HR-1815-68
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1815-12-19 |
| Publisert: | Den Norske Rigstidende 1816 No. 5 side 4 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | Denne publiseringen er basert på Riksarkivets transkripsjon av Høyesteretts voteringsprotokoll, samt stevning og domslutning hentet fra avisen Den Norske Rigstidende. |
| Saksgang: | Østre-Risør byfogdembete - Kristiansand stiftsoverrett - Høyesterett HR-1815-68, Ordens No. 128, Løbe No. 68/1815 |
| Parter: | Kjøbmand Henrich Carstensen mot Herjus Gundersen Lien |
| Forfatter: | Mandix, Kiønig, Stiftsoverrettsjustitiarius Berg, Motzfeldt, Debes, Collett, Bull |
| Lovhenvisninger: |
Ved udtagen Høiesteretsstevning af 30te Juni 1815 har Hoved-Citanten paaanket til Underkjendelse og bedre Rets Nydelse en af Christiansands Stiftsoverret under 16de Marts 1814 afsagt Dom i en Sag, betræffende, hvorvidt han er forpligtet til at modtage i Rigsbankpenge N. V. efter Indløsningsforholdet sit Tilgodehavende efter Pante-Obligation, hvilket Debitor, Contra-Citanten, i Aaret 1812 havde sat in deposito hos Notarius Publicus i Øster-Riisøer, efter Sammes Anbydelse for Creditor m. v. Bemeldte Dom lyder saaledes:
Hoved-Appellanten, Kjøbmand Henrich Carstensen, bør imod af de hos Byfoged Tobiesen deponerede 1142 Rd. 48 s. D. C. at erholde 189 Rbd. 32 1/3 s. N. V. under 2 Rbds. Mulct for hver Dag, han sidder denne Dom overhørig, til Contra-Appellanten Herjus Gundersen i qvitteret Stand overlevere ham den omhandlede Obligation, udstædt til Hoved-Appellanten af Gunder Herjussen den 29de April 1793, stor 780 Rd. D. Ct. samt enten ligeledes i samme Stand overlevere ham den omhandlede, af Gunder Herjussen til J. D. Fürst udstædte, og til Hoved-Appellanten overdragne Obligation, stor 199 Rd. D. C., eller og udstæde lovformelig Mortification af Samme, hvorved han forpligter sig til at holde Herjus Gundersen i saa Henseende kravesløs i alle optænkelige Maader, samt endelig i begge Tilfælde underskrive den fremlagte Udløsnings-Qvittering af 6te Juli 1812. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves; dog at Hoved-Appellanten betaler til Contra-Appellantens befalede Sagfører i Sallarium 15 Rbd. S. V. At efterkomme o. s. v.
Ved den af Byfogden i Øster-Riisøer, Tobiesen, afsagde Underretsdom af 22de Juli 1813 er saaledes kjendt for Ret:
Contra-Citanten Henrich Carstensen bør, inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, qvittere og til Citanten Herjus Gundersen overlevere Gunder Herjusens Obligation til sig af 29de April 1793, stor 780 Rd., og Gunder Herjussens Obligation til Johan Ditlef Fürst, stor 199 Rd., som til Hr. Carstensen skal være transporteret, samt underskrive Udløsningsskjødet af 6te Juli 1812, imod at erholde for Capital og Renter 1136 Rd. 2 Mk., eller nu 189 Rbd. 32 1/3 s. af de hos Byfogden deponerede 1142 Rd. 2 Mk. D. C., under Mulct af 2 Rbd. N. V. for hver Dag, han derefter sidder denne Dom overhørig; og, skulde det være nødvendigt for Hr. Carstensen, som han under Sagen har foregivet, at forskaffe Mortificationsdom paa Obligationen til Fürst, da maa han i saa Fald inden nævnte 15 Dage godtgjøre, at have ansøgt den dertil fornødne Bevilling, inden 15 Dage efter Sammes Udfærdigelse besørge Stevning, og inden 15 Dage, efterat Mortificationsdommen er afsagt og ham bør gives beskreven, overlevere Samme til Citanten til Obligationens Udsettelse under den anførte Mulct, og imidlertid forbliver Capitalen 199 Rd. D. Ct. in deposito. I denne Sags Omkostninger betaler Contra-Citanten til Citanten 20 Rbd. N. V. 15 Dage efter denne Doms lovlige Forkyndelse, Alt under Lovens videre Adfærd, hvorimod Hr. Carstensens Ret til de efter Contrabogen tilgodehavende 94 Rd. 2 Mk. 2 s. D. C. forbeholdes.
