HR-1815-23
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-08-10 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 79 side 3 - 4 |
| Stikkord: | Strafferett, Tyveri |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Christiania byfogd - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-23, Justits Sag No. 4. Løbe No. 23/1815 |
| Parter: | Advocat Hansteen, som befalet Actor, mot Slave Jacob Hansen |
| Forfatter: | Arntzen, Collett, Omsen, Mandix, Debes, Kiønig, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagren Høyesterets-Stevning af 5te August d. A. indanker Actor enten til at kjendes uefterrettelig og til Sagens Hjemviisning, eller og deels til Stadfæstelse, deels til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stiftsoverret under 17de Juli sidstl. afsagt Dom udi en Sag, anlagt af Justitien mod Jndstevnede, for formeentlig 4de Gang begaaet Tyverie. Bemeldte Stiftsoverretsdom lyder saaledes:
Tiltalte undvegne Slave Jacob Hansen bør indsættes paany i Aggershuus Fæstning sin Livstid under streng Bevogtning, men for øvrigt for Justitiens Tiltale i denne Sag fri at være. I Henseende til de ham idømte Omkostninger bør Underrettens Dom ved Magt at stande; Alt at fuldbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning.
Ved den af den constituerede Byfoged i Christiania, Stiftsoverrets-Procurator Hans Møller og Meddomsmænd afsagde Underretsdom er kjendt for Ret:
Slaven Jacob Hansen bør kagstryges og brændemærkes paa Panden, samt indsættes sin Livstid under streng Bevogtning i Aggershuus Fæstning; saa betaler han og alle af Actionen flydende Omkostninger, og deriblandt til Actor Procurator Arntzen 20 Rbd. og til Defensor Procurator Sehested 12 Rbd. S. B. Det Idømte at udredes 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, og Straffen at fuldbyrdes efter Øvrighedens nærmere Foranstaltning.
Aar 1815 Torsdagen den 10de August blev i Sagen Advocat Hansteen som Actor contra Slaven Jacob Hansen
voteret saaledes:
1. Arntzen: Angiældende Slave Jacob Hansen tiltales i denne Sag for 4e Gang formeentlig begaaet Tyverie. Det er tilfulde beviist ved de producerte Dokumenter at Arrestanten tilforn har været endeligen dømt for 3e Gang begaaet Tyverie, til Aggershuus Fæstning, hvorfra han deserterede; og hvorefter han godvillig meldte sig ved Fredrichstad Fæstning, hvorfra han igien er undvegen. Ved egen Tilstaaelse bestyrket ved Vidner og corpus delicti er det tillige godtgiort at Angiældende d. 22 April sidstl. kl. 3 Eftermid. tog 4 Bord, som laae under Fæstningen, af hvilke han allerede havde faaet de 2 i Baaden, og de 2 andre var han i færd med at bringe derfra da Skildtvagten anraabte ham, som havde til Virkning at han igien bragte alle Bordene hen til det Sted, hvorfra han havde taget dem. Spørgsmaalet i denne Sag bestaaer deri. har Arrestanten giort sig skyldig i Ran eller Tyverie. Hvad det første betræffer, da foruden at Aktions Ordren ej angaaer Ran, saa kan den paaankede Forbrydelse ej heller betragtes som saadan, efterdi Udøvelsen deraf altid forudsætter at Ejeren eller den Tingen er betroet til skal være nærværende, og at Angiældende maa vide Vedkommende er tilstede, og paa en voldsom Maade sætte sig i Besiddelse af Tingen for deres Øjne. Vedkom. Authoriter have erklæret at Bordene ej tilhørte Fæstningen eller det offentlige. Skildtvagten er altsaa ej sat for at bevogte dem. Heller ej har Arrestanten
brugt nogen voldsom Adfærd, hvorimed han strax bragte dem tilbage. Angaaende den 2den Deel af Spørgsmaalet, da forekommer vel dets Opløsning mig vanskeligere, men seer man hen til Kosternes Ubetydelighed og de under Sagen oplyste Omstændigheder, saa troer jeg de kunne betragtes som en forladt Ting, og denne Præsumtion er ej afbeviist af Justitien, efterdi den ej har været i stand til anvendt Umage uagtet, at fremskaffe nogen Ejer, som paa lovbefalet Maade har tilhiemlet sig Bordene; hvoraf følger at man ingen Sikkerhed har for at de er bortkomne mod nogens Villje, hvilken Omstændighed altid er nødvendig for at constituerre et rigtigt Begreb om Tyverie. Jeg finder med Hensyn til foranførte Sager af den Beskaffenhed at den paastaaede Hiemviisning ej kan finde Sted. Hvad Processualia angaaer, da troer jeg Sagen lovmæssig har været udført for begge Retter. Actors Salarium billiges med 16 Rb. RS. thi concluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Højesteret Stiftsoverrets Procurator Hansteen, betaler Arrestanten I. Hansen 16 Rbr. R.S.
2. Collett: Betræffende den paastaaede alternative Hiemviisning, da troer jeg ej den kan statueres, da der er giort al Umage for at opdage Ejeren til Bordene. Angaaende Sagen selv vil jeg blot bemærke at det ej er usandsynligt at disse ere opdrevne fra Søen. Der er da ogsaa grund
til at troe at en anden havde taget dem, havde han ej giort det. Jeg er derfor eenig med Arntzen.
