HR-1815-48
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-20 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 104 side 5 - 6 |
| Stikkord: | Strafferett, Mordbrann, Tyveri |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Fosen sorenskriverembete - Trondheim Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-, Justits Sag No. 15, Løbe No. 48/1815 |
| Parter: | Overauditeur Hjelm, Actor mot Bereth Johanne Olsdatter, Idde Birgithe Olsdatter, Ole Jensen Blindvaag, Christiane Christensdatter Sælbovig, Valborg Olsdatter, Peternille Tøgersdatter Sælbovig og Anne Jonsdatter |
| Forfatter: | Sorenskriver Koren, Omsen, Collett, Kiønig, Debes, Lange, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Stevning af 1ste October d. A. har Actor deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og Skærpelse indanket en af Trondhjems Stiftsoverret den 22de Mai d. A. afsagt Dom i en Sag, hvorunder den første af de fornævnte Ungjældende tiltales for Mordbrand og Tyverie, og de Øvrige deels for Tyverie, deels for Hælerie. Ved bemeldte Stiftsoverrets-Dom er saaledes kjendt for Ret:
Bereth Johanne Olsdatter bør have forgjort sin Hals og derefter brændes. Saa bør hun og til Abraham Walseth gjælde Skaden efter den derpaa efter lovlig Omgang nærmere sættende Taxt, samt 40 Lod Sølv til bemeldte Walseth og til Statens Casse ligesaameget, ligesom hun og bør betale Igjæld og Skadeserstatning til Jens Larsen Aunet 6 Rbd. 62 1/3 s. N. V., til Abraham Walseth 60 Rbd. N. V. og til Erika Kaalstad 4 Rbs. N. V. Idde Birgithe Olsdatter og Ole Jensen Blindvaag eller Gaarden bør at stryges til Kagen og hensættes til Arbeide paa Livstid, den Første i Trondhjems Tugthuus, den Anden i Trondhjems Fæstning, samt den Første af den Søsteren Beret Johanne idømte Igjeld og Skadeserstatning til Jens Larsen Aunet betale i Forening med hende, een for begge og begge for een, 2 Rbdlr. 26 2/5 s. N. V., og Ole Jensen at betale til Jens Larsen Aunet 51 Rbd. 36 s. N. V. og 60 Rbd. i Sølvpenge grov Courant, og til Abraham Walseth 2 2/3 s. N. V. Saa bør og disse 3 Dømte udrede, Enhver for sit Vedkommende, de af deres Arrest, Underholdning i Samme og Varetægt samt Dommens Execution og Actionen lovligen flydende Omkostninger. Ole Jensens Hustru Anne Johnsdatter bør for Justitiens Tiltale i denne Sag aldeles fri at være. Enken Christiane Christensdatter Sælbovig, Valborg Olsdatter Blindvaag og Konen Peternille Tøgersdatter Sælbovig bør for Justitiens videre Tiltale i denne Sag frie at være; dog at de tillige med Bereth Johanne og Idde Birgithe Olsdøtre, samt Jens Olsen, Enhver for sit Vedkommende, udrede de af Actionen lovligen flydende Omkostninger, hvorunder, foruden det Vedkommende i Overeenstemmelse med Anordningerne og efter Øvrighedens Foranstaltning for Skyds og Diæt Tilkommende, billiges Sallarium for Actor og Defensor ved Tingsvidnerne i Trondhjem, Regiments-Qvarteermester Lie og Procurator Iversen, enhver af dem Tre Rbd. S. V. Det Idømte at efterkommes efter Øvrighedens Foranstaltning under Adfærd efter Loven.
Den af Sorenskriveren i Fosen, Lauritz Kaasbøll, og Meddomsmænd under 3die August 1814 afsagde Hjemtingsdom er saaledes afsagt:
1) Actionerede Bereth Johanne Olsdatter, for hendes paa Gaarden Nundfjords Udhuse, Abraham Walseth tilhørende, den 9de December 1811 forøvede Mordbrand, bør hvorved hun ogsaa for hendes begangne Tyverier, arbeide under streng Bevogtning i Trondhjems Tugt- og Forbedrings-Huus sin Livstid; saa bør hun og, paa Grund af Lovens 6-19-1, erstatte Abraham Walseth den ham formedelst Mordbranden beviislig tilføiede Skade og ellers erlægge til ham 40 Lod Sølv, samt til Kongen ligesaa 40 Lod Sølv og til Hs. Majestæt at have sin Boeslod forbrudt. Videre bør denne Actionerede erstatte Værdien af de ei tilstedekomne Kaaster, saasom: til Jens Larsen Aunet 6 Rbd. 62 1/3 s. N. V., til Abraham Walseth 60 Rbs. N. V. samt til Jomfru Ericha Kaalstad 4 Rbs. N. V.
2) Idde Birgithe Olsdatter, for at have været sin Søster Berith Johanne behjælpelig i hendes Tyverie hos Jens Larsen Aunet, bør i Følge Forordn. af 20de Februar 1789 § 7 arbeide i Trondhjems Tugt- og Forbedrings-Huus 1 Maaned.
3) Ole Jensen Blindvaag eller Gaarden for hans hos Jens Larsen Blindvaag forøvede Tyverie af et Tyverie, hvori Sølvpenge og Bancosedler m. v., bør i Følge Forordningens 1ste § arbeide i Trondhjems Tugt- og Forbedrings-Huus 1 ½ Aar; saa bør han og erstatte og betale Værdien af de ei tilstedekomne stjaalne Kaaster, nemlig. til Jens Larsen Aunet 51 Rbd. 36 s. N. V. samt 60 Rbd. i Sølvpenge grov Courant, og til Abraham Walseth 2 1/3 s. N. V.
4) Enken Christiane Christensdatter Sælbovig,
5) Pigen Valborg Olsdatter, Halvsøster til No. 1 og 2 og Datter til angjældende No. 3, og
6) Konen Peternille Tøgersdatter Sælbovig, disse 3de samtlige, for at have modtaget nogle af de af Bereth Johanne stjaalne Ting og saaledes viist en egennyttig og mistænkelig Fremgangsmaade, bør, til Rettelse for dem selv og til Advarsel for Andre, Enhver af dem bøde til Bjørnøers Sogns Fattig-Casse 2 Rbd. S. V. For det Øvrige frifindes disse 3 sidstnævnte Actionerede for Actors videre Tiltale i denne Sag, og in specie frifindes Konen Peternille Tøgersdatter Sælbovig for den af Mordbrændersken Bereth Johanne hende tillagte Beskyldning, at have tilskyndet Bereth at begaae Mordbranden.
