HR-1815-15
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-07-25 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 74 side 3 |
| Stikkord: | Pengekravsrett, Lånegjeld |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Valdres sorenskriverembete - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-15, Ordens No. 101, Løbe No. 15/1815 |
| Parter: | Landkræmmer Lars Larsen mot Even Evensen Reien |
| Forfatter: | Kiønig, Omsen, Krigsassessor Brochmann, Arntzen, Mandix, Motzfeldt, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagen Høiesterets-Stevning af 26de April d. A. har Citanten til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring paaanket en Aggershuus Stiftsoverrets Dom af 9de Januar d. A. i en Sag, angaaende Omskrivningen af 400 Rd. D. Ct., som Indstevnede har tilgode hos Citanten, i Rigsbankpenge S. V. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Appellanten Landkræmmer Larsen bør under en daglig Mulct af 1 Rbd. S. V. for hver Dag, han 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse maatte sidde Samme overhørig, meddele Contra-Citanten Even Evensen Reien lovligt Gjeldsbeviis for de omtvistede 400 Rd. D. Ct., omskrevne til 340 Rbd. S. V., der blive at Forrente og betale i Overeenstemmelse med Forordningen af 5te Jan. 1813. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten ophæves.
Ved den af Sorenskriveren i Valders, Eilert Christopher Kaasbøll Kolderup den 16de April 1814 afsagt Underretsdom var dømt saaledes:
Landkræmmer bør enten at give Citanten lovlig Sikkerhed for de omstevnede 400 Rd. D. Ct., i Rbp. 400 Rbd., at betale 2det Aar efter Freden, eller ogsaa til Citanten Even Evensen Reien at udbetale det samme Pengebeløb med 400 Rbd. N. V., saavelsom af denne Capital at udrede lovlige Renter fra Indkaldelsen til Forligelses-Commissionen efter Rigsbanktabellens Formeld, indtil Betaling skeer. Processens Omkostninger ophæves. Procuratorerne Fougners og Meidells Sallarie, Skyds og Diæt billiges for enhver af dem efter gjorte Paastand. At udredes og fuldbyrdes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse og paa den foreskrevne Maade under Adfærd efter Loven.
Aar 1815 den 25 July blev udi Sagen: Landkræmmer Lars Larsen contra Even Evensen Rejen voteret saaledes:
1. Kiønig: En E. E. Rejen hos Larsen tilkommende Kapital af 400 rd. DC som den første vil faaes omskrevet til S. V., den sidste vil udbetale i DC, har givet Anledning til denne Sag, hvori Underdommeren Sorenskriver, Kollerup den 16 April 1814 har kiendt for Ret at Larsen bør give Rejen Sikkerhed for Capitalen i Rbd. 400 rd. at betale 2 Aar efter Freden, eller og at Rejen burde udbetale det paastævnte Pengebeløb med 400 NV med Renter fra Indkaldelsen til Forlig.Com.
hvilken Dom er indanket til Agg.Hus St. O. og der den 9 Jan. 1815 saaledes forandret at Landkræmmer Larsen under en Daglig Mulkt af 1 rbd. er kiendt pligtig at meddele Rejen lovlig Gieldsbeviis for de 400 rd. DC omskreven til 340 rb. SV. hvormed iøvrigt forholdes efter Fdg. 5 Jan. 1813. De under Sagen den 19 Octb. 1813 afhørte tvende Vidner ham godtgiort, hvilket og mellem Parterne er in confesso, at den omhandlede Gield er stiftet i May 1808, og som Vidnerne tillige forklaret at Pengene vare Umyndige tilhørende. Efter anstillet Contra Forliigs Prøve har Larsen anlagt Contra Søgsmaal, og under samme den 18 Feb. 1814 ladet afhøre de 2 forhen anførte Vidner, hvilke da have forklaret, at Larsen for de omhandlede 400 rd. DC til Citanten Rejen havde udgivet et Revers paa behørigt stemplet Papiir, hvilket Revers ogsaa senere har været fornyet, hvorhos de have sagt at de vidste at forbemeldte Summa tilligemed 50 rd. DC mere var Larsen tilbuden, de sidstmeldte 50 rd. fordi Gielden havde henstaaet. Dette Tilbud blev ej antaget. Det omhandlede Beviis lød paa Betaling naar forlanges, saavidt Vidnerne kunde erindre. Det Spørgsmaal som under nærværende Sag bliver at afgiøre, nemlig om den paastævnte Capital 400 rd. bør af Citanten Lars Larsen udbetales til Even Rejen med DC eller omskrives til Rb.sk., afhænger efter min formeening af hvorledes Fordringen ansees, enten henhørende til det Slags, som Fdg. 5 Jan. 1813 § 23 ommelder, eller til den som omhandles i § 31. Vel har Citanten
Larsens Sagfører givet Dokumentet Navn af Anfordringsseddel, men da de afhørte Vidner ej have benævnt samme som saadan, men derimod sagt at for Gielden af Citanten har været udgivet Beviis hvilket de ej bestemt ham kunnet erindre sig om Betaling skulde finde Sted naar forlanges saa formener jeg at man hæller bør antage at Beviisene have fastsat en bestemt Betalings tiid og at Giælden saaledes i følge F. 5 Jan. 1813 § 23 bør omskrives; jeg holder derfor for at Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande, og at Processens Omkostninger ophæves da Larsens Forhold ej synes at være blottet for Rets grunde. Angaaende Kollerups Forhold under denne Sag, da troer jeg, skiøndt samme med Grund antages ikke har været som det burde, dog ikke at han i denne private Sag hvorunder han ej til denne Ret er kaldet at stande til Rette, kan paalægges nogen Mulkt, ligesom jeg ej heller formener at Tiltale mod han efter Omstændighederne bør foranlediges. Med Hensyn hertil concluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
2. Omsen: Med Hensyn til Sagens Historie og dens Faktum er jeg eenig med H.Assessor Kiønigs Votum. Med Hensyn til Sagens Qvæstion, da er denne hvorvidt den 23de eller 31te § i Fdg. 5 Jan. 1813 er anvendelig paa samme. Det første er min Formening paa følgende grunde:
1. Fd. 5 Jan. 1813 § 23 indeholder som almindeligst Princip, at enhver Giæld skal betales
efter dens Ælde, eller med andre Ord at Debitor er forbunden at betale sin Giæld, efter den Værd Pengene havde paa den Tiid Giælden blev stiftet.
