Rt-1906-316

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1906-02-10
Publisert:	Rt-1906-316
Stikkord:	(Lærerinnedommen, Lærerinnesaken), Arbeidsrett, Oppsigelse, Svangerskap
Sammendrag:	Saken gjaldt spørsmål om fravær fra arbeid ved svangerskap var gyldig grunnlag for oppsigelse. I 1896 ble lærerinnen Nilia Sæverås oppsagt av Stavanger kommune fordi hun var gravid. Sæverås kontaktet Stavanger Kvinnesaksforening og ba om hjelp. Men selv om formannen i den lokale kvinnesaksforeningen, Anna Gjøstein, kunne vise til at det i Danmark var «mange kommunalt ansatte gifte Lærerinder med adskillige Børn...», gjorde ikke dette nok inntrykk på Stavanger byrett. Byretten støttet kommunen, men da saken kom opp i Høyesterett i 1906, fikk Sæverås medhold. Høyesterett slo fast at fravær på grunn av svangerskap ikke var grunnlag for oppsigelse, og kommunen ble dømt til å betale henne to og et halvt års lønn. Bare fem dager etter at dommen var kunngjort, var hun tilbake som fast ansatt lærerinne i folkeskolen. Men alle vansker var ikke ryddet av veien. I 1928 vedtok Oslo kommune et forbud mot å ansette gifte kvinner. Først i 1939 ble det slått fast i lovs form at kvinner ikke kunne avskjediges dersom de inngikk ekteskap.
Saksgang:	Høyesterett L.nr. 19/1 1906
Parter:	Fru Nilia Sæveraas (advokat Harald Nørregaard, befalet Sagfører) mod Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre (advokat Robert Jacobsen, befalet Sagfører)
Forfatter:	Blom, Urbye, Roll, Birkeland, H Scheel, Gjelsvik, Løchen
Lovhenvisninger:	Folkeskoleloven av 1889 §34, §63, Straffeloven 1902 ikrafttredelseslov (1902) §10

Assessor Blom: Angaaende nærværende Sags Gjenstand og nærmere Omstændigheder henviser jeg til Præmisserne til de af Byfogden i Stavanger den 2 Oktober 1900 og af Bergens Overret den 25 August 1902 afsagte Domme.

Ved den førstnævnte Dom blev Stavanger Kommune og Stavanger Skolestyre frifundne for Nilia Sæveraas's Tiltale i Sagen, medens Sagens Omkostninger ophævedes.

Denne Dom blev stadfæstet af Overretten med Ophævelse af Processens Omkostninger for nævnte Ret.

Overrettens Dom er af Nilia Sæveraas ved Stevning af 24 Februar 1903 indanket for Høiesteret, hvor den for hende beskikkede Sagfører Advokat Nørregaard har nedlagt saadan Paastand:

"1) at de ergangne Domme underkjendes,

2) at Stavanger Skolestyres Beslutning om Nilia Sæveraas' Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig,

3) at Fru Sæveraas kjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg,

4) at Stavanger Kommune under Exekutionstvang tilpligtes at betale hende hendes fra 1 Decbr. 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn Kr. 1.436,91 med Renter,

5) at Stavanger Kommune tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger.

6) at der tilkjendes Undertegnede Salær af Statskassen for Sagens Udførelse".

Stavanger Kommune,og Skolestyre, der ligeledes har erholdt fri Sagførsel, har ved den for dem beskikkede Sagfører paastaaet:

1. At de paaankede Domme stadfæstes.

2. At Appellantinden, Fru Nilia Sæveraas, tilpligtes at betale til Statskassen Sagens Omkostninger for Høiesteret, som om Sagen ikke havde været beneficeret.

3. At den beskikkede Sagfører tilkjendes Salær.

Side:317

Der er fremlagt for Høiesteret endel nye Dokumenter, særlig indeholdende Oplysninger om, hvorledes Spørgsmaalet om gifte Kvinders Afskedigelse som Lærerinder staar i Danmark og Sverige, og om hvorledes Praxis i denne Henseende har været i vort Land.

Appell.'s. Sagfører har her for Høiesteret gjort gjældende forskjellige Indsigelser mod selve Behandlingsmaaden inden Stavanger Skolestyre af Spørgsmaalet om Appell..'s Afskedigelse.

Jeg finder det efter det Resultat, hvortil jeg kommer, nemlig at Appell. i det væsentlige bør gives Medhold i sin Paastand, ikke Grund til at befatte mig videre med dette Spørgsmaal. Det næste, hvad jeg vil kalde foreløbige Spørgsmaal, som har været under Forhandling mellem Parterne, og som ogsaa har været behandlet af de tidligere Retter, er dette, om Domstolene overhovedet kan indlade sig paa at afgjøre eller tage under Paakjendelse, hvorvidt den skjønsmæssige Afgjørelse, som her har fundet Sted fra Skolestyrets Side, ex rigtig, Det paastaaes nemlig, at det er Skolestyret og Overtilsynet, som har den endelige Afgjørelse af dette Spørgsmaal i sin Haand, og at saaledes den af disse Autoriteter trufne skjønsmæssige Afgjørelfe ikke kan underlægges Domstolenes Prøvelse.

Jeg er i denne Henseende kommet til samme Resultat som de tidligere Retter og jeg kan ogsaa i det væsentlige henholde mig til, hvad der fra disses Side er anført. Jeg vil derhos særlig fremhæve, at den Afgjørelse som her er truffet, nemlig en fast Lærerindes Afskedigelse fra sin Stilling som saadan, er i sig selv saa alvorlig og vidtræffende, at det paa Forhaand har Formodningen mod sig, at det har været Lovens Mening, at disse Autoriteters Afgjørelse af Spørgsmaalet ikke skulde være underkastet nogen yderligere Prøvelse. Lovens Ord er kanske her i sig selv klare; men naar under de her foreliggende Forhold Loven ligeoverfor en saadan Afgjørelse intet siger, som betegner, at Skolestyrets og Overtilsynets Skjøn er afgjørende, men derimod bruger Udtryk, der snarere trækker i modsat Retning, saa mener jeg, at der er Grunb til at slutte sig til den Opfatning, at Afskedigelsens Berettigelse i enhver Henseende kan prøves af Domstolene. Der staar ikke i Lovens §34, at Lærere og Lærerinder kan afskediges, naar deres Forhold forøvrigt af Skolestyret findes at gjøre dem utskikkede til forsvarlig osv., men der staar: "naar deres Forhold forøvrigt gjør dem utskikkede til forsvarlig osv. Jeg mener videre, at Udtalelserne i Forarbeiderne til Loven af 1889 temmelig bestemt viser, at det har været Lovkoncipisternes Mening, at det heromhandlede Spørgsmaal i sin Helhed kunde indbringes for Domstolene. I den kongelige Kommissions Indstilling heder det i Motiverne til "Udkast til Love om Folkeskolen" §35, som svarer til den i nærværende Sag omhandlede §34; "Loven af 1860 kræver Samstemsmighed mellem Skolekommission, Provst og Biskop for, at en fast ansat Lærer for utilbørligt Forhold skal kunne afskediges uden Lov og Dom. Med Storthingsbeslutningen af 1880 anser man det tilstrækkeligt at kræve Enighed mellem de ansættende Myndigheder, altsaa Skolestyret og Overtilsynet, idet Herredstyrelsen eller Formandskabet - der ved Ansættelse er Opmand mellem disse to Myndigheder - ikke faar nogen Anvendelse i denne sin Stilling, da der fordres Enighed mellem de to, for at Beslutningen skal have Retsvirkning. Man har desuden Adgang til at indbringe Spørgsmaalet for Domstolene. Ved denne Ordning antages der værnet tilstrækkeligt for Skolen, som der ogsaa er ydet Læreren den tilbørlige Sikkerhed i sin