Endelig 7) Anne Johnsdatter, Kone til angjældende No. 3 og Moder til de actionerede No. 1 og 2, bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være. For det Øvrige bør actionerede Ole Jensen Gaarden med hans tillige actionerede 2de Døtre Bereth Johanne og Jdde Birgithe, for den Tid, de have været arresterede - saa bør disse 3de Hovedangjældende tilligemed den actionerede Enke Christiane Christiansdatter Sælbovig, Pigen Valborg Olsdatter og Konen Peternille Tøgersdatter Sælbovig - een for alle, og alle for een, erstatte og betale de af Sagen lovlig flydende Omkostninger, saasom til Actor i Hovedsagen efter hans Paastand i Indlægget 14 Rbd. 73 s. N. V., til Defensor i Hovedsagen, ligeledes efter hans Paastand i Defensionssrivelse, udi Diæt 26 Rbd. 24 s. N. V.
Fremdeles til Underdommeren hans tilkommende Diæt ifølge Placaterne af 21de Marts 1800, 28de April 1812 og 5te Januar 1813, saasom:
a) for de første 24 Dage, Reisedage iberegnede, à 2 Rd. D. C., er 32 Rbs., beløber 8 Rbd. N. V., og;
b) de 3 sidste Dage, Sagen har været behandlet og paadømt, bliver Diæt at beregne i Sølvværdie, à 1 ½ Rbd. daglig, gjør 3 3/5 Rbd. S. V., i N. V. 6 Rbd. 73 s., tilsammen Underdommerens tilkommende Diæt 14 Rbd. 73 s. N. V.
Endvidere tilkommer, i Anledning de i Trondhjem til Sagens Oplysning erhvervede forskjellige Tingsvidner, Procuratorerne Regiments-Qvarteermester Jonas Lie Prokurator Iversen enhver af dem 5 Rbd. N. V.
Endelig tilkommer de i Sagen brugte Laugrettes- og Meddoms-Mænd udi Diæt for hver Mand, følgelig Placaten af 8de November 1811, for de 18 Tægtedage à 48 s. daglig, er 9 Rd. D. C. eller 1 Rbd. 48 s., og for de 3 sidste Tægtedage à 24 Rbd. S. V. daglig, er for hver Mand 1 Rbd. 40 s., tilsammen for alle 4 Laugrettesmænd de 21 Sagens Tægtedage 11 Rbd. 64 s. N. V. Forestaaende Til- og Idømte efterkommes og udredes o. s. v.
Aar 1815 Fredagen den 20de Octbr. blev i Sagen Over Auditeur Hielm som Actor contra Beret Johanne Olsdatter m. fl. voteret saaledes:
1. Koren: I Anledning af en den 4 Decbr. 1811 af en Abraham Walseth foretagen Inqvisition bleve adskillige stiaalne Ting fundne i tiltalte Beret Johannes Kiste, og derved tilstod da at hun fra Jens Larsen Aunet eller Blindvaagen havde borttaget disse og flere Ting, hvorefter der af bemeldte Walseth blev optaget et Forhør, som vedvarede til 9 Decbr. da det blev sluttet. Samme Dags Aften 9 Decbr. opkom der Ild i en Halmsval paa Valseths Gaard, hvorved saavel hans Fæehuus med indeværende Kreaturer, som og Fouragen og flere Ting indebrændte, og denne 9 Decbr. var en Mandag. Søndagen derpaa medens Beret endnu var paa Valseths Gaard affordrede og fik han af hende et Forklæde, hvori der var et brændt Hul. Morgenen efter løb Beret tidlig bort den 16 Decbr. og da hun var igienfundet og bragt tilbage, blev afhørt et nyet Forhør af bemeldte Valseth, hvorved hun ej allene tilstod Tyveriet hos Jens Larsen Aunet
eller Blindvaagen, men endog at hun havde begaaet Mordbrand hos Valseth ved at lægge en Glød ind i Halmsvalen, samt at hun havde under Ildebranden stiaalet det første Forhør af Skatollet, og desuden adskillige andre Ting; hvorfor hun og nu blev sat under Wagt. Under dette Forhør giorde og hendes Fader Ole Jensen Blindvaagen samt Søster Idde Birgithe Tilstaaelse om Tyverie og Meddeelagtighed, og udkom ved dette Forhør tillige adskillige Omstændigheder mod de øvrige Tiltalte som Hælere af det Stiaalne. Dette Forhør blev sluttet den 20 Decb. og tilsendt Sorenskriveren der paategnet samme at det paa hans Wegne var afholdt og saaledes ratihaberede samme, hvorefter Stiftet beordrede Aktion mod de Tiltalte, og Sagen efter Berammelse af 27 Juni 1812 blev foretaget den 3 Aug. s. A. samt endelig paakiendt ved Hiemtinget den 21 Octb. 1814 og ved Stiftsoverretten den 22 May 1815. Da denne Sag er meget vidtløftigen, anseer jeg det rigtigst saavidt mueligt at giennemgaae enhver af de Tiltaltes Forseelse særskildt. Mod det afholdte Forhør kan naturligviis indvendes at det ej er afholdt af nogen competent Person, men tvertimod af den, der selv var Part i Sagen, forsaavidt nemlig den af Beret omforklarede Mordbrand angaaer; hvilket dog Beret aldeles har benægtet da Sagen kom i Retten og paastaaet at hun dertil af Valseth var truet og slaget. Uagtet nu dette Forhør ej kan hente nogen Gyldighed fra Sorenskriverens Paategning, troer jeg dog man i nærværende Sag maa undersøge om Berets deri givne Tilstaaelse om Mordbranden er senere ved Udeladelser uden for Forhøret og Sagens øvrige oplyste Omstændigheder saaledes godtgiort at hun derefter kan fældes som Mordbrænderske.
