Rt-1859-201

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1859-01-29
Publisert:	Rt-1859-201
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 35
Parter:	Advocat Birch, Actor, mod Lars Bjørklund.
Forfatter:
Lovhenvisninger:

I denne Sag stadfæstede Høiesteret de ergangne Domme. Overretsdommen er saa lydende:

Smedmester i Kjøbstaden Hønefos Lars Frederik Bjørklund, efter eget Opgivende og Underrettens Skjøn omtrent 48 Aar gammel, født i Sverige, men i en Tid af 24 Aar bosat her i Riget, tiltales under nærværende Sag i Følge Buskeruds Amts Ordre af 1ste October Sidstleden for Bedrageri, og er ved den inden Ringeriges Sorenskriveries Jurisdiction under 28de f. M. afsagte og her til Retten i Følge Tiltaltes Forlangende af bemeldte Amt indankede Dom for Forbrydelse mod Crll.s Cap. 21 §6 anseet med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvorhos han er tilpligtet at udrede alle af hans Afstraffelse og nærværende Sag flydende Omkostninger, hvoriblandt Skyds og Diæt til Dommeren, og i Salarium til Referenten Procurator Hygen 8 Spdlr. Endvidere er Angjældende tilpligtet at

Side:202

betale i Erstatning til Klageren Anders Christiansen Tronrud 1 Spdlr. Den Sidstnævnte Person har som Sagens 1ste Vidne forklaret, at han den 17de September d. A. inde hos Gjæstgiver Elling Amundrud i Hønefos traf sammen med Tiltalte, og ved denne Leilighed tog ud af sin Tegnebog en Tispeciedalersseddel i den Hensigt at faae den vexlet; at da Tiltalte hørte Tale derom, greb han Seddelen og yttrede: "Jeg skal gaae afsted og vexle den," hvorpaa han strax gik bort, uagtet Klageren, førend Tiltalte endnu var kommen ud, bad ham at bie; at Klageren, der strax derpaa ogsaa gik ud, nogle Minuter derefter atter stødte sammen med Tiltalte hos en Urmager Syvertsen, hvor Klageren først kom ind og Angjældende strax efter; at Klageren her, efter at have fordret sine Penge tilbage af Tiltalte, modtog 1 Femdalerseddel og 1 Enspeciedalerseddel, hvorpaa de blev enige om at gaae tilbage til Elling Amundrud for at optælle Resten af Pengene, som Tiltalte opgav bestod i Smaapenge. Da de var komne tilbage til det sidstnævnte Sted, modtog Klageren endvidere af Tiltalte 3 Spd. i Sølvpenge, saa at der endnu manglede 1 Spd. i de 10 Spd., Som Tiltalte havde paataget sig at vexle. Videre forklarer Klageren, at Tiltalte ikke var at formaae til at levere den manglende Daler fra Sig, idet Tiltalte paastod, at Klageren havde lovet at laane ham denne, og Klageren har heller ikke senere faaet den ommeldte Daler tilbage, hvorimod Tiltalte, da Klageren Dagen efter atter affordrede ham Daleren, foregav, at Klageren havde kjøbt 2de Dørklinker af ham, og at det var som Betaling for disse at han (Tiltalte) maatte have faaet 1 Spd. af Klageren, men hvilket Foregivende er aldeles løgnagtigt, da Klageren med bestemthed benegter at have kjøbt nogen Dørklinke, skjønt Angjældende vistnok søgte at overtale ham til at kjøbe saadanne. Efter samtlige under Sagen afhørte fire Vidners Forklaring har Tiltalte, forinden der endnu var optaget Forhør i Sagen, paastaaet, at han havde faaet laant et Speciedaler af Klageren, og derfor ikke vilde levere mere End 9 Spdlr. tilbage paa den vexlede Tispeciedalerseddel

Side:203

medens Klageren ogsaa da bestemt benegtede at have gjort ham noget saadant Laan, eller givet ham Løfte om at faae laant 1 Spdlr. For Retten har Tiltalte, næst at anføre, at han ikke som af 1ste Vidne forklaret tog Tidalerseddelen ud af Vidnets Haand, men af Vidnet blev overleveret samme for at vexle den, forklaret, at forinden han gik afsted for at besørge denne Vexling, havde han til Klageren solgt 2de Dørklinker for 72 sz, og derhos paa Grund af gammelt Bekjendtskab med Klageren faaet dennes Tilsagn om, at han i det Hele skulde faae 1 Spdlr., nemlig 72 sz som Betaling for Dørklinkerne og Resten at laane, da Angjældende havde nødvendigt Brug for et saadant Beløb (l Spdlr.). Videre har Tiltalte anført, at han, da Salget af Klinkerne og Vexlingen af Tidalerseddelen foregik, var beruset, saa at han først Dagen efter erindrede, at han havde solgt de omhandlede Klinker til Klageren, og Var dette Grunden til at han, saaledes som af Sagens Vidner forklaret, har sagt, at han havde bekommet den hele Spdlr. til Laans af 1ste Vidne. Fremdeles har Tiltalte anført, at han vilde paa 1ste Vidnes Opfordring have tilbageleveret Daleren, endskjønt han ansaae sig berettiget til at beholde den, hvis han ikke allerede havde opbrugt en Del af den. Senere har Angjældende imidlertid udsagt, at han ikke erindrede at 1ste Vidne udtrykkelig vedtog hans Tilbud, at sælge Vidnet 2de Dørklinker for 72 sz, men at han dog troede at 1ste Vidne havde gaaet ind paa saavel at afkjøbe ham Dørklinkerne for den nævnte Pris som paa hans fremsatte Forlangende at laane ham 48 sz paa Grund af det gode Kjøb, Vidnet fik paa Dørklinkerne, saasom Vidnet, da Tiltalte lagde Dørklinkerne paa Bordet foran ham, sagde: "Ja saa maa jeg vexle," hvorpaa Vidnet fremtog Tidalerseddelen og leverede til Angjældende, Som derpaa besørgede den vexlet. Hvad enten nu 1ste Vidne har leveret Tiltalte, saaledes som af denne paastaaet, Tispeciedalerseddelen til Vexling, eller det forholder sig som af 1ste Vidne forklaret, at Tiltalte tog Seddelen ud af Vidnets Haand, uden at have fra Vidnet modtaget nogen Anmodning om at besørge den

Side:204

vexlet, formenes det, at Tiltalte under ingen Omstændighed kan blive at dømme for Tyveri, da det selv i Sidste Tilfælde ikke kan ansees bevist, at Tiltalte ved Seddelens Bemægtigelse har havt til Hensigt at tilvende sig Noget af Pengeseddelens paalydende Beløb, ligesom 1ste Vidne heller ikke med Bestemthed har erklæret, at det egentlig var mod Vidnets Vilje at Tiltalte tog Pengeseddelen. Naar imidlertid sees hen til Angjældendes i det Foregaaende ommeldte vaklende af 1ste Vidne bestemt modsagte Forklaringer angaaende hans (Tiltaltes) Hjemmel til at beholde 1 Spd. af de indvexlede Penge, samt til, at Angjældende ikke paa nogen tilfredsstillende Maade har kunnet gjøre Rede for, hvorledes han havde anvendt den Del af samme Speciedaler, som han opgiver at have forbrugt, da Klageren affordrede ham den manglende Speciedaler, eller Hvormeget han havde opbrugt, finder nærværende Ret med Underdommeren, at Tiltaltes Opgivender om, at han havde bekommet den omhandlede Spdlr. dels som Betaling for solgte Dørklinker og dels som Laan, ikke kunne Staae til Troende, og antager Retten ligeledes med Underdommeren at Tiltalte, der lever med Kone og 4 Børn i yderst trange Kaar, og som ikke vides forhen at have været under Forfølgning for nogen Lovovertrædelse, naar undtages, at han efter eget Opgivende har den 7de August d. A. for Drukkenskab og rolighedsforstyrrende Forhold maattet vedtage at erlægge l Spdlr. i Mulct til Hønefos Politikasse, maa blive at fælde for Forbrydelse mod Criminallovens Cap. 21 §6, og antages Straffen at være i den paaankede Dom passende bestemt til 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Ved samme Doms Bestemmelser angaaende Erstatning og Actionsomkostninger, hvoriblandt Referenten Procurator Hygens Salarium billiges med 8 Spdlr. vides Intet at bemærke, Sagens Behandling ved Underretten saa vel som dens Udførelse ved begge Retter eragtes forsvarlig.

Thi kjendes for Ret:

Underrettens Dom bør ved Magt at Stande.