HR-1815-50
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-10-31 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1815 No. 104 side 6 |
| Stikkord: | Odelsrett, Landskyld |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Øvre Romerike sorenskriverembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-50, Ordens No. 26, Løbe No. 50/1815 |
| Parter: | Engebreth Jacobsen Fenstad mot Peter Andreas Hertel |
| Forfatter: | Kiønig, Lange, Arntzen, Collett, Mandix, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Hovedstevning af 9de Decbr. f. A. har Citanten deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og bedre Rets Nydelse indanket en af Aggershuus Stiftsoverret under 23de August 1815 afsagt Dom i en Sag, angaaende hans Odels- og Løsnings-Ret til Gaarden Rotnæs No. 26 i Næss Sogn. Stiftsoverretten har dømt saaledes:
Naar Appellanten Engebreth Jacobsen Fenstad, efter lovligen at have varslet Indstevnede Peter Andreas Hertel, sværger sin Eed at han vil løse sig det selv til Odel og ikke til nogen Anden, da bør Indstevnede for Appellanten til første Lovens Faredag, 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse, under Udkastelse fravige og Ryddiggjøre 1 Skpd. 6 1/36 Lpd. Tunge samt 6 Bpd. 10 3/10 Mk. Smør i Gaarden Rotnæs No. 26, imod derfor at erholde i Løsningssum hvad Godset af gode Mænd ansees værd paa den Tid det løses. Trøster Appellanten sig derimod ikke til fornævnte Eed at aflægge, da bør Indstevnede for hans Tiltale i saa Maade fri at være. I begge Tilfælde ophæves Processens Omkostninger for begge Retter.
Hjemtingsdommen i denne Sag, afsagt af Sorenskriveren over Øvre-Rommerige, Assessor Johan Koren, og Meddomsmænd den 24de November 1812, lyder saaledes:
Naar Citanten Engebreth Jacobsen Fenstad, efter lovlig at have varslet Indstevnede aflægger sin corporlige Eed paa at han agter at indløse til sig selv og ikke til nogen Anden, bør Indstevnede Peter Andreas Hertel for ham fravige og under Udkastelse ryddiggjøre 13 1/72 Lpd. Tunge. og 3 Bpd. 5 3/20 Mk. Smør i Gaarden Rotnæs No. 26, mod derfor at erholde den Løsningssum, som kyndige, upartiske og gode Mænd derpaa maatte sætte næste Aars Sommer, da Fravigelsen derpaa skeer til Faredag 1814, efterdi Taxten ei kan afholdes i Høst og den Fratrædende bør have Tid til at anskaffe sig andet Jordbrug. Processens Omkostninger ophæves.
Ved Contrastevning af 11te Februar d. A. har Indstevnede paaanket Stiftsoverrettens Dom til aldeles Underkjendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse.
Anno 1815 Tirsdagen den 31te Octbr. blev i Sagen Engebreth Jacobsen Fenstad contra Peter Andreas Hertel voteret saaledes:
1. Kiønig: Paa Grund af formeentlig Odelsret til Gaarden Rothnæs af Skyld 1 ½ Skpd. Tunge 7 ½, Mk. Smør for E. J. Fenstad efter at Forliig forgiæves var prøvet ved Stævning af 17 Decbr. 1811, irettefalden 25 May 1812 sagsøgt afdøde Landkræmmer Ole Fenstads Enke, der senere var i Egteskab med P. A. Hertel til bemeldte Godses Fravigelse. Af den paastævnte Skyld i Gaarden Rothnæs, matr. No. 26
Ved Feiltagelse ere disse 2de Sider sprungne forbie.
