Rt-1866-673
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1866-07-17 |
| Publisert: | Rt-1866-673 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 310. |
| Parter: | Drammens Bankadministration mod Firmaet P. Cappelens Enke samt Bestyrelsen i Verkseier J. C. Bredesens Concursbo og Bestyrelsen i Eraminatus juris Omsteds Concursbo. |
| Forfatter: | 2-18 |
| Lovhenvisninger: | Norske Lov (1687) 1- |
Efter at den forrige Eier af Eidsfos Jærnverk, P. Cappelen, var død i 1837, blev hans Enke hensiddende i uskiftet Bo, under Firma P. Cappelens Enke, men overlod i 1839 Forretningsførelsen til sine myndige Arvinger (Datterbørn), hvoraf Dattersønnen Peder Ottesen var den, som fik Bestyrelsen. Efter Fru Cappelens Død i 1849 holdtes privat Skifte, hvorved Datterdatteren Christiane Ottesen udløstes af Firmaet, medens det vedblev saaledes, at Peder og Jacob Ottesen var lodtagne hver for to Femtedele og Præst Thurmann (gift med den anden Søster) paa sin Kones Vegne for en Femtedel. Ved Contract af 8de April 1856, thinglæst næste Aar, solgte J. Ottesen og Præsten Thurmann sine Lodder til Eram. juris Omsted og Verkseier Bredesen saaledes, at disse mod en Kjøbesum af 90,000 Spdlr. indtraadte i Firmaet for tre Femtedele, og overtog Sælgernes Forpligtelser i Forbindelse med deres Rettigheder i Firmaet. P. Ottesen vedblev imidlertid fremdeles Bestyrelsen gjennem et Hovedkontor i Drammen; men ved Contract af 6te Marts 1861 overdrog han for 25,000 Spdlr. sine to Femtedele i Firmaet til Omsted og Bredesen, der
Side:674
saaledes blev Eiere af hele Firmaet med dets Rettigheder og Forpligtelser; og herom blev allerede samtidig udstedt Rundskrivelse fra Ottesen, med Paategning fra Omsted og Bredesen af 27de s. M., hvori meddeltes, at han var udtraadt og de nu havde overtaget alle Firmaets Activer og Passiver, og at C. Lærum var meddelt deres Procura for Firmaets Vedkommende. Omsted, der boede i Grue, og Bredesen, der boede i Odalen, befattede sig ikke videre med Forretningerne, der som sagt ved deres Procura var overdragne til C. Lærum, og senere blev overdragne til B. Riis. Imidlertid havde de i længere Tid staaet i en Underhandling med et engelsk Compagni om Salg af Verket, hvilken i Slutningen af 1864 ledede til dets Afhændelse, hvorefter der dog først 7de Januar 1865 blev udstedt Skjøde - ikke af Omsted og Bredesen, men af Fru Cappelens Arvinger, der i Adkomstbøgerne fremdeles stod som Eiere af Firmaets faste Eiendomme; dog blev det forsynet med Paategning af Bredesen og Skifteretten i den imidlertid afdøde Omsteds Bo om deres Vedtagelse af Salget til det engelske Compagni. Den 28de Januar 1865 lod Drammens Bankadministration udgaae Gjæsteretsstævning mod Firmaet P, Cappelens Enke, og f. D. forkynde for dets Procurist B. Riis, til Doms Erhværvelse for 5 Vexler, dels trukne dels aceepterede for dets Regning fra Slutningen af August til Begyndelsen af October 1864, tilsammen for 1081 Spdlr. 29 Skill., alle protesterede de non solutione. B. Riis erklærede, at han ei ansaa sig berettiget til at modtage Varsel for Firmaet, og da Stævningen faldt i Rette, afgav det heller ikke Møde, hvorimod Advocat Arneberg som curator bonorum i Omsteds Bo lod møde og paastaae for dette Boes Vedkommende Afvisning med Kost og Tæring. Ved Gjæsteretsdom af 2den Februar 1865 blev Stævningen afvist, men Omkostningerne ophævede. Underdommeren antog nemlig med Arneberg, at Firmaet «P. Cappelens Enke» ikke i den Tid, det eiedes af Omsted og Bredesen, kunde antages at have udgjort noget anonymt Interessentskab eller nogen juridisk Person, men kun at være
Side:675
Navnet paa en Fællesforretning, og at der saaledes ei kunde gives Dom over «P. Cappelens Enke» efter Stævnemaal i Drammen, men at man maatte søge Eierne ved deres personlige Værnething. Andre Grunde var ikke anførte for den paastaaede Afvisning, men derpaa alene var Gjæsteretsdommen grundet. Denne Dom blev af Bankadministrationen paanket til Høiesteret mod «P. Cappelens Enke» som Hovedmodpart og med Varsel for Processens Skyld til Bestyrelserne i Omsteds og Bredesens Concursboer. Stævningen blev for Hovedmodpartens Vedkommende forkyndt ved Firmaets forrige Hovedkontor i Drammen for en Søbodkarl, som erklærede før at have været i Firmaets og nu at være i det engelske Compagnies Tjeneste, samt ved Eidsfos Jærnverks Kontor for dets Forvalter. Appellantskabet paastod Gjæsterretsdommen underkjendt, og enten Dom given i Realiteten efter den ved Gjæsteretten nedlagte Paastand, med Tillæg af Omkostninger for Høiesteret, eller