HR-1815-41
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-09-29 |
| Publisert: | |
| Stikkord: | Strafferett |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts hemmelige voteringsprotokoll. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-41, Justits Sag No. 19, Løbe No. 41/1815 |
| Parter: | Over Auditeur Sem, som Actor mot SøeCapitaine van Deurs |
| Forfatter: | General Auditeuren, Debes, Collett, Omsen, Kiønig, Mandix, Lange, OberstLieut de Place, Oberste Nielsen, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Aar 1815, Fredagen den 29de Septbr., blev i Sagen Over Auditeur Sem som Actor contra SøeCapitaine van Deurs. voteret saaledes:
1. General Auditeuren: Det er in facto godtgiort at Capitain van Deurs har fordret 54 fl. 22 s. NV i stedet for 9 rb. 44 s. NV. som han tilkommer for at expedere Skibet Nora. Som Grund anfører han at Fdg. 1809 tillader ham det tredobbelte, og F. 5 Jan. 1813 omskriver det til S. V., og at han ej kiender Fd. 23 Janv. 1813 og Decbr. 1813. Man kan ej antage at en Embedsmand er uvidende om at de Fdgr. som angaaer hans Embede. Fd. 1770 er ej udtrykkelig hævet. Men da Fd. 1803 ej haver nogen af de foregaaende og dog bestemmer Straffen, foruden at nævne 3 dobbelt Betaling, saa maa dette ansees med Fliid at være udeladt. Skiænk og Gave er desuden det samme som overdreven Betaling. Formildende Grunde ere hans Aabenhiertighed, at han formodentlig ej kiendte Pl. 30 Janv. 1813, hvorfor jeg troer han bør indstilles til Formildelse af 3 Maaneders FæstningsArrest
thi concluderes:
Over Krigs Commissionens Dom bør ved Magt at stande. I Sallarium til O. Aud. Sem betaler Tiltalte 16 Rbd. RS.
2. Debes: Naar Fdg. 1 May 1789 § 9, som gientager Fd. 1770 § 37, bestemmer Embeds Forbrydelse for den militære eller civil Betient som under hvad Navn det være maatte tager nogen Skiænk eller Gave, da har bemeldte Fdg. som handler om Enroulleringsvæsenet i det hele, uden Tvivl blot villet tage Hensyn til det Tilfælde, i hvilken en handel Betient uden nogen somhelst Adkomst fordrede eller tog Betaling, som efter Fdg. 1770 overalt var saaledes Fdg. 1789 har altsaa efter min Formeening ved denne Straffebestemmelse blot tænkt sig de Forbrydelser i saa Henseende, som af Officianterne maatte begaaes i Anledning den egent. Enroullering, og derimod ikke de Forbrydelser, hvori de maatte giøre sig skyldige naar de uden for den egentlige Udskrivning modtog ulovlig Betaling, da det af bemeldte Fdgs 6te § sees at der gaves Tilfælde, hvori EnroulleringsBetiente kunde fordre Betaling, men hvilke Tilfælde vel at mærke aldeles ej vedkomme den egentlige tilskrivning. I Henseende til disse sidste Tilfælde tror jeg saaledes man bør antage Fdg. 1 May 1789 har villet ladet det beroe ved Lovgivningen i Almind. og særdeles ved Sport. Regl. 1788, og de deri bestemte Straffe. Det kan desuden ej omtvivles at en Embedsmand som for at udskrive eller ikke udskrive Folk til Landets Forsvar tager Betaling, Skiæank eller Gave, begaaer en langt strafværdigere Forbrydelse, end den som blot lader sig betale noget meer end han ellers var berettiget til for
andre Expeditioner, der som de her paaklagede, langt fra ej have den Indflydelse paa det Offentlige som hine, ligesom det overalt synes at den Embedsmand, som tager højere Betaling end han var berettiget til, i Følge Lovgivningens Aand i det hele, ej forgaar sig saa meget som den Embedsmand, der tager Betaling i det Tilfælde hvor han slet intet skal have. Fdg. 3 Juny 1803 § 79 forekommer mig derimod slet ikke anvendelig paa denne Sag, da bemeldte Fdg. kun giver Bestemmelse for Udskrivning men ej for det Slags Forretninger, om hvilke der under denne Sag er Spørgsmaal. Jeg troer saaledes at tiltalte i Overeenstemmelse med Fdg. 11 Juny 1788 allene bør tilpligtes at tilbagebetale det for meget oppebaarne efter Actors Beregning med 84 rbd. 78 s., som til at erlægge 50 Rbd. S. V. i Bøder, hvilket alt bør tilfalde den Norske Søe Qvæsthuus Casse deels overeensstemmende med Bestemmelsen i Fdg. 1 May1789, § 9, deels paa Grund af at vedkommende Anklagere ej have giort nogen Paastand i saa Maade, forsaavidt nemlig den 3 dobbelte Tilbagebetaling betræffer. Ligeledes finder jeg ikke at der efter den Stilling, hvori Sagen er indkommen, kan blive Spørgsmaal om sammes Omkostninger for OverkrigsCommissionen; thi concluderes:
Tiltalte SøeCapt. og Enroullerings Offisier van Deurs bør tilbagebetale det af ham i Anledning af Skibet Noras Udexpedition uretteligen oppebaarne tre dobbelt med 84 Rbd. 78 s. NV, samt i Bøder 50 Rb. S. V. hvilket alt bør tilfalde den Norske SøeQvæsthuusCasse.
