HR-1815-62
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-12-01 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1816 No. 3 side 4 |
| Stikkord: | Erstatningsrett |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Christiania byfogdembete - Akershus Stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-62, Ordens No. 30, Løbe No. 62/1815 |
| Parter: | Kjøbmand Peter Herlofsen mot Den Kongl. Providerings-Commission |
| Forfatter: | Collett, Omsen, Arntzen, Mandix, Kiønig, Motzfeldt, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Under 13de December 1814 har Citanten paaanket til aldeles Underkjendelse, Tilsidesættelse og Forandring en af Aggershuus Stiftsoverret den 22de Februar 1813 afsagt Dom i en Sag, angaaende Erstatning af Værdie, Fragt og Omkostninger af den af Fienden opbragte Skonnert, den Norske Jarl m. v. Ved bemeldte Dom er saaledes kjendt for Ret:
Hoved-Appellanten, den Kongl. Providerings-Commission for Norge, og Contra-Appellanten, Kjøbmand Peter Herlofsen, bør udi denne Sag for hinandens Tiltale frie at være. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves.
Den af den forrige Byfoged i Christiania, Capitain Weidemann den 24de Mai 1812 afsagte Underrets-Dom lyder saaledes:
Indstevnede, den Kongl. forhenværende Providerings-Commission for Norge, bør i Erstatning for det opbragte Skib Norske Jarl, til Citanten, Kjøbmand Peter Herlofsen betale 15,000 Rd. med lovlige Renter 3 pC. fra 6te August 1810, til Betaling skeer. Iøvrigt bør Parterne for hinandens Tiltale i denne Sag frie at være. Processens Omkostninger ophæves. At efterkommes o. s. v.
Aar 1815 Fredagen den 1 December blev i Sagen Kiøbmand Peter Herlofsen contra Den Kongelige ProvideringsCommission voteret saaledes:
1. Collett: Wed Stævning af 13 Decb. 1814 har Appellanten Kiøbmand Peter Herlofsen indstævnet til Underkiendelse, Forandring og bedre Rets Nydelse en Aggershuus Stiftsoverretsdom af 22 Febr. 1813 i en Sag mellem Appellanten og forrige ProvideringsCommission for Norge, betræffende Erstatning af Værdier, Fragt og Omkostninger for Appellantens Skib, Skonnerten den Norske Jarl, hvilket Fahrtøy ifølge Certepartie af 28 May 1810 af ProvideringsCommissionen var fragtet for at hente en Ladning Korn fra Odense, Bogense eller Assens og føre samme her til Norge. Wed den ergangne Stiftsoverretsdom ere Parterne friefundne for hinandens Tiltale, hvorimod Byetingsdommen af 24 May 1812 har tillagt Appellanten Erstatning for Skibet med 15000 rdr. DC tilligemed lovlige Renter 4 Pc fra 6 Aug. 1810 til Betaling skeer. I følge den af Appellanten brugte Procedure og nedlagte Paastand anbyder nærværende Sag egentlig 2 Hovedspørgsmaale, nemlig:
1. om den paastaaede Erstatning for det omhandlede Skibs Værdie og;
2. om Erstatning for sammes Fragt.
1. Betræffende dette Spørgsmaal, er det in confesso mellem Parterne at Citantens Skipper Salve Hansen ej kunde paa nogen af de 3 anførte Steder i Fyen erholde den Kornladning, Certepartiet lyder paa. Det er ligeledes in confesso og beviist at Skibet quæstionis af de Engelske blev opbragt ved at være gaaet med en Kornladning fra Randers til Norge. Men hvad der egentlig tvistes om i saa Maade er hvorvidt ProvideringsCommissionen eller dens Commissionairer
kan ansees at have beordret denne forandrede Rejse. ProvideringsCommissionen benægter aldeles at dette er Tilfældet; men da det baade er beviist og in confesso at Skipper Hansen i Randers fik fuld Ladning nem. 1160 Tdr. Byg, hvilket vist nok ej havde skeet naar det ej havde forholdet sig rigtig hvad Skipperen saavel udi den i Bogense under 14 Juny 1810 nedlagte NotarialProtest, som den i Arendahl under 18 Decbr. s. A. nedlagte SøeProtest har foregivet at han af Amtsforvalteren i Nyeborg var bleven anviist at gaae til Randers eller Aalborg, saa formenes at den Indvending eller Benægtelse ej kan komme i Betragtning. Dersom ProvideringsCommissionen saaledes har anviist Skipperen at giøre en anden Rejse end Certepartiet lød paa, saa skiønnes ej rettere end at Commissionen paa Grund af Analogien af 5-8-7 og 4-2-7 m. fl. Lovsteder maa ansees pligtig til at erstatte den derved foraarsagede Skade. Denne Erstatning forsaavidt Skibets Wærd angaaer har Appellanten skielligen godtgiort ved den under 5 Janv. og 9 Octb. 1811 afholdte Taxationsforretning, ved hvilken Skibet quæstionis er taxeret til 15000 rd. DC og da ProvideringsCommissionen intet derimod har indvendt, uagtet den har været indstævnt til at høre samme beeediget, maa der nu tages tilfølge.
2. Angaaende Spørgsmaalet om Erstatning for Fragten da formener jeg paa Grund af 4-4-6 og 8 m. fl. at samme ej kan finde Sted, da Ladningen quæstionis ej er fremkommen; thi concluderes:
Byetingsdommen bør ved Magt at stande, og bør Omskrivningsforholdet i Følge Fdg. 5 Janv. 1813 for de i samme Kiøbmand P. Herlofsen tilkiendte 15000 rdr. DC at beregnes fra 9 Octbr. 1811. Processens Omkostninger ophæves for alle Retter.
