HR-1815-55
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-11-14 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1816 No. 1 side 6 |
| Stikkord: | Sivilprosess |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Nordre Guldbrandsdalen sorenskriverembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-55, Ordens No. 103, Løbe No. 55/1815 |
| Parter: | Ole Iversen Rottem mot Johan Trosdal med Værge Lensmand Trosdal, og Regiments-Qvarteermester Mads Bjerregaard |
| Forfatter: | Arntzen, Motzfeldt, Mandix, Collett, Kiønig, Sorenskriver Koren, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved Stevning af 19de Mai d. A. har Citanten deels til Underkjendelse og Tilsidesættelse, deels til at kjendes uefterrettelig at være samt til Sagens Hjemviisning paa Underdommerens Bekostning til ny og lovlig Paakjendelse paaanket en af Aggershuus Stiftsoverret den 1ste Mai sidstleden afsagt Dom i en Sag, angaaende en af Citanten tilveiebragt Arrest- og Relaxations-Forretning hos Indstevnede i Anledning af ei at have efterkommet det i næstforegaaende Sag omhandlede Føderaad. Ved bemeldte Dom er saaledes kjendt for Ret:
Det af Citanten Ole Iversen Rottem ved Hovedstevning af 14de November 1813, samt ved Continuations-Stevning af 6te Februar 1814 til Hjemtinget anlagte Søgsmaal afvises. I Kost og Tæring til Sorenskriveren, Regiments-Qvarteermester Bjerregaard for Stiftsoverretten erlægger Citanten 30 Rbd. S. V.; saa bør han og for sin mod bemeldte Dommer nedlagte utilbørlige Paastand bøde til Vaage Sogns Fattig-Casse 10 Rbd. S. V., og ligesaameget til Justits-Cassen. Iøvrigt ophæves Processens Omkostninger for begge Retter.
At efterkommes u. Hjemtingsdommen, afsagt af Sorenskriveren i Nordre Guldbrandsdalen, Regiments-Qvarteermester Mads Bjerregaard den 27 Juli 1814, lyder saaledes:
De udi denne Sag fremkomne Hoved- og Continuations-Stevninger blive herved som ikke lovligen forfulgte, afviste. I Kost og Tæring til Indstevnede Johan Trosdal, der 3 Gange har mødt ved Sagfører, bør Ole Rottem betale 15 Rbd. S. V. At udredes o. s. v.
Aar 1815 Tirsdagen den 14 Novbr. blev i Sagen Ole Iversen Rottem contra Johan Trosdahl med Værge Lehnsmand Trosdahl og Sorenskriveren Regimentsqvarteermester Mads Bierregaard. voteret saaledes:
1. Arntzen: Appellanten O. I. Rottem har under denne Sag paaanket ved Højest. Stævning 19 May d. A. en Aggershuus Stiftsoverretsdom af 1te s. M. deels til Underkiendelse og Tilsidesættelse og deels til at Kiendes uefterrettelig at være samt til Sagens Hjemviisning paa Underdommerens Bekostning til nye og lovligere Paakiendelse. Grunden til denne Paastand er at Underdommeren Sorenskriver Bierregaard formeentlig urettelig skal have afviist Appellantens Hoved og Continuations Stævninger i en Sag mod indstævnte
