Rt-1851-552
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1851-07-04 |
| Publisert: | Rt-1851-552 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 332 / O.nr 41. |
| Parter: | Ole Fougli mod Inger Helgesdatters Bo. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: | Odelsloven (1821) §16, Norske Lov (1687) |
Efter at have hensiddet nogen Tid i uskiftet Bo med fælles Børn efter sin afdøde Mand, Lars Christophersen, fik Inger Helgesdatter af Ringsager i Sinde atter at gifte sig, og forlangte derfor Samfrændeskifte, som blev afholdt 16de December 1834, da hun var tilstede med Lavværge og opgav Børnene at være sex i Tallet, ældste Barn en Søn, Christian, paa 19 Aar og de to yngste en Søn, Even, paa 6 1/2 samt en Datter 4 Aar, hvorhos hun opgav Boets Formue, som blev vurderet, og deriblandt Gaarden Glestad i Ringsager for 5.000 Spdlr., samt en Halvdeel af Gaarden Slaatsæteren eller Slaaensæteren i Gusdal for 405 Spdlr. over den derpaa hæftende Pantegjæld. (Hvor stor denne Pantegjæld den Gang var, blev ikke af Samfrændeskiftet documenteret). Værgerne og ældste Søn med Curator fandt Opgaven svarende til Boets Forfatning, den satte Taxt paa de faste Eiendomme afgiven
Side:553
efter disses Eiendeles virkelige Værdi, og kunde paa Grund heraf Intet have at erindre mod Enkens Ønske, at beholde de det Hele som Eiendom, for Taxternes Beløb, dog selvfølgelig under Forbehold af Børnenes og navnlig ældste Søns Odelsret. Enken forpligtede sig fremdeles til a) at bruge de tvende overladte faste Eiendomme i enhver Henseende forsvarlig, som en paalidelig Gaardbruger pleier, og ikke at hugge til Upligt; b) at beholde alle Børnene hos sig, saa længe hun vedblev Gaardens Brug, indtil hun overlod den til den Odelsberettigede, samt at sørge for Børnenes Opdragelse paa anstændig Maade, uden særligt Vederlag. Som Tillæg til disse bestemmelser vedtoges fremdeles af de Tilstedeværende, at Enken skulde vedblive Gaardens Brug, til ældste Søn havde fyldt sit 25de Aar. Som Følge heraf udstedte hendes anden Mand, Ole Jensen Fougli, under 8de December 1840 Skjøde til hendes ældste Søn, Christian Larsen, paa Gaarden Glestad og Halvdelen af Gaarden Slaaensæteren, begge Dele for 5.000 Spdlr., som skulde udgjøres saaledes, at "Kjøberen" blandt Andet overtog den paa Slaaensæteren hvilende Pantegjæld, 187 1/2 Spdlr. til Christiania Kathedralskole, hvorhos han overtog den i Pladsen Blaakolden indestaaende Rest af Pantegjæld til Statskassen, efter en senere end Samfrændeskiftet udstedt Forskrivelse, oprindelig 131 Spdlr. 30 Skill., hvilken Rest, der ikke var opgiven i Skjødet, skulde betales uden Afkortning i Kjøbesummen, paa Kjøbet fulgte en Jægerhest med Chambretsorter, uden Godtgjørelse, samt en Tærskemaskine med Tilbehør, hvorfor dog skulde godtgjøres 50 Spdlr. Derhos skulde Kjøberen uden Godtgjørelse beholde hos sig paa Gaarden samt føde og klæde sine to Brødre Johannes og Hans, hvortil hans fyldte 20de Aar. Endelig skulde Kjøberen give sin Stedfader Ole Jensen og sin Moder Ingeborg Hellesdatter Føderaad af Gaarden, hvorfor han samtidig udstedte sin Forskrivelse - og i dette mærkelige Exempel paa et Føderaadsbrev bestemmes Vilkaarene saaledes: "1). Af Laaven leveres dem 2 1/2 Tønde Rug, 1 1/2 Tønde Erter, 6 Tønder Byg og 6 Tønder Blandkorn, Alt af
Side:554