Til Pennen
At dette saaledes virkelig er tilgaaet bevidner. C Bull
er bemeldte E. Jacobsen ved Underretsdom af 24 Novbr. 1812 kiendt løsningsberettiget i Sagen No. 26 til 13 1/72 Lpd. Tunge, 3 Bpd. 5 3/20 Bpd. Mk. Smør og i Sagen No. 27, 3 35/36 Lpd. Tunge 1 Bpd. 1 7/10 Bpd. MK. Smør mod en ved lovlig Taxt bestemt Løsningssum, hvorimod han i følge Stiftsretsdom af 23 Aug. 1813 er kiendt berettiget til at løse 1 Skpd. 6 1/36 Lpd. Tunge, samt 6 Bpd. 10 3/10 Bpd. Mk. Smør i anførte Gaard mod Løsningssum efter Taxt. Sidstmeldte Dom er af Jacobsen ved Stevning af 9 Decbr. f. A. indanket for denne Ret deels til Forandring deels til Stadfæstelse; ligesom den og af P. A. Hertel under 11 Febr. d. A. er Contrainstævnt til Underkiendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse. Wed de i Sagens første Tæstedag for Underretten afhørte Widner Ole Hansen Smedsruds og Henrich Thorsen Rothnæs’s afgivne Forklaringer, i Foreening med de producerede Dokumenter, maa det antages beviist at Citantens Fader Jacob Hansen har været Ejer af 1 Lpd. Tunge 5 Bpd. 6 Mk. Smør, ligesom og at han har ejet Gaarden Rothnæs tilligemed Citantens Moder Goroe Engebrethsdatter, som saa ægtede d. 29 Octbr. 1748. Paa Skiftet efter Citantens Fader blev Gaarden udlagt deels til hans Creditorer, deels til hans Enke og Arvinger, hvilke Udlæg derefter af Goro Engebrethsdatter 2den Mand Ole Olsen Fenstad for det meeste bleve indløste. ContraCitantens Sagfører for denne Ret har vel anbragt at ej den hele Gaard Rothnæs har været besiddet som Ejendom, da der af en Deel deraf har været svaret Landskyld, men Fdg. 19 Martz 1790 og 21 Juny 1799 tilligemed Udkast til Anord. om Sikkerhed for Umyndiges Midler af 7 Febr. 1794 vise at de der paa Skifte erholde Udlæg i Jordegods allene gives Sikkerhed for de udlagte Summer og ej Ejendom. Appellantens Moder Goro Engebrethsdatter var saaledes efter hendes Mand i ejendommelig
Besiddelse af hele Gaarden Rothnæs, hvilket hun ved uafbrudt at besidde i den da lovbestemte til Odels Erhvervelse nødvendige Tiid, har odlet til Fordeel for sig selv og Afkom, og maa dette efter min Formeening antages at giælde saaledes som Stiftsoverretten har fastsat, hvorfor dens Dom bliver at stadfæste. Men da Engebreth Jacobsen til denne Ret har indanket Sagen blot for at erholde Stadfæstelse af Stiftsrettens Dom, formeener jeg at Proc. Omkost. ej bør tilstaaes ham og saaledes conc:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.
2. Lange: Skiøndt Appellantens Fader Jacob Hansen ej har ejet Gaarden Rothnæs i Hævdstiid, har dog hans Enke Goro Engebrethsdatter, Appellantens Moder, vedblevet at besidde Gaarden efter sin første Mand, og siden i Fællesskab med anden Mand O. O. Fenstad, der indløste de Udlæg, som bleve giorte i Gaarden, have til Odel. Da Appellantens Moder saaledes har erhvervet Odel paa Gaarden, følger heraf at Appellanten maa ansees berettiget til at indløse Gaardens fulde Skyld, og kan der ingen Tvivl være om at en Deel af Rothnæs blev ved Skifte efter Faderen Jacob Hansen afholdt d. 7 Juny 1763 givet i Udlæg deels til Creditorer deels til hans øvrige Arvinger, da 5-6-1 udtrykkelig viser at Odelsløsningsretten saadanne Udlæg uagtet skal være uforkrænket. 5-2-20 bestemmes at dersom den efterlevende Ægtefælle vil beholde Hovedgaarden med Tilliggender, da maa den deraf udløse Arvingerne saavidt det ej er Odelgods, som de rette Arvinger ere berettigede til at indløse, hvoraf sees at den længstlevende Ægtefælle ved at besidde Gaarden tilligemed først afdøde ej kan udelukke Odelsarvingerne fra at løse Godset. I Sagen No. 26 concluderes derfor som Hr. Assessor Kiønig.
3. Arntzen: Eenig med Kiønig. Med Hensyn til Contra Citantens Indvending bemærkes at Skylden intet giør til Sagen og hans Sagfører ved Indlæg til Stiftsoverretten bestemt har angivet den at være som de ergangne Domme have antaget paa noget meget lidet nær.
4. Collett: Goro Engebrethsdatter maa ansees som prima acquierens, da hun deels ved at besidde Godset med og efter sin første Mand, deels med sin 2den Mand maa have odlet det. At hendes anden Mand Ole Fenstad ej som Giftingsmand kunde odle fra Myndlingen og Stedsønnen Engebreth Jacobsen, er ligesaa indlysende, Efter Reglen contra agere non valentem nulla currit præscriptio. Det giør intet til Sagen at Godset kom i Ole Fenstads 2den Kones og siden i hendes 2den Mands Hertels Besiddelse. Til Bestyrkelse for det i Stiftsretsdommen anførte betræffende Fdg. 19 Martz 1790 og 21 Juny 1799, kan endnu anføres 5-2-20, sidste Membr. saa udtrykkelig siger: «saafremt det ej er Odelsgods, som de rette Arvinger ellers ere berettigede til at løse». Jeg troer her er god Grund til at hæve Omkostningerne. Saaledes er jeg eenig med Kiønig.
5. Mandix: Eenig med Kiønig og de forhen voterende.
6. Berg: Ligeledes eenig med Kiønig.
7. Justitiarius: Ligeledes. Contra Citanten har indvendt at der hæftede Landskyld paa en Deel af Gaardens Skyld, hvorfor denne, som ej kan ansees for Ejendom, ikke kan odles; men 5-2-63 og flere Lovsteder, viser udtrykkelig at man gierne kan eje en Gaard, fordi der svares Landskyld til en anden.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.