Herjus Gundersen Lien har ved Contrastevning af 12te December d. A. indanket ovenanførte Stiftsoverretsdom deels til Stadfæstelse, deels til Forandring og bedre Rets Nydelse.
Aar 1815 Tirsdagen den 19de Decbr. blev i Sagen Kiøbmand Henrich Carstensen mod Herjus Gundersen Lien, voteret saaledes:
1. Mandix: Wed Skiftets Begyndelse den 9 Febr. 1807 efter da afdøde Gunder Herjussen, der ejede Gaarden Taxeraas med Lien i Gjerstad-Præstegiæld, fremlagde Kbmd. Carstensen en Regning dat. 11 Novb. 1806, hvorefter han fordrede:
1. 780 rdr. i følge en af den Afdøde under 9 April 1793 til Carstensen udstædt Pandteobligation mod 1e Prioritets Panteret i 1 ½ kalvskind i ovennævnte Jordegods og ligeledes i den Afdødes ejende Deel i EidsøeFoss, samt tillige i hans Løsøre saavel Gaardsredskaber som andet.
2. 199 rdr. med Renter 81 rdr., tilsammen 280 rdr. ifølge en af den Afdøde til Kiøbmand Johan Ditlev Fürst i Østre Riisøer den 11 Octbr. 1786 udstædt Panteobligation mod 1e Prioritet i 1 ½ kalvskind af Taxeraas’s Gaards med Liens Ejendele; hvilken Capital Carstensen efter Regningen havde udbetalt den 19 Decbr. 1800, og;
3. 386 rd. 2 Mk. 11 s. som han efter Hovedbogen skulde komme tilgode hos den Afdøde. Disse Summer til Beløb 1446 rdr. 2 Mk. 11 s. anmeldte Carstensen at have lovet den Odelbaarne Herjus Gundersen at maatte til videre blive staaende i Stervboets Ejendele, mod at han derfor ved Skiftets Opgiørelse gaves Udlæg.
Sønnen Herjus Gundersen, som tilligemed Moderen den afdødes Enke, og Hans Knudsen Ultvedt havde underskrevet Regningen til Beviis for dens Rigtighed, begiærede da Skiftet sluttet i det han anførte, at han agtede at beholde Godset og Løsøret til Indløsning, og indestaae for Giældens Betaling paa skiftets Bekostning, hvorefter Skiftet
den 22 Aug. 1807 blev sluttet; og da Boet ej var tilstrækkeligt blev Carstensen givet Udlæg for 1142 rdr. 71 s. deels i Godset og deels i Løsøret, hvorimod restede 303 rdr. 3 Mk. 12 s., som ældste Søn Herjus Gundersen paatog sig at tilsvare. Den 7 July 1812 lod Herjus ved Notarius Publicus tilbyde Carstensen et efter Obligationerne skyldige Capitaler med Renter tilsammen 1060 rdr. samt det Øvrige af den ham ved Skiftet udlagte Capital i alt 1142 rd. 48 s. da Herjus i Reqvisitionen af 6 July anførte at som Carstensen havde sagt at Godset som ham udlagt ved Skifte var hans Ejendom og derfor ej vilde modtage Pengene, som hvorvel dette kunde være rigtigt med Hensyn til Udlæg i andre Ting, formeente han det ej kunde være giældende om Odelsgods efter 5-6-1. Wed Præsentationen lod Herjus tillige fremlægge til Underskrift et saakaldet Løsningsskiøde af samme Dato, samt fordre Obligationerne qvitterede tilbageleverede; men Carstensen svarede han kunde ej modtage Pengene paa den Maade, de bleve anbudne, da Reqvirenten ej havde opfyldt de Forbindelser, hvorpaa han vedblev Gaarden nem. at drive Kul det foregaaende Aar, hvorfor Notarius tog Pengene tilbage og underrettede Carstensen om at de for hans eget An- og Tilsvar i alle optænkelige Tilfælde bleve beroende hos Notarius. Herjus Gundersen lod derpaa Carstensen indkalde til ForligelsesCommisionen til den 3 Octb. 1812, hvor hos ham mødte hans Svoger Hans Knudsen Ultvedt. og da Forliig ej opnaaedes lod han Carstensen indstævne for Østerrisøers Byeting til 18 Febr. 1813 da Prokurator Veidemann lod ved fornævnte Hans Knudsen Ultvedt incaminere Sagen. Carstensen som meente at han ej var forpligtet at modtage Giælden efter Obligationerne uden efter lovlig Opsigelse i følge deres Paalydende og da Fdg. 5 Janv. 1813 imidlertid var udkommen, lod derfor contra indklage Herjus for Forl. Com. til 27 Martz til at betale Giælden efter Omskrivning eller omskrive Summen efter fornævnte Frdg, og derefter contrastævne i Sagen samt føre
Vidner for at beviise at Herjus havde indgaaet at opfylde Faderen Pandteobligations Forbindelser og forpligtet sig til at drive Kul til Egelands Iernværk, samt nægtet at lade Obligationerne omskrive. I denne Sag blev afsagt Dom den 22 July 1813 ved Riisøers Byeting, hvilken Carstensen appellerede til Christiansands StiftsOverret, hvorved Dom af 16 Martz 1814, der i det væsentligste er overeensstemmende med Underretsdommen Carstensen blev tilpligtet mod af de hos Byefoged Tobiesen deponerede 1142 rd. 48 s. at erholde 189 Rigsbankdaler 32 1/3 s. N. V. under 2 Rbd. Mulkt for hver Dag han sad Dommen overhørig, til Herjus Gundersen i qvitteret Stand at overlevere den omhandlede Obligation udstædt den 29 April 1793 til Carstensen af Gunder Herjusen, stor 780 rd. DC, samt enten ligeledes i samme Stand overlevere ham den omhandlede af Gunder Herjusen til J. D. Fürst udstædte og til HovedAppellanten overdragen Obligation paa 199 rdr. DC eller og udstæde lovformeligt Mortifikation af samme, hvorved han forpligter sig at holde Herjus i saa Henseende Kraves- og ansvars-løs i alle optænkelige Maader, samt endelig i begge Tilfælde underskrive den fremlagte Udløsningsqvittering af 6 July 1812. Processens Omkostninger ophævedes dog at Carstensen tilpligtedes at betale Contra-Appellantens befalede Sagfører i Sallarium 15 rbd. S. V. Denne Dom er det Carstensen har appelleret til Højesteret til Underkiendelse og bedre Rets Nydelse, hvorimod Herjus har efter erholdt beneficium processus gratuiti og ved befalet Sagfører ladet contrastævne til Stiftsretsdommens Stadfæstelse og Forandring. Først bliver at undersøge hvorvidt den af Hoved-Appellanten her for Retten giorte alternative Paastand om de ergangne Domme og Retsbehandlinger at kiendes uefterrettelige og Underretsstævningen at afvises, fordi Herjus ved Forl. Com. efter hans Klage har ladet møde ved Hans Knudsen Ultvedt, som formeentlig skulde være Sagfører-Fuldmægtig, kan blive at tage til følge; og da siden det aldeles ej er beviist at denne Ultvedt, der er Herjus’s Svoger, var Sagfører-Fuldmægtig den Tiid, han mødte for Commissionen, samt endog, efter hvad i Sagen er passeret maa antages, at Carstensen har i Commissionen
antaget Ultvedt uden at giøre mindste Erindring; thi havde han giort dette og Commissionen dog havde antaget hvem, vilde det have blevet en Paaanke mod denne og maatte været afgivet efter Pl. 30 Octb. 1798. Da nu Parterne desuden siden have været samlede til Forliig, som ej er opnaaet, saa skiønnes ingen Grund til at antage denne Exception. Angaaende Sagens Realitet da sees det af hvad i Skiftet er anført at Herjus ved at modtage Godset og Løsøret og indestaae for Giældens Betaling har udtrykkelig erklæret at det skeedte for at indløse det; og det Udlæg som er givet Carstensen ved Skiftet virker ej videre Ret, som Fdg. 19 Martz 1790 viser, end at Herjus var fuldkommen berettiget til at udløse det. Og hvad angaaer at Carstensen paastaaer der skulde være lovlig Opsigelse af Obligationerne paa 3 Maaneder, da lyder vel den af 11 Octb. 1786 paa 3 Maaneders Opsigelse, men denne Obligation er ej transporteret til Carstensen men blot udbetalt af ham og anført paa Regningen i Boet, samt at de Rettigheder, som der efter kunde opstaaes, altsaa kunde synes at være hævede; og angaaende Obligation 9 April 1793 da indeholder den intet tydeligt om Opsigelsen; Opsigelse synes altsaa ej her at være nødvendigt. Vilde man end antage det i et Tilfælde hvor der er giort Udlæg paa Skifte, saa maatte dog Notarial Reqvisitionen der blev presenteret 7 July 1812 kunne antages som saadan da det tilkiendegav udtrykkelig Herjus’s Willje i saa Henseende. I Følge heraf maa altsaa Carstensen blive pligtig at modtage Pengene. Det bliver altsaa nu at afgiøre om hans Paastand med Hensyn til Omskrivningen kan blive af nogen Vægt. Men da Herjus allerede den 7 July 1812 presenterede ham Pengene og i Octbr. indkaldte ham for Forl. Comm. da det havde staaet i Carstensens Magt at have afgiort Sagen, saa skiønnes ej at denne Carstensens Stridighed bør komme Herjus til Last; thi hvad angaaer de af Carstensen giorte Yttringer om Herjus’s Forpligtelse til Kul Leveranse til Egelands Wærk, da er det denne Sag aldeles uvedkommende. Stiftsoverrets
Dommen kan altsaa blive at stadfæste. Omkostningerne synes og efter Omstændighederne at kunne hæves for H.Ret; thi Carstensens Opgivende at Herjus udeblev fra Forl. Comm. uden lovligt Forfald, da er saadant ej før i H.Ret bleven fremført, og kan altsaa ej komme i Betragtning. Dog bør HovedAppellanten betale Contra Appellantens befalede Sagfører et passende Sallarium; thi conc:
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger ophæves dog at HovedAppellanten betaler i Sallarium til Contra Appellantens befalede Sagfører Cancellieraad Morgenstierne 30 rbdr. R. S.
2. Kiønig: Da det ej under Sagen er godtgiort at Hans Knudsen Ultvedt, der ved Forligelses Commissionen mødte som Herjus’s Fuldmægtig, paa samme Tiid af Prokurator Veidemann var antaget som Fuldmægtig, saa skiønner jeg ikke at de paaankede Domme af denne Aarsag kunne kiendes uefterrettelige, og hvad Sagen i sig selv angaaer da forekommer det mig temmelig klart at Herjus paa den Tiid han tilbød Betaling ifølge de af Citanten Carstensen hos ham efter Obligation Tilkommende, aldeles ej kunde formode den senere indtrufne Forandring med Pengevæsenet og at den 27 § i Fdg. 5 Janv. 1813 aldeles ej in casu kan være at anvende. Paa disse og de flere af Mandix anførte Grunde er jeg aldeles eenig med ham.
3. Justitiarius Berg: Betræffende PræliminærQvæstionen hvorvidt de ergangne Domme efter Appellantens Paastand bør kiendes uefterrettelig fordi den, der mødte ved Forl. Com. den 3 Octb. 1812 for Indstævnte, skal være i Tieneste hos en Sagfører, er jeg eenig med de forhen voterende Afgiørelser af nærværende Sags Realitet beroer paa om Appellanten var forbunden at modtage den ham af Herjus den 7 July 1812 tilbudte Betaling 1142 rd. 48 s.
Sees hen til Giældens Oprindelse og Beskaffenhed da var deraf 979 rd. DC Pantegiæld grundet i Obligationer der lyde paa 3 Maaneders Opsigelse der ved at Herjus paatog sig at tilsvare den Pantegiæld maa han formeentlig og være underkastet de forpligtelser, hvorunder den var contraheret, hvilket følger saavel af Panterets Natur som og i Fdg. 5 Jan. 1813 § 29, 30 og 35, følgelig og Opsigelses Terminer. Da Obl. 1786 udtrykkelig nævner Opsigelse fra begge Sider, kan derom ingen Tvivl være. I Obl. 1793 tilkiendegives det ej tydelig. Men da Billighed fordrer at Forpligtelsen er giænsidig maa maa det og her antages. Vel indvendes betræff. den første Obl. at Appellanten blot skal have udlagt Summen uden at erholde noget Transportbrev derpaa og at Appellanten altsaa ej kunde indtræde i Fürsts Rettigheder men blot kunde giøre sin Fordring giældende som Regningskrav; men da hans Ret i denne Henseende ej forhen findes modsagt og Retten ej videre kan bedømme den, saasom Oblig. 1786 og altsaa rimeligen Transportbrevet skal være forkommen, saa kan intet Hensyn tages til denne for HRet fremsagte Indsigelse. Da Appellanten følgelig ej uden Opsigelse var forbunden at modtage Pantegiælden, opstaaer det Spørgsmaal om ej den under 7 July 1812 passerede Notarial Beskikkelse træder i lovlig Opsigelses Sted. Da Opsigelsens Dokumenter imidlertid ej ere udfærdigede overeensstemmende med Fdg. 25 May 1804 og Beskikkelsen fordrede Pengenes Modtagelse strax, ej først efter 3 Maaneders Forløb, indsees ej at den har noget tilfælles med den i Obligationerne ommeldte Opsigelse. ContraAppellanten har heller ikke selv anseet den derfor; thi han har ej oppebiet 3 Maaneders Forløb fra Beskikkelsens Forkyndelse, men allerede forinden nem. 1 Octb. 1812 ladet Appellanten indkalde til Forlig. Comm. Der skiønnes da ej rettere end at i Overeensstemmelse med Fdg. 5 Janv. 1813 i sær § 27 maa ContraAppellanten være forbunden at taale Om-
skrivning af foranførte Pantegiæld til Rbp. S. V. og det Daler for Daler, saasom Contra-Appellanten blev Debitor deraf forinden 11 Septr. 1807 og være underkastet de i Anledning af denne Omskrivning giældende Lovbestemmelser. Hvad den øvrige omtvistede Sum 169 rd. 48 s. DC angaaer, der deels er indestaaende Renter deels andet tilgodehavende, da maa samme i Overeensstemmelse med Fdg. 5 Janv. 1813 § 31 og Pl. 2 Juny s. A. betragtes som Regningskrav og Appellanten altsaa være pligtig at modtage samme i Rbr. N. V. efter Sedlernes Indløsningsforhold; nem. med 28 Rbr. 24 s. NV. da Contra Appellanten som Debitor engang har tilbudet samme og Appellanten i denne Henseende ingen Opsigelse tilkommer. Heri skiønnes ej at Udlægget ved Skiftet efter Contra Appellantens Fader giør nogen Forandring da saadant heller ej derved blev betinget; end ej om det i Udlægget gav meer end Sikkerhed, hvilket sidste ej kan antages, da hverken Udtrykkene i Skiftebrevet eller Fdg. 19 Martz 1790 hiemført med 5-2-14 hiemle Appellanten en saadan Ret. Angaaende Proc. Omkost. da maa disse efter Sagens Beskaffenhed blive at ophæve undtagen den ved Stiftsoverrettens Dom Contra Appellantens befalede Sagfører ham vindende tilkiendte Sum 15 Rbr. S. V. thi conc:
Contra-Appellanten Herjus Gundersen Lien bør taale Omskrivning af hans afdøde Faders Gunder Herjussens Pantegiæld, som han ifølge skifte efter denne, sluttet 22 Aug. 1807, tilsvare HovedAppellanten Kiøbmand H. Carstensen, neml. efter Obligation af 11 Octb. 1786, stor 199 rd. og efter Obligat. 9 April 1793 stor 780 rdr. til Rbp. S. V. Daler for Daler; hvorimod HovedAppellanten maa modtage de forestaaende Pantegiæld overskydende og ham 6 July 1812 fra ContraAppellantens Side tilbudne Penge med 28 Rbr. 24 s. N. V. og derfor meddeele ContraAppellanten vedbørlig Qvittering under en daglig Mulkt
af 2 rbd. S. V. I øvrigt bør Parterne i denne Sag for hinandens Tiltale frie at være. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves, dog at Appellanten betaler de ContraAppellantens befalede Sagfører ved Stiftsoverrettens Dom tilkiendte 15 Rbr. S. V.