bedste Korn, som avles paa Gaarden, og hver Tønde beregnet til 9 Skjæpper, hvilke Kornvarer tørkes, males og i spisefærdig Stand overleveres efter Føderaadstagernes nærmere Ordination, det Halve inden Nytaar, og det andet Halve inden paafølgende 14de April. Fremdeles leveres dem, saa snart det, bliver Vinterføre, 20 Tønder gode Potetes. 2) Nyde de aarlige B??? Hvedemeel, 6 Skjæpper spansk Salt, 1/2 Tønde Throndhjems Sild, 1 1/2 Vog Tørfisk af Uer, 150 friske Hønseæg, 2 1/2 B??? Liin og 5 Sk??? forsvarlig godt Hø. 3) Overlades dem til fri Brug og Afbenyttelse den saa kaldte Sponhausager, hvilken jeg aarlig lader paakjøre 15 forsvarlige Læs Staldmøg og 10 Læs Komøg, ligesom jeg i rette Tid besørger den forsvarlig vaaraansgjort og Avlingen indkjørt efter Føderaadstagernes nærmere Forlangende, dog saaledes, at disse selv bekoste Kornet skaaret og Poteterne optagne samt det fornødne Frø tillagt. Til Avlingens Optærskning nyde de frit Brug af den paa Gaarden befindende Tærskemaskine med fornødne Heste, ligesom de til Avlingens Opbevaring anvises et passende Rum paa Gaarden, Skulde de attraae den nævnte Ager særskilt indgærdet, da have de Tilladelse til paa egen Bekostning at hugge i Gaardens Hauge det Gjærdesfang, der behøves saa vel til den første Opførelse som til den senere Reparation. Den hele Bekostning med Gjærdet bestride de selv. Gjærdet sættes en 1/2 Alen fra Ageren, men Høet, der avles paa Randen imellem Ageren og Gjærdet, tilhører Gaardbrugeren. Skulde de have Potetesavling paa Ageren, anvises de passende Husrum til samme, om ikke i Kjælderen, saa dog paa et andet laasfærdigt Sted. 4) Til Slagt leveres dem i de almindelige Slagtetider om Høsten en Qvie eller Gilding, der har fulgt 3 Aar i Skoven, tilligemed et voxent og velgjødet Sviin, det næst bedste som findes paa Gjødstien. Saa leveres dem og det ene Aar en Qvie eller en Gilding, der som mindst skal være 1 1/2 Aar gammel, og det andet Aar en gjødet Gris. Svinet og Grisen udvælge de selv blandt Brugerens Slagtekreature af dette Slags, efter at Brugeren først har
Side:555
udvalgt et af Gjødsvinene. I det første Aar jeg bruger Gaarden, er jeg fritagen for at levere noget Slags Slagtkreatur. En lige Fritagelse gjælder og i de 10 første Aar, for saa vidt betræffer Qvien eller Gildingen, samt den gjødede Gris, der andet hvert Aar skal omvexle. 5) Fødes, røgtes og stelles for dem hele Aaret igjennem forsvarlig og lige med Gaardbrugerens egne Kreature, saa vel hjemme som i Sæteren, 4 Køer og 8 Souer, hvilke sidstes Lam følge Mødrene til Høsten. Af Køerene følge de trende med til Sæteren, hvor de røgtes og stelles af Brugerens Budeie, ligesom den af samme faldende Bumad fragtes frit og i rette Tid hjem. Den fjerde Ko haves hjemme paa Gaarden lige med Brugerens Hjemkøer. Føderaadstagerne indsætte selv Føderaadskøerne, der saaledes ere deres Eiendom, og forblive paa Gaarden, indtil en af Føderaadstagerne ved Døden er afgaaet, dog saaledes, at Gaardbrugeren er berettiget til, hvis han ikke længer vil beholde disse Kreature, at opsige samme i October Maaned til Aflevering den paafølgende l4de April. Ved Gaardens Modtagelse vælger jeg selv blandt mine Forældres Buskab de fire Føderaadskøer, dog efter at mine Forældre have udtaget 4 Stykker. Den samme Regel skal være gjældende i det Tilfælde, at Gaardbrugeren afleverer de Føderaabstageren tilhørende fire Køer, saaledes nemlig, at han da udtager af sin egen Buskab 4 Køer og at Føderaadstagerne derefter blandt de øvrige udvælge 4 nye Føderaadskøer. Skulde noget af Kreaturerne formedelst Alderdom eller af andre Aarsager blive utjenligt, da paaligger det Brugeren at indsætte et andet dygtigt Kreatur i Stedet, imod at han beholder til egen Raadighed det udsatte Kreatur. 