2. herfra er § 31 blot at betragte som en Undtagelse, og som saadan ej bør udviides uden for de i Paragraphen anførte Tilfælde.
3. Fdgens § 33 viiser at Giæld som stod tilbage efter KiøbeContracten skal tilbagebetales efter Contractens Ælde, uden at § giør Forskiæl paa om Kiøbet er sluttet mundtlig eller skriftlig og denne §’s Bestemmelse er tydelig; bestemt og forklaret ved Fdg. 10 Aug, 1813 § 2. Even Evensen Rejen kan derfor ej tabe sin Ret til at faae sin Fordring omskreven om end aldrig inoget Gieldsbeviis havde existeret, og endnu mindre om det end var tilintetgiort med eller uden Parternes Samtykke. Imidlertid og da Sagen kan ansees problematisk, især fordi Pengevæsenet og Lovgivningen med Hensyn til samme er noget som for det meeste overstiger Almuens Begreber, saa skulle jeg ansee det rigtigst at ophæve Processens Omkostninger ogsaa for Højesteret. Hvad uordentlig endog Sorenskriver Kollerups Dom er forfattet saavel med hensyn til factum som jus, saa troer jeg dog at han ej videre kan drages til Ansvar, deels fordi Dommen er afsagt i en privat Sag, deels fordi Citanten hverken til Overretten eller Højesteret har stævnet ham til at mod-
tage Dom, og endelig fordi hans formeentlige Brøde ej qvalificerer sig til nogen JustitsAction, hvorfor jeg i denne Post voterer at der ej reflecteres paa Citantens Sagførers Indstilling med Hensyn til Kollerup; iøvrigt concluderes:
StiftsOverRettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Højesteret ophæves.
3. Brockman: Da denne Giæld deriverer henlaante Penge og er stiftet i May 1808 ligesom og Gieldens Virkelighed aldrig mellem Parterne har været benægtet, saa skulle jeg paa disse og de flere af de forhen Voterende anførte Grunde referere mig til H. Assessor Kiønigs Conclusion.
4. Arntzen: Skiøndt jeg er eenig med de alle Voterende i Conclusionen, er jeg det dog ej i Præmisser. Denne Sag angaaer omskrivningen af 400 rd. DC. Det er oplyst at Gielden ej har faat tilværelse ved Regenskab, som og at der har været Beviis paa stemplet Papiir. Man maa af Vidnernes Forklaring slutte at det har været et Revers. Laan uden Beviis maa være underkastet de almindelige Regler for omskrivning. Indstævnte har vel handlet ulovlig fordi han har udstædt Revers i stedet for Obligation, men heraf kunde blot følge at han maatte erstatte det stemplede Papiir; thi conc:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkost. ophæves.
5. Mandix: Man maa antage at Giælden er et Laan. Det skiønnes at Beviset har været Anfordringsseddel. Dette skiønnes ej at kunne bestemmes efter § 23 da den taler kun om skrivtlig udgiven Bevisning som ej her existerer. Betaling maa derfor erlægges efter § 31. Her er ej godtgiort at Larsen har affordret den Erklæring som 1 Menstrum taler om. Tilbud er derimod skeet i April Maaned. thi concluderes:
Naar Landkræmmer Lars Larsen betaler Even Evensen Rejen 66 2/3 rdb. NV., da bør han for indstævntes Rejens videre Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
6. Motzfeldt: Her er Spørgsmaal om Pengelaan uden Beviis, hvorfor jeg er eenig med Mandix.
7. Justitiarius: Der har været udstædt Beviis paa stemplet Papiir. Det kan derfor betragtes paa flere Maader. Men da det ej er fremlagt, maa det ansees som en tilstaaet Giæld. Dog kan man ej tabe sin Ret fordi der intet Beviis er. Jeg er derfor eenig med Hr. Assessor Kiønig.
Stiftsoverrettens Dom bør med Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.