Rt-1851-709
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1851-10-04 |
| Publisert: | Rt-1851-709 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 88 / O.nr 33. |
| Parter: | Gaupens Brænderi mod Verkseier Kauffeldt. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Denne Sag har allerede været i Høiesteret i Anledning af et formelt Spørgsmaal, som ved Høiesteretsdom af 17de April 1850 (Rt-1850-369-375) blev afgjort derhen, at Sagen blev hjenviist til ny og yderligere Paadømmelse. Derpaa blev den paakjendt i Realiteten, hvis Sammenhæng er følgende: Ved Retsforlig af 9de August 1806, thinglæst 3die Juni s. A., mellem daværende Eier af Gaarden Stokke og Indstævnte, Kauffeldts Fader, bestemtes blandt Andet, at Sidstnævnte, eller dennes Arvinger, eller hvem Anden, som med lovlig Hjemmel maatte eie det heromhandlede Forlig, skulde være berettiget til at anlægge Lændse paa Stokke Gaards Grund, og paa samme Grund have Lændsestø for Ved og Tømmer samt Trælast, der nedflyder af Stokke Elv; at Stokke Gaards Eier skulde have Ret til, aarlig at lade nedflyde i Lændsen 30 Læster Ved; at Eieren af Stokke Lændse skulde til Eieren af Stokke Gaard erlægge en aarlig Afgift af 30 Rdlr. d. C., samt endelig, at intet Lændsestø maatte sættes over den søndre Deel af Mjøsvigen ved Stokke. Den 7de April 1847 oprettedes imidlertid mellem Stokke Gaards Eier og Gaupens Brænderies Interessentskab en Forening om, i Fællesskab at fløde Lagteved ned ad Stokkeelven, hvilken Forening blandt Andet indeholdt, at Eieren af Stokke Gaard skulde være forpligtet, mod som Godtgjørelse for Lændsehold af Interessentskabet at erholde 4 Skill. af hver Favn Ved, der tilhørte det og, efter at være nedflødet, opmaaltes paa Oplagssteder, at lægge en Lændse ud til de nedrammede Pæle, af mindst 7 T. Top. osv., hvilken Lændse, forinden den toges i Brug, skulde eftersees af Interessentskabet eller En paa dets Vegne, om den var godt fæstet og gjort. Derefter blev ogsaa Lændse eller Hængsel gjort til Afbenyttelse af Interessentskabet. Kauffeldt søgte derfor Interessentskabet, soml. c.i Retstidenden anført, og fik Brænderiets
Side:710
Bestyrelse paa Interessentskabets Vegne ved Underretsdom af 14de Juli 1848 tilpligtet in solidum efter uvillige Mænds Skjøn at udrede Erstatning til ham for den Nytte, det ved Nedflødningen af 798 Favne Lagteved i 1847 havde havt af hans Lændseindretning ved Stokkeelven; men Sagsomkostningerne bleve ophævede. Efter at Sagen var afviist af Overretten, men af Høiesteret hjemviist til dens Paakjendelse, blev Hovedappellantskabet ved Overretsdom af 29de Juli 1850 tilpligtet, efter Skjøn paa dets Bekostning at udrede saadan Erstatning til Contraapellanten, der maatte ansees som billig Betaling i 1847 for Flødning gjennem hans Lændse af det fornævnte Qvantum Ved, hvorhos det blev tilpligtet at betale ham Sagsomkostningerne for begge Retter med 35 Spdlr. Denne Dom blev i Høiesteret, hvor Indstævnte, Kauffeldt, udeblev, ved Dom af 4de October 1851 stadfæstet. Kauffeldt havde paaberaabt sig Retsforliget af 1806, hvorefter Modpartiet maatte ansees uberettiget til at anlægge og bruge den nye Lændse eller Hængsel, som under paalands Vind og Strøm havde Støtning af hans faste Lændse, hvorhos dens Fæster vare trukne igjennem denne, i hvilken ogsaa Modparterne opsamlede sin Ved, Alt efter Foranstaltning af Peder Stokke, der maatte betragtes som deres Fuldmægtig, hvis Handlinger de følgelig maatte svare for. Endelig var paaberaabt Analogien af Frd. af 17de October 1794. Apellantskabet paaberaabte sig derimod, at Kauffeldt i sin Tid havde anlagt Sag imod Even Lien i samme Anledning, og at han saaledes havde erkjendt denne for rette Sagvolder, hvilket han i alle Fald og maatte være, som den, der havde anlagt den omtvistede Lændse; at Peder Stokke som Stedets Eier holdt Lændsen for egen Regning, muligens til videre Brug, og kun udleiede den til Interessentskabet, følgelig for saa vidt ikke var Medinteressent, men i eget Navn maatte staae for det Paaklagede, som Interessentskabet. ikke kunde svare for (L. 1-4- 15-, 6-14-1 og 8, 6-15, 5-11-12 osv. paaberaabtes); at Retsforliget af 1806 desuden maatte være
Side:711
saaledes at forstaae, at det var Kauffeldts Fader og dennes Eftertrædere, der ikke maatte sætte Lændsestø over den søndre Deel af Mjøsvigen ved Stokke, og at deres Ret deels ved Misligholdelse i dette Henseende, deels ved Lændsens Ubrugbarhed, var bortfalden; at det var ubeviist, at Interesentskabet eller Nogen paa dets Vegne havde indstukket Enderne af Hjælpelændsen gjennem Kauffeldts Lændsekar; samt at det nye Anlæg ved paalands Vind og Strøm har havt Støtning af Kauffeldts Lændse; og endelig, at Overretten havde feilet ved at fastsætte Erstatningen som almindelig Lændsetold af Kauffeldts Lændse, idet han som Lændseeier ei skal have Ret til at indbomme Alt, hvad der flødes i Elven, Noget, hvortil hans Lændse ogsaa skal være ubrugelig. Udfaldet viser imidlertid, at Retterne ikke ved det tidligere Sagsanlæg mod Even Lien i samme Anledning have anseet Kauffeldts Ret afskaaren mod Interessentskabet, paa hvis Vegne Even som Brænderibestyrelsens Fuldmægtig havde indkjøbt 798 Favne Lagterved i Skoven langs Stokkeelven og dens Bielve, hvilken Ved deels af ham, deels af Peder Stokke maa være nedflødet gjennem Kauffeldts Lændse i 1847, da Appellantskabet erkjendte omtrent 800 Favne at være nedflødede; at Retterne ei heller have anseet det Interessentskabet uvedkommende, at Peder Stokke efter den med ham oprettede Inressentskabscontract besørgede sin og Medinteressenters Ved nedflødet gjennem Kauffeldts og dets egen nye Lændse, hvis contractmæssige Indretning det selv eller en Anden paa dets Vegne skulde bedømme; at Retterne heller ikke have anseet Retsforligets. ubetingede Forbud mod Lændsestø over den søndre Deel af Mjøsvigen ved Stokke mindre gjældende paa den ene end paa den anden Side; at de have anseet Ubrugbarheden af Kauffeldts Lændse, hvilken for Øvrigt ikke var beviist, som. nærværende Sag uvedkommende. Noget, som Appellantkabet ogsaa tidligere havde erkjendt; og hvad endelig Appellantskabet med Hensyn til Indstikning, og til Støtning i Tilfælde af Paalandsvind eller Paalandsstrøm, havde modsagt som ubeviist,
Side:712
maatte ved, Befaringen og Vidneførselen ansees beviist i Alt, hvad der var væsentligt. Med Hensyn til Erstatningsmaaden havde Appellantskabet bemærker at Kauffeldt ikke kunde kræve Lændsetold af Tømmer, som man ikke vilde have indbommet; men Appellantskabet havde netop indbommet sit Tømmer, og det ved Hjælp af hans Lændse.