Johan Trosdahl med Wærge, betræffe Stadfæstelse af en hos nysnævnte Trosdahl under 14 Octbr. 1813 effectueret Arrestforretning, og hvilken Dom Stiftsoverretten formeentligen skal have biefaldet i disse Henseende. Undersøger man da de Grunde, paa hvilke Sorenskriver Bierregaard har afviist Appellantens Stævninger, da ere de vistnok ugyldige, efterdi Prokurator Møller Sagens 1te Retsdag d. 18 Decbr. 1813 virkelig har nedlagt Paastand i det han til Protokollen udtrykkelig har henholdt sig til den i Underretsstævningen formerede Paastand. Sagen blev derefter, da Appellanten var bleven nægtet at føre sine Widner efter Hovedstævningen, udsat for at han kunde udtage Continuations Stævning, hvilket skeedte, og blev der fremlagt d. 26 Febr. 1814 samt Widnerne førte; Sagen udsættes paa nye og den 27 Juny næstefter mødte Appellanten selv uden Sagfører samt paastod Dom. Baade ifølge Tingens Natur og Fdg. 3 Juny 1796 § 6 er det klart at det ej er Partens Pligt at fremkomme med sin Irettesættelse og Paastand den første Retsdag, naar der føres Widner; og der er paa intet Sted befalet at Paastanden ubetinget skal være skriftlig; imidlertid havde Appellanten, som meldt, virkelig nedlagt sin Paastand den første Retsdag, og naar han siden fordrer Dom, saa er det ewident at det maatte være med Hensyn til hvad der allerede var paastaaet, og som Bonde var han i følge den citerede Anordnings 15de § berettiget til mundtlig at andrage sin Sag. Hvad derimod det af Stiftsoverretten brugte Argument, at Arrestforretningen som HovedDokument i Sagen, ej var produceret, angaaer, da finder jeg samme fuldkommen grundet; thi vel er det saa at Indstævnte J. Trosdahl med Wærge
ej havde Contrastævning til at have den omqvæstionerede Arrest og Relaxations Forretning underkiendt, og altsaa kunde det ved første Øjekast synes som om den absolut maatte stadfæstes; men det er klart at Underdommeren burde have nøjagtig kundskab om hvad der var passeret under Forretningen, for rettelig at kunde paakiende den, efterdi det Tilfælde endog kan tænkes at Arrest og Relaxationsforretningen kunde laboreret af en saa væsentlig Fejl, at han ex nobili officio burde have underkiendt den. Omend skiøndt Stiftsoverrettens Dom saaledes vil blive at stadfæste, troer jeg dog ej at Appellanten bør betale enten Mulkt eller Omkostninger saaledes som bemeldte Dom bestemmer. Mine Grunde ere følgende:
1. er hans Hoved og Continuations Søgsmaal afviist paa et ganske andet Argument end det, som Underdommeren har anført, og hvilket sidste er befundet urigtigt.
2. havde det været Underdommerens Pligt overeensstemmende med § 13 og 15 i Fdg. 3 Juny 1796 at vejlede Appellanten den sidste Retsdag da han mødte uden Sagfører; ej at tale om at Sorenskriver Bierregaards Forhold, naar man sammenholder denne Sag med den i forrige Session paadømte, hvilke staar i nøje Forbindelse med hinanden, vist ikke viser sig fra den fordeelagtigste Side; thi conc:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes at den ved samme bestemte Kost og Tæring og fastsatte Mulkter bortfalde. Processens Omkostninger for HøjesteRet ophæves.
