HR-1815-49
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-25 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 104 side 6 |
| Stikkord: | Strafferett, Tyveri |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Kongsberg Byfogdembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-49, Justits Sag No. 17, Løbe No. 49/1815 |
| Parter: | Overauditeur Sem, Actor mot Karen Olsdatter Muus og den ved Underretten befalede Actor i Sagen Prøve-Procurator Jørgen Bryn |
| Forfatter: | Kiønig, Arntzen, Omsen, Collett, Debes, Mandix, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Actor har ved Stevning af 14de October d. A. deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og Skærpelse paaanket en af Aggershuus Stiftsoverret den 31te Juli d. A. afsagt Dom i Justits-Sagen mod den for Tyveriet tiltalte Karen Muus med Flere, forsaavidt hende angaaer, da de Øvrige have acqviesseret ved bemeldte Dom, samt med Hensyn til Prøve-Procurator Bryn, der er inddraget i Sagen for formeentlig begaaet Forsømmelse i Udførelsen af sit Actorat. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Engebreth Truelsens Hustru, Anne Sophie Hausdorpher, bør for første Gang begaaet Hælerie arbeide i Christiania Tugthuus 1, siger een Maaned. Den Prøve-Procurator Bryn idømte Mulct nedsættes til 30 Rbd. S. V. Forøvrigt bør Hjemtingsdommen ved Magt at stande. At efterkommes o. s. v.
Ved den af Byfogden paa Kongsberg H. W. Koefoed under 5te Juni d. A. afsagde Underretsdom er saaledes kjendt for Ret:
Karen Olsdatter Muus bør, for 2den Gang begaaet Tyverie, hensættes til Arbeide i Christiania Tugthuus i 3 Aar og betale alle af hendes Arrest og Forflegning medgaaende Omkostninger, forsaavidt Procurator Bryn ei skal udrede dem, ligeledes Actionene Omkostninger for sin Deel, deriblandt indbefattet Udgifterne paa det optagne Tingsvidne i det Hele, endelig og hvad hendes Jndbringelse til Tugthuset koster. Anne Sophie Truelsen [forhen Arrestant, men nu løsladt mod Caution] bør for mistænkelig og forbuden Handel hensættes til Fængsel paa Vand og Brød i 8 Dage, saaog betale i Erstatning som før meldt til Helvig Hansdatter Kullhuusdahlen 7 Rbdlr. N. V., og udrede Actionens Omkostninger for sin Deel, saavelsom Omkostningerne paa Straffen at fuldbyrde.
Karen Hausdorpher bør for Tiltale i denne Sag fri at være. Forrige Actor, Procurator Bryn, udreder arresterede Karen Muss’s Underholdning og Varetægts-Omkostninger, for 83 Dage efter nærmere Regning, saa bøder han og til Kongsberg Fattig-Casse 50 Rbd. S. V. De idømte Straffe iværksættes o. s. v.
Aar 1815 Onsdagen den 25 Octbr. blev i Sagen Overauditeur Sem som Actor contra Karen Olsdatter Maus med flere, voteret saaledes:
1. Kiønig: Under een ved Aggershuus St.O.R. 31 July d. A. afsagt Dom er Karen Olsdatter Maus for 2 Gange begaaet Tyverie dømt til Christiania Tugthuus paa 3 Aar samt forsaavidt PrøveProkurator Bryn ej er tilpligtet at udrede hendes Arrest og Forflegnings Omkostninger, tillige at erstatte disse, hvilke bemeldte Bryn i følge bemeldte Dom skal udreede for 83 Dage; hvorhos han endvidere for det af ham foraarsagede Ophold med Sagen er mulkteret paa 30 rb. S. V. til Kongsberg Fattigcasse. Denne Dom har Over Auditeur Sem ved Stævning af 14 Octbr. indanket deels til Forandring og Skiærpelse, deels til Stadfæstelse. Saavel under det afholdte Præliminær Forhør begyndt 4, sluttet 9 Novb. 1814, som ved Sagen den 12 næst efter, har tiltalte Karen Maus tilstaaet at hun Sommeren forhen var kommen i Kiøbmand Kirkegaards Kiøkken og da sammesteds ingen Folk var, borttaget en Kobberpande, hvilken hun, saasom det strax
opdagedes; bragte tilbage til Kirkegaard, som tilgav hende og lovede ej at klage derpaa. Karen Maus har og tilstaaet at have fra Ole Jensen Hougen taget en Kaffekiedel forrige Aars Sommer, hvilken denne ligeledes har erholdt tilbage. Vel har hun under Sagen foregivet at bemeldte Ting vare hende laante, Panden af Madame Kirkegaard og Kiedlen af Ole Hougens Søn, men da den første eedelig har forklaret hverken at kiende eller have laant Karen noget, og om det forholder sig med Kiedlen som foregivet og Drengen Jens Olsen har tilstaaet at have laant hende den; derefter har pan[t]sat samme til en anden Kone, som denne har forklaret, dog efter 5-7-15 har foretaget sig en ulovlig Handling kan Tiltalte, der i følge den fremlagte Dom 2 Novb. 1809 for forhen begaaet Tyverie er dømt til Christiania Tugthuus, hvorunder efter Blix’s Attest har udstaaet den hende idømte Straf, efter min Formeening nu ej undgaar at ansees saaledes som Stiftsrettens Dom, der for Tiltaltes Vedkommende stadfæster Underrettens foregaaende, har fastsat, ligesom hun og bliver pligtig at betale de videre af Sagen for denne Ret flydende Omkostninger. At den ved Underretten først udnævnte Actor PrøveProkurator Bryn har været Aarsag til Sagens Ophold i den af Overretten antagne Tiid, godtgiør det Passerede, og da jeg anseer den af Overretten herfor bestemte Mulkt passende, saa concluderes:
Stiftsoverrettens Dom bør, forsaavidt paaanket er og for Tiltalte Karen Olsdatter Maus’s og PrøveProkurator Bryns Vedkommende ved Magt at stande. I Salarium til Actor for HøjesteRet betaler Tiltalte Karen Olsdatter Maus 16 Rbd. R. S.
2. Arntzen: Arrestantinden Karen Maus tiltales under Sagen for 2 Gang beg. Tyverie. Inden Forhøret den 4 og 9 Novb. 1814 har hun tilstaaet at have stiaalet en Kobberpande fra Kbmd. Kirkegaard og en Kaffekiedel fra Ole Jensen Hougen. Denne Forklaring har hun vel senere ved Sagens Behandling den 30 s. M. forandret derhen at hun har faaet begge Dele tillaans; men, da Ejerne have benægtet dette hendes Foregivende, og aflagt deres Eed paa at have mistet kosterne mod Widende og Willje, ligesom det og er klart at Ole Jensens 8 Aarige Drengebarn i al Fald var uberettiget til at laane hende Kaffekiedlen, saa kan hendes forandrede Forklaring ej komme i Betragtning til hendes Fordeel. Desuden har hun og pansat Kiedlen, hvoraf det er