HR-1815-42
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-03 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 93 side 4 |
| Stikkord: | Arverett |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Høyesterett HR-1815-42, Ordens No. 100, Løbe No. 42/1815 |
| Parter: | Ole Gulbrandsen Illaug og afgangne Ole Olsen Illaugs Enke og Arvinger mot Haagen Larsens Enke, Inger Engebretsdatter med nuhavende Mand Ole Torbjørsen, og Haagen Larsens umyndige Børn, Lars Haagensens og Ingeborg Haagensdatters Værge, Lars Olsen Billingsøe |
| Forfatter: | Sorenskriver Koren, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Kiønig, Mandix, Omsen, Collett, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Hovedstevning af 25de April d. A. er deels til Stadfæstelse, deels til Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring indanket en af Aggershuus Stiftoverret under 11te Juli 1814 afsagt Dom i en Sag, angaaende Contra-Appellanternes formeentlige Forpligtelse at fravige Pladsen Illaugbakken m. v. Ved bemeldte Dom er saaledes kjendt for Ret:
Hoved.Citanterne Jnger Engebretsdatter og Mand Ole Torbjørnsen bør udi denne Sag for Contra Citanterne Ole Gulbrandsen med Fleres Tiltale frie at være, Processens Omkostninger for Underretten betale Hoved-Citanterne til Contra-Citanterne med 15 Rbd. S. V.; hvorimod Contra-Citanterne betale til Hoved-Citanternes befalede Sagfører for Stiftsoverretten, Procurator Winther, 15 Rbd. S. V. For iøvrigt ophæves Processens Omkostninger for Stiftsoverretten at udredes og efterkommes 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven.
Den af nu afdøde Sorenskriver over Soløer og Oudalen, Justitsraad Scheel; den 1ste Juli 1813 afsagte Hjemtingsdom lyder saaledes:
Indstevnede Ole Torbjørnsen og Hustrue Inger Engebrethsdatter bør inden Lovens næste Fardag, efter at denne Dom i det Mindste 15 Dage forud er bleven dem lovlig forkyndt, enten af Citanterne Ole Gulbrandsen og nu afdøde Ole Olsen Illaugs Arvinger lade sig meddele Fæsteseddel paa Pladsen Illaugsbakken paa saadanne Vilkaar, som, i Mangel af mindelig Overeenskomst, i Henseende til saavel Fæstetiden som Parternes øvrige Rettigheder og Pligter, maatte, alt paa Thinget efter lovlig Tilstevning og paa Ole Torbjørnsens Bekostning, blive fastsatte af uvillige og af Øvrigheden udnævnte Mænd, der under saadan deres Bestemmelse have at tage Hensyn til Pladsens Beskaffenhed, og de paa den Tid af Huusmandspladse i Almindelighed svarende Leie, Afgifter og andre Præstationer, hvorefter Ole Torbjørnsen paa egne og Hustrues Vegne have at meddele sin Revers for Opfyldelsen af de dem paalagte Pligter; eller og bør disse Indstevnede, saafremt Ole Torbjørnsen vægrer sig or at afgive bemeldte Revers, til ovennævnte Faredag under Udkastelses-Tvang for Citanterne at fravige og ryddiggjøre Pladsen Illaugsbakken, imod at Sidstnævnte hos de Vedkommende, som ved Skiftet efter afdøde Haagen Larsen have erholdt Udlæg i Boets taxerede Rydnings- og Bygnings- Arbeide, for egen Regning indfrie disse Udlægssummer paa den Maade, Forordn. af 5te Jan. d. A. om Forandring i Pengevæsenet allernaadigst foreskriver. I ethvert Tilfælde bør Ole Torbjørnsen og Hustru til Citanterne betale i Processomkostninger 16 Rbd., samt bøde til Justits-Cassen for unødig Trette saa Meget, som Dommen og Segler koster, hvilke samtlige Pengesummer udredes under Exsecutionstvang. Derimod bør Indstevnedes Værge Lars Olsen Billingsøe paa sine Myndlingers Vegne for Citanternes Tiltale i Sagen fri at være.
Under 3die October d. A. have Indstevnede ved Contrastevning indanket den ergangne Stiftsoverrets-Dom, deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og yderligere Skærpelse.