Foruden nu at Forhørs Vidnerne m. fl. have med Eed forklaret at hendes Tilstaaelse ved Forhøret om Mordbranden skeedte aldeles utvungen og frievillig og med hendes fulde Fornufts Brug, foruden at hendes Bekiendelse i Forhøret er meget nøjagtig og overeenstemmende med de øvrige Omstændigheder ved Ildens Opkomst, saa troer jeg især at følgende maa fælde hende som den, der har paasat Ilden; nemlig 3die og 7de Vidnes Forklaring at hun den 16 Decbr. medens Valseth var ude af Stuen har tilstaaet denne Forbrydelse; 22 og 23 Vidnes Forklaring at hun før Forhøret, og da hun blev hentet tilbage den 16 Decbr. ligesaa giorde den samme Tilstaaelse og ligesaa 24 og 25de Vidnes Forklaring i samme Henseende. Videre har og 42de Vidne hørt hende i Arresten hos Lehnsmanden tilstaae samme, ligesom og 2de under Vidner have hørt lignende Tilstaaelse af hende i hendes Arrest; og alle Vidnerne have hørt Omstændighederne nesten paa samme Maade forklarede af hende, kommer hertil end videre at Beret Johanne ved at ville tillægge Ane Marthe Pedersdatter Skylden for Mordbranden ved det at hun med Lys i Lygte skulde have været i Fæehuset om Aftenen og at denne hendes Udeladelse synes at være aldeles afbeviist ved den Omstændighed at Ilden opkom i Halmsvalen ved Fæehuset og ej i selve Fæehuset eller Forgangen ved samme, saa synes og dette fuldkommen at bestyrke at Beret Johanne og ej Anne Marthe har været Aarsag til Ildens Antændelse. Vel har hun foregivet at hun var truet og slaget af Valseth om Søndag Aften den 15de for at hun skulde giøre denne Tilstaaelse, men foruden at 29de Vidne, Valseths Søster og Ericha Kaalstad, som vare i Kiøkkenet, der allene med Bræddevæg var adskildt fra Stuen, vel have hørt Valseth tale med hende i Stuen men ej at slaae hende, saa maa og den Omstændighed
at hun hverken skreeg eller for nogen beklagede sig over at være slaget, men tvertimod efter 22 og 23 Vidners Forklaring, den hele Aften var munter og spøgefuld, fuldkommen godtgiøre at hendes Udsigende om de tilføjede Slag er aldeles urigtig, ligesom og hendes adskillige tildeels modsigende og urigtig befundene Forklaringer viser at der kun kan haves liden Troeværdighed til hende. 2det og 28de Vidnes Forklaring synes og fuldkommen at tilkiendegive at hun har havt Hævn i Sinde mod Valseth fra den Tiid han opdagede hendes Tyverie. Dette har hun heller ikke for Retten tilbagekaldt, men kun med smaae Forandringer henseende enkelte Omstændigheder aldeles vedblevet den herom ved Forhøret afgivne Forklaring. Trondhiems Stifts Overret har anseet dette Tyverie hos Jens Larsen Aunet for Indbrud, fordi hun Nattetide med en Tollekniv har aabnet Lofts Vinduet, og gaaet ned i en Stue, og kammer, hvor der undertiden plejede ligge Folk. Men foruden at hun har forklaret at hun vidste der den Tiid ingen Folk laae, saa synes ej heller den Omstændighed at hun har aabnet Vinduet med en Tollekniv, som det ej er oplyst at hun tog med ned i Værelserne, at kunne giøre dette Tyverie til qvalificeret. Da jeg altsaa ej kan andet end antage efter Beret Johannes forskiellige og til forskiellige Tider uden for Forhøret giorte Tilstaaelser at hun er den, der har paasat Ilden hos Valseth, saa troer jeg nog hun er rettelig dømt ved Stiftsretsdommen, kun at hun tillige bør have forbrudt sin Boeslod, siden Forseelsen er begaaet længe før Grundloven blev udgivet og Sagen, om den rigtig var behandlet, burde have været paadømt længe før denne udkom. Hendes Søster Idde Birgithe Olsdatter, lidt over 15 Aar, da Tyveriet paa Aunet blev begaaet, har baade i Forhøret og for Retten
tilstaaet, at hun overtalt af Beret var med den 22 Novb. 1811 paa Aunet og hialp at hiembære de af Søsteren der stiaalne Koster. Uagtet nu 6-17-3 siger at den der findes ved Tyveriet skal straffes som Tyv, saa kan dog vel ikke denne Lovs Artikel forklares saaledes at den der blot ved hielp uden for det Sted, hvor Tyveriet er begaaet, har medvirket til dettes Iværksættelse, skulde straffes med den samme Straf som den virkelige Indbryder, da der ej hos ham staaer saaledes uden for kan forud formodes hvad Fdg. 1690 antages. Om end altsaa Berets Tyverie paa Aunet kunde ansees som Indbrud, hvilket det efter min Formeening ikke kan, saa kunde Idde, der ej var inde i disse Værelser, dog ikke blive straffet for Indbrud, men hendes Straf maa efter min Formening blive som for simpelt Tyverie, og i Betragtning af hendes lange Arrest fastsættes til 2 Maaneder. Disse Tiltaltes Fader Ole Jensen Blindvaag har tilstaaet at have begaaet Tyverie i Jens Larsen Aunets eller Blindvaagens Huus ved at borttage Træenaglerne med Hænderne paa et Vindue og inde borttaget af en Seng et Skriin med Sølvpenge og Bankosedler m. flere Smaating, ligesom og at have stiaalet fra Valseth en Træelaas og noget andet gammelt Jern. Han er og ved Stiftsretsdommen anseet for Indbrud, men da han ej har havt noget Instrument til at aabne Vinduet med, og han tillige har forklaret at han vidste der ej laae Folk paa den Tiid, hvilket han som Naboe let kunde vide, saa indseer jeg ej heller rettere end at han maa ansees efter den 1te § i Fdg. 1789, og at straffetiden som i Underretsdommen kan fastsættes til 1 ½ Aar. Hvad Anne Johnsdatter angaaer da har hun vel forklaret at hun har seet sin Datter Beret støbe Lys og at sye sig Linned
og at Datteren paa Spørgsmaal herom foregav at have kiøbt disse Ting, ligesom og det stiaalne Silketørklæde har været i hendes Kiste, hvortil hun selv havde Nøglen; og endelig har hun tilstaaet at den fra Valseth stiaalne Træelaas var sat paa deres Stalddør. Vel har nu Datteren Beret forklaret at Moderen ej vidste om at hun havde lagt Tørklædet i hendes Kiste, ligesom og det Anne Johnsdatter af Præsten meddeelte Widnedsbyrd er meget godt; men sammenholder man samtlige disse Omstændigheder, kan der vel neppe være Tvivl om hendes Kundskab til det Stiaalne, og at hun i Analogie med 6-17-17 i det ringeste som Hæler maa ansees. Jeg troer derfor at Tugthuusstraf paa 1 Maaned maa tilkiendes hende. Mod Christiane Christensdatter Sælboevig er vel ved hendes Tilstaaelse oplyst at hun af Beret har faaet en gammel lappet Skiorte, hvilken denne foregav havde tilhørt hendes Fader, men denne Omstændighed troer jeg ej kan fælde hende, da der ej er Usandsynlighed i at Berets Foregivende heri kunde medføre Rimelighed. Hun bliver altsaa at friefinde saaledes som Stiftsretten har giort. Valdborg Olsdatter har medens hun laae i Barselseng faaet af Søsteren Beret nogle af de stiaalne Ting, men overvejes den Omstændighed, som baade af Beret og af 35te Vidne Karen Stegelien er omforklaret, at disse Ting ej bleve leverede til Valdborg men derimod udi Kiøkkenet til 35te Vidne og at Valdborg ej saae disse Ting, saa synes denne Omstændighed fuldkommen at oplyse at Valdborg Olsdatter bør friefindes. Peternelle Tøgersdatter Sælboevig har tilstaaet at have modtaget af Beret nogle Stykker af et Netteldugsforklæde og et andet andet lidet Stykke Netteldug samt nogle andre Smaaeting, efterat hun vidste Tyveriet var begaaet hos Jens Larsen Aunet.