temmelig evident at hun har sat sig i Besiddelse af den for at beholde den. De stiaalne Ting ere komne tilstede og Ejerne tilbageleverede, saa at der ej spørges om Erstatning. Det er beviist at hun eengang tilforn har været tiltalt, dømt og straffet for Tyverie. Hun vil altsaa blive at dømme efter § 2 i Fdg. 1789, og da der ej findes nogen skiærpende Omstændighed in facto, saa troer jeg at hun rettelig blot er tilpligtet til 3 Aars Tugthuusstraf og altsaa bør de ergangne Domme for hendes Wedkommende stadfæstes. Hvad Procurator B[r]yns Forhold under Sagen angaaer, da maa det, i følge Defensors Procedure ved denne Ret, først afgiøres om han nu kan blive at dømme, eller om Sagen for hans Wedkommende skal hiemviises. Seer man da hen til Amtets Ordre til Procurator Klevaa
da er det af samme klart at blot Bryns Forhold i denne Sag skulde sættes under Paakiendelse, og at altsaa Ordren ej strækker sig videre end Fdg. 3 Juny 1796, der udtrykkelig befaler at Prokuratorernes Forhold kan paakiendes under samme Sag. Aarsagen til Hiemviisningen skal nok egentlig kun være den at Byefogden har nægtet Bryn Anstand til at forsvare sig, men tager man i Betragtning at PrøveProkurator Bryn har havt meer end tilstrækkelig Tiid til at fremkomme med sit Forsvar baade ved Agg. ST.O.R. og HøjesteRet, saa troer jeg at Paastanden om Hiemviisning er ubeføjet og at hans Forhold maa kunne paakiendes under denne Sag. Hvad samme angaaer da kan det vel ej nægtes at han Allerede fra Sagens Begyndelse og indtil Forhøret i Nummedahl blev optaget, har viist megen Langsomhed, men som jeg dog ej troer af den Beskaffenhed at han derfor fortiener Mulkt; men fra den Tiid, han erholdt bemeldte Forhør fra vedkommende Amt, som maa antages skeet i Slutningen af Febr. d. A. efterdi Amtmanden sendte det til ham under 27de s. M., har Bryn viist et aabenbar lovstridigt Forhold, der fuldkommen fortiæner en Mulkt af 30 Rbr. S. V. som Overretten har antaget, især da han 2 Gange tilforn har været dømt for Skiødesløshed. Arrest og Forflegnings Penge maa han tilsvare fra 2den Martz til 18 April, begge incl. Det af Actor paastaaede Salarium maa efter min Formeening ene blive at udreede af Karen Maus, efterdi hun er den egentlige Paagiældende, og det paaligger Sagførerne ved denne Ret ex nobili officio at dokumen
tere og giøre de fornødne Anmærkninger over processualia; thi concluderes:
Prøve Procurator Bryn bør at betale Varetægts og Forflegnings Omkostninger fra 2 Martz og til 18 April 1815, begge inclusive. I øvrigt bør de ergangne Domme, forsaavidt paaanket er, ved Magt at stande. I Salarium til Højesterets Advocat Sem betaler tiltalte Karen Maus 16 Rbd. R. S.
3. Omsen: Karen Maus tiltales egentlig for 4 Tyverier, nemlig foruden Kaffekiedlen og Panden, tillige et Tørklæde og en Kaffekande. Men disse 2 sidste ere aldeles ubeviiste; saa at det kun bliver de 2 første hun kan tiltales for. Angaaende Tyveriet hos Kirkegaard bemærkes
1. at Kirkegaard blot vidste at Kanden var bortkommet, ej stiaalet, og kommet tilbage.
2. at Mdm. Kirkegaard aldrig vil have sett Karen Maus; men da første ej mødte personlig i Retten og Tiltalte ej er bleven confronteret med Mdm. Kirkegaard er det uvist om hun ej havde gienkiendt hende ved at see hende.
3. at 21 Dep. Maren Sejer bestemt forklarer at Karen bad hende bringe Panden tilbage Panden tilbage til Kirkegaard med Tak for Laanet og at dette skeede.
