Rt-1867-324
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1867-03-16 |
| Publisert: | Rt-1867-324 |
| Stikkord: | (Abortdommen), Erstatning |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | Høyesterett L.nr. 115/1867 |
| Parter: | Advocat Kraft, Actor mod Markus Andersen Hjelsæt. |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Angjældende, omtrent 26 Aar gammel og ikke tidligere straffet, tiltaltes for Forstyrrelse af Veifreden og Overfald paa sagesløs Mand i Anledning af 2 Facta, af hvilke han ved de af Sorenskriveren i Romsdal den 5te Novbr. 1866 og af Trondhjems Stiftsoverret den 3die Januar 1867 afsagte Domme for det ene dømtes efter Lov 4de Juli 1857 §2 til at bøde 2 Spd. Til Statskassen, og for det andet efter 15-11 cfr. 10 samt den nysnævnte § i Lov 4de Juli 1857 cfr. 6-11 til 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød samt til at betale Erstatning til Sagens 8de Vidne med 3 Spd. og derhos til at udrede Omkostninger in solidum med en Medtiltalt. Efter Angjældendes Forlangende var Sagen, alene for hans Vedkommende og kun forsaavidt han var tilfunden Straf af Fængsel paa Vand og Brød, indanket til Høiesteret, hvor der saaledes
Side:325
blot var Spørgsmaal om det Factum, for hvilket han ved de underordnede Retter var anseet baade efter 15-11 cfr. 10 og Lov 4de Juli 1857 §2. Herom var der i det Væsentlige oplyst Følgende: Den 27de Marts 1866 havde Klageren, Sagens 4de Vidne, Ole Christian Knudsen Sildsæt været i Molde, og havde der med den ved de foregaaende Retter medtiltalte Ole Ellingsen Hjelsæt været i et Slagsmaal, der havde faaet et for 4de Vidne uheldigt Udfald, og hvorunder Angjældende havde været tilstede og nok ogsaa bistaaet Ole Ellingsen. Senere paa Aftenen eller Natten kjørte 4de Vidne hjemover paa Slæde sammen med en Kone, 8de Vidne, der paa den Tid var frugtsommelig. Da de vare komne opad en Bakke ved Gaarden Hjelsæt, bleve de indhentede af Angjældende, samt 6te, 7de og 11te Vidner, af hvilke den Sidste er Angjældendes Broder. Ved at see de nævnte Personer nærme sig blev 8de Vidne bange, idet hun tænkte sig, at Angjældende, hvem hun under Klammeriet i Molde havde seet sammen med Ole Ellingsen, kunde have Ondt i Sinde. Hun bad derfor 4de Vidne om ikke at kjøre bort fra den Gaard, i hvis Nærhed de befandt sig, førend man havde seet, hvad Angjældende vilde gjøre. Efter hvad 4de og 8de Vidner samstemmigen edelig have forklaret, kom derefter Angjældende hen til Slæden, medens de Øvrige, der var i Følge med ham, eller iallefald To af dem, stillede sig foran Hesten for at spærre Veien; og uden at 4de Vidne havde givet nogensomhelst Anledning til voldsom Optræden fra Angjældendes Side (efter 8de Vidnes Forklaring havde han spurgt Angjældende, om han vilde sidde paa Slæden, hvortil Angjældende havde svaret Nei), greb Angjældende 4de Vidne i Brystet og rev ham af Slæden samt truede ham med Prygl. 4de Vidne, der synes at være en stærk Mand, men som - efter hvad han selv forklarer - troede, at det nu gik paa Livet løs, trak derpaa frem sin Tollekniv, idet han ytrede, at hvis han ikke fik Veifred, skulde der blive et underligt Blodbad. Angjældende trak nu ogsaa frem sin Tollekniv, og gjorde en truende Bevægelse med samme. Ingen af dem gjorde
Side:326
imidlertid Brug af Kniven; thi det lykkedes 4de Vidne at slide sig løs fra Angjældende og hurtig at kaste sig paa Slæden, hvorpaa han ved at slaa paa Hesten og kjøre afsted saa hurtig som muligt undgik videre Molest, idet Angjældende, der løb et Stykke efter, ikke formaaede at indhente de Kjørende. 8de Vidne var imidlertid ved hvad der var passeret bleven sat i en saadan Skræk, at der allerede underveis gik en stor Mængde Blod fra hende, og at hun efter sin Hjemkomst aborterede, og maatte holde Sengen lige til Pintse, i hvilken Anledning hun ogsaa - efter hvad hun selv har forklaret - havde en Udgift til Læge og Apotheker af tilsammen 3 Spd. Angjældende benægter vistnok Rigtigheden af 4de og 8de Vidners Forklaring, og paastaaer, hvad hans Broder, 11te Vidne og tildeels 6te og 7de Vidner edelig bekræfte, at han ikke øvede nogensomhelst Voldsomhed mod 4de Vidne, og at det var denne, som først begyndte at krangle sig ind paa ham. Men da disse Vidner efter deres Forhold til Sagen og paa Grund af den Omstændighed, at «Følget» ogsaa tidligere den omhandlede Nat havde viist fredsforstyrrende Forhold paa Veien fra Molde, ikke kunde tillægges fuld Troværdighed og ikke burde været eedfæstede, og deres forklaringer derhos led af indbyrdes Uoverensstemmelse og i sig selv vare uden rimelig Sammenhæng, medens 4de og 8de Vidners Forklaring havde den indre Sandsynlighed for sig (det fandtes navnlig lidet sandsynligt, at 4de Vidne, der kjørte et frugtsommeligt Fruentimmer, og som var alene Mandfolk ligeoverfor et Følge bestaaende af 4 Mandspersoner, skulde være den, som først væltede sig ind paa eller udfordrede Modpartiet), fandt Høiesteret Beviset tilstrækkeligt og Overfaldet, som forøvet paa offentlig Landevei og med særligt Hensyn til de alvorlige Følger for 8de Vidne, saa qvalificeret, at Stiftsoverrettens Dom, forsaavidt paaanket var, stadfæstedes, dog med Forhøielse af Straffetiden til 15 Dage. Salar til Actor 10 Spd.
Om Erstatningen til 8de Vidne var der Tvivl, idet Causalforbindelsen mellem Vidnets Skade (Aborten) og
Side:327
Angjældendes Forhold ikke syntes ganske klar, og Udgifternes Størrelse ikke var legitimeret anderledes end ved Vidnets egen Opgave, skjønt andre Legitimationer uden Vanskelighed maatte kunne skaffes; men da den Skræk, der bevirkede Aborten, dog nærmest maatte antages fremkaldt ved Angjældendes Angreb paa 4de Vidne og hans Forhold i det Hele, og det fordrede Beløb i sig selv syntes moderat, fandt man med de foregaaende Retter og i Henhold til 5-2-88, at Erstatning maatte tilkjendes 8de Vidne med det af hende edelig opgivne Beløb.