Da hun altsaa maatte vide at Beret ej kunde have saadanne Ting paa lovlig Maade i sin Værge og hun desuden har tilbageholdt det ene Stykke Netteldug da hun indleverede det Øvrige til Forhøret, saa synes hun ej at kunne undgaae at ansees som Hæler. Hvad Sagens lange henstand angaaer da kan Sorenskriverens anførte Undskyldninger aldeles ikke efter min Formeening friefinde ham enten fra at betale Arrest og Forflegnings Omkostninger, eller for at dømmes til Mulkt efter Fdg. 3 Juny 1796; thi uagtet at dette Sorenskriverie er forbunden med Søerejser og saa hurtig Procesmaade ej kan der finde Sted som ellers, saa kan dog ingen antagelig Grund anføres for at en Underdommer lader Stævninger henligge uberammede i 5 Maaneder, og 2 Aar. Sammenholder man begge disse skeedte Ophold, da troer jeg det ringeste Ansvar maa ansættes til 2 Aar, ligesom og at den højeste i Fdg. 1796 bestemte Mulkt her maa anvendes; thi concluderes:
Idde Birgithe Olsdatter, Ole Jensen Blindvaag, Anne Johnsdatter Blindvaag og Peternelle Tøgersdatter Sælboevig bør hensættes til Arbejde i Trondhiems Tugthuus, den 1te i 2 Maaneder, den 2den i 1 ½ Aar, den 3die i 1 Maaned, og den 4de i 2 Maaneder. I Øvrigt bør StiftsOverrettens Dom i Henseende til Beret Johanne Olsdatter, Christiane Christensdatter Sælboevig og Valdborg Olsdatter Blindvaag ved Magt at stande, dog saaledes at Beret Johanne tillige bør have sin Hovedlod forbrudt, samt erstatte Abraham Valseth den ved Mordbranden tilføjede Skade med 2,717 rdr. efter 30 rbd. S. V. pr. 100 rd. og at saavel hun som
Søster og Fader bør betale de Bestiaalne Skades Erstatningen i S. V. Sorenskriveren Lauritz Kaasbøl bør for Sagens urigtige og uforsvarlige Ophold ej allene betale Arrest-Forflegnings og Varetægts Omkostninger for de Arresterede i 2 Aar, men endog bøde til Sognets Fattige 100 Rbd. S. V. I Salarium til Actor for Højesteret betale de dømte Tiltalte een for alle og alle for een 50 Rbd. R. S.
Uagtet jeg saaledes efter den strænge Ret har dømt Beret Johanne Olsdatter, troer jeg dog hun bør indstilles til Frietagelse for Livstraf, paa følgende Grunde:
1. hendes store Ungdom, da forseelsen blev begaaet.
2. hendes Uvidenhed i Religionen.
3. hendes Mangel af Oplysning om Følgerne af hendes Gierning.
4. at hensigten af den paasatte Ild nærmest synes at have været for derved at faae tilintetgiort det optagne Forhør, da hun derved troede at frietages for Straf; og
5. at hendes gientagne Benægtelse ej at have begaaet Mordbrand kan lede til Formodning om at hun kundt være uskyldig i Mordbranden.
Jeg indstiller hende altsaa til Frietagelse for LivsStraffen og at hun hensættes i Tugthuset paa Kongens Naade.
2. Omsen: For at undgaae Igientagelser af det af Koren anbragte, vil jeg betræffende genus causæ henholde mig til ham. Men da det Beret Johanne Olsdatter tiltales for Mordbrand, Tyverie med Indbrud, med flere Tyverier saa forekommer det Spørgsmaal mig af yderste Wigtighed, om hun virkelig kan ansees overbeviist om den første Forbrydelse
Wed mangfoldige Widners Forklaring er det oplyst at hun under Forhøret begyndt 16 Decbr. 1811 og sluttet 20de s. M. har frievillig og utvungen, som Widnerne forklare sig bekiendt denne hendes Brøde; ja nogle have endog sagt at hun ved samme Lejlighed tilbad sig Guds Naades, hvorom hun mistvivlede, m. m. Dette viser 3,11,12,13,22,23,24,25,26,42 Widnes med fleres Svar in Specie til 21 Quæstion. Men af alle disse Widneforklaringer kommer dog kun ud at hun eengang har tilstaaet denne Brøde. Men at antage egen Bekiendelse for fuldkomment juridiskt Beviis i de groveste Forbrydelser, vilde under enhver Omstændighed jeg finde betænkeligt, om endog aldrig Tiltalte saa højtidelig som skeet er selv for Wagten og før hun blev fremstillet for Retten, og senere da Sagen tog sin Begyndelse 3 Aug. 1812 og fremdeles under dens Fortsættelse stadig havde fragaaet hendes Bekiendelse under Forhøret, med en ligesaa omstændelig Efterretning om hvorledes Abraham Valseth har truet og mishandlet samt slaget hende 3 Gange og 3 Slag ad Gangen, og ved mellem enhver Akt at tilspørge hende om hun nu vilde bekiende. Wel kan man nu ej sige at Tiltalte har beviist at Valseth saaledes har truet og mishandlet hende, men jeg indseer heller ej at Tiltalte er forbunden at præstere dette Beviis. Alle Sagens Data vise dog at hun var i Valseths Wold eller Magt, og saaledes hiemler Loven hende at fragaae sin Bekiendelse om den endog virkelig var var fremsagt for Lov og Dom. Det kan heller ikke nægtes at Sagen indeholder enkelte indicier som kunde lede til den Formodning at hun virkelig har stukket Ild paa Udhusene hos Valseth, men paa blotte Formodninger at dømme Folk til Baal og Brand, henhører til de mørke og banlyste Tiders Fremgangsmaade.
At recitere alle disse enkelte Omstændigheder, anseer jeg overflødigt, da jeg bestemt antager at Beret ej er overbeviist om den her omhandlede Forbrydelse. Med Hensyn til de af hende forøvede Tyverier da er jeg og af den Formeening at hun ej kan siges at have giort Indbrud og for Øvrigt tiltræder Korens Wotum i saa Henseende. Idde Birgithe Olsdatter bør efter min Formeening kun ansees som Hæler, da hun blot fulgte med Søsteren. Ole Jensen Blindvaagens Tyverie er ej heller qvalificeret, da han intet Instrument havde med sig. Som Naboe havde han desuden let Adgang til at faae at vide om der var Mennesker eller ej. Anne Johnsdatter er ej overbeviist om at vide Silketørklædet laae i hendes Kiste, bør hun aldeles friefindes. Christen Sælboevig, Valdborg Olsdatter og Peternelle Sælboevig maa ligeledes friefindes, da intet Beviis haves mod dem. Defensor har indstillet at Valseth burde sættes under Justitiens Tiltale, men uagtet han er en incompetent Person, bør Retten dog allene henholde sig til Sorenskriveren, der skammelig har ratihaberet dette af Valseth urigtigen og lovstridigen optagne Forhør. Han bør derfor dømmes pro meliori informatione. Angaaende Opholdet er jeg eenig med Koren, men troer at Arrest Omkostningerne kun af ham bør udreedes for 18 Maaneder; thi conc:
Beret Johanne Olsdatter, Ole Jensen, Idde Birgithe Olsdatter bør hensættes til Arbeide i Trondhiems Tugthuus, de 2de første hver i 2 Aar, og den 3die i 2 Maaneder. Med Hensyn til den idømte Igiæld bør samme udreedes af forbemeldte 3 Tiltalte med S. V. Sorenskriveren Lauritz
Kaasbøl bør bøde til Justitscassen 2 rbdr. S. V. pro meliori informatione for hans uretvise og ulovskikkede Forhold ved at ratihabere det ulovlige Forhør begyndt den 16 og sluttet den 20 Decbr. 1811. Saa bør han og for hans uforsvarlige Ophold af Sagen, ej allene erstatte Arrest- og Forflegnings Omkostninger for 18 Maaneder, men endog betale i Mulkt til Stedets Fattigcasse, 100 Rb. S. V. Til Actor for HøjesteRet betale de Tiltalte 50 R. R. S. i Salarium, nemlig Beret Johanne, Ole Jensen og Idde Birgithe een for alle og alle for een.
3. Collett: Betræffende Beret Johanne er jeg eenig med Omsen at naar fuldt Beviis ej existerer men kun Formodning, bør man ej dømme en skyldig, men dette er ikke Tilfældet her. Koren har fuldstændig beviist at hun maa ansees overbeviist. De 3 Vidner der have været ved de optagne Forhører, nemlig 3, 7 og 42 Widne, hvis Forklaring bestyrkes ved 8, 9, 10, 11, 23, 24, 35 og in specie Capitain Værenskiolds under 19 Octbr. 1812 afgivne Prov, lade ingen Tvivl om at Angiældende Forklaring jo har været aldeles frievillig og utvungen. Om endog Mishandlingen havde sat hende i saadan Skræk, saa indsees ej hvorfor hun siden begik saa mange Usandheder. Desuden har hun ej beviist dette Foregivende, hvilket endog ved Valsetes Søster og Søsterdatter er modbeviist, da de kun bleve udviiste i Kiøkkenet, hvor de selv have forklaret at have hørt Valseth talte til hende. Tillige har hun maattet tilbagekalde sin Beskyldning mod Peternelle Sælboevig. Betræffende Defensors anførte Grund at Anne Marthe ved
Uforsigtighed skal have bevirket Ilden, da er det nok at bemærke at 23 og 24 Widne have forklaret at Halmsvalen først blev opbrændt. Capitain Værenskiold har ligeledes benægtet at hun har beklaget sig for ham over Valseth; ligesom han og har forklaret at hun tilstod i Forhøret med megen Frækhed. Uagtet jeg derfor ikke anseer det rigtigt, at den Brandlidte optog forhøret, maa dog hendes Forbrydelse være beviist ved de mange andre Omstændigheder. Hendes foregaaende Liv har og været meget slet, siden hun allerede i sit 7de Aar stial en Sølvskee paa Aunet. Jeg anseer hendes Tyverie paa denne Gaard for Indbrud. Idde Birgithe har selv tilstaaet at være Meddeeltagende heri, hvorfor Overrettens Dom for hende maa stadfæstes, ligesaa for Ole Jensen; thi det kan ej tiæne ham til Undskyldning at der netop da ingen Folk laae; ligesom han og havde Kniv hos sig. Anne Johnsdatter maa ansees som Hæler; da Lys er hos hende brændt af stiaalen Talg og det stiaalne Tørklæde er fundet i hendes Kiste. Christiane Christiansdatter Sælboevig har tilstaaet at have faaet en Skiorte af Beret, hvilken hun maatte vide denne havde stiaalet. Derfor maa hun ansees med 2 Maaneders Tugthuusstraf. Valdborg Olsdatter maa friefindes for videre Tiltale, da hun og selv modtog Berets Foræringer. Paa de af Koren anførte Grunde troer jeg at Peternelle Tøgersdatter bør dømmes til 4 Maaneders Tugthuusstraf. Betræffende Sagens Ophold finder jeg ingen Undskyldning for Sorenskriveren. Kun troer jeg at Tiden, han skal tilsvare Omkostningerne i, bør sættes til 15 Maaneder. Da han har været syg troer jeg 50 rd. S. V. er nok i Bøder. At Dømmes pro meliori Drister jeg mig ej til at sige han fortiæner. Man kan ej tage nogen Notice af Defensors Paastand at Stiftet har giort sig skyldig i Ophold; thi dette har han ingenlunde dokumenteret.
thi concluderes:
Anne Johnsdatter, Christiane Christensdatter og Peternelle Tøgersdatter bør hensættes til Arbejde udi Trondhiems Tugthuus, den 1te og 2den i 2 Maaneder hver og den sidste i 4 Maaneder. I øvrigt stadfæstes Stiftsoverrettens Dom dog med de af Assessor Koren giorte Forandringer. Henseende Sorenskriver Kaasbøl er jeg eenig med Koren, kun at Ansvaret for Omkostningerne bliver for 15 Maaneder, og Mulkten 50 Rbr. S. V. Salarium som Koren. Angaaende Indstillingen anmærkes at jeg ej drister mig til at indstille Beret til Benaadning med Hensyn til følgende Omstændigheder:
1. hendes vita anteacta har været en Kiæde af Udaad.
2. hendes Ungdom kan ej komme i Betragtning; thi malitia supplet ætatem.
3. hendes Uvidenhed i Religion efter Sagens Omstændigheder, hendes Skalkhed og Løgnagtighed kan ej ansees at have Indflydelse paa den af Hævn udførte Mordbrand.
4. Kiønig: Dersom der ikke under denne Sag var oplyste Omstændigheder, der kunde give Beret Johannes Udsigende om at have sat Ild paa Abraham Valseths Udhuuse Styrke, da skulde jeg være af den Formeening at hun ej derved kunde ansees overbeviist, saa meget mere som hun under Sagen gientagende Gange har tilbagekaldet sin Tilstaaelse. Men da flere af de under Sagen afhørte Widner have forklaret at hun til forskiellige Tider har afgivet denne Tilstaaelse, og hun tillige har opgivet de Omstændigheder, hvorunder Handlingen er foretagen, tilligemed Aarsagen og Hensigten, saa er jeg af den Formeening, da disse Omstændigheder stemmer
med hendes første Forklaring, at hun maa ansees skyldig i den hos Valseth forøvede Mordbrand, ligesom det og er hende Overbeviist at hun Natten til den 22 Novb. 1811 hos Jens Larsen Aunet har begaaet Tyverie, der dog ej som qvalificeret kan ansees. Det er og under Sagen saavel med de øvrige Tiltaltes egen Tilstaaelse, deres relativ til hinanden afgivne Forklaringer, samt flere oplyste Omstændigheder godtgiort at Søsteren Idde Birgithe har været hende behielpelig i dette Tyverie, og de flere Tiltalte derudi at have været deelagtige m. v., eller at have havt Fordeel deraf ved at erholde en Deel af de stiaalne Ting. Jeg skulde derfor være eenig med Assessor Koren, dog saaledes at Hielms Salarium fastsættes til 30 Rbr. RS.
5. Debes: Da Beret Johanne i forskiellige Stillinger og til forskiellige Tider ej blot under det saa kaldte Forhør af 16 Decbr. 1811 men tillige under hendes Arrest for den Wagthavende har, efter hvad ved saa mange Widner er oplyst, tilstaaet at have sat Ild paa Valseths Udhuse, ligesom de øvrige Sagens Omstændigheder nøjagtig stemme overeens med den udførlige Tilstaaelse, hun derom i Begyndelsen har giort, saa kan jeg ej andet end antage at hun virkelig har giort sig skyldig og maa dømmes for Mordbrand efter 6-19-1 saa meget mere som hendes Foregivende at hun ved Slag og Trudsler skulde være formaaet til Bekiendelse, ej allene ikke er beviist men endog strider mod Sandsynlighed samt mod Valseths Søsters og Søsterdatters eedelige Forklaring; hvortil kommer at om hun end kunde tvinges til eller skræmmes til at paatage sig en Brøde, hun ej har begaaet, saa kan man dog ej begribe hvorledes disse trudsler og disse
Slag skulle kunne foranledige hende til at yttre saadan Frygt for Guddommens Straf og til at mistvivle om Guds Naade, som hun efter forskiellige Vidners Forklaringer tildeels endog lang Tiid efter skal have yttret. Beret Johanne Olsdatter er fremdeles overbeviist om at have begaaet Tyverie hos Jens Larsen Aunet Natten mellem 21 og 22de Novbr. 1811. Efter den strænge Ret maa dette Tyverie overeenstemmende med den almindelige Bestemmelse i Fdg. 4 Martz 1690 og Fdg. 20 Febr. 1789 § 4 ansees som Indbrud i Juridisk Forstand, da det er forøvet om Natten i en Stuebygning og i Wærelser hvor Folk undertiden plejde hvile, Uagtet jeg tilstaaer at hendes Kiøn og Ungdom giør det sandsynligt at hun ej skulde vilde giøre Forsøg paa at myrde i fald hende blev giort Modstand. Tiltalte har desuden begaaet flere Tyverier endog under selve Ildebranden hos Valseth, endskiøndt disse med Hensyn til den større Straf, hun har giort sig skyldig til, ej komme i Betragtning, ligesom hun og i en Alder af 7 Aar skal have giort Forsøg paa at stiæle. Endelig troer jeg at Tiltalte bør tilpligtes at udreede den ved Laugrettet bestemte Taxt bestemte Skades erstatning til den brandlidte A. Walseth med 2717 rd. DC samt til de Bestiaalne Jens Larsen Aunet, A. Valseth, Ericha Kaalstad Igiæld alt i Rbp. S. V. efter det behørige Omskrivningsforhold. Idde Birgithe Olsdatter kan ligeledes efter den strænge Ret og overeensstemmende med 6-17-3 ej undgaae at dømmes for qvalificeret Tyvsstraf, endskiøndt hun kun har staaet udenfor og modtaget samt bortført Kosterne, endskiøndt det hvad denne Tiltalte vedkommer er endnu sandsynligere at ingens Liv eller
Lemmer skulde have staaet nogen Fare under benævnte Tyverie paa Aunet. Ole Jensen Blindvaag maa ligeledes ansees for Indbrud betræff. det Tyverie han selv har tilstaaet at have forøvet om Natten paa Aunet ved Fastelavenstiid 1811, da dette Tyverie sees at være forbundet med alle de Omstændigheder, der udfordres. Tiltalte er desuden overbeviist om at have stiaalet noget af ubetydeligt Wærd fra Valseth. Han maa erlægge Igiæld til Jens Larsen med 60 rd. virkelig Sølv eller dettes sande Værd og desuden 308 rd. 64s. DC i Rbp. S. V. efter det rigtige Omskrivningsforhold. Anne Johnsdatter Ole Jensens Hustrue og de 2 førstnævnte Tiltaltes Moder er intet andet fremkommet imod end at der i hendes Kiste er fundet et rødt Silketørklæde, hvilket hendes Datter Beret Johanne har tilstaaet at have frastiaalet Maren Richardsdatter Grøtting, ligesom der i hendes huus bleven brændt nogle faae Lys, som Beret har ladet støbe af noget hiembragt Talg, men da det gierne kan være mueligt at det ommeldte Tørklæde er bleven lagt i hendes Kiste af Beret hende uafvidende, hvilket og Beret selv har sagt, og at Beret ligeledes har vidst at indbilde hende i hendes Troeskyldighed at hun havde Kiøbt eller paa anden lovlig Maade faaet den Smule Talg, hvoraf hun støbte Lysene, saa holder jeg for at denne Tiltalle, som Præsten desuden har givet et saa fordeelagtigt Skudsmaal, bør friefindes for Tiltale endog uden at deeltage i Omkostninger. Dette sidste maa og giælde om Christiane Christensdatter Sælboevig, da det er meget sandsynligt at Beret har indbildt hende lovlig at være tilkommen den