Side:318

Stilling". De her brugte Udtryk, "Adgang til at indbringe Spørgsmaalet (altsaa Spørgsmaalet om Afskedigelse) for Domstolene" er sat under nogen Reservation eller Indskrænkning, og jeg mener da, at disse Udtalelser i væsentlig Grad ialfald støtter min Opfatning. Der er ogsaa en anden Paragraf i selve Loven, som jeg mener, at kunne paaberaabe mig, nemlig §63; denne Paragraf lyder saaledes: "Som Lærebøger i Kristendomskundskab maa kun bruges de af Kongen godkjendte.

Ved Undervisningen i andre Fag maa ikke benyttes Lærebøger, der indeholder noget, som nedbryder Agtelsen for Statens Love eller Kirkens Bekjendelse. Inden Skolestyrets Beslutning om Indførelse af nogen Lærebog iværksættes, skal Overtilsynes være givet Anledning til at udtale sig om Sagen". Saa heder det videre: "Viser det sig fornødent for Overtilsynet at kræve Domstolenes Afgjørelse for at faa en Lærebog afskaffet i Henhold til nærværende Paragrafs Bestemmelser, kan det forbyde dens Brug, indtil endelig Dom er falden". Det viser sig ogsaa her, at det har været Lovens Mening, at ogsaa skjønsmæssige Afgjørelser af Skolestyret kunde undergives Domstolenes Prøvelse, og jeg ser ikke nogen særlig Grund, hvorfor den i nærværende Sag omhandlede Skjønsmæssige Afgjørelse mere skulde være undtaget fra Domstolenes Prøvelse end den Afgjørelse,som omhandles i den nys citerede Paragraf.

Idet jeg altsaa mener, at Domstolene maa tage dette Anliggende under Prøvelse i sin Helhed, bliver der da for det første Spørgsmaal om Forstaaelsen af §34 i Loven om Folkeskolen for Kjøbstæderne af 26 Juni 1889. Jeg skal i denne Henseende henvise til, hvad der i de tidligere Domme er anført om den før Ikrafttrædelsen af Loven af 1889 gjældende Ret med Hensyn til Lærerinders Afskedigelse. Jeg skal imidlertid i sin Helhed citere §4 i Loven af 22 Mai 1869, idet jeg mener, at det har en vis Intresse at se Paragrafen i sin Helhed; den lyder saaledes: "Fast ansatte Lærerinder have i Almindelighed samme Rettigheder og Forpligtelser som Lærere. Dog kan Lavmaal af Løn og Alderstillæg særskilt ansættes for de kvindelige Lærere ved Skoler paa Landet. En gift Lærerinde kan derhos med 3 Maaneders Varsel opsiges af Skolekommissionen med Samtykke paa Landet af Stiftsdirektionen og i Byerne af Provst og Biskop". Det er om denne Bestemmelse, at den kongelige Kommission i sin før nævnte Indstilling siger, at Kommissionen forstaar §4 saaledes, at en gift Lærerinde kan fjernes, uden at der føres eller kan føres nogen Anke over hendes Forhold og Pligtopfyldelse; men, heder det videre, "Kommissionen anser dette ubillig, men er paa den anden Side enig i, at hendes Stilling som Husmoder m. m. kan være af den Art, at det gjør hende uskikket til at røgte sin Gjerning, om der ikke kan paavises eller overføres hende nogen Forsømmelighed eller Utilbørlighed i hendes Forhold". Det maa efter dette have været Lovoens Mening, at Lærere og Lærerinder skal i sin Stilling ligeoverfor det Spørgsmaal, som her foreligger, være i retslig Henseende ganske ligestillede, saaledes at der i ethvert enkelt Tilfælde maa foretages en Prøvelse af, om vedkommende Lærerindes Forhold i det Hele, altsaa ogsaa hendes Forhold som Husmoder og Moder, gjør hende utskikket som Lærerinde. Det er Rigtigheten af denne Bedømmelse i nærværende Tilfælde, som altsaa bliver Gjenstand for denne Sag.

Det er her paa det Rene, at Appell. er en dygtig Lærerinde, og at hun ogsaa efter sit første Svangerskabs Indtræden har paa fuldt

Side:319

tilfredsstillende Maade udført sin Lærergjerning til de Tider, da hun ikke ved de Forfald, som begrundede hendes i Sagen omhandlede Fravær fra Skolen, blev hindret fra at fungere som Lærerinde. Spørgsmaalet i Sagen er da dette, om hendes langvarige Fravær fra Skolen i Forbindelse med den Omstændighed, at ialfald en større Del af disse Fravær er foranlediget ved hendes Barnefødsler, kan give Skolestyret tilstrækkelig Grund til at betegne hende som uskikket til at være fast Lærerinde ved Skolen.

I sit første Svangerskab gjorde hun Tjeneste ved Skolen til Sommerferierne 1894; derefter var hun fraværende fra Skolen til 3 Februar 1895. Der er Spørgsmaal, om hun har været paa Skolen den 13 eller 14 Oktober; men under Hensyn til, at 14 Oktober var en Søndag, finder jeg ingen Grund til ikke at lade det hele Tidsrum løbe i et. Hun gjør gjældende, at hun havde meldt sig til Tjeneste paa Skolen efter sit Svangerskab den 13 Oktober, og at hendes efterfølgende Fravær er begrundet i en Sygdom, som ikke stod i Forbindelse med hendes Barnefødsel eller Svangerskab. Hun har i denne Henseende henvist til en Attest fra Doktor Myller af 3 Mai 1901, hvori han siger, "at Fru Nilia Sæveraas konsulerede mig 7 Oktober 1894 for en Forkjølelsefeber - - altsaa for en Tilstand, som ingen Forbindelse havde med Graviditet". Andre Oplysninger forefinder der ikke om dette, og der kan jo forsaavidt siges at have været nogen Grund for Skolestyret til at gaa ud fra, at hendes Fravær eller Sygdom har staaet i Forbindelse med hendes første Fødsel. Nogen klarhed er der imidlertid ikke herover, og naar man ser hen til, at Skolestyret har givet hende fri Vikar for hendes Fravær fra 15 Oktober til 3 Februar 1905, hvilket er paa det Rene ikke vilde have fundet Sted, hvis hendes Sygdom var antaget at staa i Forbindelse med Svangerskab eller Barnefødsel, saa tror jeg ikke, at man her fra den Omstændighed, at der ikke fra hendes Side er fremskaffet fyldigere Oplysninger om sin Sygdom, bør slutte noget i Retning af, at Sygdommen staar i Forbindelse med hendes Barnefødsel.

