Rt-1847-615

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1847-09-22
Publisert:	Rt-1847-615
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 56.
Parter:	Advocat Rye, Actor mod Marthe Pedersdatter.
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Omtrent 3 Uger før Juul f. A. antog Angjældende det under Sagen omhandlede Pigebarn, Inger Marie Olsdatter, til Opfostring, mod at hun skulde passe Angj.s 1/2 Aar gamle Barn. Den 31te Mai d. A. - nemlig Mandagen før 2den Juni - forlod Inger Marie Angj's Huus og tyede til Ritmester Grüner, hvor hun klagede over, at hun i høi Grad var bleven mishandlet af Angjældende. Denne Mishandling har efter hendes Forklaring bestaaet i, at hun saa godt som dagligen er bleven slaaet af Angjældende; slagene ere for det meste tilføiede hende i Hovedet og Ansigtet; fremdeles er hun ofte bleven slaaet med Skaftet af en Sopelime; hun er slængt rundt i Stuen og kastet henad Gulvet; Angjældende har taget hende i Nakken og stødt hendes Pande i Gulvet osv. Ligesom Politiforhørets Administrator og Retsvidnerne have attesteret, at Inger Marie var i en meget elendig Forfatning, idet hun saa maver, forskræmt og meget lidende ud, saaledes er hendes Forklaring om den hende tilføiede Mishandling fuldkommen bestyrket ved 2den og 3die Deponents Prov. Begge disse Deponenter, der boe i Værelser ved siden at Angj.s, have vel ikke kunnet see, hvorledes Barnet blev pryglet, men hørt, at saadant fandt Sted saa godt som hver Dag, og at denne pryglen maa have foregaaet paa den af Inger Marie angivne Maade, at hun maa være

Side:616

bleven slængt og dunket mod Gulv og Vægge. 2den Deponent har engang seet Angjældende slaae Barnet med Skaftet af en Sopelime. Begge Deponenter have erklæret Tugtelsen efter deres Skjøn uforsvarlig, og 3die Deponent har specielt provet, at den i alt Fald fortsattes længere end fornødent, om det alene var Angjældende om at gjøre at rette Barnets Feil. Uagtet begge Deponenter have bemærket, at Barnet saa godt som dagligen prygledes, have de dog aldrig bemærket, at det foretog sig noget, hvorfor det fortjente Tugt, med Undtagelse af en enkelt Gang. Barnet er af Deponenterne erklæret, hvad ogsaa af Angjældende er erkjendt, at være af en stilfærdig og forknyt Gemytsbeskaffenhed. Angjældende maa ved sin Forklaring antages at have erkjendt Rigtigheden af Barnets og Deponenternes Forklaring om Tugtelsens Hyppighed, idet hun alene benægter at have foretaget Tugtelsen paa anden Maade end med Riis eller den flade Haand. Hun erkjender derhos, at hun hertil ikke har havt anden Grund, end at hun har havt Barnet mistænkt for at have taget Mad eller Penge til at kjøbe Mad for, medens hun ogsaa erkjender, at Barnet har faaet mindre mod, end det trængte til. Angjældende har videre erkjendt, at hun idetmindste een Gang har tugtet Barnet paa en Maade, der i og for sig maa ansees ulovlig, idet hun har slaaet det med Skaftet af en Sopelime og derpaa dunket dets Hoved mod Gulvet, Hendes Tilbagekaldelse af denne sidste Deel af Erkjendelsen kan saameget mindre komme i Betragtning, som dens Rigtighed er bestyrket ved de afhørte Vidners Forklaringer.

Side:617

For denne mod Barnet udøvede Mishandling er Angjældende ved de underordnede Instantsers af Høiesteret stadfæstede, Domme, nemlig Underretsdom, afsagt af Byefogden i Christiania den 29de Juni og Overretsdom, afsagt af Christiania Stiftsoverrets første Afdeling den 2den August sidstleden, anseet efter Analogien af Crll.s 23-19, sammenholdt med Cap. 15-14 til 16, med Fængsel paa Vand og Brød i 10 Dage. Cfr. forøvrigt med Hensyn til Angjældendes Strafbarhed ogsaa Anordningen af 2den December 1741 og Rescriptet af 13de August 1790 A. §4, hvilke Bestemmelser, som henhørende til Politilovgivningen, ikke ved den nye Criminallov ere ophævede; og at Høiesteret har stadfæstet de ergangne Domme beviser

Side:618

neppe, at Retten alene har taget Hensyn til de ovenfor citerede Bestemmelser i Kriminalloven. - Salarium til Actor 10 Spd.