HR-1815-12
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-07-19 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 72 side 2 - 3 |
| Stikkord: | Sivilprosess |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Christiania byfogd - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-12, Ordens No. 54, Løbe No. 12/1815 |
| Parter: | Høiesterets-Advokat, Over-Auditeur Hjelm, som Mandatarius for Skipper Niels Tørngren af Calmar mot Kjøbmand Pettersen |
| Forfatter: | Mandix, Arntzen, Motzfeldt, Krigsassessor Brochmann, Omsen, Kiønig, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning ad 31te Jan. d. A. har Citanten paaanket til Underkjendelse en inden Aggershuus Stiftsoverret den 23de s. M. afsagt Dom i en Sag, betræffende Lovligheden af en af Indstevnede ved Fuldmægtig udtaget Gjæsterets-Stevning, hvori ei var indvarslet til Forligelsmægling, foranlediget ved en Citantens førende Skib James effectueret Arrest. I denne Sag er bemeldte Stiftsoverret dømt saaledes:
Den paaankede Eragtning tilsidesættes; og bør den constituerede Byfoged, Procurator Møller paany at foretage den af Citanten, Kjøbmand Pettersen ved Stevning til Gjæsteretten af 30te Novbr. sidstleden imod Indstevnede Skipper Niels Tørngren anlagte Sag paa bemeldte Tørngrens Bekostning, samt fremme Samme efter den udtagne Stevning; hvorimod den indstevnede Tørngren givne Forbeholdenhed nu for Tiden ikke kan komme under Paakjendelse. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. At efterkommes inden 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Ved Underretten var af den constituerede Byfoged i Christiania, Procurator Hans Møller, saaledes under 3die December 1814 eragtet ved en Gjæsterets-Kjendelse:
Den i denne Sag udtagne Stevning afvises. I Kost og Tæring betaler Citanten, Kjøbmand Pettersen i Fredrikshald til Indstevnede, Skipper Tørngren fra Sverrig 30 Rbd. S. V.; saa betaler han og til Styrmand Ryberg 4 Rbd., og til Matroserne N. Lindstrøm, O. Sandstrøm og Daniel Ecklund hver 2 Rbd. S. V. Endelig reserveres Tørngrens Ret og Tiltale til Kjøbmand Pettersen for det formeentlige Ophold, Tort, Skade og Creditspilde, han skal have lidt ved den afholdte Arrest-Forretning. At efterkommes inden 3de Solemærker efter denne kjendelses lovlige Forkyndelse under Lovens Adfærd.
Aar 1815 den 19 July blev udi Sagen: Højesteretsadvocat, OverAuditeur Hielm, som Mandatarius for Skipper Niels Torngren af Calmar contra Kiøbmand Petersen, voteret saaledes:
1. Mandix: Kbmd. Petersen i Fred.hald har anlagt denne Sag mod Svensk Skipper Torngren, fordi denne havde sejlet paa den førstes Skib og beskadiget det. Qvæstionen angaaer om den til Giæsteretten udtagne Stævning kunde antages uagtet der ej stod i den at Indstævnte stevnedes til at prøve Forlig. Den blev antaget ved Giæsterettens kiændelse af 3 Decbr. 1814. Stiftsoverretten kiendte den uefterrettelig den 23 Jan. 1815. Fdg. 10 July 1795 siger at Giesteretssager skulle prøves til Forliig. Det er altsaa en pligt for Dommeren, som og maatte giøre det, uagtet det ej berørtes i Stævningen. Parterne kan det ej angaae; thi concluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande; Processens Omkostninger ophæves.
2. Arntzen: Stiftsoverrettens Dom bør ej in terminis stadfæstes, da den ej tillader dend Tørgren tillagte Reservation for Tiden at kunne paakiendes; min Conclusion er derfor:
Den constituerede Byefoged Møller bør paa nye at foretage den af Kiøbmand Petersen ved Stævning til Giæsteretten af 30 Novb. sidst. mod Skipper Tørngren anlagte Sag, og det paa bemeldte Tørgrens Bekostning, samt paa lovlig Maade at fremme Sagen efter den udtagne Stævning. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
3. Motzfeldt: som Mandix.
4. Brockman:dc.
5. Omsen: Sagens Qvæstion er hvorvidt Kiøbmand Petersen var pligtig i Stævningen af 30 Novb. 1814 at stævne sin Vederpart udtrykkelig til at høre Megling. Fdg. 10 Jul. 1795 Cap. 4. fra 19 til 27 § handler blot om hvilke Sager, der ere Gienstand for Mægling. Følgelig kan man ej drage nogen sikker Slutning fra den 27 § at det ej er nødvendigt i en Giesteretsstævning at stævne udtrykkelig til Forliig, fordi saadant Lovbud bestemt ej indeholdes i bemeldte § 28. Derimod handler Cap. 5 af bemeldte Fdg. om Forligelses Commissariernes Fremgangsmaade m. m., men hverken paa dette Sted eller paa noget andet i Lovgivningen om Forligelses Væsenet findes der nogen Bestemmelse for hvorledes med Indkaldelsen til en Giesteret skal forholdes; ligesom hvad Fdg. 20 Jan. 1797 § 20, 22, 23 aldeles vilde være uanvendelig paa en Giesteretssag, saa slutter jeg heraf at Lovgivningen har anseet det tilstrækkeligt nok at Dommeren var paalagt at mægle Forliig i Giesterets sager, og at følgelig ingen speciel Indkaldelse i saa Maade var nødvendig. Præmisserne af StiftsOverrettens Dom kan jeg saaledes i det hele ej tiltræde, og da Sagen dog paa nogen Maade kan siges at være problematisk
saa synes Processens Omkostninger ogsaa for Højesteret at kunne hæves, thi concluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for HøjesteRet ophæves.
6. Kiønig: Den 17 § i Fdg. 20 Jan. 1797 giør det til Pligt for Retten i Politiesager der angaar private Fornærmelser, at tentere Forlig mellem Parterne, førend Sagen tages under Behandling. Senere §§ i det paafølgende Cap., som § 21 og 22 foreskrive Maaden, hvorpaa Forliig i privat Tilfælde bør foregaae; hvoraf man kan erfare at lovgiverens Mening ikke har været at Forliig i de første Sager skulde foregaae paa den Maade som de sidste §§ foreskriver, men at Retten uden noget Varsel eo ipso er forbunden til at søge Sagen forliigt. Jeg troer derfor at Underdommeren har været ubeføjet til at afviise den i Sagen udtagne Underrets Stævning, hvorimod jeg concluderer overeensstemmende med Assessor Arntzen.
7. Justitiarius: Eenig med Arntzen. Assessor Omsen tiltræder ogsaa Arntzens Conclusion paa de af ham anførte Grunde.
Den constituerede Byfoged Møller bør paany at foretage den af Kjøbmand Pettersen ved Stevning til Gjæsteretten af 30te November 1814 imod Skipper Tørngren anlagde Sag, og det paa bemeldte Tørngrens Bekostning, samt paa lovlig Maade at fremme Sagen efter den udtagne Stevning. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.