Med Hensyn til hendes næste Fravær i Januar og Februar 1896 forholder det sig saaledes som nævnt i de tidligere Domme. Ogsaa her er der Strid om, tvorvidt denne Fraværelse staar i Forbindelse med hendes Svangerskab, og der foreligger heller ikke her nogen større Klarhed i Oplysningerne; der haves kun en Erklæring af 6 Januar 1900 fra Doktor Wyller, hvori han siger: «Nilia Sæveraas konsulerede mig 24 Januar 1896. Jeg har i min Protokol noteret: Hun har i nogle Dage under Febersymptomer havt Diarrhoe og Brækning. Jeg opfattede dengang ikke Tilstanden som en Folge af Svangerskab, og der er heller ingen Grund til nu at tro, at Svangerskab skulde have været Grunden. Sygdommen begyndte og forløb som en ganske almindelig Kolerine".

Jeg tror heller ikke her, at der med nogen Sikkerhed kan sluttes til det, som jo maatte være af Interesse i denne Sag, nemlig at hendes Svangerskab lettelig foranlediger Sygdom hos hende. Som det vil sees af Dommene, søgte hun i April 1896 Permission i Anledning af sin anden Barnefødsel, men blev saadan Permission negtet hende, og der antoges Vikar. Man ved, at hendes andet Barn blev født xx.xx.1896, men hvorledes hendes Tilstand i denne Tid har været, og hvor længe hun i Anledning af denne Barnefødsel i Tilfælde vilde have været hindret fra at udføre sin Skolegjerning, derom er der ingen Oplysning. Dette er væsentlig det faktiske Forhold, som

Side:320

forelaa dengang da Skolestyret fattede sin Beslutning om hendes Afskedigelse. Det er da her, mener jeg, kun Spørgsmaal om midlertidige Afbrydelser i hendes Lærerindevirksomhed. De har været langvarige og hyppige, men det kan ikke siges, at disse Afbrydelser er en Følge af en Sygelighed eller en vedvarende Tilstand hos hende, der har havt eller kan tænkes at have Indflydelse paa hendes Evne til at udføre sit Arbeide som Lærerinde. Der foreligger jo heller ingen Vished for, at Afbrudelser af lignenbe Art, som de, der har fundet Sted, vilde finde Sted i Fremtiden, om der end kunde vare en vis Sandsynelighed for, at ialfald noget lignende Afbrydelser kunde indtræffe senere. Under disse Omstændigheder finder jeg Spørgsmaalet om hun derved kan siges at være uskikket til at være Lærerinde, for at være overordentlig tvivlsomt. Jeg mener, at der er meget, som taler for de tidligere Retters Resultat; men jeg maa paa den anden Side erkjende, at Appell.'s nævnte Fravær fra Skolen, om de end er en ikke ringe Ulempe for denne, dog neppe kan sylde Maalet til at erklære hende uskikket til at være Lærerinde. Ulemper ved Fravær, og det er kun disse, hvorom der her er Spørgsmal, kan jo hænde og hænder tidt og ofte med Lærere og Lærerinder, og jeg tror ikke, at man bør, og at heller ikke Skolens Interesse vil være tjent med, af denne Grund alene at erklære en Lærerinde uskikket som saadan. Jeg vil i denne Forbindelse henlede Opmærksomheden paa §10 i Loven om den nye Straffelovs Ikrafttræden, den lyder saaledes:

"I alle Tilfælde, hvor en Embeds- eller Bestillingsmand vedvarende viser sig ude af Stand til forsvarlig at røgte sin Tjeneste, eller hvor ellers nogen af de for Tjenestens Indehavelse nødvendige eller gyldig foreskrevne Betingelser ikke findes at være tilstede, kan Afskedigelse ved Dom finde Sted".

I Motiverne til den Bestemmelse (§11) i Udkast til Lov om civile og geistlige Embeds- og Bestillingsmænds Disciplinærforseelser og Afskedigelse, som svarer til den nævnte Bestemmelse, som er optaget i Ikrafttrædelsesloven, heder det Side 19: "Med Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af denne Paragraf, vil det falde i Øinene, at de efter sin Affattelse maa siges at være noget snevrere, end de i Folkeskolelovene opstillede, hvortil ogsaa den kongelige Proposition om de høiere Almenskoler af 1896 i det væsentlige havde sluttet sig. Disse forlanger nemlig efter sine Ord alene, at Læreren skal have vist "Uduelighed" eller vist sig "uskikket til at røgte sin Gjerning forsvarlig". Imidlertid falder vistnog denne Bestemmelse i sin virkelige Tanke sammen med Udkastets §11, da det visselig maatte ansees som et Misbrug, om man vilde skride til Afskedigelse af faste Lærere paa Grund af Sygdom eller andre Forhold, der ikke "vedvarende" gjorde dem ubrugbare, eller paa Grund af en Uduelighed, der dog ikke kan betegnes som en Uskikkerhed til Overhovedet forsvarlig at røgte Gjerningen". Jeg mener, at denne Udtalelse maa siges at støtte min Opfatning af Sagen.

Jeg finder som sagt Spørgsmaalet overmaade tvivlsomt, men jeg er bleven staaende ved, at jeg ikke kan anse de foreliggende Fakta som en tilstrækkelig Grund for Skolestyret til at træffe den her paaklagede Afgjørelse. Jeg kommer saaledes til det Resultat, at den omhandlede Beslutning maa tjendes ugyldig, og da der ikke ligeoverfor den af Appell. nedlagte Paastand er gjort nogen speciel Indsigelse fra Indst.'s Side, mener jeg ogsaa, at Stavanger Kommune maa

Side:321

tilpligtes at betale hende hendes fra 1 december 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn med det i Paastanden nævnte Beløb.

Derimod tror jeg ikke at kunne tage tilfølge Paadtandens tredie Post, nemlig at Fru Sæveraas kjendes berettiget til til at oppebære den for hendes Post bestemte Løn med Alderstillæg. Hvad der ligger i denne Del af Paastanden eller kan udledes eller forsøges udledet deraf, er mig ikke klart, og jeg mener, at der heller ikke efter Proceduren af Appell. kan kræves mere, end at hun sættes i samme Stilling, som om den paaklagede Beslutning fra Sfolesyret ikke var fattet. Det er dette, som har været Sagens Gjenstand, og dette vil være tilstrækkelig udtrykt, naar Dommen afsattes overensstemmende med, hvad jeg nys har anført.

Sagens Omkostninger for alle Retter vil jeg efter Omstændighederne foreslaa ophævet. Den befalede Sagførsel har været forsvarlig.

Konklusion:

Stavanger Skolestyres Beslutning om Fru Nilia Sæveraas's Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig. Stavanger Kommune bør til Fru Sæveraas betale hendes fra 1 December 1896 til 31 Marts 1899 forfaldne Løn 1.436 - fjorten Hundrede treti og sex - Kroner 91 - niti og en - Øre med 4 - fire - procent aarlig Rente deraf fra 8 April 1899, til Betaling sker.

Processens Omkostninger for alle Retter ophæves. Salarierne til de for Høiesteret befalede Sagførere, Advokaterne Nørregaard og Robert Jacobsen, ansættes for førstnævnte til 250 - to Hundrede og. femti - kroner og for sidstnævnte til 200 - to Hundrede - Kroner, hvilke Beløb tilligemed de de befalede Sagførere ved de underordnede Instanser tilkommende Salærer udredes af Statskassen.