2. Omsen: Med Hensyn til den Skadeserstatning og Fragt som Appellanten for Højesteret vil tilkomme og i sær
med Hensyn til den første har hans Sagfører fornemmelig anført følgende Grunde:
1. at Analogien af 5-8-7 og 4-2-7 skulde vise at han var berettiget til Skadeserstatning for det Skib, som efter hvad der er in confesso, er opbragt af Engellænderne. Men naar bemærkes at Provid. Commissionen ej har ført Skonnerten den Norske Jarl, men Skipperen Salve Hansen selv, saa er den paaberaabte Analogie aldeles ugrundet.
2. at det maa betragtes enten som en nye Contrakt mellem Skipperen paa den ene og Provid. Commissionens Commissionair paa den anden Side, at Skipperen i Randers indtog en Ladning, da han ej kunde erholde den paa de i Certepartiet opgivne Steder; eller og at Contrakten maa ansees som nødtvungen fra Skipperens Side, m. m. Angaaende det første, da maa den, der paaraaber sig en nye Contrakt, være forbunden at bevise det factum, han opgiver, og da Sagen ej indeholder mindste Spoer til at Provid. Commissionen i Norge har havt Mandatarier i Fyen eller andre Steder i Danmark, som vare bemyndigedt paa deres Wegne at indgaae Contracter eller Skibsbefragtninger, saa bortfalder ligeledes dette Argument som ubeviist. Ligeledes mangler der fra Appellantens Side ethvert Beviis for at Skipper Salve Hansen har været tvungen til at søge Randers, ligesom i al fald det maatte blive hans og hans Rheders Sag at holde sig til rette Wedkommende, om Tvang havde fundet Sted.
3. at Skipperen for Notarius publicus i Bogense, Byefoged Friis, der tillige skal være Commissionær for Provid. Comm. har nedlagt Protest og saaledes tilkiendegivet under hvilke Betingelser han vilde seile til Randers m. v. men naar bemærkes at Friis var forbunden qua No-
tarius at udføre sit Embede, og naar tillige anmærkes at sælve Forretningen ej indeholder et eneste Ord som har denne Tendents saa forekommer mig enhver Slutning fra denne Notarial forretning til Commissionens Forpligtelse at erstatte Skibet, aldeles usammenhængende; og endelig
4. Procurator Hansens Contra-Stævning og -Indlæg hvori han som Sagfører for Commissionen har paaberaabt sig Skipperens Forpligtelse i Overeensstemmelse med Certepartiet at tage til Randers m. v. som et Beviis for Commissionens Forpligtelse til Erstatning. Men naar bemærkes at dette Raisonnement ej er grundet i Certepartiet og at Citantens Sagfører saavel for de andre Retter som for H.Ret selv har bestridet det af Hansen anførte Argument, saa kan samme ej blive af nogen Vægt i nærværende Sag.
Citantens Paastand om Fragt strider ej allene mod Lovene men endog mod § 8 i Certepartiet. Saaledes finder jeg Appellantens Procedure i det hele temerair og ugrundet, men da den Contraprætension, som Prov. Commissionen har opkastet for de forrige Retter, ej her kan blive at orddele, saa troer jeg følgende Conclusion bliver passeligst:
Den forhen værende Kongelige Providerings Commission for Norge bør for Appellantens videre Tiltale i denne Sag frie at være. I Processens Omkostninger for HøjesteRet betaler Citanten Kiøbmand Peter Herlofsen til bemeldte Providerings Commission 100 Rbr. R. S.
3. Arntzen: I det Væsentlige er jeg eenig med Omsen; kun giør jeg følgende Bemærkninger:
1. om end antages at Skipperens Rejse fra Bogense til Randers var en følge af en senere med Wedkommende oprettet Contract, saa havde ej denne Omstændighed hiemlet Rhederen Adgang til at fordre Erstatning for det opbragte Skib, efterdi Skipperen efter 4-2-1 havde været berettiget til med juridisk Virkning at indgaae en saadan Foreening.
2. at Skipperen, som især paaberaaber sig at være befalet at gaae til Jylland, ej under Sagen har produceret nogen Gienpart af det Dokument, der skulde godtgiøre hvorvidt Ordren strakte sig, men den skriftlige Anviisning, som han saavel i følge Protesten af 14 Juny 1810 som sin Forklaring af 18 Decbr. s. A. fik af Amtsforvalteren i Nyeborg.
3. Commissionen har befragtet Skibet den Norske Jarl men ej sat det i Reqvisition, og man kan altsaa ej indsee hvorledes Wedkommende i Danmark skulde paa Providerings Commissionens Wegne kunne befale Skipperen at gaae til et andet end det i Certepartiet nævnte Sted.
4. finder jeg ingen Grund til at forandre Conclusionen af Stiftsoverrettens Dom, efterdi jeg finder samme efter den ved samme Ret brugte Procedure at være rigtig baade i Præmisser og Conclusion.
5. Sagen er saa problematisk at Omkostninger for Højesteret bør hæves. thi Concl:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at Stande; Processens Omkostninger ophæves.
4. Mandix: De Grunde som ere anførte af Omsen for Indstævntes Friefindelse tilligemed de af Arntzen
tilføjede, tiltræder jeg aldeles, og concluderer som Arntzen.
5. Kiønig: ligeledes aldeles eenig med Arntzen.
6. Motzfeldt: ligesaa.
7. Justitiarius: ligesaa.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves.