Rt-1856-277

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1856-02-13
Publisert:	Rt-1856-277
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 77.
Parter:	Advocat Kraft, Actor mod Johannes Tømt.
Forfatter:
Lovhenvisninger:

I denne Sag havde Christianias Stiftsoverrets 1ste Afdelning afsagt følgende Dom: "I Følge Smaalenenes Amts Ordre af 10de October sidstleden blev Johannes Larsen Tømt, der er 31 Aar gammel, undergiven Tiltale for Drab og for Legemsfornærmelse. Ved Dom, afsagt af den constituerede Sorenskriver i Trøgstad den 14de November sidstleden, er Tiltalte for Forbrydelse mod Crll.s. Cap. 14 §3 samt Cap.15 §5, jfrt. §3 tilfunden at hensættes til Strafarbeide paa Livstid, hvorhos han i Erstatning til Ole Jacobsen Husvig for Udgifter ved i hans Sygdom og Underholdning samt for Afsavn af Arbeidsfortjeneste er tilfunden at udrede 15 Spdlr. 41 Skill. Endelig er han paalagt at udrede samtlige af hans Tiltale og Arrest flydende Udgifter. Denne Dom er nu af Smaalenenes Amt, saavel efter Domfældtes Forlangende som for det Offentlige som Gjenstand for nødvendig Appel, indanket til nærmere Prøvelse af nærværende Ret. Den 30te September d. A fandt der en Dandselystighed Sted paa Pladsen Nethoug under Lovengen i Askim Præstegjæld. Efter at Angjældende ud paa Aftenen her havde deltaget i Kortspil, blandt Andre med Anton Gregersen og Ole Jacobsen Husvig, under hvilket der opstod nogen Uenighed, opkom der ved Midnatstider imellem disse 3 Personer et Slagsmaal paa et Rugstykke udenfor Pladsen, under hvilket Anton Gregersen blev liggende død, saaret af flere Knivstik, medens Ole

Side:278

Jacobsen erholdt et omtrent 2 1/4 Tomme langt gabende Saar af oval Figur i venstre Hofte. Efter den afholdte Syns og Obductionsforretning over den Døde, var denne bibragt 6 Knivstik, hvoraf et er gaaet ind 1 1/2 Tomme nedenfor og lidt til Venstre af venstre Brystvorte, hvilket efter at have overskaaret den øverste Del af 5te Ribben er gaaet ind i venstre Hjertekammer; et imellem 9de og 10de Ribben, der er gaaet ind igjennem Brysthulheden, derfra, igjennem den nedre og bagre Sidedel af venstre Lunge, og endelig igjennem Mellemgulvet ind i Underlivet, uden at berøre nogen af de der liggende Dele; et, der imellem 10de og 11te Ribben er gaaet i samme Retning og Dybde; og et omtrent 2 1/4 Tomme nedenfor og lidt til høire fra Navlen, hvilket et gaaet ind i Bughulheden, uden at der faaes nogen Beskadigelse af Tarmene. Lægens Conclusion gaaer ud paa, at det første af disse Saar ubetinget har været Aarsag til Anton Gregersens pludselige Død, hvorhos han, paa Anledning senere har erklæret, at de 2de derefter beskrevne Saar var af den Beskaffenhed, at de maae ansees for livsfarlige, og sandsynligvis hvert for sig i de fleste Tilfælde ville medføre Døden, samt at det sidst omtalte Saar i Underlivet maa ansees farligt, men i ringere Grad. Med Hensyn til det Ole Jacobsen bibragte Saar erklærede Lægen under 7de October d. A., at det ikke var sandsynligt at samme vilde medføre farlige Følger for Livet, medens det nok vilde nøde ham til at holde Sengen, og i længere Tid gjøre ham uskikket til Arbeide. Senere har han under 2den November næstefter og ytret at han, ved den 30te October at undersøge Ole Jacobsen, da fandt denne saa vidt restitueret, at han uden skadelige Følger kunde deltage i Arbeide, omendskjønt Saaret, efter det ham tilføiede Knivstik, endda ikke var ganske tilhelet, og der endnu var nogen Stivhed tilbage i venstre Hofte, saa at han næppe endda kunde ansees fuldstændig arbeidsdygtig. Med Hensyn til Saaret for Øvrigt, da vilde dette vel endnu en Tid foraarsage ham nogen Stivhed i venstre Hofte; men det antoges ikke sandsynligt, at det for Eftertiden vilde have