Extraordn. Assessor, Statsadvokat Urbye: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessor Roll: Jeg kommer til samme Resultat som de foregaaende Retter. Jeg antager, selvfølgelig kan jeg sige, at der, naar Loven har gjort en Tjenestemands Afskedigelse afhængig af visse bestemte Betingelser, maa være Adgang for den afskedigede Tjenestemand til at faa Afskedigelsen prøvet af Domstolene. Men jeg antager ikke, at Domstolenes Stilling, deres Raadighed over Sagen i et saadant Tilfælde, er den samme, som hvor Domstolene paakaldes i det Tilfælde, at en Tjenestemand kun kan fjernes efter Lovmaal og Dom. Naar Loven ikke har bestemt, at Tjenestemanden alene kan fjernes efter Dom, men har overladt Spørgsmaalet om hans Fjernelse til overordnet administrativ Autoritet, maa den, selv om den har omgjærdet Afskedigelseretten med visse kauteler, have villet, at den administrative Autoritet ialfald inden en vis Grændse med endelig bindende Virkning skal afgjøre Spørgsmaalet. Jeg tror, at Grændsen mellem hvad der ligger og hvad der ikke ligger under Domstolene tilnærmelsevis kan sættes saaledes: Har Administrationen aabenbart gaaet udenfor eller tilsidesat Lovens Betingelser, saaledes som disse rettelig er at forstaa, da maa Domstolene kunne kassere Afgjørelsen. Hvis der derimod alene kan reises Tvivl om, Hvorvidt de foreliggende faktiske Forhold fylder Maalet for Betingelsen, da kan Domstolene ikke rokke ved Afskedigelsen; eller med andre Ord: Domstolene har intet med det rent skjønsmæssige at gjøre, forsaavidt der i det foreliggende Tilfælde er rimelig Plads for Skjøn. Jeg mener, at jeg i denne

Side:322

min Opfatning maa siges at have Medhold af Straffelovskommissionen, som i Motiverne til den foreslaaede Disciplinærlov Side 11- 12 udtaler følgende: "Som allerede nævnt, er det i den mere underordnede Del af den offentlige Stat nu en gjennemgaaende Regel, der ogsaa i enkelte Tilfælde har ertholdt Lovgivningens udtrykkelige Hjemmel, at Tjenestemanden af saadanne Grunde, som her omhandlet, kan fjernes ved Forføining af hans Overordnede selv uden Proces og Dom og i det Hele uden andre Garantier end de, som ligger i den almindelige administrative Rekurs".

I Modsætning til Førstvoterende mener jeg tillige, at hvad der laa forud for og passerede under Tilveiebringelsen af Skoleloven af 1889 specielt taler for ikke paa dette her foreliggende Felt at fravige de Grundsættninger, som efter min Opfatning maa være de ledende ved Spørgsmaalet om Domstolenes Kompetance i deslige Sager. Før 1889 var det Regel, at Skolens Foresatte kunde opsige Lærerinder blot og bart forbi de giftede sig. Om dette siger den Kommission, der var nedsat til at udarbeide Udkast til Loven af 1889, at den ansaa det ubilligt men at den paa den anden Side var enig i at en Lærerinses Stilling kan være af den Art, at det gjør hende uskikket til at røgte din Gjerning, om fer ikke kan paavises eller overføres hende nogen Forsømmelighed eller Utilbørlighed i hendes Forhold. Kommisionen foreslog derfor den her omhandlede Betingelse indtaget i Lovens §34. Det forekommer mig med den Begrundelse, som er givet, at her i Indskudet ikke ligger andet og mere, end at Skolens Foresatte ved Spørgsmaal om Afskedigelse af gift Lærerinde havde at tage det her nævnte Hensyn, men at det har ligget udenfor Tanken, at tage det yderligere Skridt at tillægge Domstolene en ubegrændset Myndighed til at kritisere og omgjøre en fattet Afskedigelsebeslutning og dermed indfætte Domstolene til orbinær Overinstans.

Naar jeg ud fra dette Udgangspunkt skal behandle den foreliggende Sag, mener jeg som nævnt, at Resultatet maa blive, at Afskedigelsen ikke kan kjends ugyldig. Appell. har først gjort gjældende, at de lovforeskrevne Former ikke er iagttaget. Herom er at sige, at denne Paastand først er fremkommet i Høiesteret, og at Indst. har protesteret mod den som ny, og forøvrigt forekommer de mig, at den heller ikke er beføiet.

I Realiteten har Appell. gjort gjældende, at hendes Forhold ikke, som Loven fordrer, havde gjort hende uskikket til forsvarlig at røgte sin Gjerning. Herom har jeg at sige, at der muligens kan tvistes om, hvorvidt hun virkelig var blevet uskikket for sin Gjerning. Som af Førstvoterende nævnt, var de Kjendsgjerninger, som forelaa, da Afskedigelsen fandt Sted, disse, at Appell., efter i Sommerferien 1894 at have faaet sit første Barn, var fraværende fra Skolen hele Resten af 1894 samt Januar og de første Dage af Februar 1895, og at hun, efter atter at være bleven frugtsommelig, i Januar og Februar 1896 var fraværende fra Skolen i 133 Skoletimer og derpaa begjærede Permission fra 1 Mai s. A.

Jeg finder det klart, at det Skjøn, som Skolestyret har afgivet, ikke alene ikke kan karakteriseres som aabenbart urigtigt, men at der tværtom maa siges at have foreligget gode Grunde for det. Ligeoverfor de af Doktor Myller, saavidt sees, paa en enkelt Konsultation byggede Erklæringer maatte det staa aabent for Skolestyret at have en anden Mening om den medvirkende Grund til, at Appell. formedelst Sygdom var saa overordentlig længe fraværende fra Skolen, og

Side:323

at søge denne Grund i Forhold, der stod i Forbindelse med hendes foregaaende eller forestaaende Barnefødsel. Selv om man ikke i den Udstrækning, som jeg efter det anførte mener er rigtig, maatte begrændse Domstolenes kompetence i deslige Sager, saa vilde jeg dog ikke vove at sætte mit Skjøn over Skolestyrets Skjøn i dette Tilfælde. Skolestyret er, hvad jeg ikke er, nøie kjendt med Person og Forhold og var derfor istand til at danne sig en ganske anderledes begrundet Mening om Appell's Tilstand og om Sammenhængen med hendes hyppige og langvarige Fravær, end jeg vil kunne.

Medens jeg saaledes voterer for Stadfæstelse af de ergangne Domme, slutter jeg mig med Hensyn til Salæransættelsen til Førstvoterende.

Assessor Birkeland: Jeg betragter Spørgsmaalet om Adgang til ved Domstolene at se prøvet og omgjort Skolemyndighedernes Skjøn, der er afgivet indenfor den i Skolelovens §34 optrukne Ramme, for at være i første Haand et Principspørgsmaal, og tiltræder i det Væsentlige Hr. Assessor Rolls Anførte om Afgjørelsen med Hensyn til dette Spørgsmaal. I og for sig synes det mig videre lidet rimeligt, at Vedkommende under enhver Forudsætning, altsaa ogsaa med Hensyn til det Skjønsmæssige i Afgjørelsen skulde kunne returrere til Domstolene, der saaledes skulde sætte sig I Skolemyndighedernes Sted. Det synes rimeligt, og jeg er ogsaa i denne Henseenbe enig med Hr. Assessor Roll, at der med Føie kommer I Betragtning Omstændigheder, der dels er lidet skikket til at udredes for en Domstol og dels er af nærmest lokal og personlig Art.

