Rt-1859-193 (1)
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1859-01-14 |
| Publisert: | Rt-1859-193 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 14 |
| Parter: | Advocat Rolfsen, Actor, mod Thorgeir Ildhus. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Ved combineret Rets alene for Angjældendes Vedkommende af det Offentlige paaanket Dom var han for grovt og Simpelt Tyveri ilagt 5 Aars Strafarbeide samt
Side:194
13/24 af Sagsomkostningerne, hvoriblandt 75 Spdlr. i Salar til Referenten, og særskilt sine Arrest- og Transportomkostninger, tilligemed Erstatning til to Bestjaalne. Af Høiesteret blev han i ny Conclusion (for flere Tyverier) ligeledes dømt for grovt og simpelt Tyveri til 5 Aars Strafarbeide, samt Erstatning og Omkostninger overensstemmende med den combinerede Rets Dom, dog saaledes, at Referentens Salar, efter Paastand om Forøgelse, blev forhøiet til 100 Spdlr. Med Hensyn til de Tyverier, hvorfor Angjældende blev fældt af begge Retter, har denne vidtløftige Sag ingen juridisk Interesse. De Tyverier, hvorfor Tiltalte først af Høiesteret blev fældt, var: a) Tyveri af en Dunk med 4 Potter Brændevin, tilhørende 22de Vidne, men opbevarede hos 67de Vidne. Angjældende sagde først, at han ikke erindrede at have taget nogen Dunk hos 67de Vidne; men da det oplystes, at han havde tracteret af en Dunk Brændevin, som han havde hentet fra det Sted, hvor 22de Vidne havde sin Dunk opbevaret, sagde han, at han selv havde en Saadan Dunk der. Dette blev dog ikke oplyst, hvorimod tre Vidner provede, at den af Tiltalte hentede var en 4 Potters Dunk. b) Tyveri af en Sæk med 3 Skpr. Mel, som Angjældende havde frataget 83de Vidne, og efter dettes Anmodning blev tilbagetaget af 3die Vidne, efter at Angjældende havde forsøgt at anbringe det hos 30te Vidne for Øl. Angjældende negtede ikke dette Tyveri, men paaskjød kun manglende Erindring paa Grund af Beruselse, som efter 30te Vidne ikke havde fundet Sted. Referenters Salarier ere oftere efter Paastand blevne forhøiede i Tilfælde, hvor Sagen kun for enkelte Medtiltaltes Vedkommende var indanket - naturligvis kun med Virkning for de Tiltalte, for hvis Vedkommende Sagen er bleven indanket, samt for det Offentlige - da Acqviescentsen for en eller nogle af de Tiltaltes Vedkommende ikke, naar Sagen ellers indbringes for høiere Ret, kan være til Hinder i, ex officio at nedsætte, følgelig ogsaa efter Fortjeneste at forhøie, Salariet, som i Øvrigt at bedømme Processualierne med lovbestemt Virkning for Vedkommende.