6) Tillades det dem at opholde sig paa Gaarden indtil 14de April 1842, inden hvilken Tid de ubetinget skulle være forpligtede til at forflytte. Saa længe de saaledes forblive paa Gaarden, indrymmes dem til fri Brug og Afbenyttelse følgende Husleiligheder: Den øvre Stuebygning med Over- og Underværelser samt Kjælder, den øvre Deel eller Ende af
Side:556
Staburet, fri Adgang til og Benyttelse af Blegevolden samt af Brænde, Brygger- og Bagerhus med derværende Inventarium, frit Rum og Adgang til Fæhuset for de Kreature, de selv maatte føde, men hvis Gjødsel tilfalder Brugeren, og endelig til Opbevaring af deres Avling og Fourage tvende Længer i den vestre Ende af Laden. Samtlige Husleiligheder vedligeholder Brugeren med Tag og Tække, saa vel som i andre fornødne Maader. Skulde de finde forgodt at fraflytte Gaarden tidligere end foran bestemt, skal dette være dem uformeent. 7) Saa snart Føderaadstagerne ere fraflyttede Gaarden, leveres dem i Stedet for den i femte Post ommeldte Koføding aarlig for hver Ko 2 B??? Smør, 2 B??? Pultost og 2 B??? Souemyssmør, Alt af det, som avles i Sæteren. Varerne leveres om Høsten, efter at Kreaturerne ere komne tilbage fra Sæteren. 8) Efter Fraflytningen fra Gaarden fødes for dem hele Aaret igjennem, saa forsvarlig som Gaardbrugerens egne, et Føl, der indsættes om Høsten, og forbliver paa Gaarden de paafølgende 3 Aar, efter, hvis Forløb et andet Føl indsættes i Stedet, og paa lige Maade fødes de næste 3 Aar. Skulde Føllet eller Hesten under deres Ophold i Fældet komme til Skade eller gaae saa langt bort, at deres Opsøgning vil foraarsage usædvanlige Bekostninger, da gaaer denne paa Føderaadstagernes egen Regning. 9) Skulde min Moder Inger Helgesdatter bliver Enke eller vorde til Sinds at leve adskilt fra sin Mand, da skal hun være berettiget til atter at tilflytte og nyde sit Føderaad paa Gaarden, og erholder hun da til Husrum de samme Husleiligheder, som i sjette Post ere benævnte. Hvor stor Andeel af Føderaadet, der tilkommer hende i Tilfælde af Adskillelse, vil beroe paa nærmere Overeenskomst mellem hende og hendes Mand. Foruden de Rettigheder hun og Mand ere tillagte, nyder hun efter sin Tilflyttelse til Gaarden fri Havn og Husrum til en Gris, saa vel som fri Hest med fornødne Redskaber til og fra Kirken samt paa hendes andre Reiser og Ærinder. Hesten besørger Brugeren for- og fraspændt. Komme
Side:557
Fremmede i Besøg til hende øg medbringe Heste, da besørger Brugeren disse fouragerede og havrede, samt for- og fraspændte efter nærmere Forlangende. I Henseende til hendes Føderaadshuses Vedligeholdelse gjælder den samme Forpligtelse for Brugeren, som foran bestemt. 10) I det Aar de begge samlede opholde sig paa Gaarden, overlades dem til fri Brug og Afbenyttelse den halve Deel af Haugen, hvilken de selv besørge tilsaaet og pyntet, hvorimod Brugeren forskaffer dem fornøden Gjødning paa samme. Dersom min Moder senere skulde tilflytte Gaarden, nyder hun samme Andeel af Haugen. 11) Forskaffes dem aarlig 30 Læs god Skindved, hvert Læs af 5 Alens Omkreds og leveret paa Gaarden. 