I Henseende til Salarierne er jeg enig med de tidligere Voterende.

Extraordn. Assessor, Byretsassessor Dr. H. Scheel: Jeg kommer til samme Resultat som Hr. Assessor Roll. Spørgsmaalet om Adgangen til at indbringe til Domstolenes Prøvelse Skolemyndighedernes Afgjørelse, ogsaa forsaavidt det rent skjønsmæssige angaar, staar for mig som ganske tvivlsomt, men under denne Tvivl finder jeg ikke at kunne frakjende Domstolene en saadan Kompetence.

Hvad Raliteten angaar, kan jeg derimod i alt Væsentligt slutte mig til det af Hr. Assessor Roll Anførte.

Extraordn. Assessor, Docent Gjelsvik: Jeg er i Resultatet enig med Førstvoterende og kan ogsaa i det Væsentlige tiltræde hans Begrundelse særlig med Hensyn til det præliminære Spørgsmaal, om Domstolene i enhver Henseende kan prøve en af Skolestyre og Overtilsyn i Henhold til Byskolelovens (og Landskolelovens) §34 foretagen Afskedigelse.

Med Hensyn til det Spørgsmaal, hvorvidt den i nærværende Sag foretagne Afskedigelse er begrundet efter Loven, skal jeg bemærke: At en Lærerinde gifter sig, er efter Loven ingen Afskedigelsegrund i og for sig. Heller ikke er det i og for sig nogen Afskedigelsegrund, at en gift Lærerinde faar Børn i sit Ægteskab. Dermed er det efter min Mening afgjort, at det Fravær fra Skolen, der regelmæssig er en Følge af Barnefødsel, ikke kan være Afskedigelsegrund. Skulde da den foretagne Afskedigelse opretholdes, maatte der foreligge særlige Omstændigheder i dette Tilfælde, og saadanne særlige Omstændigheder har jeg ikke været istand til at finde. Jeg har derfor ikke anseet det synderlig tvivlsomt, at den stedfundne Afskedigelse bør underkjendes.

Justitiarius Løchen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg vil dog tilføie, at jeg saavel med

Side:324

Hensyn til det formelle Spørgsmaal som ogsaa med Hensyn til Afgjørelsen af Realiteten har fundet Sagen meget tvivlsom.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.

Underrettens Dom er saalydende:

Fru Niliia Sæveraas ansattes i 1891 som fast Lærerinde ved Buøens Folkeskole i Stavanger. Hun indgik i 1893 Egteskab med Lærer Sæveraas, fik et Barn i 1894, ligesaa i 1896 og blev ved det nye Skoleaars Indtræden i 1896 afskediget af Skolestyret og Overtilsynet i Henhold til Skolelovens §34, idet Skolestyret "har fundet, at det ikke er stemmende med skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab og Barselseng i længere Tid - 4 Maaneder - er hindret fra at varetage sin Gjerning".

Fru Sæveraas, som formener sig uberettiget afskediget, anlagde herefter efter erhvervet Benificium til fri Sagsører og Fritagelse for Retsgebyr nærværende Sag mod Stavanger Kommune og har nedlagt saadan Paastand:

1. At Statvanger Skolestyres Beslutning om hendes Afskedigelse som Lærerinde kjendes ugyldig.

2. At hun tjendes berettiget til at oppebære den for hendes Post med Alderstillæg bestemte Løn.

3. At Instevnte under Exekusionstvang tilpligtes at betale hende hendes nu forfaldne Løn fra 1 Decbr. 1896-31 Marts 1899 Kr. 1.758,34 med lovlige Renter og

4. At Indst. tilpligtes at udrede Sagens Omkostninger. Citantindens Sagfører har i ethvert Fald paastaaet sig Salær tilkjendt af det Offentlige.

Citantinden har efter Foranledning af Indst. under Sagen nedsat sin Paastand i Post 1 med 1 pCt. af det paastaaede Beløb Kr. 17,58 og Kr. 145,60, til sammen Kr. 163,18. Citantinden har til Støtte for sin Paastand anført, at Skolelovens §34 ikke hjemler Skølestyret og Overtilsynet Berettigelse til at afskedige hende, da hun af alle sine Foresatte har Vidnesbyrd om, at hun er en dygtig og samvittighedsfuld Lærerinde, der med Nidkjærhed har udført sin Skolegjerning, og den Om- stændighed, at hun er gift og faar Børn, er efter hendes Formening efter Loven ikke tilstrærkklig Hjemmel til at afskedige hende.

Hun henviser til, at Skolestyret ikke har kunnet udtale og ikke har udtalt som Grund for Afskedigelsen, at hun er uskikket til forsvarlig at røgte sin Skolegjerning, Skolestyret, paastaar hun, har kun udtalt, at det ikke er stemmende med Skolens Tarv, at hun vedblev som Lærerinde. Hun henviser paa den anden Side til, at Tilsynsudvalget i sin Erklæring af 28 Juli 1896 udtaler, at hun er meget skikket for sin Post, og til, at hun efter sin Afskedigelse har vikarieret paa Folkeskolen.

Hun henviser endvidere til Skolekommissionen Indstilling af 1889 og til, hvad der ang. Lovens §34 er udtalt i den kgl. Propositions Forord, som hun formener støtter hendes Paastand om det uderettigede i Afskedigelsen. Indstevnte, der har paastaaet sig frifunden og paastaaet sig tilkjendt Sagsomkostninger, har anført til Støtte for sin Paastand, at Citantinden er afskediget, fordi hendes Stilling som Hustru og Moder til flere Børn og navnlig gjentagne- Barselsenge fandtes at gjøre hende uskikket som Lærerinde og formener, at det fremgaar af Skolestyrets gjentagne Udtatelser og Erklæringer, at dette er Grunden. Indstevnte formener, at det maa have sit Forblivende ved den fattede Beslutning. da den fattede Beslutning som bygget paa et forstandigt Skjøn er uangribelig, Beskyttelse mod Vilkaarlighed ved saadanne Beslutninger ligger i, at Overtilsynet

Side:325

maa være enig med Skolestyret i Beslutningen. Indstevnte formener, at det maa være indlysende, at en Lærerinde med flere smaa Børn og med Husstel maa være saa optaget dermed, at hendes Kræfter til Skolegjerningen maa være væsentlig indskrænkede, og at en kvinde i længere Tid af Svangerskabet maa være mindre skikket som Lærerinde.

Indstevnte henviser til den fremlagte Udskrift af Protokol vedkommende Lærerpersonalet ved Buøens Skole, hvoraf det fremgaar, at Citantindens Fravær fra Skolen har været mange og tildels lange, og henviser til, at hun var fraværende fra Skolen næsten nasbrudt fra Skoleaarets Begyndelse i 1894 til i Begyndelsen af Februar 1895, og dette maa antages at have staaet i Forbindelsse med hendes Barselseng, da hendes første Barn blev født xx.xx.1894. Imod disse Anførsler har Citantinden anført, at Indstevntes Paastand om, at Skolestyrets Beslutning er uangribelig, er uholdbar, og at Beslutnigen er Gjenstand for Granskning og kan af Domstolen omstyrtes.

