HR-1815-11
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-07-14 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 72 side 2 |
| Stikkord: | Sivilprosess, Odelsrett, Løsningssum |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Søndre Gudbrandsdalen og Fron sorenskriveri - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-11, Ordens No. 14, Løbe No. 11/1815 |
| Parter: | Ole Hansen Taarud mot Johannes Jversen Høystad |
| Forfatter: | Mandix, Kiønig, Motzfeldt, Omsen, Krigsassessor Brochmann, Collett, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 9de Nov. f. A. har Hoved-Appellanten indanket deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den November 1812 afsagt Dom udi en Sag, angaaende hans Odelsindløsnings-Ret til Gaarden Høystad i Gulbrandsdalen. Denne Dom lyder saaledes:
Hjemtings-Dommen bør ved Magt at stande; dog saaledes, at Fravigelsen, i Tilfælde af Gaardens Indløsning, først bør at skee til Lovens første Faredag, otte Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Ved den af Sorenskriveren over Søndre Gulbrandsdalen og Froen, Thomas Henrich Møinichen og Meddomsmænd, under 14de December 1811 afsagte Hjemtings-Dom var saaledes for Ret kjendt:
Naar Ole Hansen Taarud, efter lovlig Indstevning til Vedkommende, inden sit Værneting med sin corporlige Eed bekræfter, at han vil indløse Gaarden Høystad i Ringebo Præstegjeld, Matr. No. 36, af Skyld 5 Huder, sin Kone Mari Johannesdatter til Odel og ikke nogen Anden, bør Johannes Iversen Høystad, under Udkastelse, til Lovens næste Faredag, for ham og kone ryddiggjøre og fravige denne Gaard, imod derfor at erholde i Løsningssum, hvad den af gode Mænd ansees at være værd paa den Tid, den indløses. Sagens Omkostninger ophæves. At efterkommes inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Johannes Iversen Høystad har ved Contra-Stevning af 6te Marts d. A. indanket anførte Stiftsoverrets-Dom enten til at kjendes uefterrettelig eller til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring.
Aar 1815 den 14 July blev udi Sagen Ole Hansen Taarud contra Johannes Iversen Højstad voteret saaledes:
1. I Anledning af en af Contra Citanten fremsat Exception.
1. Mandix: Den fremsatte Exception er at Stevningen er forkyndt før Soel gik op om Morgenen. Den synes
ugrundet, efterdi det dog var om dagen; thi concl:
Sagen fremmes efter Stevningen.
2. Kiønig: ligeledes.
3. Motzfeldt: ligeledes.
4. Omsen: ligeledes, deels fordi Eragtningen ej er paaanket deels fordi det maa ansees lovlig at forkynde Stevning om Morgenen.
5. Brockman: ligeledes, saa meget meer som Bondestanden plejer være oppe kl. 6 ½ om Morgenen.
6. Collett: Maatte Stevningen ej forkyndes førend Soel gik op, kom den Anomalie at det var lovlig Tiid at stævne, naar det ej var lovligt at holde Ret. Det er desuden bekiendt, at i Norge ansees det at være Dag blandt Almuen fra kl. 4 om Morgenen. Jeg er derfor af samme Mening.
7. Justitiarius: af samme Mening. Jeg troer at Loven i denne Henseende følger de gamle Love, som sige at Mænd skulle gaae fastende til Thinge naar Solen er i Øst s. kl. 6.
2. I Anledning af Sagens Realitet.
1. Brockmann: Det er in confesso mellem Parterne at Citantens hustrue Marie Johannes Datter er odelsberettiget til Gaarden Højstad, og saaledes vil Spørgsmaalet blot blive hvorledes bemeldte Citant paa denne sin Hustrues Vegne er berettiget til at løse Gaardens quæstionis efter den i Simen Johansens Skiøde af 19 Febr. 1800 til sin Broder Erland Johansen bestemte Sum 1999 rdr. Citanten grunder sin Paastand paa den giorte Reservation udi Skiødet af 9 April 1783, der forbeholder Gaardens Indløsning for hvad den da blev solgt for m. v. Men da Simen Johansen i følge Skiøde af 19 Feb. 1800 igien har solgt Gaarden til sin Broder Erland Johansen og denne igien har mageskiftet samme ifølge Mageskifte Brev af 14 April 1805 med Thord Povlsen og da Citanten desuden har anlagt denne Sag som Odelsproces til Indløsning af Gaarden qvæstionis, saa maa efter min Formening
Fr. 5 April 1811, § 9 her blive norma decidendi, og derfor skulde jeg konkludere saaledes:
Stifts Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
2. Mandix: af samme Mening.
3. Collett: Der er kun Spørgsmaal om Løsningssummen. Der er indvendt af Citanten, da der er ej nævnt a prima instantia om Indløsningsretten, men da saavel genus indbefatter det minde, som det Ord findes i Klagen til Forligelses Commissionen, kan der ej tages Hensyn derpaa. Indstevnte har fremsat 3 Indvendinger:
1. at jus retractus nu ej kan antages at være tilstede.
2. at der ved Stevning ej var talt om dette jus og;
3. at Erland Johansen efterlod sig Livsarvinger.
1. Mageskifte, Kiøb og Salg maa netop tillægges samme Virkning, da Brevet viser der blev givet Mellemlægs Penge.
2. Klagen til Commissionen nævner Indløsning.
3. Dette giør ej noget. Saaledes vil Kiøbit af 19 Feb. 1800 og den i samme satte Taxt blive at tages til følge. Advokaterne kan ej have Ret til at forandre sin Paastand; Citanten maa dog have Ret at forbeholde sig Forbedringer og Forringelser. De 1999 rd. bør beregnes til S. V. uagtet det kunde synes billigt at det gik til rede Sølv; thi Conkluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at Fravigelsen skeer til næste Lovens Faredag efter denne Doms lovlige Forkyndelse og at Løsningssummen bestemmes til 1999 rbdr. S. V. Forbedringer og Forringelser forbeholdes Parterne efter lovlig Omgang. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
4. Omsen: Sagens 1. første eller Hoved Qvæstion
er om det paastevnte Odelsgods skal løses i Overeenstemmelse med Skiødet af 19 Febr. 1800 for 1999 rdr. S. V, eller efter Lovlig Taxt. 2. Sagens Omkostninger.
1. HovedCitanten har fornemmelig yttret den formening at Taxt ej kunde være Regel fordi Løsningssummen var en mindelig Transaction nem. ved Skiødet af 19 Feb. 1800, til 1999 rdr. Men da Fdg. 5 April 1811, § 9, bestemmer at Odelsgods i alle Tilfælde skal løses efter Taxt, og saadanne private Transactioner ej kan tilkomme større eller anden Virkning end hvad Lovene hiemle, saa skiønnes ej rettere end at løsningssummen in casu bør bestemmes af uvillige Mænd, og det saa meget mere som Citanten hverken har anlagt eller forfulgt nogen anden Sag end hans Hustrues Odelsret, og følgelig blev der jus retractus, som er indbegreben under bemeldte Ret. Stifts Overrettens Dom vil saaledes blive at stadfæste og da Citanten uden tilstrækkelig Grund har procederet Sagen for HøjesteRet, uagtet Contra Citanten efter hvad der er in confesso mellem Parternes Sagførere, i Mindelighed har tilbudet sig at opfylde Stifts Overrettens Dom, saa bør Citanten erstatte Sagens Omkostninger til Contra Citanten for Højesteret med noget billigt, thi concluderes:
Stifts Overrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Højesteret betaler Citanten til ContraCitanten med 60 rbdr. rede Sølv.
5. Motzfeldt: Fdg. 5 Apr. 1811 § 9 bestemmer udtrykkelig at Odelsgods skal løses efter hvad det er sat for i Skiødet; thi concluderes:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande dog saaledes at Fravigelsen skeer til Lovens 1ste Faredag efter denne Højesterets Doms lovlige Forkyndelse. Processens Omkostninger ophæves.
6. Kiønig: Eenig med Omsen, med den Indskrænkning at Processens Omkostninger hæves.
7. Justitiarius: Der har aldrig været procederet om et jus retractus conventionale, ej legale. Indløsningen bør derfor skee efter uvillige Mænds Skiøn; jeg er derfor af Brockmans Mening.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.