Rt-1867-38

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1867-00-00
Publisert:	Rt-1867-38
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 153. D.NR. 3
Parter:	Skibsreder Ole Boe mod Arendals Trælasthandlerforening.
Forfatter:
Lovhenvisninger:

Efter att Appelanten i 1859 var bleven Eier af den paa Vestsiden af Nidelven liggende Gaard Lunde med et tidligere fraskilt Saugbrug, paastod han sig efter gammel Sædvane berettiget til, i den ovenfor liggende Mæselbom at faae sin Last udskilt og nedflødet saaledes, at han, saa ofte han fandt fornødent, efter 3 Dages Varsel til den efter Convention af 27de Novbr. 1789 bestaaende fællesflødnings Bestyrer udlagde en Bom over Elven fra Indtaget til sit Saugbrug skraas over til et høiere Punct paa Østsiden, at alene hans Last blev udstukken fra Mæselbom, og at Vasdraget derfra til hans midlertidige Bom forinden rensedes for andet Tømmer ved Bestyrerens Foranstaltning, samt at han derpaa havde til sit Brug 3-4 Dage hver Gang, han vilde fløde sit Tømmer. Da Foreningen ikke vilde indgaae paa dette Forlangende, som den fandt stridende mod den nævnte Convention og L. Af 26de August 1854, anlagde Appellanten, efter forgjæves Forligsprøve, Aastedssag mod den, hvorunder det ved mange Vidner blev oplyst, at Flødningen til Lunde Saugbruk fra gammel Tid i det Væsentlige altid var foregaaet paa denne Maade, og at man havde anseet Lunde Saugbrugs Eiere berettigede dertil. Appellanten paaberaabte sig derfor Hævd, og i alle Fald præscriptio immemorialis, paastod sig kjendt berettiget til, hvad der fra gammel Tid af havde fundet Sted ved Flødningen til hans Saugbrug, samt hos Indstævnte tillagt Erstatning efter Skjøn for den ved Negtelsen tilføiede Skade, og tilkjendt Sagsomkostningerne, hvorimod Indstævnte paastod Frifindelse og Omkostninger. Ved de foregaaende Retter blev Indstævnte frifunden og Omkostningerne ophævede. Ved Høiesterets Dom af 20de Novbr. 1866 blev Appellanten derimod som Eier af Lunde Saugbrug kjendt berettiget til at indtage sit fra Mæselbom nedflødede Tømmer til bemeldte Brug ved Hjælp af midlertidig Bom mellem de paa det fremlagte Kart betegnede Puncter A og B eller C

Side:39

og D (hvor den før havde været lagt) gjennem den ved B eller D anbragte Skjærm, dog saaledes, at den almindelige eller fælles flødning ikke derved utilbørlig forbindres, idet Omkostningerne for alle Retter ophævedes. Rettens Flertal fandt, at de omtvistede Rettigheder ikke kunde være Gjenstand for Hævd, idet et Vasdrag som Nidelven maatte betragtes som en almindelig Vei, saa vel efter Tingens Natur som efter Lovgivningen, følgelig som Gjenstand for vexlende Regulering til fælles Tarv efter vexlende Omstændigheder, uden at Domstolene kunde gribe ind i denne Regulering ved at fastslaae ældre Vedtægter, som efter Tingens Natur egne sig til tidsmæssige forandringer efter sagkyndigt Skjøn om det indtraadte Forhold. Dette Skjøn fandtes ved Lov afødt xx.xx.1854, §2 og §5, hensigtsmæssig tillagt Flødningsbestyrelsen under Approbation af Kongen i Tilfælde af Tvist. Men Foreningen bestred ogsaa, hvad Appellanten under alle Omstændigheder maatte ansees berettiget til, og hvilket derfor ved Dom maatte tilkjendes ham. Saaledes paastod Indstævnte ham uberettiget til at indtage sit Tømmer ved Hjælp af den midlertidige Lændse, og til at lade det gaae gjennem en paa hans Eiendom anbragt Rende længer end til den gamle Saug som han vilde ombytte med en nedenfor denne anlagt ny Saug, samt indskrænket til et vist Qvantum Tømmers Redflødning, og henvist til det ene af to Løb i Elven, hvorved det vilde komme til at løbe ind og opstødes i en Bagevje, hvorfra det vanskelig kunde udbringes, medens de fra Mæselbom nedflødede Tømmerslaader i begge Løb (paa østre og vestre Side af en ovenfor hans Indtag liggende Holme) søndersloges, og hans Tømmer saaledes adskilt, i Mangel af den midlertidige Bom, vilde løbe forbi hans Indtag ned gjennem en stor Fos til en langt nedenfor anbragt Lændse, og han som andre Tømmereiere maatte være berettiget til at erholde sig sit Tømmer tilflødet paa hensigtsmæssig Maade, og det maatte være Indstævnte ligegyldigt, at han paa sin Eiendom førte det videre end til den gamle Saug. Kun maatte hans Flødning ikke utilbørlig hindre Fællesflødningen,

Side:40

og til Afgjørelsen af Tvistigheder herom har Lovgivningen, som sagt, truffet hensigtsmæssige Bestemmelser.