Da Citantinden hadde Pige og en Søster til Hjælp i Huset, har efter hendes Paastand Husstellet ikke hindret hende i Skolegjerningen.

Citantinden paastaar, at det lange Fravær fra Skolen i 1894 skyldes en Forkjølelse og at den intet havde med hendes Barselseng eller Frugtsommelighed at gjøre.

Indstevnte har mod denne fidste Del af Citantindens anførte bemerket, at naar en ung, frisk Lærerinde under foreliggende Omstændigheder har forsømt Skolen i den Udstrækning som Citantinden, da antages dette at staa i mere og mindre direkte Forbindelse med hendes Dobbeltstilling.

Citantinden fik først Afsked, da hun skulde have sit andet Barn, og da hun i 1899 fik et tredie Barn, formener Indstevnte, at det er indlysende, at begge disse Barnefødsler vilde have forhindret Citantinden i lang Tid fra Skolegjerningen. Retten skal foreløbig bemerke, at der under denne Sag ikke procederes om Citantinbens Dygtighed eller Nidkjærhed som Lærerinde; thi der hersker ingen Meningsforskiel om, at hun har været baade dygtig og nidkjær i sin Lærergjerning; men Tvisten dreier sig om, hvorvidt hun er afskediget, fordi hendes Forhold efter Skolestyrets Formening gjorde hende uskikket til sin Lærergjerning og om, hvorvidt hendes Forhold har gjort hende uskikket.

Retten kan ikke give Indst. Medhold i sin Paastand om, at Sagen er op- og afgjort alene ved Skolstyrets og Overtilsynets Beslutning om, at Citantinden skulde afskediges, selv om Beslutningen kan ansees begrundet i et forstandigt Skjøn, og at denne Beslutning skulde være uangribelig. Tvertimod maa Citantindens Paastand om, at Beslutningen er Gjenstand for Granskning og af Domstolen kan omstyrtes, naar det viser sig efter foreliggende Oplysninger om, at en Lærers eller Lærerindes Forhold ikke gjør hende uskikket til at røgte sin Lærergjerning, gives Medhold.

At Skolstyret allerede fra først af har fundet, at Citantindens Forhold gjorde hende uskikket til sin Lærergjerning, og at denne Opfatning under hele Correspondancen angaaende hendes Afskedigelse er fastholdt, og at Afskedigelsen har fundet Sted grundet paa denne Antagelse, finder Retten godtgjort ved de forskjellige Udtalelser af Skolestyret i de fremlagte Skrivelser og Erklæringer. Saaledes udtales i Skrivelse af 15 September 1896 til Skoledirektøren: "flere af Skolestyrets Medlemmer er af den Formening, at Citantinden paa Grund af sin Stilling som Hustru med smaa Børn maa ansees uskikket til forsvarlig at røgte sin Gjerning, og dette blev senere Pluralitetens Standpunkt.

Som Svar paa Citantindens Forespørgsel om, hvorledes Skolestyrets Beslutning at negte hende den ansøgte Permission skulde forstaaes, svarede Skole styret i Skrifvelse af 10 Juli 1896: "Skolestyret finder det ikke stemmende med Skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab og

Side:326

Barselsenge i længere Tid - - 4 Maaneder - - er hindret fra at varetage sin Skolegjerning. I Forbindelse med denne Skrivelse meddelte Skolestyret Citantinden i Skrivelse af 18 Juli, at dets Beslutning om Negtelse af Permission var at forstaa som Afskedigelse fra hendes Stilling.

Der kan saaIedes ikke reises nogen begrundet Tvil om, at Skolestyrets Beslutning er fattet, fordi Citantindens Forhold fandtes at gjøre hende uskikket som Lærerinde, og naar Skolestyret erklærer, at saa er Tilfælde, maa dette alene være tilstrækkelig Begrundelse, naar intet modsat kan godtgjøres.

Retten skal nu gaa over til at behandle Spørgsmaalet om, hvorvidt Skolestyrets Paastand om, at Citantindens Forhold gjorde hende uskikket til at røgte sin Lærerindegjerning og den derpaa byggede Beslutning om Afskedigelse, er berettiget.

At en Lærerinde gifter sig og faar Husstel, behøver selvfølgelig ikke at gjøre hende uskikket eller mindre skikket for sin Lærergjerning, ligesom heller ikke den Omstændighed, at hun faar et Barn; men naar Familien yderligere voxer, vil det vel ikke lettelig kunne undgaaes, at endel af den Kraft, der skal lægges i Skolegjerningen, gaar tabt, idet den absorberes af det øgede Arbeide i og Omtanken for Hjemmet. Naar hertil kommer, at en frugtsommelig Lærerinde baade en Tid før og efter sin Barselseng er nødt til at holde sig borte fra Skolen, vil det unegtelig stride mod Skolens Tarv at beholde en Lærerinde, der faar flere Børn, og som man kan resikere faar Børn hvert Aar. Der er Strid om, hvorvidt det er heldig eller ikke for Skolebørnenes Skyld, at en frugtsommelig Lærerinde under sit Svangerskab vedbliver sin Skolegjerning; men Retten vil udtale som sin Formening, at det maa betragtes som uheldig, og at det let kan vække Anstød og Forargelse, og hvis dette er saa, vil det medføre, at vedkommende Lærerinde maa holde sig borte fra Skolen en god Tid før Barselsengen.

Alt i alt finder Retten i sin Almindelighed, at en Lærerinde, der faar flere Børn, maa ansees som mindre stikket til at vedblive i sin Stilling.

Hvad heromhandlede TilfæIde med Citantinden angaar, da er det saa, at hun mange Gange og tildels i lange Tider har været forhindret fra at udføre sin Skolegjerning, og at dette for en stor Del har været en Følge af hendes Stilling og Forholde som gift Kone, kan der ikke være Tvivl om og er derhos for endel godtgiort.

Retten skal herom kun henvise til den fremlagte Udskrift af Protokol vedkommende Lærerpersonalet ved den Skole, hvor Citantinden var ansat, og hvor hendes Fravær fra Skolen er noteret, og specielt paapege, at hendes første Barn blev født xx.xx.1894, og at hun før og efter den Tid var fraværende fra Skolen fra Skoleaarets Begyndetse - antagelig i Miften af August - og næsten uafbrudt til i Begyndelsen af Februar 1895 og den 1 Mai 1896 blev hun atter borte fra Skolen paa Grund af Svangerskab.

