Rt-1867-180

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1867-02-09
Publisert:	Rt-1867-180
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 58.
Parter:	Overretssagfører Qvam, Actor (til Prøve), mod Mathis Tapio Laxelv.
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Angjældende havde Vaaren 1864 i den til hans Bolig stødende Skov i Kistrand (Finmarken) hugget en Del Grindved, Herfor blev ham forelagt en Bod af 2 Spdlr., som han negtede at vedtage. Tiltalt for Politiret blev han, da Dommeren fandt, at Gjerningen egnede sig til Tyvsstraf, hvori Amtmanden var enig, beordret tiltalt justitialiter for i Vaaren 1864 uden Udvisning at have hygget Træer i Skoven; men ved Hjemthingsdommen blev han frifunden, og Omkostningerne paalagte det Offentlige, hvorfor Sagen fra det Offentliges Side indbragtes for Høiesteret, der, da Angjældende tidligere var overgaaet Tyvsdom, som satte ham paa stigende Straf, fældte ham for 2den Gangs Tyveri til 6 Maaneders Strafarbeide med sædvanligt Omkostningsansvar. Angjældende, nu 68 Aar gammel og berygtet for Tyvaktighed, vedgik at have skaffet sig den omhandlede Grindved i den til hans Bolig stødende Furuskov (12 Stolper og 28 Remmer), men under Forhøret og Politisagen fortalte han, at en Del deraf var huggen af Topper, som laa tilbage efter Andres Hugst, og en Del af frisk Nedfaldsved, som Enhver er berettiget til at tage. Til Opsynsmanden, 1ste Vidne, skal han imidlertid først have sagt, at det Hele var hugget af Topender, som laa tilbage efter Andres Hugst, og senere er han vendt tilbage til denne Forklaring. Men at han selv havde hugget friske Træer paa Noden, maatte ansee bevist ved 1ste, 2det og 3die Vidners Prov. Der var efter deres Formening kun saa af de paa Stedet hugne Træer store nok til at afgive saadanne Toppe, at de kunde bruges til Grindved af saadan Beskaffenhed som den, Angjældende havde taget, og 4de Vidne forklarede, at det vel Vinteren 1864 havde seet nogle friske Nedfaldstræer i Skoven, men ingen Anden havde seet dem, og Angjældende kunde heller ikke oplyse, at Andre havde hugget i Skoven. Spørgsmaalet var saaledes blot, om hans Hugst kunde betragtes som Tyveri, da han ikke havde

Side:181

begjært eller faaet Udvisning. Dette Spørgsmaal fandtes vist nok noget tvivlsomt, efter hvad der gjælder om de finmarkske Skove, der staae under særegne, fra de almindelige Bestemmelser om Statsalmindinger væsentlig afvigende, Regler, Med Hjemmel af kgl. Resol. af 27de Mai 1775 havde Amtmanden i Finmarken den 6te Octbr. 1859 givet Regler for Skovens Benyttelse, hvori det blandt Andet hed: "Det skal være enhver Indvaaner af Kistrands og Kjelvigs Sogne samt Maasø Præstegjæld og ligesaa Enhver til Egnen søgende Fjældsin tilladt, paa hvilkensomhelst Tid af Aaret, og i hvilken Mængde han vil, uden Udvisning overalt i Porsanger Skove, dog anden Mands beboede Plads ikke nærmere end 1/8 Mil, at tage Fururødder, saa vidt dette kan skee uden at beskadige noget Træ, saa vel som efterliggende Toppe, Grene, Spaaner, samt tørt Vindfald af Furu. Intet paa Roden staaende Træ, stort eller lidet, friskt eller tørt, og ikke heller friske Nedfald maa tages uden Udvisning af Skovopsynsbetjenten, og er det alene Indvaanerne af Kistrands og Kjelvigs Sogne samt Maasø Præstegjæld, som kan ansees sig udvist, hvad der til Enhvers eget Brug kan ansees fornødent og Skoven kan taale, Indtil videre kan til Hustømmer kun væntes udvist Nedfald og paa Noden staaende tørre Træer. Enhver, som attraaer Udvisning, maa skriftlig eller mundtlig henvende sig derom til Skovfogden inden Juni Maaneds Udgang". Det kunde nu synes, som om Angjældende alene havde overskredet sin Brugsrets Betingelser ved ikke at have skaffet sig Udvisning, og at han saaledes alene var hjemfalden til Straf efter Crll.s 22-5. Men den Adgang, Indvaanerne i de nævnte Sogne kunne vænte ved Udvisning at faae til at erholde flere Ting af Skoven, saa vidt den taaler, end Enhver uden Udvisning kan tilegne sig, lader sig dog ikke anføre under Begrebet om Brugsret, hvorimod de maa ansees at staae i samme Forhold til Statens Skove i Porsanger, som Indvaanerne i Salten og Ofoten staae til de der værende Skove, og hvorom kan eftersees Rt-1866-236-239.