Aar 1815 den 3die October, Tirsdagen, blev i Sagen Ole Gulbrandsen Illaug og afgangne Ole Olsen Illaugs Enke og Arvinger contra Hogen Larsens Enke Inger Engebrethsdatters nuhavende Mand Ole Torbiørnsen og Lars Larsen Billingsøe, som Værge for Lars Haagensen og Ingeborg Haagensdatter voteret saaledes:
1. Koren: Efterat Appellanterne Ole Olsen og Ole Gulbrandsen Illoug ved Kaldseddel af 25 Novb. 1811 havde indvarslet Besidderen af Pladsen Illougbakken Ole Torbiørnsen paa sin hustrues Vegne og Værgen Lars Billingsøe paa de umyndige Børns Vegne efter Haagen Larsen, til at fraviige Brugen af Illougsbakken lode de bemeldte Ole Torbiørnsen den 16 Decbr. 1811 og Værgen den 21 Decbr. næstefter udsige fra Brugen af denne Plads; hvorefter nærværende Sag er opstaaet, da Contra Citanteren Ole Torbiørnsen og hustrue ved Stiftsrettens Dom ere frifundene for Appellanternes
Tiltale, men derimod ved Underretsdommen tilpligtede enten at modtage Fæsteseddel paa denne Plads eller at fraviige samme. Den væsentligste Grund som O. Torbiørnsen og Hustrue anføre for at blive i Besiddelse af bemeldte Plads er en Lagtingsdom afsagt den 27 Octbr. 1769, hvorved Haagen Larsens Fader Lars Hansen er kiendt berettiget til for sig Hustru og Arvinger at bruge og beboe Pladsen Jllougbakken med alt Tilliggende. Af dette Udtryk i Dommen Arvinger udlede Contra Citanterne Ole Torbiørnsen og Hustrue at de skulde være berettigede til i Foreening med Værgen for Haagen Larsens umyndige Børn at vedblive denne Pladses Brug; ligesom de og troe at da appellanterne ej have meddeelt dem nogen Huusmandsseddel i Overeensstemmelse med Fdg. 1792, saa maae de nu fremdeles have Rettighed til at bruge denne Plads i følge bemeldte Forordnings Bydende. Vel giver nu 3-15-6 og ligesaa Fdg. 1752 den der rydder i Udmarken til en Gaard Rettighed til at hans Arvinger skal være nærmest til at fæste samme, men ved Arvinger kan dog ej forstaaes andre end Rydningsmandens egne Børn der man ej kan antage at Lovgiveren har villet denne Rettighed skulde strække sig i det Uændelige, og altsaa kan ej heller forstaaes i Dommen af 27 Octbr. 1769 ved Arvinger andre end Lars Hansens Børn. Dette er allene anført forsaavidt der skulde kunne synes at uddrages noget til Fordeel for Haagen Larsens Børn, thi saavel Ole Torbiørnsen som hans Hustru Inger Engebrehtsdatter ere aldeles Ubeslægtede til Lars Hansen, og altsaa ej kunne nyde noget godt af den hans Arvinger i Dommen tillagte Rettighed. Det skulde altsaa være Fdg. 1792 som skulde hiemle denne Ret til at besidde Pladsen fordi Appellanterne have forsømt at meddeele dem Fæsteseddel, men da denne Forordning egentlig bestemmer
Rettigheder og Pligter for de Huusmænd, der bor paa Gaardens indhægnede Marker, saa kan af denne Fdg. og af den skeede Forsømmelse med Fæsteseddelen ej uddrages noget til Fordeel for Contra Citanterne, da det er in Confesso under Sagen at Pladsen Illougbakken er opryddet af Gaardens Udmark. Contra Citanterne blive altsaa efter min Meening aldeles uberettigede til at vedblive denne Plads og kunne ej paastaae andet end Rydnings og Bygnings Bekostningerne paa bemeldte Plads, der ved Skiftet den 10 April 1809 ere taxerede for 300 rdr., og hvilke Penge nu af Appallanterne maa blive dem erstattede i Forhold til Omskrivningsforholdet paa den Tiid. Hvad det tilkiendte Salarium til Prokurator Vinther for Stiftsretten angaaer, da troer jeg at dette bør udreedes af Contra Citanterne her, ligesom og at deres befalede Sagfører Cancellieraad Morgenstierne bør hos dem erholde 20 rbd. R. S. i Salarium thi concluderes:
Contra Citanterne Ole Torbiørnsen og Hustrue Inger Engebrethsdatter samt Værgen Lars Billingsøe paa de Umyndige Haagen Larsens Børns Vegne bør til Lovens Fahrdag næst anstundende Aar fravige og under Udkastelse for Appellanterne ryddiggiøre Pladsen Illougbakken med Tilliggender, imod af Appellanterne Ole Gulbrandsen og Ole Olsen Illougs Arvinger og Enke at erholde for Rydnings og Bygnings Arbeidet paa Pladsen der den 10d April 1809 taxerede Summa, dog omskrevet fra denne Tiid efter Fdg. 5 Janv. 1813. Processens Omkostninger ophæves. I Salarium til Procurator Vinther ved Stiftsoverretten erlægge Contra Citanterne 15 Rbd. SV. og ligesaa i Salarium til Cancell. Morgenstierne 20 Rbd. R. S.
