HR-1815-3
| Instans: | Høyesterett - Beslutning og dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-07-07 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 69 side 3 |
| Stikkord: | Sivilprosess |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-3, Ordens No. 4, Løbe No. 3/1815 |
| Parter: | Kjøbmand Peter Wilhelm Berg af Gothenborg mot Forligelses-Commissionen ved Fossum Blaafarve-Verk, Forvalter Alexander Michler, Ridder af Dannebrogen og Hyttemester Klem |
| Forfatter: | Kiønig, Debes, Collett, Motzfeldt, Omsen, Mandix, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning af 17de Marts d. A. indanker Citanten enten til at kjendes uefterrettelig og til Hjemviisning, eller ogsaa til aldeles Underkiendelse, Tilsidesættelse, Forandring og bedre Rets Nydelse, en af bemeldte Forligelses-Commissairer under 30te Januar d. A. afgiven Beslutning, hvorved de have negtet at efterkomme et Andragende fra Citanten af 21de f. M., om at indkalde Forvalter Michler, deels som Mandatarius for Hans Majestæt Kongen af Danmark, deels som den vedkommende Embedsmand under Norges nuværende Regjering, for saavidt Sagen maatte ansees Samme vedkommende til den almindelige Forligelses Commission, eller i al Fald for en Extra-Commission, for at forsøge Forlig angaaende en af Hans Danske Majestæt under 9de Juli 1813 til Auditeur Steen Bille udstædt og af ham til Citanten under 16de f. M. transporteret Pante-Obligation paa Fossum Blaafarve-Verk, stor 250,000 Mk. Hamb. Banco med paaløbne Renter og Omkostninger.
Aar 1815 den 7 July blev udi Sagen Kiøbmand Peter Vilhelm Berg af Gothenborg, contra Forligelses Commissarierne ved Fossum Blaafarveværk Forvalter Alexander Michler, Ridder af Dannebrog og Hyttemester Klem voteret saaledes:
1. I Anledning en af Indstevnte fremsat Exception
1. Kiønig: Indstevnte troer at omtalte Sag bør behandles ved Forligelses Commissariernes Værneting og ej ved Højesteret, men paa Grund af Pl. 30 Octo. 1798, voterer jeg:
At Sagen fremmes efter den udtagne Stævning.
2. Debes: eenig.
3. Collett: Da Citantens Sagfører har erklæret at han endnu har en præliminær Exception, og Panteobligationens Indhold ej er hørt, saa formener jeg Hovedsagen bør høres førend man afgiver nogen Kiendelse i denne Sag.
4. Motzfeldt: Rettergangen bør forkortes saa meget mueligt, hvorfor jeg er af samme Mening som Kiønig.
5. Omsen: Spørgsmaalet er ej bestemt i Loven, men enhver Sag om Rettens Fornægtelse henhører til Højesteret, ligesom og 30 Oct. 1798 viser at:
Hevningen antages og Sagen fremmes.
6. Mandix: af samme Mening.
7. Justitiarius: concluderer:
Sagen bør høres.
Som endelig Conclusion tilføjede Assessor Collett sit Votum:
Sagen bør høres.
Denne Conclusion tiltraadte alle de Tilforordende.
2. I Henseende Sagens Realitet
[den 11te July 1815]
1. Collett: Under 9 July 1813 udstædte Kongen af Danmark en Obligation til Auditeur Steen Bille, stor 250,000 Mk. Banco med Renter 6 proCento. Forvalter Michler skal efter dens indeholdende Clausuler svare til Kald og Varsel for hans Danske Majestæt. Denne med flere Clausuler ere betænkelige, og Michler synes med rette at have hæsiteret.
