HR-1815-39
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-09-26 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 93 side 3 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-39, Ordens No. 136, Løbe No. 39 |
| Parter: | Niels Aagesen Løland paa egne og Myndlings Henrich Henrichsens Vegne mot Johannes Henrichsen med Curator Lars Larsen Elfervig |
| Forfatter: | Mandix, Debes, Sorenskriver Koren, Kiønig, Omsen, Collett, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Hovedstevning af 3die Febr. d. A. har Citanten paaanket enten til at kjendes uefterrettelig at være, eller og til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Christiansands Stiftsoverret under 31te Aug. f. A. afsagt Dom i en Sag, angaaende Bestemmelsen af Løsningssummen for Contra-Citantens Odelsgods i Stiernerøe Skibrede. Ovennævnte Dom er saaledes afsagt:
Den paaankede Eragtning tilsidesættes; hvorimod den afbrudte Over-Taxations-Forretning bør paa Sorenskriver L. H. Bings Bekostning forfriskes, og paa lovlig Maade Beedigelse af den satte Taxt modtages; hvorpaa ingen videre Omvurdering bør finde Sted. Denne Processes Omkostninger betaler Jndstevnede, Niels Aagesen Løland paa egne og Myndling Henrich Henrichsens Vegne til Appellanten Johannes Henrichsens med (30) Tredive Rigsbankdaler s. V.; saa betaler han og til Justits-Cassen for unødig Trette saa meget, som Dom og Segl koster. Det Jdømte udredes o. s. v.
Ved en Over-Taxations-Forretning paa Gaarden Løland har daværende Sorenskriver i Ryfylke, Lauritz Hess Bing, den 26de Mai 1813 eragtet saaledes:
de i Dag brugte Taxationsmænds Fremgangsmaade forekommes Sorenskriveren meget mistænkelig eller anstædende af det rette Begreb om deres Taxation, da de i deres fremlagte Skrift ikke have anført, hvad Taxationssummen maatte blive i Rigsbp. for den Deel, Niels Aagesen og Myndlingen Henrich Henrichsen eier i Gaarden Løland, hvilket dog var det, de burde have gjort, overeenstemmende med Reqvisitionerne til Fogden og Sorenskriveren m. v.; og, da Niels Aagesen har forlangt Omvurdering, saa kan Samme ikke negtes ham, som første Gang begjert, og efter foregaaende Uovereenstemmelse i Taxationerne, men vil blive at afholde efter forestaaende Sommerthings Slutning en bestemt Dag, som nærmere skal blive berammet, naar Niels Aagesen derom fremkommer med Reqvisition; imidlertid kan nærværende Taxationsmænds anbudne Eed ikke antages. Contrastevning til Stiftsoverretsdommens Stadfæstelse, Skærpelse og yderligere Paakjendelse er udtagen den 24de Aug. d. A.
Aar 1815 Tirsdagen den 26de Septbr. blev i Sagen Niels Aagesen Løland paa egne og Myndlings Henrich Henrichsens Vegne contra Johannes Henrichsen med Curator Lars Larsen Elfervig. voteret saaledes:
1. Mandix: Efterat N. A. Løland ved en d. 28 Aug. 1811 afsagt Christiansands Stiftsoverretsdom, der ved Højesteretsdom af 26 Martz 1813 blev stadfæstet, var tilpligtet paa egne og Myndling H. Henrichsens Vegne til næste Lovens Faredag at fravige og under Udkastelse ryddiggiøre for Johannes Henrichsen Elfervig 1 Løb 12 Mark Smørskyld i Gaarden Løland, imod at erholde for de 1 pd 13 23/24 Mark den LøsningsSum som uvillige Mænd derpaa ved Løsningstiden satte, lod Lars Larsen Elfervig som Curator for J. Henrichsen reqvirere Taxations Forretning over Gaarden Løland hvilken afholdtes 8 May 1813, hvorved den hele Gaard taxeredes til 900 Rbdr. hvorefter 1 pd 13 23/24 Mark Smørskyld skulde blive at udregne. Reqvirenten, der var misfornøjet med denne Vurdering, forlangte under 10d næstefter Omvurdering med dobbelte Taxationsmænd, som holdes 26de s. M. Den hele Gaard taxeredes da til 3200 rdr. DC. N. Aagesen fandt sig ej heller fornøjet med denne Omvurdering, den han fandt ulovlig, deels fordi at Taxationsmændene havde afgivet Vurderingen skriftlig, deels fordi de blot havde nedskrevet Gaardens Mangler, men ej beskrevet dens Fordeels eller Indtægter. Paa Grund heraf eragtede Sorenskriveren samme Dag; at de Vurderingsmændene i deres fremlagte Skrift ej havde anført hvad Taxa-
tionssummen maatte blive i Rbpenge for den Deel N. Aagesen og Myndling ejede i Gaarden Løland og de der var forlangt Omvurdering saa kunde samme ej nægtes, men vilde blive at foretage til nærmere bestemmende Tiid. Denne Eragtning blev derpaa i Lovlig Tiid indstævnet til Christiansands Stiftsoverret og efterat den 2 Gange der havde været paastævnet og afviist blev den endelig 3die Gang antagen til Paakiendelse; og blev da ved Dom af 31 Aug. 1814 saaledes kiendt for Ret: Den paaankede Eragtning tilside sættes, hvorimod den afbrudte Taxationsforretning bør paa Sorenskriver Bings Bekostning forfriskes og paa lovlig Maade fremmes; samt derefter Omvurderingsmændernes Beeedigelse af hen satte Taxt modtages; hvorpaa ingen videre Omvurdering bør finde Sted. I Omkostninger for Overretten blev Joh. Henrichsen tilkiendt 30 Rbd. S. V. hos N. Aagesen Løland paa egne og Myndtlings Vegne, som tillige blev paalagt at betale til Justitskassen for unødig Trætte hvad Dom og Segl koster. Denne Dom har Løland paa egen og Myndlings Vegne ved Stævning af 3 Febr. d. A. paaanket for H. Ret og Præliminariter ladet den paastaae kiendt uefterrettelig samt Stiftsoverrets Stævningen afviist, hvorefter J. Henrichsen med Curator L. L. Elfervig ved Sagfører O. Aud. Hielm, som derefter overtog Recessen, har efter Contra Stævning 24 Aug. d. A. nedlagt Paastand om Stiftsoverretsdommens deels Stadfæstelse deels Underkiendelse og Forandring derhen at den paaankede Eragtning som uretviis frafaldes og den afbrudte Forretning forfriskes, uden at videre Omvurdering finder Sted, som og at Sorenskriver Bing og HovedAppellanten tilpligtes
een for begge og begge for een at betale Contra Appellanterne Omkostningerne for Overretten, samt at stande dem til Rette for det dem var den omhandlede Gaards afsavn siden Fahredag 1813 tilføjede Tab og Skade efter uvillige Mænds Skiøn, og endelig at betale Sagens Omkostninger for HR. med 120 Rbd. RS. hvorhos er indstillet hvorledes Sorenskriver Lars Hess Bing for sit lovstridige Forhold bør ansees. Hoved Appellantens Sagfører Morgenstierne, har derpaa vist at henholde sig til sin præliminære Exception in subsidium paastaaet Stiftsoverretsdommen tilsidesat, og Sorenskriverens Eragtning kiendt ved Magt, samt Hoved Appellanten og Sorenskriveren tillagt Kost og Tæring for H.R. med 100 Rbd. R.S. I Henseende den Præliminære Paastand om Overrettens Doms Underkiendelse og Stævningens Afviisning paa Grund af at Fatalia appellationis for Eragtningen skulde være udløben, da som denne i lovlig Tiid har været paaanket for Stifts Overretten, men efter udtagne Stævninger 2 Gange derfra afviist formedelst Mangel paa lovlig Indstævning og Sagens Forfølgning, samt derefter i lovlig Tiid 3die Gang indanket for Stiftsoverretten, saa kan den fremsatte Exception og nedlagte Paastand ej tages til følge efter Fdg. 19 Aug. 1735, § 10, og Reskr. 19 Decb. 1749. Angaaende selve Sagen da skiønnes ej Stiftsoverrets Dommen at kunne tilsidesættes eller forandres paa de derfor anførte Grunde, hvilke ere at Omvurderingsmændene have afgivet Taxeringen skriftlig, at de have ansat Taxten i DC og ej i Rbp.; at de have Taxeret den hele Gaard, og ej den deel deraf som skulde fraviiges. Betræffende den første Grund, da skiønnes ej 1-13-6 her anvendelig; thi naar de, efter at være forelæst deres skriftlige Forklaring havde vedtaget samme som rigtig, troer jeg de kunne antages til at beeedige den. Angaaende de 2 andre Grunde, da naar Taxten var ansat i DC synes det meget let at oversætte det til Rbpenge især paa den Tiid da ingen S.V.
