HR-1815-37
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-09-15 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 92 side 3 |
| Stikkord: | Strafferett, Tjenesteforsømmelse, Tvistesum |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-37, Justits Sag No. 16, Løbe No. 37/1815 |
| Parter: | Over-Auditeur Hjelm Actor mot Lars Olsen Morkind, Anders Andersen Bjerke og Ole Larsen Bjerke |
| Forfatter: | Omsen, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Lange, Collett, Kiønig, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Høiesterets-Stevning af 14de Sept. d. A. indanker Actor til Stadfæstelse, Skærpelse og yderligere Paakjendelse en af Aggershuus Stiftsoverret den 19de Juni sidstl. afsagt Dom over Tiltalte, der ere actionerede for misligt Vagthold. Denne Dom lyder saaledes:
Underrettens Dom bør ved Magt at stande; dog saaledes, at den idømte Mulct for hver af de Tiltalte nedsættes til 5 Rbd. S. V. At efterkommes o. s. v.
Ved Underretsdom, afsagt af Sorenskriveren over Toten, Wardal og Biri, L. Weidemann, er saaledes kjendt for Ret:
Vagtkarlene Lars Olsen Morkind, Anders Andersen Bjerke og Ole Larsen Bjerke, bør Hver for sig at bøde til Stats-Cassen 20 Rbd. S. V. samt betale alle af denne Action lovlig flydende Omkostninger, og deriblandt Sallarium og Diæt til Actor, Procurator Meidell, 6 Rbd. 12 s. S. V., og til Defensor, Procurator Sommerfeldt, 4 Rbd. 2 Mk. S. V., hvilke Omkostninger udredes af de Actionerede, een for alle og alle for een, men, saafremt Omkostningerne ikke hos dem kunne erholdes, bør Gaardmændene Peder Nielsen Drogsæt og Ole Gulbrandsen Bjerke, een for begge og begge for een, udbetale Samme. Det Idømte udredes o. s. v.
Fredagen den 15 Septbr. 1815 blev i Sagen Over Auditeur Hielm som Actor contra Lars Olsen Markind, Anders Andersen Bierke og Ole Larsen Bierke voteret saaledes:
1. Omsen: Lars Olsen Markind m. fl. tiltales under nærværende Sag for skiødesløst Vagthold, formedelst hvilket en Tyvs arrestant og Løsgiænger ere undvegne af deres Arrest m. v. Hvorvidt Sagen kan blive at paakiende for højesteret, vil præliminariter blive at afgiøre, da Actor har giort Indstilling skiøndt mundtlig til Sagens Afviisning, grundende samme paa Prov. Anord. 9 Juni d. A. § 6. Herimod har de Tiltaltes Defensor hovedsageligen indvendt følgende:
1. at der bør giøres Forskiæl paa en Justits og en Privat Sag. især da H. Ret ej forud kan bestemt viide hvorvidt den Mulkt som skal anvendes, bliver højerre eller ringere end 100 rbd. R.S.
2. at Justitien selv har indanket Sagen, og at det stod til samme at lade saadan Indankning ej finde Sted, naar den troede at Sagen var inappellabel.
3. at Actor for H.R. har nedlagt en Paastand om 60 lod Sølvs Bøder som, om den blev fulgt, efter 1-22-13, vilde berøve
dem personam standi in judicio, og saaledes efterlade sig en levis notæ macula m. v.
1. Det anmærkes at Prov. Anord. 9 Juni d. A. § 6 ingen Forskiæl giør mellem en privat og Justits Sag; og hvor Lovgiveren ingen Forskiæl giør, der anseer jeg Dommeren og den Lovkyndige ogsaa for uberettiget til at distingvere.
2. Man maa bemærke at det ej er Justitien som har paaanket Sagen, men at det er Lars Olsen Markinds, A. A. Bierkes og O. L. Bierkes Erklæring, da Aggershuus StiftsOverrets Dom blev forkyndt for dem, som er Aarsag i at nærværende Sag er kommen ind for H.R. og at naar disse Paagiældende havde giort saadan Erklæring stod det ej i Øvrighedens Magt at hindre, hvorimod det var sammes Pligt at indstævne Sagen til H.R.
3. Her bør anmærkes a) at Actor i de forrige Instantser ej har nedlagt saadan Paastand. b) at Justitien som ovenfor bemærket ej har paaanket de ergangne Domme, og c) at Actor for Højesteret hans Paastand er kun Subsidiair d) ifald hans foregaaende skiøndt mundtlige Indstilling ej biefaldes. Sagen vil saaledes efter min Formeening blive at afviise. Betræffende Omkostningerne, da troer jeg at blot L. O. Markind, A. A. Bierke og O. L. Bierke, som de der have erklæret Anke paa Stiftsoverrettens Dom, allene bør tilsvare samme; hvorimod Peder Drogseth og Ole Gulbrandsen, som ej have givet Anledning til saadan Indstævning, ej kan bebyrdes med nogen Udgift i saa henseende, thi concl:
Sagen afviises. I Salarium til Actor for Højesteret Over Auditeur Hielm betaler L. O. Markind, A. A. Bierke og O. L. Bierke 12 Rbd. R. S.
2. Mandix: L. O. Markind, A. A. Bierke og O. L. Bierke
tiltales for mislig Wagthold over 2 Arrestantere, som ved den Lejlighed ere undragne; hvorhos Peder Nielsen Drogseth og Ole Gulbrandsen Bierke ligeledes ere tiltalte som de der have lejet de 3 førstnævnte til Wagthold. Wed de 3 førstes egen Tilstaaelse og hvad ellers under Sagen er oplyst, maa det antages godtgiort at de ved Forsømmelse og Mangel af rigtigt Tilsyn have foranlediget de 2 Arrestanteres Undvigelse. Det er og derfor ved Underretsdom af 9d Martz d. A. at de er tilfundne hver for sig at betale til Statscassen 20 rbd. S. V. samt at udrede Sagens Omkostninger, hvilke sidste P. Drogseth og O. G. Bierke [Gaardmænd] ere tilfundne at erlægge, saafremt de ej hos førstnævnte kunne erholdes. Efter Angiældendes Forlangende blev denne Dom appellerit til Stiftsoverretten og ved denne Rets dom 19 Juni blev Underretsdommen stadfæstet, dog saaledes at bøderne bleve nedsatte for hver til 5 rbd. S. V. Da Sagen derefter, ifølge de 3 Tiltaltes Forlangende er indstævnet til Højesteret, har Actor paastaaet Sagen afviist for denne Ret paa Grund af at den angik summa inappellabilis. Eftersom denne Sag angaaer en Forbrydelse, som efter de giældende Love mueligen kunne drage korporlig Straf efter sig, og den Prov. Anord. for H.R. 9 Juni d. A. var i § 6 at anføre: om sagen angaaer nogens Person, maa antages at sigte til saadanne Sager, saa skiønner jeg ikke at Sagen herfra Retten kan blive at afviise, men derimod at antage til Paakiendelse. Factum er, som anført, godtgiort, men det synes ej efter Omstændighederne saaledes som under Sagen er oplyst, at kunne virke uden Bøder. Forsaavidt Defensor har anført at de 3 Angiældende, for hvem Sagen egent. for H.R. er paaanket, ej ere de som maatte blive at dømme, da de blot vare Mandatarier, men derimod Gaardmændene
P. N. Drogseth og O. G. Bierke, da formener jeg dette uantageligt i en Sag af Beskaffenhed som denne, hvor Lovens 3-21-2 ej kan anvendes. Forsaavidt Bødernes Bestemmelse angaaer, da synes mig de af StiftsOverretten fastsette at være meest antagelige, og denne Dom kan altsaa blive at stadfæste forsaavidt den for H. R. er paaanket; thi i Henseende til de P. N. Drogseth og O. G. Bierke in subsidium idømte Omkostninger, da have de acqviesceret ved de ergangne Domme; thi concluderes:
Stifts Overrettens Dom bør ved Magt at stande. I Sallarium til Actor for Højeste Ret O. A. Hielm betale L. O. Markind, A. A. Bierke og O. L. Bierke een for alle og alle for een 16 Rbd. R. S.