TiIsynsudvalget ved Citantindens Skole har ogsaa i sin Erklæring af 23 November 1896 udtalt, at "Citantinden som gift Kvinde ikke kan tilfredsstitlende fyldestgjøre fuldt ud de Krav, som Skolen maa stille til en Lærerinde, da hun af let forklarlige Grunde ved Leilighed blir nødt til at forsømme Skolen". Dette, at Tilsynsudvalget og Skolestyret, der begge beklager at maatte give Slip paa en saa dygtig Lærerinde som Citantinden, dog erklærer, at Forholdet med hende ikke er tilfredstillende, synes jo ganske tydelig at vise, at hendes Forhold gjør hende uskikket til sin Post. At hun efter sin Afskedigelse har vikarieret paa Folkeskolen, beviser intet imod, at hendes Stilling som fast Lærerinde ikke er stemmende med Skolens Tarv, eller at hun er skikket til at være Lærerinde i fast Post.

Retten kommer saaledes til det Resultat, at Indstevnte maa blive at frifinde.

Side:327

Af Overrettens Dom hidsættes:

- - - Det kan antagelig ikke ligge udenfor Domstolenes Ressort at kjende en under Paaberaab af Skolelovens §34, 2 Passus, besluttet Afskedigelse ugyldig, saavel naar Beslutningen ikke maatte være foretaget i de af Loven foreskrevne Former (Udtalelse fra Vedkommende og Overtilsynets Enighed), som naar der ikke maatte foreligge det af Loven krævede reelle Grundlag for Afskedigelsen, nemlig at vedkommende Forhold gjør dem uskikket til "forsvarlig at røgte sin Lærergjerning". De af Indstevnte citerede Høiesteretsdomme (Rt-1893-316 og Rt-1899-624) kan herimod ikke komme i Betragtning, da det ved disse Domme kun blev afgjort, at en i lovlige Former og af de lovlige Autoriteter foretaget Skolekredsinddeling maa respekteres, indtil den ad administrativ Vei forandres, og at Kredsens Opsiddere derfor pligter at sende sine Børn til Skolen, selvom de finder Inddelingen uforsvarlig.

At Beslutningen om Appellantindens Afskedigelse skulde i formel Henseende være ulovmedholdelig, fordi Skolestyret ikke har benyttet sig af Lovens Udtryk "uskikket til osv." og ikke har givet fyldestgjørende Grunde for Appellantindens Uskikkethed, kan ikke antages. Sammenholder man de i den fremlagte Korrespondance af Skolestyret benyttede Udtryk ("ikke stemmende med Skolens Tarv") og Henvisningen til Skolelovens §34 med de i Departementskrivelsen brugte Ord "mindre skikket", kan det ikke være tvivlsomt, at Afskedigelsen blev besluttet, fordi Skolestyret antog, at hendes Forhold (som Hustru og Moder) gjorde hende uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærergjerning.

Spørgsmaalet bliver dernæst, om dette Appellantindens Forhold som Hustru og Moder har været af den Beskaffenhed, at det maatte berettige Skotestyret til som skeet i Henhold til den nævnte Paragraf i Skoleloven at beslutte hendes Afskedigelse. Naar Appellantinden i saa Henseende har villet tillægge Ophævelsen af den nævnte §4 i Skoleloven af 1869 den Betydning, at det dermed efter den nye Skolelov af 1889 ikke skulde være lovligt at afskedige en i sin Skolegjerning saa dygtig Lærerinde som Appellantinden, fordi om hun var oblevet Hustru og Moder, kan dertil ikke tages noget Hensyn. Forholdet mellem Loven af 1869, §4, og Loven af 1889, §34, 2 Passus er jo det, at medens efter den ældre LOV Lærerinder, der giftede sig, kunde opsiges med 3 Maaneders Varsel, skal deres Afskedigelse efter den nye Lov kun ske, naar deres Ægteskab og Skolegjerning kommer i saadan Kollision, at de gjøres uskikkede til Lærerinder (jfr. Høiesteretsdom, Rt-1902-389, hvor dette Spørgsmaal i Forbigaaende sees berørt). I nærværende Tilfælde kan det efter de foreliggende Oplysninger ikke antages, at det er hendes i 1893 stedfundne Giftermaal i og for sig, som har begrundet Afskedigelsen, men netop hendes forandrede Forhold som Moder til et i 1894 født Barn og som frugtsommelig paany i 1896.

Ifølge den fremlagte Udskrift af Skoleprotokollen havde Appellantinden været blandt andet fraværende fra Skoleaarets Begyndelse Høsten 1894 til de første Dage af Februar 1895 og i Januar og Februar 1896 i tilsammen 133 Timer, hvorefter hun søgte den nævnte Permission fra 1 Mai 1896 og derpaa udeblev, indtil hun ved det nye Skoleaars Beuyndelse paany meldte sig til Tjeneste. Selv om en Del af hendes gjentagne lange Fravær ikke direkte har været foranlediget af hendes Barnefødsel, maa Skolestyret dog være berettiget til ogsaa at tage Hensyn hertil og til de øvrige Moder- og Hustrupligter, som bortseet fra selve Barselsengperioden uundgaaelig, om end i mindre Grad, maa antages at komme i Kollision med hendes Skolegjerning, saalænge hendes Børn er saa smaa som in casu.

At Appellantinden eftersin Afskedigelse har udført Vikartjeneste beviser kun, hvad ogsaa Skolestyret erkjender, at hun er dygtig som Lærerinde, og om hun derfor muligens vil kunne fortsætte som Vikar, fordi Vikarens Stilling til Skolen - ifølge

Side:328

den af Indstevnte fremlagte Skrivelse fra Skoleinspektøren er ganske anderledes løs end det egentlige Lærerpersonales Forhold, kan dertil intet Hensyn tages, hvor der som her spørges om, hvorvidt Appellantinden paa Grund af sin Dobbelstilling ogsaa er skikket til at være fast ansat Lærerinde.

Efter det saaledes anførte kommer jeg til samme Resultat som Underretten, og da det derhos billiges, at Sagsomkostningerne er ophævede, dit Dommen blive at stadfæste.

Konst. Assessor Nergaard: Jeg er kommet til samme Resultat som Førstvoterende, men begrunder det noget anderledes.

Hvad for det første angaar Spørgsmaalet om Appellantindens Adgang til at lade sin Sag prøve af Domstolene, synes det ikke tvivlsomt, at hun dertil maa have Ret. I Byskolelovens §34 er de fast ansatte Lærere og Lærerinders Afskedigelse bunden til bestemte Tilfælde, udenfor hvilke de er uafsættelige. Afskedigelsen vil da ikke nogensinde kunne ske efter Skolestyrets Godtykke, men maa bero paa, om vedkommende Lærer i Virketigheden er kommet i noget af Lobens Tilfælde. Bedømmelsen heraf kan vistnok blive af mere eller mindre skjønsmæssig Natur, saaledes f. Ex. naar der spørges om, hvorvidt Udueligheden er lagt for Dagen, men den kan ikke antages at være saaledes helt overladt Skolens Myndigheder, at vedkommende Lærer ikke skulde have Adgang at rekurrere til Domstolene, naar han finder hines Afgjørelse lovstridig.

I nærværende Tilfælde anfører Appellantinden, at hun, som af sine Foresatte er erkjendt for en dygtig Lærerinde, er afskediget alene, fordi hun som gift Kvinde har maattet forsømme Skolen paa Grund af Barnefødsel, uden at den Omstændighed, at hun efter sin Ansættelse som Lærerinde er bleven Hustru og Moder, efter hvad hun paastaar, forøvrigt har gjort hende, som Loven udtrykker det, uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærerindegjerning. Efter hendes Mening er hendes Afskedigelse derfor ikke lovmedholdelig. Herom maa hun være berettiget til at æske Domstolenes Afgjrelse.