12) Naar en af Føderaadstagerne ved Døden afgaaer, bortfalder en Trediepart af samtlige foran anførte Føberaadsartikler. 13) Naar min Moder tilflytter Gaarden, da bortfalder den i 8de Post betingede Opfødning af et Føl, imod at hun, som før meldt, nyder fri Hest til sit fornødne Brug. Til denne Hensigt indsætter hun en god og duelig Hest 5 6 Aar gammel. 14) Som en ufravigelig Betingelse for det her tilstaaede Føderaads Opkrævning, er vedtaget, at mine tvende Sødskende Even og Christine skulle følge Forældrene, og at min Stedfader skal frit underholde og klæde dem paa en anstændig Maade, indtil enhver af dem har fyldt sit 20de Aar. Fra dette Tidspunct ophører hans Forpligtelse i saa Henseende. 15) I den Tid mine Forældre opholde sig uden for Gaarden, besørge de selv deres Føderaad afhentet. Nærværende Forskrivelse skal i alle dens Poster ubrødelig holdes, og som en prioriteret Hæftelse paahvile Gaarden Glestad, i hvis Brug og besiddelse den End i Fremtiden maatte komme." Den 6te Juli 1847 døde Inger Helgesdatter, og den 30 s. M. blev Skiftesamling holdt paa hendes gjenlevende Mands Gaard Fougli i Næs, hvor han da opgav de samme sex Børn af hendes første Egteskab, og deriblandt Sønnen Johannes som myndig, Sønnen Hans som 22 Aar gammel, samt 4 Børn af hendes andet Egteskab. Blandt Boets
Side:558
Indtægt blev regnet et Føderaad af Gaarden Enger, hvorom det i Tilførselen heder, at det "ved Transport af 8de Juni 1831 er Boet tilhørende," uden at nogen Tvist derom sees at være opstaaet. Derimod reiste sig Tvist angaaende det her omhandlede Føderaad, som i Indlæg for Inger Helgesdatters "Børn af første Egteskab" blev paastaaet inddraget under Boets Masse og med denne stillet til Auction, Eller - in subsidium - overladt Enkemanden mod Godtgjørelse for Boet efter Taxt, hvorimod det i Indlæg for Enkemanden paastodes betragtet som hans Særeiendom, og følgelig hverken indtaget under Boets Masse, stillet til Auction, eller regnet Boet tilgode efter Taxt. Ved den derpaa afsagte Skiftedecision af 9de Marte 1848 blev det imidlertid bestemt at skulle inddrages i Boet efter hans afdøde Kone, og realiseres ved offentlig Auction til Fordeel for dette; og efter Paaanke blev denne Decision stadfæstet ved Overretsdom af 11te Marts 1850, men Omkostningerne for Overretten ophævede. Efter Paaanke af begge Dele til Høiesteret bemærkede Ole Fouglis Sagfører i det væsentlige:
Man erkjender, at Odelsloven medfører Ret til et saadant Føderaad; men blot fordi det her contractmæssig er bestemt, har man anseet det ulovligt. Overretten mener, at den af Odelslovens §16 hentede Forsvarsgrund er ny - og §16 er vist nok ikke udtrykkelig paaberaabt; men Indsigelsen er fremsat i sin Realitet, og paa Skifte fordres ikke den formeligste Procedure. Argumenta juris skulle Domstolene desuden selv gjøre gjældende, naar tilsvarende Paastand er fremsat. Exceptionen er fremsat og ikke paastaaet afskaaren som forsilde fremsat. Midt i Svaret siges blot "Odelslovens §16 kan, selv om Proceduren levnede Adgang dertil, ikke her osv." "Selv om Proceduren levnede Adgang" er snarere Frafaldelse end Fremsættelse af Protest. Naturligviis kunde der ikke protesteres mod et saadant argumentum juris. I det andet Indlæg kom Protesten forsilde. Spørgsmaalet er: 1) Om Udlægget til Inger Helgesdatter er stemmende med Odelslovens
Side:559
