Rt-1863-513
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1863-05-07 |
| Publisert: | Rt-1863-513 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.Nr. 199. O. Nr. 21 |
| Parter: | Kirkedepartementet mod Inspectionen for vor Frelsers Kirke i Christiania. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
I denne Sag var den 8de September 1862 afsagt følgende Overretsdom:
«Til Bestridelse af Udgifterne ved Lyseholdet i «vor Frelsers Kirke» i Christiania har fra gammel Tid været henlagt en Del Jordegods under Navn af Sakristirente eller Lyseholdspræbende. Indtægterne af dette Jordegods har gjennem en Aarrække været oppebaaret af Sognepræsten ved Kirken, mod at denne Embedsmand har besørget Kirkens Oplysning, hvilket har havt til Følge, at Jordegodset er blevet anseet og behandlet som benificeret Gods, og som saadant tildels bortsolgt, og Kjøbesummen indtagen og forvaltet under Oplysningsvæsenets Fond. I Følge en af daværende Stiftsprovst Rode under 19de Juni 1857 meddelt Fortegnelse bestod Præbenden senest af følgende Gaarde: 1) store og lille Borgen i Ager, 2) Tonsen sammesteds, 3) Rud eller Rød i Aas, 4) Holdt i Enebak, 5) Krogvold i Gjerdrum, 6) Tved sammesteds, 7) Gaarder i Ullensager, 8) Fredstad i Krogstad, 9) Slemmestad i Røken og 10) Galtestad i Birid. Af disse Gaarde sees store og lille Borgen, Krogvold, Fredstad og Slemmestad at være solgte i Tidsrummet fra 21de November 1823 til 10de April 1847, og Kjøbesummerne, tilsammen 7786 Spdlr., at vare indstyrdte i Oplysningsvæsenets Fond. Da Christiania Formandskab antog, at det omhandlede Gods efter sin Oprindelse og Bestemmelse tilhørte Kirken, og ikke var almindeligt beneficeret Gods, henvendte det sig i Sagens Anledning til
Side:514
Kirkeinspectionen, som derefter gjentagende indgik med underdanigst Forestilling til H. M. Kongen, senest om, at Kirken maatte blive sat i Besiddelse af alle de Rettigheder, Kapitaler og Indtægter, som fra den Samme tilhørende Sakristirente eller Lyseholdspræbende urettelig var blevne overførte til Oplysningsvæsenets Fond. Da imidlertid desse Forestillinger ikke naadigst blev bifaldte, sagsøgte Kirkeinspectionen, efter foregaaende forgjæves Forligsmægling, ved Stævning af 22de September 1860 Chefen for det kgl. Kirkedepartement paa Oplysningsvæsenets Fonds Vegne med saadan Paastand: At Citantskabet kjendes eiendomsberettiget saavel til de Capitaler, som ere udbragte ved Salg af det Jordegods, der var tillagt «vor Frelsers Kirke» i Christiania, dens Sakristirente eller Lyseholdspræbende, med Renter fra Sagens Paaklage, som til det bemeldte Lyseholdspræbende tillagte, endnu usolgte tilligemed Indtægen deraf, ligeledes fra Sagens Paaklage, og at Citantskabet hos Indstævnte tilkjendes tilstrækkelige Procesomkostninger. Indstævnte paastod Frifindelse og Tilkjendelse af Processens Omkostninger. Ved den derefter i Sagen af den onstituerede Civildommer i Christiania den 14de November f. A. afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret: «Citantskabet i denne Sag, Inspectionen for vor «Frelsers Kirke» i Christiania, kjendes paa nævnte Kirkes Vegne i Forhold til Indstævnte, det kongelige Kirke-Departement, paa Oplysningsvæsenets Fonds Vegne, eiendomsberettiget til de Capitaler, som ere udbragte ved Salg af de ommeldte Kirkes Lyseholdspræbende forhen tilliggende store og lille Borgen i Aager, Krogvold i