Sagen hjemvist til Paakjendelse i Realiteten, og Omkostninger for Høiesteret tilkjendte, medens intet Møde blev afgivet for Firmaet «P. Cappelens Enke», hvorimod der afgaves Møde for Bestyrelserne i Omsteds og Bredesens Concursboer. For det Førstes Vedkommende paastodes Stadfæstelse med Omkostninger, medens for det Sidstes ingen Paastand blev nedlagt. Omsteds Boes Sagfører søgte at gjøre gjældende, at Firmaet «P. Cappelens Enke» ikke havde faaet lovligt Varsel, saafremt der ved denne Benævnelse skulde forstaaes nogen fra Interessenterne i dette tidligere Firma forskjellig Person eller Retssubject, og han mente, at Sagen i saa Fald maatte afvises fra Høiesteret, i hvilket Tilfælde han paastod Kost og Tæring. Varselet fandtes imidlertid forsvarligt, da Firmaets eneste Interessenter paa den Tid, hvorom her handledes, var Omsted og Bredesen, hvis Concursboers Bestyrelser havde faaet Anledning nok til at varetage deres Tarv, og deres Eftertrædere ligeledes havde faaet Varsel, for saa vidt de kunde antages indtraadte i deres Forpligtelser i Sagen. Med Hensyn til Varselet for Riis paa Firmaets Vegne den 28de Januar
Side:676
1865 er at bemærke, at dets fleste Eiendomme allerede Høsten 1864 var solgte, det faste Eiendomme ved Skjøde af 7de, thinglæst 16de, Januar 1865 tilhjemlede det engelske Compagni, og at Riis havde oplyst, at han under sit Ophold i Christiania i December 1864 blev enig med Omsted om, at han fra 1ste Januar 1865, eller saa snart Regnskaberne kunde blive ordnede, skulde ophøre at være Procurist, samt at han i Begyndelsen af 1865 i Christiania af Skifteretten i Omsteds Bo blev tilkjendegivet, at han ikke mere maatte optræde i denne Egenskab for dets Vedkommende, men kun vedblive med Regnskabernes Afslutning. Efter 7de Januar 1865 havde han heller ikke underskrevet som Procurist, eller for Øvrigt anseet sig berettiget til at handle paa Firmaets Vegne, skjønt han endnu tildels havde betragtet sig som værende i dets Tjeneste. Med alt Dette kunde det gamle Firma «P. Cappelens Enke» endnu ikke ansees opløst, da Gjæsteretsstævningen forkyndtes Riis, medens han ved dets Hovedkontor i Drammen endnu var beskjæftiget med Opgjør af dets Activer og Passiver, navnlig af dets Oplag udenfor Drammen og hos Commissionærer, hvilke Oplag ikke var indbefattede i Salget, og med dets udestaaende Fordringer, hidrørende derfra, m. M. Og ligesom Riis efter Aftale med Omsted i Decbr. 1864 ikke skulde fratræde, før Regnskaberne kunde blive ordnede, fik han heller ikke officiel Afsked, for Bestyrelsen i Omsteds Concursbo traadte imellem ved Bekjendtgjørelse af 28de Januar 1865, thinglæst i Drammen 30te s. M. Der mentes altsaa at være fuld Grund for dem, med hvem Firmaet havde handlet gjennem sin Procurist, at forkynde det Varsel for ham paa dets Hovedkontor, hvor han endnu var beskjæftiget med dets Anliggender, og forinden hans Procura vitterlig var tilbagekaldt, eller Firmaet endelig opløst. Kunde Firmaet endnu ansees som vedblivende, indtil Liqvidation af dets Activer og Passiver, eller dets Regnskabsopgjør, var skeet, mentes ogsaa Varsel at kunne gives det ved dets ei ophørte Hovedkontor i Drammen, for den der med dets Forretninger endnu beskjæftigede Person, uden
Side:677
Hensyn til, om han fremdeles som før var dets Procurist med Bemyndigelse til at varetage dets Rettergangsanliggender, eller ei, og hans Erklæring ved Stævningens Forkyndelse om at mangle saadan Bemyndigelse mentes saaledes ikke at kunne gjøre Varselet ugyldigt. Det mentes i saa Henseende heller ikke at kunne gjøre nogen Forskjel, hvorledes man søgte at opløse og omskrive Firmaets Begreb, da dets Forretningsførelse i Forhold til dem, med hvem det indlod sig, og dens retslige Følger her var det Afgjørende. Det førte sine Forretninger gjennem Procura fra sit Hovedkontor i Drammen, og de retslige Følger deraf maatte blive som anført, uden at man kunde henvise dets Fordringshavere med deres Vexelprotester, Stævnemaal, osv., til de bag Firmaet paa fjærne og adspredte Steder i eller udenfor Landet staaende Interessenter, der, saa længe det ikke notorisk var ophørt, vel maatte kunne vise Tingen fra sig til dets Bestyrelse, om de end ikke kunde erklæres fritagne for endeligt Ansvar, og i alle Fald ikke kunde søges under Et udenfor sine respective Værnething (anderledes end i Analogi af L.s 1-2-18). Ved Høiesterets Dom af 26de Juli 1866 blev Gjæsteretsdommen underkjendt, og Sagen hjemvist til Gjesteretten til Paakjendelse i Realiteten, men Sagsomkostningerne for Høiesteret ophævede.