§16? Man mener at Gaarden burde være udlagt til Odelsmanden, ikke til Enken, men Udlægget gjøres rettest som skeet. Den, der besidder Eiendommen og skal forsvare den, udrede Hæftelser, osv., maa selv være Eier. (Jfr. Rt-1844-596-598, for Rt-1845-161-169, og for Rt-1846-339-348). Af aflevere efter Taxt eller Overeenskomst maa være gjørligt. I alle Fald maa man lovlig kunne enes om saadan Fremgangsmaade, og følgelig kunne Arvinger, der have indgaaet derpaa, ikke excipere. Skjødet er en Følge heraf. Betingelserne ere fra først til sidst overeensstemmende med Odelslovens §16, og opfyldte i alle Dele. Altsaa maa handelen staae. Men om end Intet kunde udledes af Odelsloven, maatte Følgen blive den samme. Føderaadscontracten er oprettet mellem Stedfader og Stedsøn, altsaa Ret og Forpligtelse stiftet mellem dem, og Rettigheden er desuden af saa aldeles Personlig beskaffenhed, at den lige saa lidt kan indgaae i Fællesboet som en pension eller deslige; et Føderaad er kun til i Forhold til den Person, som det er bestemt. Gyldigheden af Handelen om Gaarden maatte være bestridt, for at komme til den ved Salget formeentlig tabte Værdi; men herfor maatte man holde sig til Gaarden og dens Besidder. Hvo siger, at Gaarden formedelst Føderaadet er solgt under dens fulde Værdi? Den er solgt for samme Sum, hvorfor den 6 Aar tidligere blev vurderet, og kunde have været udlagt Sønnen med samHæftelse efter Odelslovens §16; og ligesom den Aasædesberettigede ikke kan fragaae sin Contract, kunne Medarvingerne ikke klage over at være blevne deterioris conditionis. Formuen er i alle Fald anvendt i levende Live til begge Egtefællers Fornødenhed i lige Grad, og den Afbøde nød Godt heraf, saa længe hun levede. Om man end vil paaberaabe L. 5-1- 9 ff., da er den opfyldt, efterdi det er Arvingerne, nærmeste Arvinger, der have sluttet Contracten, Spørgsmaalet er 2) Om det her omhandlede Føderaad er anskaffet paa Boets Bekostning, og af den Grund bør komme det tilgode? Hertil svares, at et
Side:560
saadant Føderaad altid eller aldrig tilstaaes paa Boets Bekostning, eftersom man vil betragte Sagen. I Taxten maa altid skee et tilsvarende Afslag, naar Odelsmanden ikke skal være brøstholden; men her er Taxten erkjendt svarende til Gaardens fulde Værdi, og Føderaadet er altsaa faldet Odelsmanden til Last, undtagen for saa vidt man vil regne de fra Kathedralskolens Pantefordring - der naturligviis er et fast og uformindsket Laan - overskydende 405 Spdlr. for Slaaenbraaten, der i et Tilfælde som dette maae ansees som et ringe Afslag i Forhold til Aasædernes Størrelse. (Odelslovens §16). Pladsen Blaakolden var før Fæste til Glestad, blev i 1835 tilkjøbt for 131 Spdlr. 30 Skill., og behæftet med denne Kjøbesum, som paa det afbetalte ringe Afdrag nær overtoges af Sønuen udenfor Kjøbesummen for Gaarden, og kan saaledes ikke komme i Betragtning. Der er altsaa ikke skeet noget, eller i alle Fald ikke større, Afslag i Eiendommens Værdi ved Kjøbesummens Bestemmelse, end Odelslovens §16 fuldtud hjemler, og i ethvert Tilfælde maatte Modparten enten ved Taxt eller paa anden Maade have beviist, at for stort Afslag var gjort, ligesom der, heller ikke kunde fordres godtgjort Andet, end hvad beviislig for meget var afgaaet Boet ved for lav Ansættelse af Kjøbesummen. Endelig er Fødoraadscontractens 14de Post aldeles imod Realisationen. Han nedlagde derfor Paastand i det Væsentlige som ved de foregaaende Retter, med Tillæg af Omkostningerne for Høiesteret.