Men iøvrigt bør han for Justitiens videre
Tiltale i denne Sag frie at være. Endelig betaler Tiltalte Til Ov.Aud. Sem i Sallarium 32 Rbd. R. S.
3. Collett: Henseende factum og Angiældendes Tilstaaelse henholder jeg mig til General Auditeuren. Det vigtigste Argument for ham er at Fdg. 19 Juny 1807 har hævit Fdg. 1 May 1789, men dette er aldeles ej saaledes, thi exceptio in casibus non exceptis firmat regulare. Straffen maa nødvendigen blive den i Fdg. 1803 deklarede, da man stricte maa følge Lovene som de ere. Dog er jeg eening med GeneralAuditeuren at her er Sted til at anvende § 27 i den Prov. Anord. f. H. Formildende Grunde ere:
1. De mange om Pengevæsenet emanerede Anordninger af 1813 og senere, hvilke som notorisk bekiendt aldeles ej bleve vedkommende nøjagtig Communicerede.
2. Den ved Admiral Tønders Skrivelse af 18 July 1815 fuldkomne bestyrkede Omstændighed at van Deurs ej har været communiceret de in casu giældende Anordninger.
3. Tiltaltes ligefremme Fremgangsmaade ved strax at tilstaae at han urigtigen havde beregnet sig meer end han tilkom.
4. at Mangel i Folkelisterne ej aldeles uden Grund synes at kunne levne ham noget for Tidsspilde, og
5. den indlysende Omstændighed at den haardere Straf Fdg. 89 bestemmer, har til Hensigt at hindre Embedsmændene fra ald Skiænk og Gave at frietage Folk fra Landets Forsvar.
Efter Sagens Omstændigheder troer jeg ej den 3 dobbel-
te Tilbagebetaling bør finde Sted. Thi concl:
Eenig med GeneralAuditeuren, dog saaledes at Actors Salarium bliver 24 Rb. RS.
