HR-1815-47
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-13 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 100 side 3 - 4 |
| Stikkord: | Strafferett, Tyveri |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Stjør- og Verdal sorenskriverembete - Trondheim Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-47, Justits Sag No. 14, Løbe No. 47/1815 |
| Parter: | Overauditeur Sem, Actor mot Jørgen Nielsen Burounet og Hustru Kari Johnsdatter |
| Forfatter: | Collett, Mandix, Kiønig, Lange, Omsen, Debes, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Stevning af 4de October d. A. paaanker Actor til nærmere Paakjendelse en af Trondhjems Stiftsoverret under 31te Mai sidstleden afsagt Dom i Justitssagen, anlagt mod bemeldte Jørgen Nielsen Burounet og Hustru for Tyverie. Stiftsoverretten har dømt saaledes:
Niels Nielsen eller Jørgen Nielsen Burounet bør at hensættes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus i 2 Aar, og efter udløben Straffetid transporteres til Christiania Tugthuus, hvorfra han er deserteret. Kari Johnsdatter bør hensættes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus i 1 Aar. Saa bør de og, een for begge og begge for een, at betale alle af Arresten og Actionen flydende Omkostninger, hvorunder, foruden det Vedkommende, i Overeenstemmelse med Anordningerne og efter Øvrighedens Foranstaltning for Skyds og Diæt Tilkommende, billiges Sallarium for Defensor ved Underretten, Lensmand Bentzen med 6 Rbd. S. V., for Defensor ved Tingsvidnet i Nummedalen, Lensmand von Apheln 2 Rbd. S. V., og for Defensor ved Tingsvidnet i Strinde-Fogderie, Lensmand Wold 2 Rbd. S. V. I Henseende til de Bestjaalne tilbageleverede, vedkjendte og tilhjemlede Kaaster, bør Underrets-Dommen ved Magt at stande. At efterkommes o. s. v.
Ved den af Sorenskriveren i Stør- og Værdalen, Lars Lie, den 18de Marts d. A. afsagde Hjemtings-Dom er saaledes kjendt for Ret:
De tiltalte Arrestanter Niels Nielsen Burounet, hvis rette Navn er Jørgen Nielsen, og Hustru Kari Johnsdatter Burounet, bør hensættes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus, den Første i 2 Aar, og den Sidste i 1 Aar; saa bør de og, Enhver for sig, betale alle af deres Varetægt og Underholdning lovlig flydende Omkostninger; ligeledes bør de, een for begge og begge for een, betale alle de af denne Sag lovlig flydende Omkostninger saaledes: Til Actor under Hovedsagen for Skyds og Diæt, efter hans Regning, 67 Rbd. 10 s. N. V.; til Dommeren for Skyds, saavel til de optagne 2 Forhør, som til selve Sagen, ialt 22 Rbd. 75 s. N. V.; til Defensor, under Hovedsagen for Skyds og Diæt efter hans Regning, 59 Rbdlr. 7 s. N. V., og i Sallarium 12 Rbdlr.; til Actor ved det i Strinde-Fogderie og optagne Tingsvidne for Skyds og Diæt 10 Rbd. 49 s. N.V., og til Defensor sammesteds 5 Rbd. Til Defensor ved det i Nummedalens Fogderie optagne Tingsvidne, efter hans Regning, t Rbdlr. 66 s. N. V., samt til Stevnevidnerne efter deres lovlige Regninger. For videre Tiltale i denne Sag bør Arrestanterne være frie. De Bestjaalne, Guttorm Fæhren og Barboe Johnsen Fæhren, overdrages herved, som deres lovlige Eiendom, de af dem vedkjendte, og inden Retten tilstedeværende Ting; nemlig den første 2 Oxehorn og Buløxe, og den Sidste en Liaa. Den bestjaalne Magnild Olsdatter Skogsæth overdrages, som sin Eiendom, de af hende vedkjendte og inden Retten tilstedeværende Ting, nemlig 1 lyseblaat Vadmels Kjole, 1 sort Vadmels Kjole, 1 mørkeblaa Vest, en graa Trøie, 1 Slædedyne, 1 blaa Kjole og 1 Skindtrøie. Den bestjaalne Gjertrud Nielsdatter overdrages, som sin Eiendom, 1 blaa Fruentimmertrøie, og den bestjaalne Ranelken Larsdatter Skogsæth overdrages, som sin Eiendom, den af hende vedkjendte Fruentimmerhue. Det Idømte efterkommes og udredes paa den Maade, som brugelig er i Justits-Sager, efterat denne Dom er lovligen forkyndt.
Aar 1815 Fredag, d. 13d October blev i Sagen Over Auditeur Sem som Actor contra Niels Nielsen Burounet og Kone Kari Johnsdatter, voteret saaledes:
1. Collett: Ved Højesterets Stævning 4 Octb. 1815 har OverAuditeur Sem indstævnt en af Trondhiems StiftsOverret under 31 May 1815 afsagt Dom i en Justitssag mod Niels Nielsen Burounet, eller som han egentlig heder Jørgen Nielsen, og hans Hustrue Kari Johnsdatter, af hvilke han er sigtet for forskiellige Tyverier og hun deels for Tyverie og deels for Hælerie. Ved bemeldte Stiftsrets Dom og den under 18 Martz 1815 afsagte Underretsdom
er han dømt til 2 Aars og hun til 1 Aars Tugthuusarbejde m. v. Begge de Tiltalte have nøje holdt sig til Regelen: si quid secisti, nega. Han tiltales for et Tyverie paa Skogseth af forskiellige Gangklæder, for at stiaalet en Kiøre-Oxe, en Bul-Øxe og nogle flere Koster. Hvad det første Tyverie angaaer da er samme ved Vidner, Kosternes Tilstedebringelse og Sønnens Forklaring aldeles beviist. Konen har vel angivet at have fundet Klæderne i Skoven, men deels er det ubeviist deels havde hun da syndet mod 5-9-2. Indbrud er vel ej begaaet i juridisk Forstand, men et Vindue udtaget, hvilket er aggraverende. Dette giælder og om Øxen og de andre koster. Angaaende Oxen da er samme bragt til temmelig Vished. 2 Oxehorn ere nemlig funden hos ham, de ere tilhiemlede af den Bestiaalne, man har seet meget Kiød og Talg hos ham etc. Men juridisk Beviis er dog ej tilvejebragt, ligesom han og altid har nægtet det. Da han forhen har været dømt til Tugthuusstraf paa Kongens Naade, kan Straffen ej blive anden end den i Overretsdommen fastsatte. At Konen har været deelagtig i det første Tyverie er aabenbart; thi conc:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Actor for HøjesteRet betale de Tiltalte een for begge og begge for een 16 Rbd. R.S.
2. Mandix: Sagens historie er af Collett tilstrækkelig udviklet, hvorfor jeg forbigaaer den. Betræffende de paatalte Tyverier, da troer jeg at Niels Burounet maa efter hvad under Sagen er oplyst, og da Kosterne hos ham ere fundene, antages for Tyv, dog med Undtagelse af Oxen efter hvad af Collett er omhandlet. Kari Johnsdatter troer jeg og maa antages for Tyv betræffende de stiaalne klædesorter; thi havdes Paaskud at have fundet
dem synes ej efter hvad der er oplyst, at kunne antages, og saa meget mere som hun endog selv har erklæret under Paaskudet, at hun vidste Tyveriet paa Skogseth var begaaet, og tillige tages i Betragtning, at hun har villet paaskyde Faderen og Sønnen, Som en Følge heraf concluderes som Assessor Collett.
3. Kiønig: Vel er det ej under Sagen godtgiort hvorledes Niels Nielsen eller Jørgen Nielsen og hans Hustru Kari Johnsdatter er komne i Besiddelse af de Ting som Magnille Olsdatter Skogseth m. fl. have opgivet at være dem frakomne, men da en Deel af disse Ting ere forefundne udi den af de Tiltalte beboede Pladses Huus, og de ej have kunnet tilvejebringe Beviis for hvorledes de ere komne i Besiddelse deraf, saa formenes at deres Besiddelse ej kan ansees lovlig, hvilket og en Deel af de under Sagen afhørte Vidner især deres Søn Ole Nielsen, der har havt bevist Lejlighed til at blive underrettet om deres huuslige Stilling, hans forklaring synes at viise. Naar hertil lægges den af de foregivne Bestiaalne under Eed afgivne Forklaring at de ere berøvede deres ejende Ting imod deres Vidende [og hos de Tiltalte forefunden] da forekommer dette mig i Foreening med den Præsumtion, der bliver mod de Tiltalte, paa Grund af de forhen om dem afsagde ej under Sagen fremlagte Domme, som om de under denne Sag maa antages at være skyldige i de dem imputerede Tyverier, der efter min Formeening ej ere foreened med qvalificerende Omstændigheder. Jeg concluderer derfor som Assessor Collett.
4. Lange: Angaaende Niels Nielsen Burounet da er intet tilstrækkeligt Beviis frembragt at han har stiaalet Oxen. Derimod maa han ansees som Tyv for de koster, der ere funden i hans Huus, og til hvilke han ingen lovlig Hiemmel har kunnet opgive. Det er ej beviist at han før har været dømt for Tyverie; derimod er han efter en Kgl. Resolution af 31 May 1810 sat i Christiania Tugthuus paa Kongens Naade, efter at han ved Højesterets Dom var for vidende at have udgivet falske Bankosedler, tilfunden at miste sin Haand. Derhos er det ved Inspecteur Blix's Attest godtgiort at han den 22 Septb. 1811 deserterede fra Tugthuset. Han maa saaledes ansees efter Fdg 1789 § 1 med at hensættes til Arbejde i Trondhiems Tugthuus. Men da han allerede er efter Kgl. Resolution indsat til Arbejde i Christiania Tugthuus paa Kongens Naade, hvilken Straf ej nødvendig medfører at han derfra igien skal løslades, saa troer jeg det meest passende at Tiltalte nu igien indsættes i Christiania Tugthuus saaledes som ommeldte Resolution bestemmer. Kari Johnsdatter maa for de paa Skogseth bortstiaalne Klæder blive at ansee som Tyv; men paa Grund af hendes nuværende elendige Forfatning, da hun, fordi hun maa ansees for Tyv til Koster, hun ej kan skaffe hiemmel til, dog ej derfor kan ansees overbeviist om at have stiaalet disse koster, saa troer jeg at Straffetiiden bør sættes til 4 Maaneder. Niels Nielsens Burounet eller som han og kaldes Jørgen Nielsen, bør igien indsættes i Christiania Tugthuus paa Kongens Naade. Kari Johnsdatter
bør hensættes i Trondhiems Tugthuus paa 4 Maanedes. I øvrigt bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at Stande. I Salarium til Actor for Højesteret betale de Tiltalte een for begge og begge for een 16 Rbd. R. S.
5. Omsen: De 2 Tyverier for hvilke Niels Nielsen Burounet og Kone Tiltales under denne Sag, maae uden Tvivl særskildt blive at paakiende med Hensyn til de forskiellige Omstændigheder, som finde Sted ved samme. Hvad det 1te Tyveri paa Skogseth angaaer, da formenes det slet intet Beviis er for at nogen af de 2 Tiltalte har forøvet samme; thi
1. intet Vidne har seet Tyveriet forøvet.
2. intet Vidne har forklaret at de Tiltalte have erkiendt Tyveriet undtagen det skulde være de Tiltaltes Søn Ole Nielsen, hvis Forklaring er ubeeediget og hvis Widnesbyrd endog efter 1-13-19 er aldeles Ugyldigt.
Naar hertil kommer at begge Tiltalte stadigen have nægtet Sagen, saa kan de heller ikke blive at straffe som overbeviiste om Tyverie, men da kosterne ere fundne i deres Værge maae de ansees efter 5-9-2 med en arbitrair Straf og hvorfor jeg anseer Arbejde i Trondhiems Tugthuus paa 4 Maaneder for hver at være passeligt. Hvad Tyveriet paa Fæhren angaaer da maa giøres Forskiæl forsaavidt sammesteds er stiaalet en Oxe og forsaavidt tillige er stiaalet en Øxe m. m. Hvad Oxen angaaer da er der vel adskillige Omstændigheder som lede til den Formodning at Tiltalte Jørgen Nielsen har stiaalet samme, men juridisk Beviis for at han virkelig har forøvet dette Tyverie, mangler aldeles, ligesom det forkommer mig højst upasseligt at man har tilladt Ejeren af Oxen at tilhiemle sig Oxen paa Grund af et Par
Horn, der saavidt jeg har kunnet erfare, intet særegent kiendemærke have havt. Betræffende Øxen og Liaaen derimod da ere de fundne i Tiltaltes Værge, og følgelig maa han tillige ansees for dette Tyverie. Jeg troer altsaa at han dømmes til 6 Maaneders Tugthuusstraf og Konen til 4 Maaneder, med hvilken Forandring jeg tiltræder Langes Votum.
6. Debes: Efter min Formeening kan Niels Nielsen, eller som han egentlig hedder Jørgen Nielsen Rukke eller Burounet, ej ansees som Tyv for de Klæder, der skulle være stiaalne paa Skogseth, da man ej finder tilstrækkeligt Beviis for at disse Klæder have været egentlig i hans men kun i hans Kone Kari Johnsdatters hænder, uagtet det er sandsynligt nok at han ej har været uvidende derom eller, som man ej kan andet end formode, vel endog selv har stiaalet dem. Ikke heller troer jeg at Tiltalte Niels Nielsen kan fældes i Anledning den Oxe, der skal være frastiaalen Guttorm Olsen Fæhren, uagtet de mange Sagens Omstændigheder, saasom især hans egen Søns nøjagtige Forklaring og Tiltaltes bestemte Nægtelse om at viide noget af de 2 Oxehorn, der beviisligen ere funden i hans Hiem, opvække en saa høj Grad af Formodning i saa Henseende; saa meget mindre som der ej er opgivet noget bestemt Mærke paa disse Horn. Derimod holder jeg for at Tiltalte maa kiendes skyldig i Tyverie med Hensyn til den ligeledes i hans Værge funden BulØxe og Liaa, der ogsaa skulle være stiaalne paa Gaarden Fæhren; efterdi disse Ting dog altid deels maae være mere Kiendelige fra andre af samme Slags;
end Oxehorn, deels og fordi hine Ting vel i Almindelighed behandles med større Opmærksomhed eller ej saa lettelig henslænges som et Par Horn, hvis Brug er mindre almindeligt. I Henseende til den ligeledes under Sagen omhanlede Hud, er ingen saadan Oplysning tilvejebragt at Retten kan tage dette i videre Betragtning. Da Tiltalte forhen har været dømt for en Forbrydelse, der har Egennyttens og Bedrageriets Kiendemærker fælles med Tyverie, nemlig for at have mod bedre Widende udgivet falske Bankosedler, saa troer jeg at de ergangne Domme med Hensyn dertil retteligen have tilfundet Tiltalte den højeste Grad af den i Fdg. 1789 § 1 dikterede Straf, ligesom jeg anseer det rigtigere at dømme ham særligen for denne Forbrydelse med Tugthuusstraf, uagtet den ham overgangne Kongl. Resolution 31 May 1810 har bestemt at han for omtalte Forbrydelse skulde hensættes i Christiania Tugthuus paa Kongens Naade. Hans Hustrue Kari Johnsdatter troer jeg derimod man og bør ansees som Tyv for de paa Skogseth stiaalne Klæde, da det er beviist mere end tilstrækkelig at hun har været i Besiddelse af dem og hendes Foregivende om at have fundet dem hverken i sig selv efter Sagens data saasom hendes Udladelse for de forskiellige Widner der ere hinanden aldeles modsigende, medfører den allerringeste Sandsynlighed hvortil kommer hendes Stedsøns omstændelig Forklaring i denne Henseende saavelsom det at man har fuldkommen Beviis for at de omtalte klæder virkelig ere stiaalne paa Skogseth. I saadanne Tilfælde, naar der ej er mindste Grund til at antage de ere fundne, er troer jeg Tyvsstraffen efter 5-9-2 ligefrem anvendelig. Naar der nu tillige tages Hensyn til at det ufordeel-
agtige Lys, hendes forhold viiser sig, saa haves ej tilstrækkelig Grund til at formilde den Tiltalte ved OverRetten tilfundne Straf af 1 Aars Tugthuus arbejde. Paa disse Grunde skulle jeg holde for at Stiftsoverrettens Dom ligefrem bør stadfæstes; altsaa som Collett.
7. Justitiarius: eenig med Lange.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. J Sallarium til Actor for Høiesteret, Overauditeur Sem betale de Tiltalte, een for begge og begge for een, 16 Rbd. rede Sølv.