HR-1815-25
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-08-11 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 81 side 2 - 3 |
| Stikkord: | Odelsrett |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Aker sorenskriverembete - Akershus stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-25, Ordens No. 9, Løbe No. 25/1815 |
| Parter: | Capitain og Grosserer Ludvig Mariboe mot Kjøbmand Jens Clausen Thams |
| Forfatter: | Collett, Kiønig, Arntzen, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Lange, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning af 24de October f. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig, eller til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en af Aggershuus Stiftsoverret under 2den August 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende Indstevnedes Formeentlige Odels- og Løsnings-Ret til Ødegaarden Poverud, Matricul No. 70 af 7 Lpd. Tunge, under Dikkemarks Jernverk i Asker Præstegjeld beliggende. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Hjemtingsdommen bør ved Magt at stande; dog saaledes, at Fravigelsen skeer til første Faredag 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse.
Ved den af Sorenskriveren i Aggers Sorenskriverie, Cancellieraad Poul Frederich Helzen og Meddomsmænd under 17de October 1812 afsagde Hjemtingsdom var saaledes kjendt for Ret:
Indstevnede Grosserer Ludvig Mariboe bør for Citanten Jens Clausen Thams fravige og under Udkastelses-Tvang til Lovens første Faredag ryddiggjøre Ødegaarden Poverud i Asker Sogn beliggende, Matr. No. 70, imod en saadan Løsningssumma, som i Overeenstemmelse med Forordningen af 5te April 1811 maa blive bestemt. Processens Omkostninger ophæves.
Aar 1815 Fredagen den 11 August blev i Sagen
Capitaine og Grosserer Ludvig Mariboe contra Jens Clausen Thams voteret saaledes:
1. Collett: Ved Odelsstævning af 3 Decbr. 1811 har indstævnte J. C. Thams sagsøgt Appellanten Capitaine Mariboe til for sig som Odel under Udkastelse at fravige og ryddiggiøre Ødegaarden Poverud, Matr. No. 70, af Skyld 11 Lpd. Tunge. Efter den Stilling, hvori Sagen er procederet for denne Ret og ifølge den af Appellanten vedlagte alternative Paastand, skulde her egentlig preliminariter blive at undersøge hvorvidt den anførte Stevning som formeentlig udtages til et urigtigt forum, skulde blive at afvise eller ikke. Men da jeg formener at dette beqvemmeligst kan afgiøres naar jeg har giennemgaaet Sagens Realia, saa forbeholder jeg mig ved Slutningen af mit votum at erindre det fornødne herom. Hvad Sagen isig selv angaaer da formener jeg at dens egentlige Qvæstion vil blive hvorvidt den paastævnte Gaard Poverud kan ansees som en integrerende Deel af Dikkemarks Jernværk eller ej. Seer man da hen til det af Commissarierne under 6 Aug. 1791 udstædte Udlægs Dokument og især til sammes sidste og næstsidste Periode, og man fremdeles lægger mærke til at det just er fra denne Forretning at Odelsprætendenten udleder sin Ret, da skiønnes ej rettere end at denne Gaard, der af Citantens Prokurator har inden Retten er tilstaaet i umindelige Tider at have underlagt Værket, maa især naar man tager Hensyn paa de Jernværkerne almindelig forundte Privilegier, ansees som integrerende