Appellantindens Afskedigelse er efter Sagena Oplysninger foranlediget ved at hun i SIutningen af April 1896 søgte Permission fra 2 Mai s. A. paa Grund hendes andet Barns forestaaende Fødsel. Skolestyret negtede denne Permission og BegrundeIsen herfor er givet i dets Skivelse af 10 Juli 1896 til Appellantinden, hvori det heder: "Skolesturet finder det ikke stemmenbd med Skolens Tarv at have i sin Tjeneste gift Lærerinde, der ved Svangerskab ag Barselseng i længere Tid - 4 Maaneder - er hindret fra at varetage sin Gjerning". Nogen anden og yderligere Begrundelse er heller ikke senere givet, specielt ikke, da Skoestyret, efter i Mellemtiden at have indhentet Appellantindens Erklæring af 30 Juli, hvori hun pointerer, at Grunden til hendes Afskedigelse kun var, at hun havde tiltrængt to Maaneders Permission, under 29 November gjentog sin Beslutning af 16 Juli om hendes Afskedigelse.

Af Indstevntes Sagfører er det saavel for Under- som Overretten anført, at Skolestyrets Beslutning ikke alene har havt Hensyn til den ansøgte Permission; men nogen nærmere Udtatelse fra Skolestyret eller dets daværende Medlemmer om Motiveringen for dets Beslutning er ikke dokumenteret, og det maa siges, at der er ikke ført noget Bevis for, at man har havt nogen Udsættelse mod Appellantindens Opfyldelse af sin Lærerindegjerning, siden hun efter sit første Barns Fødsel atter blev tjenestedygtig. De irettelagte Erklæringer fra saavel Skolens Bestyrer som dens Tilsynsudvalg gaar alene ud paa en Anerkjendelse af Appellantindens Dygtighed som Lærerinde, ogsaa efter at hun var bIeven Moder.

Spørgsmaalet bliver da, om det under disse Omstændigheder var berettiget af Skolestyret at negte Appellantinden Permission og tvinge hende til Afsked. Dette Spørgsmaal tror jeg dog maa besvares bekræftende.

Side:329

Loven berettiger til Afskedigelse, naar en Lærer eller Lærerindes Forhold gjør dem uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærergjerning. Ved Besvarelsen af, om dette var Tilfældet for Appellantindens Vedkommende kan man ikke ensidig se hen til, om hun ogsaa, efterat hun var indtraadt i Ægteskab og var bleven Moder første Gang, har magtet sin Lærerindegjerning og, hvorledes det i saa Henseende vilde stille sig i Fremtiden, naar hun havde faaet et Barn eller flere Børn til. Man maa se hendes Forhold under et Hele og tillige tage hendes ved Svangerskab og Barselseng foranledigede Fravær fra Skolen i Betragtning. Det er nemlig klart, at ethvert Forfald blandt Lærerpersonalet ved en Skole, som er af nogen længere Varighed, af flere Grunde vil kunne være en Hindring i Skolens Gjerning, og da en Lærer eller Lærerindes ForpIigtelse mod Skolen opfyldes ikke blot ved Samvittighedsfuldhed og Dygtighed i Gjerningen, naar samme udføres, men først og fremst ved at Vedkommende er istand til at virke, vil ogsaa Hindringer, som møder derimod, kunne siges at gjøre Vedkommende uskikket til forsvarlig at røgte sin Lærergjerning. Loven kan med andre Ord ved de citerede Udtryk ikke have ment, at det blot skal komme i Betragtning, hvorledes Lærergjerningen skjøttes, men ogsaa, hvorvidt den kan skjøttes. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at vedvarende Sygelighed med Fravær fra Skolen vil kunne være lovlig Afskedigelsesgrund. Naar Appellantindens Sagfører med Henvisning til den ældre ophævede Lovbestemmelse (Lov af 1869, §4) har provederet paa, at den nugjældende Skolelov skulde have indrømmet Ret til Fravær paa Grund af Svangerskab og Barnefødsel er dette, som af Førstvoterende paavist, urigtigt. Heller ikke kan den af Appellantinden ansøgte Permisson sidestilles med Fravær, som forbigaaende Sygdom nødvendiggjør; thi Appellantinden har ved at indtræde i Ægteskab overtaget den Eventualitet at komme i saadan Kollision som omhandlet med sin Skolegjerning.

Det er formentlig givet, at Svangerskab og Barsel maa bevirke et længere Frovær fra Skolen. I nærværende Tilfælde søgte Appellantinden Permission og afbrød sin Lærerinbegjerning vel to Maaneder før Barnets Fødsel og havde ikke Tilfældet været, at Ferien netop var idtraadt, vilde hendes Fravær nødvendigvis være bleven længere. Efter sit første Barns Fødsel, som indtraf den 28 August 1894 - ved Skoleferiens Slutning - var hun fraværende omtrent 6 Uger, idet hun ikke meldte sig til Tjeneste igjen før den 13 Oktbr. Naar hun sees atter at have paa Grund af Sygdom forsømt 66 Timer i Oktober, 114 Timer i November, hele December og Januar, indtil hun den 3 Februar 1895 paany fremmødte, er det ikke bragt paa det Rene, hvorvidt disse sidste Sygdomsforfald og hendes Forfald i Januar og Februar 1896 har været en Følge af enten hendes Barsel eller hendes Svangerskab eller overhovedet havt nogen Forbindelse med hendes Stilling som Hustru og Moder og maa derfor formentlig se bort fra dem, ligesom de ikke er paaberaabt som Grund for Afskedigelsen.

Skolestyret, der har beregnet Fraværet paa Grund af Svangerskab og Barsel til 4 Maaneder, har seet bort fra, at det i foreliggende Titfælde for en Del vilde falde sammen med Ferien, og dertil maa det formentlig have været berettiget. Ligesaa maatte Skolestyret kunne tage i Betragtning Sandsynligheden for, at Appellantinden, om Permission da indrømmedes hende, senere igjen kunde saa Forfald af samme Grunde.

Skolestyret antages derfor at have havt lovlig Ret til som Folge af Appellantindens Ægteskab at anse hende uskikket til Stillingen som fast Lærerinde og følgelig til at meddele hende Afsked.

For Skolestyret maa det derhos - om det end ikke er paaberaabt som Begrundelse overfor Appellantinden - formentlig have fremstillet sig som sandsynligt, at Appellantinden, naar hun ogsaa havde faaet et Barn til, vilde blive mindre istand end før til at fyldesgjøre sin Gjerning i Skolen. I saa Henseende er det

Side:330

at merke, at Afskedigelsen blev besluttet den 16 Juli efter Barnets Fødelse den 6. s. M. og er gjentaget flere Maaneder derefter nemlig den 23 November.

I henhold til det Anførte, og idet jeg er enig i, at Sagens Omkostninger hæves, og i Ansættelsen af Salæret til den befalede Sagfører, tiltræder jeg førstvoterendes Konklusion.

Konst. Assessor O. P. Olsen: Enig, idet jeg i det Væsentligste tilltræder Andenvoterendes Bemerkninger.