Side:279

nogen skadelig Indflydelse paa hans fremtidige Helbredstilstand. Under det optagne Forhør erkjendte Angjældende at have tilføiet Anton Gregersen Knivstik, hvoraf han er død, samt at have stukket Ole Jacobsen; han havde intet Andet til Undskyldning for sin Gjerning, end at han var beruset under det Slagsmaal som fandt Sted imellem dem, hvorhos han tilføiede at saavel Anton Gregersen som Ole Jacobsen med deres fornærmelige Forhold imod ham havde givet Anledning til de Voldsomheder, som han udøvede. En Kniv, der blev funden omtrent 15 Skridt fra Gjerningsstedet, gjenkjendte han som sin, men kunde ei oplyse, hvorledes den var ham frakommen. Under Sagen har han derimod forklaret, at Oprindelsen til det Slagsmaal, der fandt Sted imellem afdøde Anton Gregersen, Ole Jacobsen og ham, skrev sig fra Kortspil, samt at det maa have været den Tanke at værge for sig, der tilskyndte ham til at gribe til Kniven. Ligesom han ikke kan erindre de nærmere Omstændigheder under Slagsmaalet, saaledes erklærer han at han, da han gik hjem, ingen Anelse havde om, at Nogen var saaret eller dræbt af ham, hvorimod han kan erindre at have hørt ytre: "her ligger En og bløder." Han kan ikke gjøre Rede for, hvor længe efter Slagsmaalet han gik hjem, men saa meget erindrer han, at det var efter 16de Vidnes Opfordring dette skeede. Fra Kl. 4 1/4 om Eftermiddagen den 30te September nød han 8 Gange Brændevin, hvorhos han paa Nethoug tog en hel Del Vin til sig. Han benægter at erindre, at han ved den omhandlede Leilighed brugte Kniv ligesom han forklarer, at han, da han fremstilledes for Forhøret, endda var uvidende om, hvorfor han var bleven paagreben. Naar han under dette har vedkjendt sig at være Gregersens Drabsmand, er Grunden hertil den, at han, efter at være foreholdt de afhørte Deponenters Forklaring, følte sig overbevist om, at han var Udøver af denne Gjerning. At Tiltalte imidlertid har bibragt Anton Gregersen de Saar, hvoraf denne døde, samt at det ligeledes er ham, som har tildelt Ole Jacobsen det Stik, hvorefter han en Tid var sengeliggende, anseer

Side:280

Overretten med Underdommeren tilfulde godtgjort ved 1ste, 2det, 3die, 4de, 6te, 8de, 12te og 13de Vidners Prov, efter hvilke Vidners Udsagn der i dette Henseende ikke er den ringeste Tvivl. For saa vidt dernæst Tiltalte saa vel under Forhøret som Sagen har paaskudt Beruselse maa det vistnok medgives, at det Qvantum Spiritus og Vin, som han sees i Løbet af nogle Timer at have indtaget, ikke kan have været uden af Indflydelse paa hans Sindsstemning ved den anførte Leilighed 7de, 17de, 18de, sammenholdt med 16de Vidne, have i det Væsentlige bekræftet Rigtigheden af Tiltaltes Forklaring om, hvad han saaledes tog sig til, ligesom 15de og 16de Vidners Udsagn gaaer ud paa, at Tiltalte var noget beruset. Imidlertid have de fleste under Sagen afhørte Vidne provet, at de ikke kunne skjønne at saa var Tilfældet, ligesom Tiltalte selv paa Lensmandens Spørgsmaal, da han blev paagreben, benegtede, at han den foregaaende Aften den 30te September var beruset. Naar Angjældende siger, at han afgav dette Svar fordi hans Fader som var tilstedet da Paagrebelsen foregik, ikke skulde, faae vide at Saadant havde været Tilfælde, er denne Forklaring under Omstændigheder som nærværende lidet sandsynlig. Overretten antager derfor at Tiltalte under det ulykkelige Sammentræf har været i en saadan Tilstand, at han vel kunde reflectere over sine Handlinger, ligesom det af hans første Forklaring fremgaaer, at det Passerede ei var udslettet af hans Erindring. Dette sees ogsaa deraf, at han har kunnet erindre hvad der passerede under Spillet, de Ord, som faldt og hur der gav Anledning til det uvenskabelige Forhold som opstod imellem ham Anton Gregersen og Ole Jacobsen samt at det var paa 16de Vidnes Opfordring han gik hjem efter Slagsmaalet, og at han da af en af de Tilstedeværende hørte ytre: "Her ligger En og bløder." Naar han nu henskyder sig under, at han ei kan erindre at have brugt Kniv under Affairen, mad derfor dette ansees som et tomt Paaskud, i hvilket Henseende bemærkes, at 1te, 4de og 8de Vidner have forklaret, at Angjældende, efter at Ole Jacobsen havde raabt at han var stukken og flere