Naar disse Omstændigheder tages i Betragtning, vinder Tiltaltes Paastand, at have laant Panden, Styrke, og da der under Sagen ej er opstaaet nogen privat Klager eller Fornærmer, saa troer jeg hun bør friefindes i denne Post, deels paa den Grund at Justitien intet Beviis har tilvejebragt for dette Tyverie, deels fordi Tiltaltes senere Forklaring under Sagen ej strikte kan siges at være uforeenelig med
hendes første. Betræffende Kiedlen som Tiltalte vil have laant hos Ole Hougen og med Tilladelse af dennes Søn Jens Olsen, 8 á 9 Aar gammel, med hvis ubeeedigede Forklaring hendes Foregivende er bestyrket, da kan denne Handling heller ej charakteriseres som Tyverie al den Stund Sagen selv intet Moment opgiver at hun har tilvendt sig samme anderledes end forklaret er. Men at tilvende sig en andens Ejendom ved et Barns Samtykke, og end mere at pantsætte samme, er en lovstridig og bedragersk Handling som hun bør lide for, og afsone med 2 Maaneders Tugthuusstraf, ligesom hun maa udreede alle Omkostninger. Angaaende Prokurator Bryn, som imputeres at have forhalet Sagen i 83 Dage m. v. da maa bemærkes at der var en speciel Ordre fra Amtet under 19 April d. A. hvorefter han skulde tiltales under Sagen, og da bemeldte Bryn tillige var betaget Actoratet i Sagen og saaledes manglede al Adgang til Dokumenterne, saa var han i samme Stilling som enhver anden Anklaget, og at det altsaa havde været Dommerens Pligt overeensstemmende med Fdg. 3 Juny 1796 at tilstaae ham Anstand til at forsvare sig; det saa meget mere som han neppe kunde vente at faae laant Dokumenterne førend den anden Actor og Defensorerne havde afbenyttet samme. Saa henseende bør de afgangne Domme og Underdommerens Eragtning kiendes uefterrettelige. Skal Sagen imidlertid efter Pluralitet, endelig paakiendes, saa bemærkes at Formodningen maa være for Bryn, ej at have modtaget Dokumenterne
Tiltalte Karen Olsdatter Maus bør hensættes til Arbeide i Christiania Tugthuus i 2 Maaneder. Saa betaler han og alle af hendes Arrest og af Sagens lovlig flydende Omkostninger, men for Øvrigt friefindes for Justitiens videre Tiltale i denne Sag. Med Hensyn til Prøve Procurator Bryn bør Eragtningen af 16 May og de ergangne Domme uefterrettelig at være; hvorimod Sagen i denne Post hiemvises paa Byefoged Koefoeds Bekostning til nye og lovligere Behandling, og hvorefter bemeldte Byefoged bør tilstaae Procurator Bryn en passende Anstand til sit Forsvar.
4. Collett: Deels ved Vidner, deels egen Tilstaaelse og Kosternes Tilstedeværelse er Karen Maus tilstrækkelig overbeviist om Tyverierne hos Kirkegaard og Ole Hougen. At hun har siden benægtet det, maa ansees som aldeles temerairt. Ligeledes er det det samme enten at tage en Ting eller faae det af en Dreng paa 8 Aar. Saaledes kan hun ej undgaae at straffes med 3 Aars Tugthuusstraf. Bryn har baade forsømt Sagen og giort unødvendige Ophævelser. Byefogden kunde og være forpligtet at give ham nogen Udskrift, men sit Forsvar maatte han kunnet forfatte efter hvad han erindrede af Sagen. Hvad Tiden angaaer er jeg eenig med Arntzen. Mulkten er passende ansat af Stiftsoverretten. Paa disse Grunde concluderes som Kiønig dog med den af Arntzen
giorte Forandring hvad Ansvarstiden for Bryn angaaer.
5. Debes: Efter min Formeening kan Karen Maus ej ansees som Tyv, men som Bedragerske, i henseende den Ole Hougen frakomne Kaffekiedel. I øvrigt er jeg saavel for Karen Maus’s som for PrøveProkurator Bryns Wedkommende i det Wæsentlige eenig med Arntzen, endskiøndt jeg maa tilstaae at den lidenskabelige for ej at sige uværdige Maade, paa hvilken Byefoged Koefoed er gaaen frem mod Bryn i mine Tanker sætter ham i et andens slettere Lys end det, hvori Bryn viiser sig i denne Sag. Ieg tiltræder saaledes uden Forandring Arntzens Doms Conclusion.
6. Mandix: Eenig med Arntzen.
7. Justitiarius: ligeledes.
Stiftsoverrettens Dom bør, forsaavidt paaanket er, ved Magt at stande; dog saaledes, at Prøve-Procurator Bryn ikkun bør at betale Varetægts- og Underholdnings- Omkostninger fra 2den Marts til 18de April 1815, begge incl. I Sallarium til Actor for Høiesteret, Overauditeur Sem, betaler Tiltalte Karen Olsdatter Muus 16 Rbd. rede Sølv.