Hopp til innhold

Rt-1845-287

Fra Rettspraksis


Instans: Høyesterett - Dom
Dato: 1845-11-16
Publisert: Rt-1845-287
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang: L.nr. 158, O.nr. 169.
Parter: Advocat Neumann, som befalet for Steffen Larsen Mosand mod Rolf Pedersen Støresmoen.
Forfatter:
Lovhenvisninger:


Under en privat Sag, anlagt ved Guldalens Sorenskriveries Juridiction af Rolf Pedersen Moe eller Støresmoe mod Steffen Larsen Mosand, blev Sidsrnævnte, der allerede forhen ifølge Overretsdom af 9de Mai 1842 var fældet paa sine tre Mark, ved den under 7de April 1843 af Sorenskriveren og Meddomsmænd afsagte Underretsdom for at have udskjeldt Rolf Pedersen for en "Rugtyv" idømt 3 Aars Fæstningsarbeide m.v., og af Trondhjems Stiftsoverret, hvortil Underretsdommen fra det Offentliges Side indsrævntes i Henhold til Frdgn af 5te Juli 1793, sammenholst med Frdgn af 19de August 1735 §6, blev under 9de Octoder næftefter sidstnævnte Dom i det Væsentlige stadfæstet. Da Angj., der imtdlertid ifølge en Høiesteretsdom af 10de Juni 1842 var hensat i Trondhjems Slaverie, erklærede sig misfornøiet med Overrettens Dom, blev denne derpaa efter offentlig Foranstaltning indanket for Høiesteret, hvor Sagen, da Indstævnte, Rolf Pedersen, ikke afgav Møde, udgik til skriftlig Behandling. Angj. eller

Side:288

Citanten, Steffen Larsen, har ikke fragaaet ovenanførte sin Sigtelse mod Rolf Pedersen, men vil tvertimod have sammes Rigtighed bevist derved, at, da Citantens Gaard Mosand i Horrig Annex til Størens Præstegjeld, efter Reqvisition deels fra Citanten selv og deels fra Procurator Møller paa nogle Udlægshaceres Vegne, var under 3die Marts 1840 ved offentlig Auction bleven solgt til Indstævnte, havde denne, som dertil ifølge Auctionsconditionerne ansaae sig berettiget, indhøstet en Rugager, der Høsten forud var bleven tilsaaet af Citanten, og til hvilken Agers Avling Citanten ansaae sig selv berettiget. Noget juridsk Beviis for Rigtigheden af denne sin Formening har Citanten imidlertid ikke tilveiebragt, medens tvertimod første Post i bemeldte Auctionsconditioner bestemmer, at Gaarden strax tiltrædes, hvilket dog under Auctionens Fremholdelse forandredes derhen, at Tiltrædelsen ei skulde foregaae før 14de April 1840, hvorhos det forøvrigt i samme Post heder, at Gaarden "samt til- og underliggende Herligheder og med de Rettigheder, den har været Steffen Larsen tilhørende, sælges i den Stand, den nu befindes, og staaer fra Approbationens Meddelelse for Kjøberens Regning", under hvilken Beskrivelse af Gjenstanden for Salget Kjøberen saameget heller maatte antage den omhandlede Rugsæd at være indbefattet, som denne aldeles ikke omtales i de efterfølgende Poster af Auctionsconditionerne. Til Bestyrelse for denne Indstævntes Formening talte ogsaa den Omstændighed, at Auctionen tiIdeels var reqvireret af Citanten selv, saaat han havde saameget større Anledning til at tage den fornødne Forbeholdenhed, hvis Meningen var, at Rugavlen skulde tilhøre ham selv, uagtet dens Indhøstning nødvendig maatte foregaae paa en Tid, sa Gaarden allerede viIde være gaaen over i en Andens lovlige Besiddelse, og Citanten derfor ikke, naar det Modsatte ikke undtagelsesviis støttede sig enten paa nogen særlig Lovhjemmel eller Forholdets særegne Beskaffenhed, kunde, uden den nye Besidders Minde, øve nogensomhelst Raadighed over Eiendommen ved at afmeie Grøden eller nogen Deel deraf. Høiesterets Dom