2. Motzfeldt: Eenig med Arntzen.
3. Mandix: Forsaavidt Sagens historie angaaer henholder jeg mig til Arntzens anførte ligesom og til hvad han betræffende den i Underrettens Dom anførte Grund for Sagens Afviisning, da det tilstrækkelig er oplyst at Paastand virkelig fra Appellantens Side er nedlagt. Angaaende derimod den Grund, hvorpaa Stiftsoverretten har afviist Søgsmaalet, da skiønner jeg ej denne at være aldeles rigtig; thi efter Loven staaer det i enhver Parts Sag naar han procederer for Retten at fremkomme med hvad Beviser som synes tienlig for Sagen, og fremkommer han ej af Forsømmelse med de nødvendige Beviiser, da bliver det Dommerens Pligt at Kiende i Sagen saaledes som han af Parternes Procedure bliver sat i Stand til. Naar altsaa Ole Iversen Rottem efterat have ladet effectuere Arrest og stævnet til den Stadfæstelse men ej fremlagde Arrestforretningen og saaledes ej satte Dommeren i Stand til egentlig at bedømme denne eller Partens Paastand mod den Indstævnte, saa skiønnes ej rettere end at Underdommeren unægteligen burde endelig have paakiendt Sagen, og i Overeenstemmelse med at intet Beviis fra Citantens Side var fremkommen burde have friefundet Indstævnte for Citantens Tiltale. Jeg troer saaledes at de ergangne Domme maa blive at underkiende, og Sagen hiemvises i Overeenstemmelse med den af Appellanten for Højesteret nedlagte Paastand. Dog troer jeg ej at det bliver nødvendigt at dømme Sorenskriver Bierregaard for Rettens Fornægtelse, og betræffende Omkostningerne, da siden der allerede er yttret forskiellige Meninger i denne Sag, formener jeg at de kunne hæves; thi conc:
De ergangne Domme underkiendes, hvorimod Sagen hiemvises paa Sorenskriver Bierregaards Bekostning til nye og endelig Paakiendelse. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.
4., Collett: Eenig med Arntzen, og anmærker blot at det forekommer mig at være et ej urigtigt Beviis paa at Underdommeren saavel i denne som næstforrige Sag har søgt at fortrædige Appellanten, at han selv har været i Besiddelse af den omhandlede Arrest og Relaxationsforretning, hvilket fuldkommen godtgiøres ved den den 27 Juny 1814 i en anden Sag quoad formalia af den omhandlede Arrest og Relaxationsforretning afsagte Dom; hvilken er netop afsagt samme Dag som Underretsdommen i nærværende Sag.
5. Kiønig: Wed den fra Ole Iversen Rottems Side for Underretten den 27 Juny 1814 i Sagen nedlagte Paastand forekommer det mig at være aldeles afgiort at den Grund til de af ham under Sagen udtagne Stævningers Afviisning, hvorpaa Underdommeren har bygget sit Resultat, ej finder Sted, og jeg kan ligesaalidet antage at den af Aggershuus Stiftsoverret for sammes Dom givne Grund at det paalaae Ole Iversen at fremlægge den Arrest og Relaxationsforretning, der af ham til Stadfæstelse var paastævnt, forinden Dom til sammes Confirmation kunde finde Sted, da det i en Sag som nærværende maatte staae ham friet for at procedere og oplyse sin Sag saaledes som han fandt for godt. Jeg anseer derfor de paaankede Domme ej at have Hiemmel i Loven, og derfor concluderer
som Mandix med den Forandring at Dommene kiendes uefterrettelige at være.
6. Koren: Aldeles eenig med Mandix og Kiønig i det Princip at Underdommeren burde paadømt Sagen efter de fremkomne Beviisligheder, og ej havde Rettighed til at afviise Søgsmaalet; men jeg troer endog tillige at Underdommeren meget vel var sat i Stand til fuldkommen at kunne paakiende denne Sag, da Arrest og Relaxationsforretningen af 14 Octb. 1813 var fremlagt i en Sag, som samme Dag af ham blev paakiendt. Jeg henholder mig altsaa i Henseende til Conclusionen til Mandix.
7. Justitiarius: Om endog Underdommeren havde Ret i at Sagen ej kunde endelig paakiendes, formedelst Mangel af Oplysninger, saa er der dog ingen Grund til at afviise Stævningerne. Underdommeren burde i øvrigt, overeenstemmende med Fdg. 3 Juny 1796, have sagt Rottem at Arrestforretningen maatte fremlægges, saafremt han ansaae det nødvendigt. I det mindste burde han have friefunden Indstævnte for Citantens Tiltale hvorved denne havde været melioris conditionis. Jeg er derfor eenig med Mandix.
De ergangne Domme underkjendes; hvorimod denne Sag hjemvises paa Sorenskriverens, Regiments-Qvarteermester Mads Bjerregaards Bekostning til ny og endelig Paakjendelse. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves.