driften ikke kunde svare Regning, maa, efter hvad der er oplyst, antages væsentlig at have havt sin Grund deri, at Malmens Transport blev for kostbar, hvorfor der ogsaa har været paabegyndt Anlæg af en Jernbane fra Gruberne til Støren-Trondhjem-Banen, et Arbeide, der imidlertid krævede større Kapital end Interessentskabet havde at raade over Naar saaledes Grubernes Drift ikke kunde lønne sig for disse Interessentskaber, der paa samme, gjennem Aarenes Løb har anvendt store Kapitaler, anser jeg det for saameget mindre rimeligt, at den skulde kunne lønne sig for Appell. eller Andre, og ialfald forekommer der mig ingensomhelst Grund at være til at antage, at Appell.s paastaaede mulige Ret til Gruberne skulde kunne være en realisabel Eiendomsgjenstand af saadan Betydenhed, at hans Gjældsforpligtelse til Indst. derved skulde kunne dækkes. Meget mere anser jeg det, som sagt, temmelig utvivlsomt, at den Ret, som Appell. mener at have til Grubernes Drift, om den virkelig tilkom ham, vilde ialfald for tiden være en temmelig værdiløs Ting, og ialfald forekommer det Høist

Side:807

Usikre ved samme mig at tilstrækkeligt til at gjøre den udkikket som Fundament for en Protest mod Anvendeligheden in casu af Konkursl s §3. Med Hensyn til Rettens Usikkerhed skal jeg forøvrigt kun bemærke, hvilket ogsaa er udhævet i Præmisserne til Skifterettens Decision, at vedkommende Bergmester er af den Mening, at Undals Værk ved at holde Grubernes Pumpeværk i Gang og beholde Stigeren i Arbeide ved Værket, har iagttaget det Fornødne for ikke at behøde at erhverve Fristbevilling.

Skjønt jeg efter det Anførte kommer til samme Resultat som Skifteretten, tror jeg dog, at der, eftersom jeg tildels ikke bygger paa dens Grunde, bør gives ny Konklusion.

Efter Omstændighederne tror jeg, at Appell. ikke kan undgaa at tilsvare Indst. Processens Omkostninger for Høiesteret.

Konklusion:

Cit., Kand. min. I. Ad. Aas's Bo bør vedblive at være under Skifterettens Behandling som Konkursbo. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Cit. til Trondhjems Haandværkerforenings Sparekasse med 250 Kr.