Deel af bemeldte Dikkemarks Værk. Interims Privileger 15 Aug. 1687 § 7 hvormed conf. Bergord. 27 Juni 1683 § 3 bestemme at Gaardene skulle afstaaes til Værkets Tieneste mod billig Betaling, naar de ligge nær samen. Skal nu saaledes Gaarde, det være sig Odelsgods eller ikke Odelsgods, afstaaes til Værkernes Tieneste, saa indsees det ikke at kunne være passeligt at en Jernværksejer skulle kunne frahænde de kommende Ejere af samme Værk den til Værket henhørende og ved Anordninger og Privelegier samme underlagte Jordvej, der desuden altid er nødvendig til et Jernværk. Det er og bekiendt at mange Gaarde ere lagte under de forskiellige Værker. Der er fremdeles fra Indstævnts Side giort den Indvending at Poverud er særskildt skyldsat. Men allerede 1787 laae Gaarden under Værket og havde een Ejer med samme. Desuden staaer ingensteds at disse Gaarde skulle være frie for almindelig Skyld. Om Privilegierne ere fornyede eller ej giør intet til Sagen, da Fdg. 9 Jan. 1776 § 6 antager at Værkernes Privelegier ved samme bleve fornyede. Det er ej beviist at Værket ej har været i Drift, og overalt maatte Indstævnte beviise denne sin Exception. Da jeg saaledes antager at Gaarden ej kan frahævdes Værket, vil let indsees hvad bør giælde om Stevningens Afviisning. Det er da klart at Sagen burde have været anlagt ved Overbergamtsretten, hvori dog Fdg. 7 Sept. 1812 giør en Forandring, eftersom der til denne Sag ej hører Bergverkskundskab; thi concluderes:
Appellanten Capitaine og Grosserer L. Mariboe bør for indstævnte J. C. Thams’s Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
2. Kiønig: Under nærværende Sag søger J. C. Thams at giøre sin formeentlige Odelsret giældende til en af Dikkemarks Ejere forhen og under samme benyttet Gaard, Poverud kaldet. Thams’s derom nedlagde Paastand har saavel ved Underrets som Stiftsoverrets Dom fundet Biefald. Sidstmeldte Dom har Dikkemarks Ejer Grosserer Mariboe ved Stævning af 24 Octbr. f. A. indanket til denne Ret for enten at kiendes uefterrettelig eller til Underkiendelse og Forandring. Saavel ved Under som Stiftsoverretten og denne Ret har Capt. Mariboe ladet anbringe den Exception mod Anlægget, at Sagen ej ved det rette forum er paastævnt, men naar man seer hen til at det ej er beviist at Gaarden Poverud udgiør nogen integrerende Deel af Dikkemarks Jernværk, hvilket kun er et assertum af Mariboes under Sagen benyttede Sagfører, og Slotsfoged Holsts derunder fremlagde Attest godtgiør at bemeldte Gaard er en særskildt matrikuleret Ejendom, for hvis Skatter han ved Regning har giort Fordring, kan dette ej antages. De ældre ang. Biergværkene giældende Anordninge forunde disse efter min Formeening kun en indskrænket Jurisdiktion i henseende til deres Betienter og faste Arbejdere med Hensyn paa Sagens Gienstand, og allene i de, der fordre kundskab i Bergvidenskaben. Denne Jurisdiktion have Biergværksejere bestandig søgt at udvide, men man kan dog ej antage at bemeldte Anordninger forundte dem Jurisdiktion
paa det faste Gods, som de have sig istand til paa en eller anden Maade at erhverve. I andet Fald vilde de ordinære Retsbetientes Jurisdiktioner forøges eller formindskes i samme Forhold som Værkenes Ejere tilvendte dem meer eller mindre Jorde gods. Sagen kan desuden ej til Bergretten henviises, da samme senere er afskaffet. Hvad betreffer Sagen i sig selv da viser det fremlagte udtog af det ved Justitsraad Scheels Opbuds Skifte paserede i Foreening med de under 4 Juni 1812 under Sagen afhørte Vidner, at avgangen Cancellieraad Thams har besiddet Gaarden Poverud med Ejendomsret, og domineret samme, ligesom 5-2-14 og 5-6-1 vise at den Tittel, hvormed han har besiddet Gaarden, giver Ejendom. Den Tiid bemeldte Thams besad Gaarden var efter Loven tilstrækkelig til at odle den, og da Gaarden ej senere af nogen andre er hævdet eller præskriberet for Thams Descende[n]ter, saa formener jeg at de ergangne Domme maa ansees grundede; men da jeg antager at der om Sagen kan være forskiellige Formeninger, troer jeg at Proces Omkostninger med Hensyn dertil maae blive at have; thi concluderes:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; Processens Omkostninger for Højeste Ret ophæves.
3. Arntzen: Indstævnte Thams søger Mariboe til for sig at ryddiggjøre Gaarden Poverud. Hvad Appellantens Paastand angaaer at Stævningen bør afvises, da er det klart at Sagen burde været anlagt ved Bergretten efter da da giældende
Love, saa meget mere som der hører Bergkundskab til at bedømme om Gaarden er nødvendig til Værkets Drift; thi concluderes:
De ergangne Domme tilsidesættes, og Underretsstævningen af 3 Decb. 1811 afviises. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
Da der imidlertid muelig kunde blive Pluralitet for Sagens endelige Paadømmelse, maa jeg og votere derpaa. At Cancellieraad Thams i Hævdstiid har git Gaarden er beviist; men tages Hensyn paa at Gaarden har været henlagt under Jernværket, afhændet som en Deel af samme, saa troer jeg ej at samme kan hævdes; hvorfor jeg aldeles i denne Sag henholder mig til Colletts Votum.
4. Mandix: eenig med Kiønig.
5. StiftsoverretsJustitiarius Berg: Under nærværende Sag, hvorved Thams søger Gaarden Poverud som Odelsgods fra Mariboe, er fremsat Exception saavel mod Sagens Anlæg ved det ordinære forum, som mod Odelsretten i sig selv. Angaaende det første, da synes det ved at betragte Bergværksanordn. for 7 Sept. 1812 højst uvis hvorvidt de tilkom Jurisdiktion over faste Ejendomme; thi de tale kun om de Personer der bor paa Værkernes Grund og hvor der udfordres Bergværks kundskab. Da Loven fordrer at Odels
sager skal paakiendes ved det ordinære forum saa synes det højst tvivlsomt om Indstævnte urigtigt har anlagt Sagen, hvorfor Stævningen ej bør afviises. Angaaende Sagens Realitet, da seer af man de fremlagte Adkomstbreve, at Poverud har fulgt under eet med Dikkemark og saavel Bergord. af 1683 og Priveleg. 1687 viser at Ejeren af Værket kan paastaae den nødvendige Jord udlagt. Da man nu af Skiødet 1688 seer at kun lidet Jordegods hører til Værket, maa Poverud ansees nødvendig til Værket, og altsaa kan den ej odles, som et accessorium til Værket, der ej kan odles. At Værket nu ej er i Drift formeenes ej at giøre noget til Sagen; thi det er ej nægtet at Cancellieraad Thams deren del; i hans Tiid maatte gaarden som et accessorium ej kunde odles fra Værket. At Privilegierne ej er fornyede, har heller ingen Indflydelse, da det gierne kan være at de ere indsendte til at erholde Confirmation derpaa. At Poverud er særskildt skyldsat kommer deraf at Anordningerne ej frietage saadanne Gaarde for almindelige Skatter. Paa disse Grunde er jeg eenig med Assessor Collett.
6. Lange: I Henseende til Sagens Recit og Paakiendelsen af Exceptionen er jeg eenig med Assessor Kiønig, hvis Votum jeg tiltræder.
7. Justitiarius: Det havde vært aldeles urigtigt at anlægge en Sag ved en Bergamtsret. Sagen har været meget slet procederet af Mariboe i første Instants. Det er nemlig aldeles ubeviist at Værket ligger paa
Poveruds Grund, eller at denne er nødvendig til Værkets Drift. Derfor refererer jeg mig aldeles til Kiønigs Votum, og indstiller kun. at der burde tilføjes: at Gaarden skulde fraviiges til Lovens første Faredag; hvilket ogsaa vedtages af Assessorerne Mandix, Kiønig og Lange.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; dog saaledes, at Fravigelsen af Gaarden Poverud skeer til Lovens næste Faredag. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.