endnu fandt Sted, men var æqvae NV og ligeledes synes det let at beregne hvormeget af den hele Sum kunde blive at bestemme efter den fravigende. Stiftsoverrets dommen vil saaledes blive at stedfæste. Forsaavidt Contra Appellanterne have nedlagt Paastand mod Sorenskriveren for lovstridigt Forhold, da troer jeg dog ej det kan her tages i Betragtning, ligesom han ej heller har nedlagt nogen saaden Paastand for Stiftsoverretten, hvilket og er Tilfældet i Henseende den paastaaede Erstatning for Afsavnet af Gaarden. Omkostningerne for HR. bør HovedAppellanten erstatte Contra Appellanterne som og at bøde for unødig Trætte; thi concluderes:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Omkostninger for Højeste Ret betaler N. A. Løland paa egne og Myndling H. Henrichsens Vegne til Contra Appellanten J. Henrichsen med Curator L. L. Elfervig 100 Rbd. R.S. Saa betaler han og for unødig Trætte til JustitsCassen 20 Rbd. R.S.
2. Debes: I det Væsentlige eenig med Mandix, og Tiltræder hans Conclusion.
3. Koren: Ligeledes, men da Sorenskriveren ved en saadan Forretning allene har at dirigere sammes Form, anseer jeg hans Forhold ved den afsagte ugrundede Eragtning og ved senere under 2 Aug. 1813 paa en vis Maade at tillade sammes Underkiendelse, saa aldeles lovstridig, at jeg troer han fortiente at paalægges Mulkt pro meliori informatione, dersom ej den Omstændighed var i Sagen, at de forskiellige Indankninger til Stiftsretten, maatte sættes i Liighed med en Opreisning; men derimod troer jeg at han med Hoved Appellanten bør tilsvare Sagens Omkostninger, ligesom og at Hoved Appellanten
hvis eneste Hensigt med at appellere denne Sag tydelig sees at være at fraholde Modparten fra den ham tilkiendt Deel i Gaarden, bør erstatte ham Afsavnet af dette Brug for 1813 og til han kommer i Besiddelse af samme; jeg finder altsaa blot nødvendig at tillægge Mandix’s Conclusion: at Niels A. Løland tillige bør erstatte J. Henrichsen Afsavnet af den ham tilkiendte Deel i Gaarden Løland efter uvillige Mænds Skiøn for Aaret 1813 og til han kommer i Besiddelse af samme; saa og at Sorenskriver Bing tillige med N. Løland een for begge og begge for een betale Sagens Omkostninger og for unødig Trætte her for Retten.
4. Kiønig: Naar Skiøn og Over Skiøn samt Taxt er afgivet for at bestemme Værdien for de en Prætendent tilkiendt Odelsgods, give de i saa Henseende efter min Formeening giældende Anordninger, in Specie Fdg. 14 Janv. 1771 ingen Anledning til at antage at videre Taxt bør finde Sted, ligesom denne Omgangsmaade ogsaa fornøden paa det at deslige Forretninger engang kunne blive afgiorte. Jeg er derfor eenig med Stiftsoverretten i at Sorenskriver Bing uden Grund har afbrudt Forretningen, samt nægtet at modtage Laugrettets Eed paa den derunder afgivne Taxt, og da jeg i Hensigt til de qvoad fornam under Sagen fremsatte Erindringer er eenig med de forhen Voterende, saa tiltræder jeg Mandix’s i Sagen afgivne Conclusion.