4. Omsen: Da Capitainens Brøde er opgivet, anmærkes blot at OverKrigs Commissionen har anseet den som en Overtrædelse af Fdg. 1770 § 42, igientaget i Fdg. 1 May 1789, § 9 og Fdg. 3 Juny 1803 § 79; af hvilke de 3 første forbyde at modtage nogen Slags Betaling Skiænk eller Gave; og den sidste al Skiænk og Gave. Naar disse Love tages i nøjere Betragtning, er det klart:
1. at bemeldte Forbud og Straf egentl. kun giælder de deputerede ved Enroullerings Sessionerne, og;
2. at Straffen er bestemt for en Forbrydelse, hvorved Kongens Tieneste kan lide og andre fornærmes, hvilket sidste endog udtrykkelig siges i § 42 Fdg. 1770, ligesom det i Præmisse til Fdg. 3 Juni 1803 udtrykkelig hedder, at Fdgs, Hensigt er blandt andet at sætte Grændser for al vilkaarlig Behandling ved Mandskabets Udskrivning. Heraf finder jeg det klart at Forbud mod Betaling, Skiænk og Gave sigter til at forebygge Begunstigelser ved Mandskabets Udskrivning; hvorved Kongens Tieneste netop kommer til at lide, naar de meest duelige Søefolk formidelst Skiænk og Gave frietages, ligesom andre Udsaattere nødvendig maa fornærmes naar de udkommanderes i de friegivnes Sted. Men denne Brøde at tage Betaling for Begunstigelse, har intet tilfælles med den Brøde at modtage og fordre meer
end lovlige Sportler. KrigsCommissionen har saaledes aldeles feilet ved at anvende bemeldte Lovgivninger paa van Deurs Brøde, der bestaaer i at have oppebaaret 44 rbd. 74 s. NV meer end han tilkom for Skibet Noras Expedition. Sportel Regl. 11 Juni 1788, Afd. 10 forekommer mig derimod aldeles anvendelig paa Tiltaltes Forbrydelse, og vilde man med samme erindre at den kun giælder for civile Embedsmænd, saa maa den dog analogice med Grund anvendes in casu. Hvorvidt det tredobbelte som efter bemeldte Reglement skal udreedes, og som efter Actors Beregning fradraget de 44 rd. 3 mark, som Deurs har tilbageleveret, udgiør 84 rbd. 78 s. hvorvidt disse kunne tilfalde Skibets Rhedere synes vel at kunne være Tvivl underkastet, men naar bemærkes at der ved Commissionen er nedlagt Paastand over ham som er langt sværere end den Sportel Regl. hiemler, saa kan ej antages at Noras Rhedere Blom og Hals have renonceret paa den Ret, dem tilkommer som Anklagere. Hvad Actors Sallarium angaaer, da formeenes at det bør tillægges ham om endog den Conclusion, jeg agter at proponere, bliver Dom, fordi van Deurs dog ansees skyldig, uagtet han ej dømmes fra sit Embede, thi conclud:
OverKrigs Commissionens Dom frafaldes, hvorimod Capit. van Deurs bør tilbagebetale det tredobbelte af hvad han for meget har oppebaaret med 84 rbd. 78 s. NV. til Skibsrehderne Blom og Hals; saa bør han og bøde til Porsgrunds FattigCasse 30 Rbd. S. V. Endelig betaler van Deurs til Actor Sem 24 Rb. RS.
men for øvrigt friefindes for Justitiens videre Tiltale i denne Sag.
5. Kiønig: Aldeles eenig med Debes, saameget meer som jeg ej kan skiønne rettere end at tiltalte Capitaine van Deurs ved det under Sagen viiste Forhold har lagt for Dagen at han ej bestemt vidste hvad han i det omhandlede Tilfælde var berettiget til at modtage og saaledes ej kan antages at have handlet malo fide. Jeg concluderer derfor som Debes, med den Forandring at det Actor tillagte Sallarium bestemmes til 24 Rbd. RS.
6. Mandix: ligesom Kiønig.
7. Lange: At adskillige Anordninger have bestemt en mildere Straf for Embedsmænd, som oppebære større Sportler end dem tilkommer, kan efter min Formeening ej her komme i Betragtning, da man ej er berettiget til at tage Analogie af andre Lovbestemmelser naar specielle Anordninger have fastsat en højere Straf i det omspurgte Tilfælde. Den Prov. Anor. 9 Juni 1815 § 27 viiser og at Rettens i dens Domme over Justitssager ej er berettiget til at tage Hensyn til særegne Omstændigheder, som ofte indeholde Grunde til Formildelse i den lovbestemte Straf, og Commissionen har derfor rettelig anvendt Fdg. 3 Juny 1803 § 79. I øvrigt troer jeg at Indstilling af Højesteret bør andrages paa Straffens Formildelse i Betragtning af de General Auditeuren og Collets anførte Grunde. Jeg concluderer derfor som General Auditeuren; dog troer jeg at Actors Sallarium bør bestemmes til 24 Rb. RS.
8. OberstLieut de Place: Jeg tiltræder den af General Auditeuren givne Conclusion, og biefalder aldeles de anførte Grunde.
9. Oberste Nielsen: Eenig med Assessor Debes.
10. Justitiarius: Den omhandlede Forseelse er ej den som omhandles i F. 1789 og 1770. Den kan derfor ej saaledes straffes; thi da maatte man spørge hvorledes den skal straffes som lader sig bestikke. Jeg er derfor eenig med Debes, kun at Actors Salarium bliver 24 Rbd. RS.