2. Berg: 3-15-6 synes at viise at Rydningsmanden maa være de nærmeste Arvinger, og sees hen til 3-12-7 da kunne Arvingerne kun være hans Børn. Overeensstemmende hermed maa Arvinger i Dommen af 27 Octo. 1769 forstaaes, og saaledes er den og forstaaet i Dommen af 17 Aug. 1797. Altsaa kunne Haagen Larsens Børn ingen Adgang have til at beholde Pladsen. De paaberaabte Domme give efter deres Ord Larsens Enke og nuværende Mand, hvis status hun maa følge, heller ingen adgang dertil. Det eneste han kunde bevirke dem nogen Ret, maatte være at Gaardens Ejere ej betimelig have tilkiendegivet dem at de ej kunde beholde Pladsen, men da hun som Enke ved Giftermaalets Begyndelse var i lovmæssig Besiddelse og ej kunde fratræde før 3 May 1811, have Ejerne rettelig oppebiet denne Tiid, og altsaa betimelig udvarslet hende fra Pladsen. Paa Grund heraf maa jeg være eenig med Koren, og tilføje at Appellanterne have giort Paastand om Erstatning for Afsavnet fra 25 Novb. 1811 til Overleverelse skeer. Men denne kan ej tages i Betragtning. Da Morgenstierne ej har vundet Sagen kan ham intet Salarium tilkiendes, overeensstemmende med Fd. 3 Juni 1796. For Resten eenig med Koren.
3. Kiønig: Eenig med Justitiarius Berg.
4. Mandix: ligeledes.
5. Omsen: I det væsentlige eenig med Koren og i det som Justitiarius Berg derefter har anbragt, og blot bemærker at Illougs Opsiddere ej nogensinde have erkiendt Ole Torbiørnsen som Huusmand
hvorfor disse Personers Retsforhold ej heller kan bedømmes efter Fdg. 29 Juni 1792. Med Hensyn til den paastaaede Erstatning for Afsavnet, er det nok at bemærke at den ej er nedlagt i de Foregaaende Instantser og altsaa ej her kan komme under Dom. Endelig bemærkes at Contra Citanternes Sagfører intet Salarium kan tilkomme da hans Parter tabe Sagen, ligesaa lidet som jeg skiønner at Vinther lovmedholdelig kan tillægges Salarium for sin Part. Med disse Bemærkninger henholder jeg mig til Bergs Votum og Conclusion, med den Forandring at Processens Omkostninger ophæves for StiftsRetten og HøjesteRet og at hverken Vinther eller Morgenstierne tillægges Salarium.
6. Collett: Aldeles eenig med Korens og Bergs Grunde. Kun bemærkes at naar Morgenstierne troer paa Grund af 1792 at de bør besidde Pladsen, da fejler han; thi deres Ret grunder sig paa Dommen af 27 Octo. 1769. Ieg henholder mig derfor til Omsens Conclusion.
7. Justitiarius: Ligeledes eenig med Omsen.
Denne Conclusion tiltraadte ogsaa Assessor Koren. Ligesaa blev antaget at Hiemtingsdommen, hvad de idømte Omkostninger angaaer, blev stadfæstet.
Contracitanterne Ole Torbjørnsen og Huustroe Inger Engebrethsdatter, samt Værgen Lars Billingsøe paa Haagen Larsens umyndige Børns Vegne, bør til næste Lovens Faredag fravige, og, under Udkastelse, for Appellanterne Ole Guldbrandsen og Ole Olsen Illaugs Enke og Arvinger ryddiggjøre Pladsen Illaugsbakken med Tilliggelser, imod af Appellanterne at erholde for Rydnings- og Bygnings-Arbeidet paa bemeldte Plads den 10de April 1809 taxerede Sum 300 Rdlr. D. C., som erlægges i Rigsbankpenge efter Omskrivnings-Forholdet fra sidstmeldte Dato, i Overeenstemmelse med Forordningen af 5te Januar 1813. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten og Høiesteret ophæves. Ihenseende de idømte Omkostninger bør Hjemtings-Dommen ved Magt at stande.