Gjerdrum, Fredstad i Krogstad og Slemmestad i Røken, og kjendes paa lige Maade berettiget til Rente af nævnte Salgscapitaler med 5 - fem - Procent aarlig fra 7de September 1860. Endvidere kjendes Citantskabet i Forhold til Indstævnte berettiget til, fra nævnte Datum at erholde Raadighed over og Indtægt af de omhandlede Lyseholdspræbende tilliggende Herligheder i Gaarden Tonsen i Ager, Rud eller Rød i Aas, Holt i Enebak, Tved i Gjerdrum, Gaarder i Ullensaker og Galtestad i Birid. Processens Omkostninger ophæves». Denne Dom
Side:515
har Regjeringsadvocaten for det kongelige Departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet paa Oplysningsvæsenets Fonds Vegne ved Stævning af 3die Januar d. A. indanket her for Retten, hvor han har paastaaet den underkjendt og derhen forandret, at Appellantskabet frifindes for Indstævntes Tiltale og hos samme tilkjendes Sagens Omkostninger for begge Retter. Indstævnte har indladt Sagen under Dom under Benegtelse af Modpartens Indlæg og med speciel Protest mod, at nye Indsigelser blive tagne under Paakjendelse. Appellantskabet støtter sin Paastand om Frifindelse væsentlig til følgende Grunde: 1) at det ikke er bevist, at det omhandlede Gods oprindelig eiendommelig har tilhørt Kirken, og ikke Sognepræsten. 2) at Kirkens Ret til Godset i alle Fald forlængst er gaaet over til Sognepræstembedet, hvis Ihændehaver i henved 200 Aar har udøvet den fulde Radighed over samme, samt 3) at Realisationen af de solgte Eiendomme er foregaaet uden nogen som helst Indsigelse fra Stiftsdirectionens Side, der saaledes maa ansees at have erkjendt Retmæssigheden af den brugte Fremgangsmaade. Hertil skal Retten bemærke: ad 1) At det omhandlede Gods oprindelig har været Kirken selv tilhørende, finder Retten efter de derom fremkomme Oplysninger ikke at være tvivlsomt. Allerede Sagens Natur tilsiger, at det Fornødne med Hensyn til Kirkens Oplysning matte ordnes af denne selv, og at saaledes ogsaa de Midler, som i dette Øiemed anvendtes, maatte være i Kirkens eiendommelige Besiddelse, og hermed stemmer ogsaa, hvad der i den af afdøde Rigsarchivar Lange i Sagens Anledning afgivne Erklæring anføres angaaende de her omhandlede Godsers Oprindelse. Det anføres derhos i Erklæringen, at Lyseholdspræbenden, der er den samme som den Sakristipræbende, som i den katholdske Tid var tillagt Sakristanen, der havde Opsyn med Kirkens Kostbarheder, og besørgede dens Oplysning, i Oslo Capitels Jordebog for 1600, 1601 og Stiftsbog for 1618 anføres adskilt fra det Sognepræsten selv tillagte Jordegods, og derhos udtrykkelig angives som hørende til Domkirken. Rigsarchivaren har derfor ogsaa ytret den Formening, at Lyseholdspræbenden
Side:516
ikke er et personelt Beneficium for nogen Præst eller Kirkebetjent, men at den er en til særligt Brug i Kirken og til Gudstjenestens Fremme udlagt Præbende eller Capital. Ogsaa i en ved Sognepræstembedet beroende Jordebog fra 1720, som foruden Sognekaldets beneficerede Gods ogsaa indeholder Domkapitelets Gods, dog hvert for sig, er ogsaa anført særskilt, ligesom i de senere Jordbøger, Lyseholdspræbendet, der vel er blandet mellem det øvrige præstegjeldsvis anførte Gods, men dog opregnet paa det sidste Blad som Lyseholdet tilhørende. Endelig maa det bemærkes, at det omhandlede Gods i Rescript af 6te Marts 1761 udtrykkelig angives egentlig at tilhøre Kirken, som kan lade Oplysningen besørge ved Kirkeværgen. Dette Rescript har vistnok ikke til Hensigt at afgjøre nogen Strid imellem Kirken og Sognepræstembedet angaaende Eiendomsretten til bemeldte Gods, men den i Forbigaaende udtalte Formening herom maa dog, som hidrøreende fra den høieste administrative og livgivende Myndighed, tillægges sær Vegt, og det saa meget mere som den positive Del af Rescriptet utvivlsomt maa være bygget paa samme. 