For at Mægling skal finde Sted, maa begge Parter møde. Men Michler kunde ej paa engang være Part og Commissarie. Han indkaldtes nemlig under 21 Jan. 15 at møde deels som Mandatarius for Kongen af Danmark, deels som den vedkommende Embedsmand under Norges nuværende Regiering. Men om Hans Majestæt Kongen af Danmark 9 July 1813 kunde befale ham at modtage Kald og Varsel, kan nu ej effektueres. Men som Norsk Embedsmand kunde han ej uden Ordre møde som Mandatarius. Denne Ordre findes ingensteds. Han burde saaledes ej indlade sig i Sagen. Jeg troer derfor at man ej behøver at indlade sig paa de præliminære Exceptioner. Man kan ellers ej antage at en Sagfører mistede sin Ret ved at fremsætte en Exception in limine, fordi noget lidet er oplest. Erstatning kan ligesaalidet paastaaes som at Sagen selv skulde vært antaget. Den 22 § af Anord. for Højesteret hiemler den befalede Sagfører et billigt Sallarium. Jeg Conkluderer derfor saaledes:
Indstævnte Forvalter Alexander Michler, Ridder af Dannebrog og Hyttemester Klem bør for Citantens Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger ophæves. I Sallarium til den befalede Sagfører Højesterets Advocat Hielm, betaler Citanten Kbmd. Peter Wilhelm Berg af Gothenborg 24 rbdr. rede Sølv.
2. Omsen: Ved Højesterets Stevning af 17 Martz d. A. paaanker Citanten Berg af Gothenborg den Beslutning som de indstævnte Forligelses Commissarier ved Fossum Blaafarveværk paa Modum under 30 Jan. d. A. have afgivet paa Cancell. og Højest. Adv. Morgenstiernes Reqvisition under 21 f. M. hvori han qua mandatarius for bemeldte Kbmd. Berg forlanger Forvalteren for Fossum Blaafarveværk Ridder Michler [som tillige er Medlem af Forligelses Commiss.] indkaldet til Commissionen for at søge Forliig i Anledning en af Hans Danske Majestæt
under 9 July 1813 udstedt Panteobligation, stor 250,000 Mk. Hb. Bco, hvilken Fordring senere er transporteret til bemeldte Berg, m v. Bemeldte paaankede Beslutning paastaaer Citanten enten kiendt uefterrettelig eller underkiendt, Hyttemester Klem, under en daglig Mulkt af 50 Rbd. rede Sølv tilpligtet at meddele en skriftlig Varselseddel paa Reqvisitionen af 21 Janu. d. A. der efter at foretage Sagen og mægle i den; saa paastaaer Citanten end videre de Indstævnte tilpligtede en for begge og begge for een at give han Skades Erstatning, at de hver for sig bør udrede 60 lod Sølvs Bøder, Forvalter Michler for Rettens voldsomme Tvang og Hyttemester Klem for Rettens Fornægtelse, eller begge i al Fald anseede med arbitiære Bøder til Fattigkassen, og endelig Processens Omkostninger med 120 rbdr. rede Sølv m v. De indstevnte Commissariers Indsigelse, hvorfra Sagen ej umiddelbar skulde kunne indstævnes for HøjesteRet, er allerede forkastet ved Rettens Kiendelse, hvorefter Sagen blev hørt og af begge Parter procederet. Fremdeles som de Indstevnte paastaaet Sagen afviist deels paa den Grund at det skulde være politisk Spørgsmaal om gielden skal betales eller ikke, deels paa den Grund at Citanten har forlangt en Mandatarius for Kongen af Danmark indkaldt; hvilken Mandatarius ej skulde existere, og endelig fordi Commissionens Beslutning skulde være en actus magistralis. Med Hensyn til de 2 første Indsigelser bemærkes at Forligelses Commissionen ikke er berettiget at opkaste og at paakiende Indsigelser. Det første er et Indgreeb i Parters, det sidste i Domstolens Ret. Forligelses Commissarier er ej Øvrighedspersoner, eller kan classificeres
med disse. Her existerer altsaa ingen actus magistratus og saaledes bliver Sagen endelig at paakiende. Spørgsmaalene, som under nærværende Sag blive at opløse ere:
1. have de indstævnte Forligelses Commissarier havt nogen antagelig Grund til at tage den Beslutning eller afgive det svar som paaankes under denne Sag.
2. Naar dette Spørgsmaal benægtende besvares, kan de Indstævnte blive at ansee for Rettens Fornægtelse eller voldsomme Tvang eller ved nogen arbitrær Mulkt.
3. kan de Indstævnte tilpligtes at give Citanten nogen Erstatning, og;
4. Sagens Omkostninger.
Sagens 1te Post; Forvalter Michlers Pligt at udtræde af Commissionen, og Klems Pligt enten allene eller ved at tiltage en anden god Mand at foretage Sagen og at mægle i den ligger saa klart for Dagen af Fdg. 20 Jan. 1797 § 34 og 35, at der intet med Grund kan anbringes for den lovstridige Vægring, hvorved de Indstævnte have overtrædet forbemeldte Lovbud.
2den Post. For Rettens voldsomme Tvang og Forurettelse kan Indstævnte dog ej blive at ansee, da saadanne Forbrydelser egentlig kun kan forøves af Rettens Betientere, Dommere og Fogder. Imidlertid og da de Indstævntes Overtrædelser af Fdg. 20 Jan. § 34 og 35, og in specie Klems Vægring at udstæde Varsels Instrument for at foretage Sagen til Mægling, har meget tilfælles med Rettens Fornægtelse, og tildeels samme Wirkning, bør de betale en Mulkt til Modums Fattigkasse, som for Forvalter og Ridder Alex. Michlers Vedkommende bestemmes til 5 rbd. S. V, og for Klems Vedkommende til 10 rbd. SV.
3 Post. Da Citanten ej skiønnes enten at
have vært udsat eller at kunne blive udsat for noget Tab ved Commissiaernes Lovstridige Fremgang, maa disse i saa Maade blive at sone.
4. Post. Hvad endelig Sagens Omkostninger angaaer, da maae de Indstævnte blive at tilpligte at erstatte samme, deels paa den Grund, der under 1 Post er anføiet, deels fordi Citanten paa flere Maader har lagt for Dagen hvor gierne han havde undgaaet at forfølge Sagen. Endelig anmærkes det at jeg anseer det overflødigt, skiøndt ej upasseligt expressis verbis at underkiende de Indstevntes extrajudicelle Svar paa Reqvisitoner af 20 Jan. d. A., da dette Svar kun i uegentlig Forstand kan kaldes Beslutning; thi konkluderes:
Hyttemester og ForligelsesCommissair Klem bør saasnart denne Dom er ham lovlig forkyndt, og under en daglig Mulct af 50 rbd. SV. til Modum Fattigkasse for hver Dag han sidder Dommen overhørig, meddele Citanten eller dennes Mandatarius en skriftlig Varselseddel efter Reqvisitioner af 21 Jan. d. A. og derefter paa lovlig Maade foretage Sagen til Mægling i Overeensstemmelse med Fdg. 20 Jan. 1797 § 35. Saa bør og de Indstævnte Forligelses Commissarier for deres lovstridige Forhold og Vægring bøde til Modums FattigCasse, Forv. og Ridder A. Michler 5 rbd. S. V., og Hyttemester Klem 10 rbd. SV., men for Øvrigt friefindes de Indstævte for Citantens Tiltale i denne Sag. Endelig bør de Indstævnte een for begge og begge for een erstatte Citanten denne Sags Omkostninger for HøjesteRet med 100 Rbd. SV.
3. Mandix: Forvalter Michler burde efter Fdg. 20 Jan.
1797 § 34 overladt Sagen til sin MedCommissair, og Klem efter § 35 foretage den Mulct for voldsom Tvang er ej anvendelig, ej heller arbitrair Mulkt, da de ej som oftest ej ere Jurister; men Omkostninger bør de betale; thi concluderes overeensstemmende med Assessor Omsen paa Mulkten nær.
4. Debes: Frederik 6tes Ejendomsret til Blaafarveværket ophørte da han afstod Norge. Michler har derfor handlet rigtig. Jeg er derfor eenig med Collett, med Tillæg at det for Hielm ansatte Sallarium ansættes til 40 rbd. rede Sølv.
5. Motzfeldt: Efter Fdg. 20 Jan. 1797. skal alle civile Sager behandles ved Forligelses Commissionen. Michler har derfor handlet urigtigt; Processens Omkostninger maa ophæves; ingen Erstatning kan finde Sted, da Renter er bestemte. Den daglige Mulkt burde bestemmes maanedlig, da Commissionen kun holdes hver Maaned. Underkiendes kan Beslutningen ej, da den ej er nogen Rets kiendelse. Fossum Blaafarveværks Forligelses Commission bør under Mulkt af 50 rbd. rede Sølv til Fattig Cassen for hver Maaned Dommen siddes overhørig, efter Citantens Reqvisition af 21 Jan. d. A. foretage til Mægling og i Overeensstemmelse med de giældende Anordninger behandle den omhandlede Sag. Processens Omkostninger ophæves.
6. Kiønig: Grundlovens § 93 forbyder Commissionen ej at mægle Sagen, da den kun angaaer Rentiteten. H. 30 Octo. 1798 maa anvendes baade hvor en Sag og en Mandatarius nægtes, ligesom og Fd. 11 Aug. 1797 § 18 viser at Sagen rettelig til Retten er indstævnt. De Obligationer fastsætter at Forvalteren skal være bemyndiget til at tage til Gienmæle i Sagen paa Debitors Vegne, er det klart, at han ej kand behandle Sagen til Forliig, da han
maa ansees som Part. Fr. 20 Jan. 1797 viser i sin §§ 34 og 35 hvorledes skal forholdes, nemlig er den tilbage blivende Commissair enten allene eller med en god Mand skal foretage Mægling i Sagen. Commissionens Beslutning har saaledes ingen Hjemmel i Loven, og de er derfor pligtige til at foretage Sagen til Mægling, og erstatte Citanten de ved deres Nægtelse forvoldt Omkostninger, hvorimod de paastaaede Bøder med Hensyn til Sagens Omkostninger, ej bør finde Sted. Thj concluderes da saa:
Hyttemester Klem bør strax efter denne HøjesteRets Doms lovlige Forkyndelse under Mulkt af 10 Rbd. rede Sølv til Deling mellem Citanten og Modums Præstegiælds Fattigcasse for hver Dag han sidder Dommen overhørig, at meddele Citanten eller hans dertil antagne Mandatarius en skrivtlig Varselseddel overeensstemmende med Fdg. 20 Jan. 1797, og den indgivne Reqvisition af 21 Jan. 1815, og derefter til den berammende Tiid paa lovlig Maade foretage og behandle Sagen; og bør Forvalter samt Ridder Alex. Michler ved bemeldte Sags Mægling træde ud af Commissionen. Endelig bør fornævnte Michler og Hyttemester Klem een for begge og begge for een at betale Citanten Peter Wilhelm Berg af Gothenborg denne Sags Omkostninger med 100 Rbdr. rede Sølv.
7. Justitiarius: Forligelses Commissariernes ulykke er at de have gereret sig som Dommere. De burde have udstædt Varsels Instrumentet. Der er giort den Exception at Sagen som politisk skulde afviises; dette kunde en Forligelses Commission
ej gjøre. Men imidlertid bør man ej dømme dem til Mulkter. Jeg er eenig med Omsen, saaledes dog at Mulkten ophører og Processens Omkostninger ophæves. Pluraliteten af Assessorerne vedtoge Conclusionen saaledes:
Hyttemester Klem, bør strax efter denne Doms lovlige Forkyndelse under en Mulkt af 50 rbdr. rede Sølv for hver Dag, han sidder denne Dom overhørig til Modums Sogns Fattigcasse, meddeele Citanten eller hans Mandatarius en lovlig Varsels Seddel efter Reqvisitionen af 21 Januar 1815 til denne Sags Foretagelse inden Fossum Blaafarveværks Forligelses Commission, i Overeensstemmelse med Forordningen af 20. Jan. 1797, § 35. For øvrigt friefindes de Indstævnte for Citantens Tiltale i denne Sag. Processens Omkostninger ophæves.
Hyttemester Klem bør strax efter denne Doms lovlige Forkyndelse under en Mulkt af 50 Rbdlr. rede Sølv til Modums Fattig-Casse for hver Dag, han sidder denne Dom overhørig, meddele Citanten eller hans Mandatarius en lovlig Varsels-Seddel efter Reqvisitionen af 21de Januar 1815 til denne Sags Foretagelse inden Fossum Blaafarve-Værks Forligelses Commission, i Overeenstemmelse med Forordningen af 20de Januar 1797, § 35. Forøvrigt frifindes de Indstevnede for Citantens Tiltale i denne Sag. Processens Omkostninger ophæves.