Side:281

Tilstedeværende spurgte ham om han brugte Kniv hertil svarede: "Jeg har ikke havt Kniv paa mit Liv." (Se især 2de først citerede Vidners Prov). Hertil kommer den særdeles betegnede Omstændighed at Kniven, som Tiltalte har vedkjendt sig som sin, efter 21de Vidnes Udsagn da den fandtes noget fra Gjerningsstedet, ikke var synderlig blodig, hvorimod der da var Jord paa dens Blad, dog ikke saa meget paa den forreste Del af samme, som ved dets Sammenføining med Skaftet. Efter dette Vidnes videre Forklaring var der Græsbakke, hvor Kniven blev funden, saa at Jorden ikke kunde være kommen fra det Sted, hvor den laae og fandtes, oven paa Græsset. Dette synest bestemt at tyde hen paa, at Angjældende efter det Passerede har forsøgt at faae Blodet af Kniven ved ar stikke den ned i Jorden, inden han skilte sig ved den. Derhos havde han, kastet fra sig Beltet med Sliren. Endelig bemærkes hans Ytring til 16de Vidne paa Hjemveien: "Jeg tænker jeg har Lensmanden hos mig inden Middag," hvilken Ytring han dog ikke vil erindre at have brugt. Retten finder det i Henhold til det Anførte utvivlsomt, at Angjældende har været sig fuldkommen bevidst ved den omhandlede Leilighed. Men forholder dette sig saa, er der ogsaa Meget, der taler for at han har bidragt Anton Gregersen de Knivstik der havde dennes Død til Følge, i den Hensigt at dræbe ham. De fleste af disse Stik have været rettede mod saadanne Dele af Legemet, hvor Saar af denne Beskaffenhed sandsynligvis vilde medføre Døden - ligesom et af dem, nemlig det, hvormed den Dræbtes Hjærte var rammet, efter Lægens Erklæring ogsaa har været ubetinget dræbende. At Angjældende - som han har søgt at insinuere - ved denne Leilighed skal have været i Nødværgestilfælde, kan ikke erkjendes, naar hensees til, at han lettelig maatte have hinnet erholde Hjælpe af de mange Tilstedeværende ved at forlange saadan, og det derhos bemærkes, at der efter 2det og 8de Vidners Prov var en kort Stands i Striden, under hvilken Angjældende maatte have kunnet retirere. At Angrebet fra Modstandernes Side ikke har været af nogen

Side:282

synderlig alvorlig Beskaffenhed sees ogsaa deraf at Angjældende, skjønt alene mod To, ikke deraf har havt nogen som helst Meen eller Ulempe. Retten kan imidlertid ikke med Underdommeren ansee det bevist, at Tiltalte har havt den bestemte Hensigt at dræbe (jfr. Rt-1844-126 til 128 og Rt-1844-137 til 139 Noten.) Derimod findes det utvivlsomt, at Tiltaltes Hensigt har gaaet ud paa Tilføielse af betydelig Skade paa Legeme og Helbred. Han vil altsaa for sit Forhold mod den Dræbte være af fælde efter L. af 20de August 1842 Cap. 14 §4, og vil Straffen, uagtet det ham af hans Sjælesørger meddelte meget fordelagtige Skudsmaal, være at bestemme til Strafarbeide i første Grad. Angaaende det Ole Jacobsen, der har forlangt Paatale, bibragte Knivstik har denne som 15de Vidne edeligen forklaret, at han, efter at have slaaet Angjældende omkuld, bemærkede, at denne havde noget i Haanden. Idet han reiste sig op igjen, forekom det Vidnet som om han vilde slaae det med samme for Brystet, og idet Vidnet nu vred sig til Siden for at undgaae dette Slag, følte det sig stukket over venstre Hofteled. Dette Tiltaltes Forhold indgaaer, som af Underdommeren antaget, under Crll.s Forskrifter i sammes Capitel 15 §5, jfrt. §3, men vil med Hensyn til Straffen, paa Grund af den ham for i Drabet ilagte Straf, ikke have nogen Indflydelse. Med Hensyn til den Ole Jacobsen tildelte Erstatning for Udgifter ved hans Sygdom og Underholdning samt for Afsavn af Arbeidsfortjeneste finder Retten Intet at erindre ved Underrettens Dom, ligesom det billiger, at Tiltalte er paalagt Udredelsen af de med hans Arrest og Sagen forbundne Udgifter. Underrettens Dom vil saaledes for saa vidt være at stadfæste. Det bemærkes, at der ikke er tilveiebragt Oplysning om, hvor vidt den Dræbte efterlader sig Nogen som er berettiget til Erstatning for at have mistet sin Forsørger. For Øvrigt har Sagens Behandling i første Instants og Sagførelsen ved begge. Retter været lovforsvarlig. Thi kjendes for Ret: Tiltalte Johannes Larsen Tømt bør for Forbrydelse mod L. af 20de August 1842 Cap. 14 §4

Side:283

og Cap. 15 §5, jfrt. §3, hensættes til Strafarbeide paa Livstid. I Henseende til Erstatingen og de forvoldte Omkostninger bør Underrettens Dom ved Magt at stande. At fuldbyrdes" osv. Høiesteret anvendte kun Crll.s 14 -7 i Forbindelse med 15-5, jfrt. 3, med 7 Aars Straffetid, og har saaledes ikke fundet Bevis for Overlæg. (Jfr. foruden Rt-1844-126 til 128 og Rt-1844-137 til 139, tillige Rt-1845-215 til 216 og Rt-1845-244 til 246; Rt-1849-346 til 348; Rt-1852-599 til 601; Rt-1853-193 til 205; m. fl.).