Side:561
Indstævntes Sagfører svarede hertil i det Væsentlige: Paaberaabelsen af Odelslovens §16 maa ansees ganske afskaaren, da i første Tilsvar ved Overretten paa det Kraftigste protesteredes mod "det hele Anbringende" som noget ganske Nyt. (Documenteret). Det er heller ikke det juridiske Argument alene, som er nyt, men hele Grundlaget er factisk forskjelligt. Aarsagen, hvorfor Odelslovens §16 ikke før blev paaberaabt, var blandt Andet den, at der ved Skødet blev solgt en ny Eiendom, og at §16 ei passede, da Gaarden gik fra Moder til Søn, og hun alene havde Ret til Føderaad. Odelslovens §16 forudsætter kun een af Forældrene føderaadsberettiget. Stedfader, som overleverer Gaarden, er kun berettiget til at beholde den til Odelsmandens 18de Aar, osv. Ved Skiftet i 1835 var Inger Helgesdatter Enke, fik Gaarden til Eie, og maatte altsaa skjøde den; men Eiendommens forøgede Værdi maatte bestemmes ved Taxt, og Overskuddet maatte komme i Beregning. I Odelslovens §16 heder det: Forældre eller Stedforældre. Appellanten, 10 Aar yngre end Konen,
Side:562
betingede sig 34 Aar gammel et livsvarigt Føderaad, der betaltes med en væsentlig Deel af Gaardens Værdi, som afyhændtes af ham uden Konens Medvirkning. Det Føderaad, der skal kunne fordres efter Odelslovens §16, man bestemmes ved Taxt efter Hensyn, som her vilde have ledet til ganske andre Bestemmelser. Føderaadet er dessuden ikke personligt; men om det end for en Deel kunde betragtes saaledes, maatte det dog lige saa vel kunne indbefattes under Skifte som under Indførsel, osv. At Føderaadet kun er til i Forhold til den Person, som det er bestemt, gjælder nemlig alene om dets Varighet, ikke om dets Overforelse. Der bestod ikke det bedste Forhold mellem Egtefolkene, efter Føderaadscontractens §9, og derfor er Intet tilstaaet Stedfaderen uden Vederlag. Manden har raadet; Konen har ingen Stemme havt, og ikke betinget sig Noget. Vederlaget i nedsat Kjøbesum er en middelbar donatio mortis causa for den Længstlevendes Overskud fra Dødsfaldet; og at betydelig Nedsættelse har fundet Sted, fremgaaer utvivlsomt deraf, at to Eiendomme ere solgte for samme Priis, som den ene af dem blev vurderet for - ei at tale om den tredie, Blaakolden, hvis Værdi uden Tvivel meget oversteg Resten af Hæstelsen. Et saa overdrevet Føderaad kunde naturligtviis heller ikke overtages uden tilsvarende Nedsættelse i Kjøbesummen. Men L. 5-2-22 og 5-4-3 og 4 forbyde saadan Donation. Reglerne om Enkepensioner ere særegne, og gjælde ikke omvendt om Mændene. (Her paaberaabres den oven S. 539 ff. meddeelte Dom i den Mogensenske Sag). L. 5-1-9 fordrer Anbydelse til alle Arvinger, følgelig kunne de conccurrere. Indsigelsen fra 14de Post er uanvendelig. Mister han Føderaadet kan han frasige sig de to yngste Stedborn, der selv procedere med ham. Alt maa sælges; thi Ager skal kunne bruges, Gjødsel leveres m. M., der ikke kan deles eller adskilles. Udkastanord. af 7de Februar 1794 fordrer At realiseret, paa nogle nærvnte Undtragelser nær, hvoriblandt ikke Føderaad. Naar Modparten mener, at det her omhandlede Føderaads Overskridelse at de
Side:563
naturlige Grændser matte bevistes, ser at kunne svække dets Gyldighed, da tager han feil af den Side, hvorpaa Beviisbyrden falder i denne Sag; thi Odelslovens §16 gjør Skjøn til ufravigelig Betingelse for et saadant Føderaad, og den, der ikke har opfyldt Betingelsen, kan heller ikke tilegne sig det Betingede. Følgen maa altsaa blive, at det som Vederlag for det i Kjøbesummen givne Afslag betingede Føderaad indgaaer i Boet. Han paastod derfor Overretsdommen stadfæstet og Appellanten tilpligtet at betale Indstævnte Sagsomkostningerne for Høiesteret.
Høiesterets Dom, afsagt den 4de Juli 1851, er saa lydende:
"Det under Sagen omhandlede Føderaad bør ikke inddrages under afdøde Inger Helgesdatters Boes Masse. Processens Omkostninger for Stiftsoverretten og Høiesteret ophæves."