3. Berg: Da denne Sag ej er paaanket af Justitien, fordi den har fundet den ved Overretten fastsatte Mulkt for ringe, men Sagen er Paaanket efter de Tiltaltes Begiær, som altsaa have anseet Bøderne for for høje. Disse er da altsaa Hovedstolen. Nu viser 1-6-16 at endog med Hensyn til Bøder summa appellabilis finder Sted. Derfor skiønnes ej at denne Sag qvalificerer sig til Paadømmelse for H. R. naar sees hen paa Prov. Anord. 9 Juni. Jeg concluderer altsaa overeensstemmende med Omsen. Skulde Retten derimod finde at Sagen kan blive Gienstand for Paadømmelse, da henholder jeg mig til Mandix’s Votum, paa det nær at Actors Salarium billiges med 12 rbd. R. S.
4. Lange: Jeg er eenig med Omsen at Sagen bør afviises og troer at denne Menings Rigtighed bestyrkes ved Fdg. ang. Politiecommissioners Dommes umiddelbare Indstævning til H. R., dat. 1 Decb. 1797, der bestemmer at naar Sagen angaaer ringere Summa end 50 rdr. eller mindre Straf end 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, bør PolitieCommissioners Dom fuldfyrdes som endelig og afgiørende
uden at videre Appel kan finde Sted. Antagelsen af den modsatte Meening vilde ogsaa have til Følge at enhver Sag, der angik en ubetydelig Mulkt, kunde indkomme for H.Ret. hvilket efter min Formeening vilde være stridende mod Hensigten af § 6 i Prov. Anord. 9 Juni d. A. I Henseende til Salarium til Actor for H.R. er jeg ogsaa eenig med Hr. Assessor Omsen, hvis Conclusion jeg aldeles tiltræder.
5. Collett: Actor har paastaaet Sagen afviist. Jeg troer ej man kan biefalde det paa den Grund at Amtmanden har paategnet at det kun er Angiældende der appellere. Ikke heller troer jeg Bøderne kunne foranledige Afviisningen, da jeg formener genus causæ maa bestemme dette. Fdg. 21 Septb. 1695 bestemmer endog Straf til Bremerholm for Undvigelse. Da nu denne saa ofte har Sted, troer jeg at den bør paakiendes her for Retten. Cfr endnu Constitutionens § 89. Factum er klart, neml. at Undvigelsen er skeet for de Vagthavendes Skiødesløsheds Skyld. Den af Underdommeren fastsatte Mulkt anseer jeg for den passende, da Fattigdom ej bør kunne befrie fra Straf; thi concl:
Underrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor for Højesteret betaler tiltalte Markind m. fl. een for alle og alle for een 16 Rbd. R. S.
6. Kiønig: Uden at der skiælnes mellem om Sagen har til Gienstand Bøder eller private Stridigheder, har Prov. Anord. 9 Jun. d. A. bestemt at de Sager, der kunne indkomme for H. R. skulle giælde 100 Rbdr. RS. og da 1-6-16 endog udtrykkelig nævner Bøder, troer jeg ej at denne Sag ved denne Ret kan tages under Paakiendelse, naar dertil ikke i Forvejen har været erholdt Bevilling. Jeg er derfor eenig med Assessor Omsen.
7. Justitiarius: Amtmanden burde kun have holdt sig til P. N. Drogseth og O. G. Bierke, og anlagt Sagen i det hele mod dem, uden at bryde sig om hvem de havde lejet i sit Sted. Angaaende Sagens Afviisning, troer jeg ej dette kan paa Grund af Mulkten være Tilfældet, saalænge denne ej er lovbestemt. Saa meget mere troer jeg dette at være det retteste, som H R. har paakiendt Sager, der angik Bøder paa 10 rbd. Jeg skulde helde meget til Defensors Paastand, at Underretsstævningen burde afviises, men da dette nu ej nytter, henholder jeg mig til Mandix’s Votum.
Denne Sag afvises. I Sallarium til Actor for Høiesteret, Overauditeur Hjelm betale de Tiltalte Lars Olsen Morkind, Anders Andersen Bjerke og Ole Larsen Bjerke, een for alle og alle for een, 12 Rbd. rede Sølv.