2) Naar det saaledes først ansees godtgjort, at Lyseholdspræbenden oprindelig har tilhørt Kirken selv, og ikke Sognepræstembedet, maa det være Appellantkabets Sag at bevise, at Eiendomsretten senere er overgaaet til Sidstnævnte. Appellantskabet har i saa Henseende paaberaabt sig, at Sognepræsten altid har udøvet Byrelraadegheden over Godset. Byrelraadeghedens Ihændehavelse godtgjør imidlertid ikke og for sig Vedkommendes Eiendomsret, og da der for Øvrigt ikke er Spørgsmaal om nogen positiv Overdragelse af denne fra Kirkens Side, maatte Eiendomsretten, for saa vidt den støttes til Byrelraadeghedens Udøvelse, grunde sig paa Hævd, hvorom der imidlertid, da Sognepræsten efter det Anførte var forlenet med Godset, for at besørge Kirkens Oplysning, i Henhold til Lovens 5- 5-3 ikke kan være Tale. For saa vidt der i Kirkedepartementets Foredrag af 28de Mai 1858, i Anledning af den af Kirkeinspectionen betraffende det her omhandlede Gods først indgivne Forestilling, til Styrke for dets Opfatning af Forholdet henvises til den Omstændeghed,
Side:517
at de Gaarde, der ved Mageskifte er tilfaldne Præbenden, ere tilskjødede Sognepræsten, skal Retten, næst at oplyse, at dette af de her omhandlede Gaarde alene gjælder store og lille Borgen, bemærke, at denne Skjødningsmaade formentlig alene kan grunde sig paa en Misforstaaelse af Forholdet fra Udstederens Side, der selvfølgelig alene kunde have til Hensigt at stille de Gaarde, han gav i Magestifte, i samme Forhold til det øvrige Gods, som den Gaard, han gjennem Mageskiftet modtog, havde staaet. Ad 3) Da Stiftsdirectionen som Kirkens forsvar ikke har nogen Raadighed over dens Gods, kan denne Auctoritets Undladelse af at paasee dens Ret heller ikke tjene som retligt Fundament for Godsets Overgang til Trediemand. For saa vidt Appellantskabet her for Retten har anbragt, at Indstævntes Krav paa Kjøbesummen for de solgte Eiendomme i alle Fald maa være præscriberet efter 5-13-2, for saa vidt 20 Aar ere forløbne fra Salget indtil nærværende Sag blev reist, bemærkes, at der til denne Indsigelse, som ny her for Retten, mod Indstævntes Protest intet Hensyn kan tages. Idet Retten saaledes med Underdommeren anseer Indstævntes Reclamation af de omhandlede Eiendomsgjenstande vel beføiet, finder man tillige at burde tiltræde den af Underdommeren givne Conclusion, der maa antages inhæreret af Indstævnte. Ligesom derhos Processens Omkostninger ved Underretten ere ophævede, saaledes ville de ogsaa her for Retten efter Omstændighederne være at ophæve. Thi kjendes for Ret: Underrettens Dom bør ved Magt at stande. Sagens Omkostninger ved Stiftsoverretten ophæves».
Høiesterets Dom, afsagt 7de Mai 1863, er saa lydende:
Med Hensyn til Gaardene Tonsen og Galtestad kjendes vor Frelsers Kirke i Christiania berettiget til at indtræde i den Oplysningsvæsenets Fond ved Loven af 25de August 1848, §3, forbeholdt Proprietet. I Øvrigt bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret ophæves.