Assessor Lambrechts: Jeg tiltræder Førstvoterendes Resultat. Det, som for mig væsentlig er afgjørende, er Følgende: Jeg tør ikke bestride, at det mulige eller usikre Krav, - Usikkerhedens Grad skal jeg ikke paa nogen Maade forsøge at betegne, - som Appell. har paa Undals Gruber, gjennem Realisation ved Tvangsauktion kunde blive udbragt til nogen Værdi. Men jeg er fuldstændig paa det Rene med, at det ikke paa uhyre langt nær skulde kunne udbringes til den Værdi, som Appell. har opført i sin Status, nemlig 50.000 Spd., og paa, at i hvert Fald det, som maatte kunne erholdes for denne usikre eller mulige Ret, ikke kan befri Appell. fra at være aldeles insuffisant ligeoverfor Indst. og hans øvrige Kreditorer. Den Status, som af ham er fremlagt, er for mig i særlig Grad oplysende. Jeg skal saaledes nævne, at ved Siden af, at han har opført sin Ret til Undals Gruber for 50.000 Spd., opfører han hvad han har indbetalt paa tegnede Aktier i Undals Værk med 31680 Spd. + 890 Spd., uagtet jo den hele Aktiekapital vil være for største Delen tabt, hvis han i Kraft af sin Anmeldelse og Muthing erholder Undals Gruber. Han opfører selv som sine Passiva Gjæld efter Vexler, Obligationer og Løsgjæld med 34.000 Spd., og til at møde denne er foruden det, som jeg har nævnt, blandt Aktiva ikke opført Andet end - - foruden Indbo 200 Spd. og en Livspolice til Værdi 450 Spd. - Anparter i nogle Bergværker og Gruber eller nogle Fordringer med Pant i Bergværksparter, om hvilke Aktiva Boets Bestyrer erklærer, at Værdien er tvivlsom. Hvor tvivlsom Værdien af disse Aktiva, der nominelt ere opførte til vel 25.000 Spd., er, kan sees af, at han i sin Status har opført en Grube i Holtaalen med 10.000 Spd,, medens det uimodsagt er anført her i Retten, at det er et almindeligt Skiærp, og man af det Dokumenterede ser, at Bestyreren i Boet ikke engang har fundet det Bekostningen værdt at erhverve Muthingsbrev paa det. Jeg mener, som sagt, at om den Ret, som Appell. prætenderer at have til Undals Værk, gjennem Realisation ved Tvangsauktion kunde udbringes til nogen Værdi, saa er der ikke Tale om, at den skulde kunne udbringes til nogen Værdi, der kunde hlælpe mod Konkurs. Jeg vil forresten ikke tilbageholde den Bemærkning, at jeg ikke egentlig indser, hvilken direkte Interesse Indst. har af at have bragt Appell. under Konkurs; thi det er af Appell. selv erkjendt, og forresten paa det Rene, at han slet intet har at betale Indst.s Krav med foruden den omhandlede Prætention paa Undals Værk, og i denne har jo Indst. ved Exekution erhvervet Udlæg. Jeg indser derfor ikke, hvilken direkte Interesse Indst. har af at have tvunget ham under Konkurs; ialfald er der i denne Henseende under Proceduren Intetsomhelst paapeget, som kan veilede med Hensyn til, hvilken denne Interesse skulde være.

Side:808

Assessor Andresen: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg bygger ligesom de foregaaende Voterende paa, at det allerede ved det, som var fremkommet, forinden den paaankede Decision afødt xx.xx.1877 blev afsagt, maa ansees fuldkommen tilprækkelig bevist, at Apell. var i den Stilling, som Konkursl.s §3 fordrer som betingelse for, at man skal kunne drive en Mand under Konkurs. Jeg maa nemlig anse det fuldstændig oplyst ved det allerede tidligere Dokumenterede, at hans Midler vare utilrækkelige til at dække hans Gjæld. Men hertil kommer ogsaa, i Henhold til et Præjudikat afødt xx.xx.1878, Rt-1878-655, at det maa antages, at det ved det senere Dokumenterede er end yderligere bestyrket, at Appell. var uvederhestig. Dette finder jeg endog saa klart, at det eneste Tvivlsomme for Høiesteret har været, om Appell. kan undgaa, ligesom Tilfældet var ved den citerede Dom af 3 Juli f. A., at idømmes Mulkt for unødig Trætte. Derimod er jeg ikke i ringeste Tvivl om, at han retteligen paalægges Prolesomkostningerne. Med Hensyn til Konklusionen skal jeg bemærke, at jeg antager, at den hensigtsmæssigen gives en anden Form end foreslaaet af Førstvoterende, med hvem jeg er enig i, at der bør gives ny Konklusion, da Jeg bygger paa tildels andre Principer end den paaankede Decision. Jeg antager at Konklusionen bør formes saaledes:

Cit., Kand. min. I. Ad. Aas's Bo kjendes rettelig taget under Skifterettens Behandling som Konkursbo. Processens o. s. v, (som Førstvoterende).

Assessor Manthey: I det Væsentlige og Resultatet enig med de foregaaende Voterende.

Assessorerne Thomle og Ottesen:

Ligesaa.

Justitarius Thomle: Jeg er paa samme Maade som Assessor Lambrechts enig med Førstvoterende, idet jeg med Hensyn til Konklusionens Form tror, at den rettest bør affattes saaledes som af Assessor Andresen foreslaaet. Høiesterets Dom blev derester afsagt overensstemmende med Assessor Andresens Konklusion.