5. Omsen: Med Hensyn til den af Citanten qvoad fornam fremsatte Indsigelse, henholder jeg mig til Mandix’s Votum, med det Tillæg at bemeldte
Indsigelse er forkastet af Stiftsoverretten ved Dom af 4 May 1814 og da denne Dom er upaaanket saavel fra Citantens som Bings Side, maatte disses Indsigelse blot paa denne Grund blive at forkaste. I Realiteten har Citanten indvendt;
a) At efter 1-13-6 kan ingen vidne efter skriftlig Seddel etc, hvoraf han drager den Slutning at det dobbelte Laugrette ej maatte beeedige deres Taxt, da samme er forfattet i Pennen af en 3die Mand; men herved maa bemærkes at denne Indsigelse ej er paakiendt ved Eragtning 26 May 1813 og at denne Eragtning slet ikke er paaanket af Citanten for H.Ret, hvorfor denne Indsigelse ej her kan komme under Dom, som upaadømt af de 2 foregaaende Instantser.
b) At Godset efter Højesterets dom skal løses efter det Værd det har naar Løsning skeer, og at dette ej vilde blive Tilfældet naar Omvurderingen af 26 May 1813 skulde tiene til Regel, hvorfor Citanten in specie finder den passus urigtig i Overretsdommens Conclusion: At ingen videre Omvurdering bør skee; men naar bemærkes at Citanten selv er Aarsag i at Godset ej kunde løses strax efter at Omvurderingen gik for sig har man saa tilskrive sig selv om Løsningssummen skulde tabe i Værd førend Godset overleveres formedelst hans egen Trættekiærhed, hvormed han har forhalet Fuldbyrdelsen af H.Rets Dom, deels ved at fremsætte ugrundede Indvendinger, deels ved sin temerære Anke i nærværende Sag. Det berørte passus i Conclusioner er lovgrundet
thi Lovgivningen hiemler ej meer end 2 Taxter enten i Odels eller andre Sager, og naar der var ingen grændse sat for trætte kiære Parter, vilde Processerne blive ueendelige.
c) At det er stridende mod Fdg. 5 Janv. 1813 at Taxten er sat i DC men det havde været Bings Pligt at anslaae den til Rbpenge og at udregne hvad der af denne Sum kom paa 1 Bpd 13 23/24 Mark Smør, om Laugrettet ej formaaede at giøre dette hvilket dog selv senere er iværksat af Mændene selv under 2 Aug. 1813, efter en Eragtning af s. D. som vel at mærke er aldeles upaaanket og usvækket. Betræffende Bing bemærkes at han ej har paaanket Stiftsoverrettens Dom, der saaledes ingen Forandring til hans Fordeel kan undergaae. Angaaende Contra Citantens Paastand, især forsaavidt han vil have Erstatning for Afsavnet af Gaarden. Da er saadan Paastand ej af ham nedlagt for Stiftsoverretten og kan saaledes ej heller reflekteres paa tvertimod den fra Citantens Side fremsatte Protest. Stiftsoverrettens Dom vil derfor blive at stadfæste. Men der er ingen Grund til at Bing skulde tage Deel i Omkostningerne, da han ej har paaanket Stiftsrettens Dom, hvorimod ham ej heller kan tillægges Kost og Tæring da hans Eragtning er lovstridig. Dette sidste er i sær bemærket med Hensyn til Korens Wotum. Bing angaaende, hvorhos jeg fremdeles bemærker at Eragtningen af 2 Aug. 1813 er upaaanket. Ieg tiltræder saaledes Mandix’s Conclusion med den Forandring at Mulkten for unødig Trætte fastsættes til 50 Rbd. R. S.
6. Collett: I det Væsentlige eenig med Mandix. Da Bing skulde bestyre Overtaxations for-
retning har hans Fremgangsmaade været saa meget meer lovstridig. Jeg derfor eenig med Koren at han havde fortient at mulkteres. Erstatning for Afsavnet af Godset kan ej statueres. Derimod troer jeg at Sorenskriveren bør tage Deel i Omkostningerne, da Sagen er meget temerær, bør Mulkten være følelig. Jeg refererer mig til Mandix’s Conclusion, dog med den Forandring i Henseende Proc. Omkost. som Koren har voteret, og i Henseende til Mulkten for unødig Trætte, at samme fastsættes til 80 Rbd. R.S.
7. Justitiarius: Jeg refererer mig til Mandix’s Votum, dog saa at Mulkten bestemmes til 50 rbd. R. S. hvilket Assessor Koren ogsaa tiltraadte.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. J Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Niels Aagesen Løland paa egne og Myndlings Henrich Henrichsens Vegne til Contra-Citanten Johannes Henrichsen med Curator Lars Larsen Elfervig 100 Rbd. rede Sølv, samt til Justits-Cassen for unødig Trette 50 Rbd. rede Sølv.