4. Motzfeldt: eenig med Mandix.
5. Debes: ligeledes i det væsentlige eenig med Mandix og tiltræder hans Domslutning.
6. Collett: Hvis Votum skriftlig blev indsendt, saalydende: Wed Stævning af 30 Janv. 1815 har Hoved Citanten kiøbmand H. Carstensen indanket til HRet en under 16 Marts 1814 afsagt Christiansands Stiftsoverretsdom i en Sag betræffende [vid Ext:] hvorimod ContraCitanten Herjus Gundersen Lien ved Contrastævning af ----- har paastaaet Stiftsoverretsdommen stadfæstet m. v. Wed Østre Risøers Byetingsdom af 28 July 1813 er saaledes kiendt for Ret [vide den med Dommen confererede Extract] og ved Christiansands Stiftsoverretsdom af 16 Martz 1814 er saaledes kiendt for Ret [vide ligeledes Extr:] Henseende den udi HovedCitantens alternative Doms Paastand, paastaaede Sagens Afviisning, maa det præliminariter anmærkes. at ligesom HovedCitanten oven anførte til H.Ret udtagne Stævning, ikke hiemler denne Paastand, saa kan Afviisning ex officio ej heller finde Sted, da det ingenlunde er beviist, at der for ContraCitanten vid ForligelsesCommissionen den 3 Octbr. 1812 mødende Henrich Knudsen Ultvedt paa den Tiid var Prokurator Veidemans Fuldmægtig. Hvad Sagen i sig selv angaaer, da er det in confesso mellem Parterne og desuden ved Sagens dokumenter oplyst, at Contra Citantens Fader Gunder Herjusen efter en transporteret Panteobligation af 11 Octbr. 1786 skylder Hoved-Citanten 199 rd. DC
og efter Panteobligation af 9 April 1793, 780 rd. DC, og ligesaa at Hoved-Citanten for disse og flere Fordringer under 22 Aug. 1807 nød Udlæg i bemeldte Gunder Herjusens Boe for den Summa 1142 rd. 2 Mk. 23 s. DC. Wed Notarial Beskikkelse af 6 Juny 1812 har ContraCitanten anbudet Hoved-Citanten bemeldte Summa, samt tillige præsenteret ham til Underskrift et saakaldet LøsningsSkiøde for bemeldte Udlæg; men da Hoved-Citanten nægter at modtage den anbudne Summa saa opstaaer nærværende Sag, under hvilken der vil blive at Afgiøre hvad enten HovedCitanten i følge hans alternative Paastand, for den omhandlede Capital bør nyde Omskrivning i Overeensstemmelse med Fdg. af 5 Janv. 1813, eller samme udbetalt i rede Sølv, eller og om han bør lade sig nøje med for samme at erholde de ham ved de ergangne Domme tilkiendte 189 rbr. 32 1/3 s. N. V. Det er egentlig paa følgende 3 Grunde at Hoved-Citanten bygger sin Paastand om Summens Omskrivning eller Udbetaling i rede Sølv:
a. At han ved ovenanførte Skifte efter Gunder Herjusen har erholdet Udlæg for samme i Jordegods.
b. at Capitalen ej har været lovlig opsagt og;
c. at en af ContraCitanten ham belovet Kull-Leverance ej skal være opfyldt.
a. Men hvad den under litr. A anførte Grund angaaer, da er det ligefrem at de om Udlæg emanerede Anordninger ej hiemle Udlægshavere Ejendom i Odelsgods; desuden har Hoved-Citanten ved sin Procedure her for Retten ej egentlig inhæreret denne Paastand.
b. Betræffende den under litr. b. anførte manglende Opsigelse da maa det være nok at anmærke, at Capitalens Anbydelse synes under alle Omstændigheder at kunne ansees lige med Opsigelse, og fra denne Anbydelse ved Notarial
Beskikkelse af 6 July 1812 til Behandlingen for Forligelses Commissionen den paafølgende 3 Octbr. og Stævningens Udtagelse i Febr. 1813 er meer end 3 Maaneders Mellemrum.
c. Hvad endelig angaaer den under lit. c paaberaabte Kulls-Accord er samme med de fra HovedCitantens Side derangaaende førte Widner, ingenlunde saaledes oplyste at samme in casu kan tillægges nogen juridisk Wirkning. Uagtet der saaledes ikke findes nogen tilstrækkelig Grund til at tage nogen af HovedCitantens alternative Paastand til følge og Stiftsoverrettens dom desformedelst vil blive at stadfæste, formener dog at her er Anledning til at ophæve Processens Omkostninger, hvorimod ContraCitantens Sagfører, som befalet, vil blive at tillægge Sallarium hos HovedCitanten; thi conc:
StiftsOverrettens Dom bør ved Magt at stande. Udi Sallarium til den for ContraCitanten Herjus Gundersen Lien befalede Sagfører Cancellieraad Morgenstierne betaler HovedCitanten Kiøbmand Henrich Carstensen 24 Rbr. R. S.
7. Justitiarius: eenig med Mandix.
Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande; Processens Omkostninger ophæves; dog at Hoved-Appellanten, Kjøbmand Henrich Carstensen, betaler til Contra-Appellantens befalede Sagfører for Høiesteret, Cancellieraad Morgenstjerne, i Sallarium 30 Rbd. rede Sølv.