Stump af Skiorte hun forærede hende. Valdborg Olsdatter, Berets Halvsøster maa endnu vissere friefindes, da hendes Faster modtog de ubetydelige Koster, Beret bragte hende til Foræring under Foregivende at have Kiøbt eller lovlig faaet dem, og hun ej engang saae kosterne; ligesom man vel ej heller kan forlange af en Kone, der ligger i Barselseng skal indlade sig i nogen vidtløftig Undersøgelse om slige Gienstande, ej at tale om at Kosterne inden 8 Dags Forløb bleve indleverede til Retten. Peternelle Tøgersdatter Sælboevig kan heller ikke undgaae at ansees som Hælerske, da hun vidste af det forøvede Tyverie, paa den Tiid hun modtog de af Beret leverede Sager, ligesom hun og tilbageholdt en Deel deraf, da man skulde have dem fremsendt til Retten. Angaaende Sorenskriver Kaasbøls Forhold i denne Sag, da kan han ej undgaae at ansees med Ansvar for Omkostninger og Mulkt efter Fdg. 3 Juni 1796 deels med Hensyn til den lange Tiid der er forløben forinden han paategnede Actors Stævning til Berammelse, den gang Sagen først skulde foretages, deels og med Hensyn til at han har ladet en Tiid af omtrent 7/4 Aar hengaae uden mindste Nytte for Sagen fra 7 Novb. 1812 indtil 20 Aug. eller om man vil 17 Octb. 1814. Sorenskriveren har desuden giort sig skyldig i en anden med Hensyn til Principet langt uforsvarligere Feil ved at ratihabere det af Valseth optagne Forhør, og jeg troer at han i Betragtning af dette tilsammenlegen ikke bør tilfindes en
mindre Mulkt end 50 rd, S. V. og tilsvare Tiltaltes Arrest Omkostninger for 18 Maaneder; Endelig anmærkes i Henseende til Spørgsmaalet om Boesloddens Forbrydelse, at den bør borfalde, da Grundlovens Aarsager til at ophæve denne Straf ligesaavel existerede 1811 som nu; thi conc:
Peternille Tøgersdatter Sælboevig bør at arbeide i Trondhiems Tugthuus i 2 Maaneder. Christiane Christensdatter Sælboevig samt Valborg Olsdatter Blindvaag bør for Justitiens Tiltale i denne Sag frie at være. Beret Johanne Olsdatter bør erstatte den brandlidte A. Valseth den ham ved Mordbranden tilføjede Skade med 2717 rd. DC omskrevne til Rbp. S. V. efter det Forhold som fandt Sted 9 Decbr. 1811, overeensstemmende med Fdg. 5 Janv. 1813, ligesom og betale til de Bestiaalne Jens Larsen Aunet Igiæld med 39 Rbd. 36 s., til Abraham Valseth 3 rbd. 72 s. og Jomfrue Ericha Kaalstad 24 rbd. S. V. efter samme Omskrivningsforhold. Idde Birgithe Olsdatter bør iligemaade deeltage i den Beret idømte Erstatning, ligesom og tiltalte Ole Jensen Blindvaag bør til Jens Larsen Aunet betale Igiæld med 60 rd. virkelig Sølv og 308 rd. 24 s. DC de sidste i Rbd. S. V. efter foranførte Omskrivningsforhold. Sorenskriver Lauritz Kaasbøl bør for Sagens ulovlige Ophold bøde 100 rd. S. V. til Sognets Fattigcasse. I Øvrigt bør StiftsOverrettens Dom ved Magt at stande, dog saaledes at de til Arresten og Underholdningen medgaaede Omkostninger for 18 Maaneder udredes af Sorenskriver Kaasbøl.
Jeg troer at Beret med Hensyn til hendes Ungdom, slet Opdragelse, Mangel paa christelig Religionskundskab bør indstilles at hensættes paa Trondhiems Tugthuus paa Kongens Naade, og Idde Birgithe, ligeledes med Hensyn til hendes Ungdom og Kiøn frietages fra den idømte Straf, mod at hensættes i Trondhiems Tugthuus 6 Maaneder, samt Ole Jensen ligeledes paa Grund af fattige Omstændigheder til at arbejde i Jern paa Kongens Naade og dermed være forskaanet for videre Straf.
6. Lange: Tiltalte Beret Johanne Olsdatter har under præliminær Forhøret afholdt af Abraham Valseth tilstaaet at hun med friet Forsæt har sat Ild paa et Udhuus paa Gaarden Nundfiord, bemeldte Valseth tilhørende, ligesom hun og har tilstaaet at hendes Hensigt hermed var at Valseth med Familie maatte indebrænde. Men denne af hende under Præliminærforhøret afgivne Tilstaaelse har hun siden for Extraretten tilbagekaldet som afgiven af Frygt og Skræk for Valseth, der havde overfaldet hende med Hug og Slag samt truet hende til saadan Bekiendelse. Det bliver altsaa at undersøge om Tiltalte Beret kan blive at straffe for denne Forbrydelse, hvorom hun i øvrigt ej ved Widner er overbeviist. 1-15-1 fastsætter at hvis nogen for Dom og Ret vedgaaer det som han sigtes for da maa han det ej fragaae. Efter denne Lovbestemmelse maatte da Beret, som for Valset har tilstaaet at have med friet Forsæt sat Ild paa Gaardens Udhuse, derom være overbeviiste. Men ligesom hun for Extraretten har tilbagekaldt sin Tilstaaelse og aldeles benægtet
at have begaaet denne Forbrydelse, saaledes maa det og bemærkes at den Brandlidte selv, nemlig Valseth, der var Angived og Klaged, optog Forhøret. 1-5-6 befaler udtrykkelig at ingen Dommer maa dømme i de Sager som ham selv paagiælder og Fdg. 19 Aug. 1735 forbyder Dommen under Straf at skrive Indlæg for nogen af Sagens Parter, hvilket noksom beviiser at Loven ej har villet Dommeren paa nogen maade maatte være interesseret i Sagen. Hvad der giælder om Dommere maa og giælde om enhver, der foretager en Retshandling og saa meget meer i dette Tilfælde som A. Valseth var aldeles incompetent til at optage ommeldte Forhør. Skiøndt nu flere Widner have forklaret at Beret har for Valseth giort en frievillig Tilstaaelse, og det derhos er befundet at hun og udenfor Præliminærforhøret har giort saa dan Tilstaaelse, saa kan dog denne Bekiendelse kun ansees som en uden rets Bekiendelse, der vel opvækker Formodning men ej Beviis. Da hun saaledes hverken ved Vidner eller egen Bekiendelse er overbeviist om Mordbranden, kan hun eller ikke derfor blive at dømme skyldig. Betræffende Tyverierne derimod ved Hielp af Indbrud, da maa hun straffes efter Fdg. 1789, § 4. Betræffende Idde Birgithe da er jeg eenig med Collett. Angaaende Ole Jensen Blindvaag ligeledes som Collett. Angaaende Ane Johnsdatter eenig med Debes. 5, 6 og 7de Tiltalte, Christiane Christensdatter Sælbovig, Valborg Olsdatter og Peternelle Sælbovig
have vel modtaget en Deel af Berets Koster, men ingen kan antages at være vidende om det var stiaalne Koster, om Peternelle, som maa blive at straffe med 2 Maaneders Tugthuusstraf; thi conc:
Beret Johanne Olsdatter bør stryges til Kagen og hensættes til Arbejde i Trondhiems Tugthuus sin Livstiid. Peternelle Tøgersdatter Sælbovig bør hensættes til Arbeide sammesteds i 2 Maaneder. I øvrigt stadfæstes Stiftsoverrettens Dom, men Erstatningen ansættes til Rbp. S. V. efter Forholdet 25 Rb. S. V. for 100 rd. DC Dog at de 60 rd. til Jens Aunet erstattes med virkeligt Sølv. I Salarium til Actor for HøjesteRet betale de Tiltalte, Ane Johnsdatter undtagen, 50 Rb. R. S. Angaaende Tilstaaelsen af Actions Omkostninger for Kaasbøl, da troer jeg de bør fastsættes for 18 Maaneder, men Mulkten nedsættes til 30 Rbd. S. V.
7. Justitiarius: Betræffende Beret Johanne er jeg eenig med Lange henseende Conclusionen. Idde bør ansees for 1 gang beg. Tyverie med 2 Maaneders Tugthuusstraf. Ole Jensen maa ansees at have giort Indbrud, og derfor concludere som vedkommende at Stiftsoverrettens Dom stadfæstes, hvilket og er Tilfældet med alle de andre Tiltalte. Igiælden bør betales i S. V. Kaasbøl bør tilsvare Omkostninger for 18 Maaneder og bøde 50 rb. S. V.
Assessor Koren tilføjede: I Anledning af nærmere at have giennemtænkt Sagen, forandrede han i Henseende til Beret Johanne Olsdatter sin Meening; angaaende hvem og Ole Jensen saa tiltraadte Langes Votum.
Samtlige Woterende, som udgiorde Pluraliteten, vedtog Conclusionen saaledes:
Det under 16 Decbr. 1811 begyndte og den 20de samme Maaned sluttede saa kaldte Forhør bør, som optaget og afholdt ved en uhiemlet og inhabil Person, uefterrætteligt at være, forsaavidt de derunder giorte Tilstaaelser og Forklaringer ej senere inden Retten ere vedstaaede og gientagne. I øvrigt bør tiltalte Beret Johanne Olsdatter at stryges til Kagen og indsættes til Arbejde i Trondhiems Tugthuus sin Livstiid. Idde Birgithe Olsdatter bør at indsættes til Arbeide i bemeldte Tugthuus i 2 Maaneder. I Henseende de øvrige Tiltalte bør StiftsOverrettens Dom ved Magt at stande, dog saaledes at Igjælden eller Erstatningen af Beret Johanne Olsdatter og Idde Birgithe Olsdatter til Jens Larsen Aunet 39 rd. 86 s. DC, samt af Beret Johanne til A. Walseth 3 rdr. 72 s. DC, til Ericha Kaalstad 24 s. DC og af Ole Jensen Blindvaag eller Gaarden til fornævnte J. L. Aunet 308 rdr. 24 s. DC, alt betales i Rbpenge S. V. efter Omskrivningsforholdet ifølge Fdg. 5 Janv. 1813. med 25 Rbdr. S. V. af hvert 100 rdr. DC, foruden 60 rdr., som fornævnte Ole Jensen bør tilsvare i virkelige Sølvpenge eller grov Courant; og at Peternille Tøgersdatter Sælboevig indsættes til Arbeide i Trondhiems Tugthuus i 2 Maaneder; samt endelig at Sorenskriveren Lauritz Kaasbøl bør for Sagens uforsvarlig lange Ophold og
øvrige lovstridige Forhold, at betale de Tiltaltes Arrest- og Forphlegnings-Omkostninger fra 20de Febr. 1813 til 20de Aug. 1814, og desforuden bøde til Biørnøers Præstegiælds FattigCasse 50 Rbdr. S. V. Udi Salarium til Actor for Højesteret betale de fornævnte 4 Tiltalte tilligemed Enken Christiane Christensdatter Sælboevig og Valborg Olsdatter een for alle og alle for een 50 Rbdr. R. S.
Det under 16de December 1811 begyndte og den 20de s. M. sluttede saakaldte Forhør bør, som optaget og afholdt ved en uhjemlet og inhabil Person, uefterretteligt at være, forsaavidt de derunder gjorte Tilstaaelser og Forklaringer ikke senere inden Retten ere vedstaaede og gjentagne. Iøvrigt bør Bereth Johanne Olsdatter at stryges til Kagen og indsættes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus sin Livstid. Idde Birgitte Olsdatter bør at indsættes til Arbeide i bemeldte Tugthuus i 2 Maaneder. Ihenseende til de øvrige Tiltalte bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at stande; dog saaledes, at Igjælden eller Erstatningen af Bereth Johanne Olsdatter og Idde Birgithe Olsdatter til Jens Larsen Aunet 39 Rd. 86 s. D. C., samt af Bereth Johanne til Abraham Walseth 3 Rdlr. 72 s. D. C., til Erika Kaalstad 24 s. D. C., og af Ole Jensen Blindvaag eller Gaarden til fornævnte Jens Larsen Aunet 308 Rd. 24 s. D. C., Alt betales i Rigsbankpenge S. V. efter Omskrivnings-Forholdet ifølge Forordningen af 5te Januar 1813 med 25 Rbdlr. S. V. for hvert 100 Rd. D. C., foruden 60 Rd., som fornævnte Ole Jensen bør tilsvare i virkelige Sølvpenge eller grov Courant; og at Peternille Tøgersdatter Sælbovig indsættes til Arbeide i Trondhjems Tugthuus i 2 Maaneder, samt endelig, at Sorenskriver Lauritz Kaasbøll bør, for Sagens uforsvarlige lange Ophold og øvrige lovstridige Forhold, at betale Tiltaltes Arrest- og Forflegnings-Omkostninger fra 20de Februar 1813 til 20de August 1814, og desforuden bøde til Bjørnørs Præstegjelds Fattig-Casse 50 Rbd. S. V. Udi Sallarium til Actor for Høiesteret, Overauditeur Hjelm, betale de fornævnte 4 Tiltalte tilligemed Enken Christiane Christensdatter Sælbovig og Valborg Olsdatter een for alle, og alle for een, 50 Rbd. rede Sølv.