3. Omsen: Hvad Sagens Recit angaaer tiltræder jeg hvad H. Assessor Arntzen har anbragt. Med Hensyn til Sagen selv og Actors Paastand om Hiemviisning grundet derpaa at der ingen Ejer er opdaget til de 4 Bord m. v. da kan denne Paastand ej biefaldes, deels fordi der allerede er anvendt megen Umage for at opdage Ejeren, deels fordi det af selve Sagens Natur er klart at det er vanskeligt at finde Ejeren til 4 Bord, som intet særskildt kiendemærker har. Maaskee var det vigtigere at undersøge hvorvidt Tiltaltes Foregivende at have forladt F.stads Fæstning med Vice Kommandantens Tilladelse var rigtig, men da dette ingen juridisk Virkning kan tillægges, bør Sagen endelig paakiendes. Hvorvidt Tilhiemlings Eed er nødvendig for at constituere Beviis for Tyverie, er Hovedqvæstionen i denne Sag. Vel fordrer Lovens 6-17-8, 9, 10 Fdg. 21 May 1751 m. fl. i Almindelighed Tilhiemlings Eed, og hvor denne kan haves bør den altsaa afbruges, naar den Sigtede ej erkiender den Stiaalnes Ejendom, men at selve saadan Tilhiemlings Eed endog naar den kan erholdees, ej altid ansees absolut nødvendig, viser blandt andet Pl. 28 Martz 1800. I Sagen findes ej nogen Omstændighed der kunde virke den Formodning om Tiltalte at han skulle ville lyve paa
sig selv. Her i Sagen desuden 2 lovfaste Vidner, hvis Forklaring i det Væsentlige stemmer overeens med hvad Tiltalte selv har bekiendt, og dette bestaaer i, at da han blev vaer de omhandlede 4 Bord, fik han det Indfald at tage dem, m. v. Handlingen bliver ej Ran fordi den forøvde ved lys Sag [Dag]; thi sandsynlig har Tiltalte troet at hverken Skildtvagten eller nogen anden saae ham, da han bemægtigede sig Bordene, og saaledes har han hemmelig forøvet Misgierning, uagtet andre saae dens Udøvelse. Tiltaltes egen Tilstaaelse viser og at han betragtede Bordene som ingens eller res derelicta, og saadan Foregivende vilde end ikke retfærdiggiøre ham, fordi ingen har Ret til at betragte nyttige Ting som forladte, ligesom Lovens Lære om Hittegods, og hvorefter den der heller noget og ej oplyser det, skal straffes som Tyv, noksom viser at hvad Defensor har anbragt til Fordeel for Tiltalte, er uden Grund. Tiltalte der forhen er dømt for 3 gange begaaet Tyverie, til FæstningsArbejde paa Livstiid, maa altsaa dømmes efter Fdg. 20 Feb. 1789 § 5, og saaledes Underretsdommen i det hele at stadfæste. Men da Tiltaltes Foregivende at have forladt F.Stads Fæstning med Tilladelse, Tyveriets Ringhed, de have meddeelte fordeelagtige Vidnedsbyrd og Sagens øvrige Omstændigheder synes alt at tale for Indstilling til Benaadning og Frietagelse for Kagstrygning og Brændemærke; Underretsdommen bør ved Magt at stande. Actor for Højesteret, Hansteens Salarium billiges
med 16 Rb. R.S.
4. Mandix: I Henseende til Hiemviisningen refererer jeg mig til de foregaaende. Angaaende Tilhiemlingseedens absolute Nødvendighed, henholder jeg mig til Omsens Anbragte. Tiltale bør derfor efter hvad under Sagen er oplyst, dømmes for 4 Gang begaaet Tyverie efter Fdg. 20 Febr. 1789 § 5. Men da det dog aldeles ej tilstrækkelig er oplyst om Tiltalte havde opserveret at der var Folk i Nærheden, og altsaa om factum kunde henføres til Tyverie, men ingenlunde til Ran, samt da Kosterne var af saa stor Ringhed; formener jeg at Overretsdommen kan blive at stadfæste, og jeg er derfor af Arntzens Meening; og formoder jeg at Actors Salarium, kan ligeledes fastsættes til 16 Rb. R.S.
5. Debes: Angaaende factum er jeg i det Væsentlige eenig med Arntzen. Jeg vil kun bemærke at ingen var berettiget til at lægge Bord, der hvor Tiltalte tog dem; hvorfor han end mere maatte ansee dem som res delicta. Jeg troer ellers at Overrets Dommen urigtig siger stræng Bevogtning, da loven forudsætter Tyverie førend dette anvendes. I øvrigt troer jeg at Tiltalte ej er nogen farlig Person, da hans Tyverier ere meeget ringe, og han har meldt sig ved Fæstningen 2 Gang, saa concluderes:
Tiltalte Slave Jacob Hansen bør indsættes paa nyt i Aggershuus Fæstning sin Livstiid, men for øvrigt for Justitiens videre Tiltale i denne Sag frie at være. I Henseende til de Tiltalte idømte
Omkostninger bør de ergangne Domme ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Højesteret betaler Tiltalte 16 Rb. RS.
6. Kiønig: Da jeg i denne Sag er aldeles eenig med H. Assessor Arntzen, saa henholder jeg mig saavel til hans Præmisser som Conclusion.
7. Justitiarius: Jeg troer at han blot bør indsættes i Fæstningen. Da han 2 Gange har været paa Aggershuus Fæstning, maatte han vel vide hvor Skildtvagten stod; en Grund mere for ham till at ansee Bordene for res derelicta. Jeg refererer mig aldeles til Assessor Debes’s Conclusion. Denne Conclusion antog ogsaa Assessor Arntzen, ligeledes Mandix og Kiønig.
Tiltalte Slave Jacob Hansen bør indsættes paany i Aggershuus Fæstning sin Livstid, men for øvrigt for Justitiens videre Tiltale i denne Sag fri at være. I Henseende de Tiltalte idømte Omkostninger bør de ergangne Domme ved Magt at stande. I Sallarium til Actor for Høiesteret Advocat Hansteen, betaler Tiltalte 18 Rbd. rede Sølv.