Rt-1867-738

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1867-09-20
Publisert:	Rt-1867-738
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 53. D.NR. 17
Parter:	Kjøbmændene Thoresen & Stolt (Ihlen) mod Directionen for den norske Hovedjernbane (Kildal)
Forfatter:
Lovhenvisninger:

I denne Sag stadfæstede Høiesteret, med Ophævelse af Processens Omkostninger i sidste Instants, følgende af Christiania Byret den 30te April 1867 afsagte Dom:

«Den 24de Octbr. 1864 solgte Johan Lærum til Thoresen & Stolt 119 Tylter hugne Bjelker, liggende paa Jernbanens Tomt af Sørengen i Oslo. Efterat Kjøberne, der have afgjort Kjøbesummen, havde disponeret over 10

Side:739

Tylter 9 Stk., gjorde Jernbanebestyrelsen Indsigelse mod Bortførelsen af det øvrige Qvantum, idet den paastod at have Ret til at holde sig til Bjelkerne til Dækkelse af et betydeligt Tilgodehavende hos Johan Lærum for crediteret Jernbanefragt. Ved overenskomst af 19de April 1865 ordnedes imidlertid Sagen foreløbig saaledes, at Bjelkerne stilledes til Thoresen & Stolts Disposition, hvorimod man vedtog at se det reiste Spørgsmal løst ved en Proces om deres Pengeværdi, beregnet efter 11 Spd. pr. Tylt.

Jernbanedirectionen, hvis ovennævnte Fragttilgodehavende hos Johan Lærum opgives i det Hele at udgjøre 4439 Spd. 109 ss, har derpaa, efter forgjæves anstillet Forligsmægling, ifølge Stevning af 31te Mai 1865 i Henhold til den trufne Overenskomst sagsøgt Thoresen & Stolt til at betale Værdien af 108 Tylter 3 Stk. efter samme modtagne Bjelker med 1190 Spd. 90 ss, samt Renter deraf og Omkostninger.

De Indstevnte have derimod paastaaet sig frifundne og tilkjendte Sagsomkostninger, in subsidium mod at betale 456 Spd. 101 ss, medens Citantskabet in subsidium procederer paa at tilkjendes 471 Spd. 61 ss.

Citantskabet, der gaaer ud fra, at det omhandlede Lasteparti, der Tid efter anden fra April Maaned 1864 var nedfragtet med Jernbanen til den herværende Station, som henliggende paa sammes Tomt, ikke var kommen ud af Jernbanens, ved Lastens Modtagelse til Transport etablerede, Besiddelse, da de Indstevnte, som Kjøbere af den, i April 1865 gjorde Fordring paa at erholde den udleveret til Skibning, har forment, i Henhold til §16 i det for Jernbanen da gjældende Driftsreglement af 29de Mai 1856, at have havt Retentionsret i Lastepartiet for det sammes Værdi langt overstigende Fragtbeløb, der skyldtes af Lærum. Denne § er saalydende: «Den ved den gjældende Taxt fastsatte Fragt paaligger det ordentligviis Afsenderen kontant at erlægge; dog vil der i denne Regel til Bekvemmelighed for Vedkommende blive tilstedet enhver Modification, som kan bestaa med god Orden. Indrømmes der

Side:740

nogen Henstande med Betalingen, forbeholdes der dog i ethvert Tilfælde Sikkerhed i Gjenstande, som senere maatte modtages til Forsendelse paa Vedkommendes Regning, og hvilke Gjenstande kunne tilbageholdes, indtil det før skyldige Fragtbeløb er betalt».

Det er ikke af de Indstevnte bestridt, at den af Citantskabet paastaaede Retentionsret, forsaavidt samme skulde være hjemlet i den anførte § af Driftsreglementet, maatte kunne gjøres gjældende ligeoverfor dem, som Kjøbere af Lasten. Derimod vil Indstevnte ikke erkjende, at Bestemmelsen kan forstaaes paa den af Citantskabet anførte Maade, og formener ialfald, at der in casu ikke under nogen Forudsætning kan være Spørgsmaal om sammes Anvendelse, da Lastepartiet allerede var kommet ud af Jernbanens Besiddelse, da de af sammes rette Besidder, Johan Lærum, den 28de Octbr. 1864 kjøbte det. Da der efter de Indstevntes Forstaelse af Driftsreglementets §16 ikke kan være Spørgsmaal om Retentionsret for den senere end Lastepartiets Modtagelse af Jernbanen Lærum crediterede Fragt, formene de derhos, at der ikke kan være Tale om nogen Ret for Jernbanen, da Johan Lærum, efter hvad under Sagen er oplyst, under 29de Novbr. 1864 helt ud afgjorde sin skyldige Fragt til samme dels ved tvende Accepter, hver paa 2000 Spd., der vare belagte med haandfaaet Panteret i en Obligation paa 10,000 Spd., dels ved Contant. I det Høieste kunde der, mene de, forsaavidt blive Spørgsmaal om Retentionsret i 45 Tylter 9 Stk Bjelker af dette Parti, hvilke de Indstevnte under Proceduren stiltiende have erkjendt at være bleven tilført det omhandlede Lasteparti senere, end Handelen om samme foregik, istedetfor et lignende Qvantum, som Johan Lærum den 22de Novbr. 1864 for egen Regning skibede af det til de Indstevnte solgte, samt om senere paaløben Tomteleie af Partiet, 29 Spd. 116 ss hvorefter, med Fradrag af Værdien af 4 gjenliggende Tylter, de Indstevntes subsidiære Paastand vilde udkomme.

Hvad nu først angaar selve Forstaaelsen af den anførte § i Driftsreglementet, da indeholder bemeldte § efter

Side:741

Rettens Opfatning et Tillæg til den almindelige for anvendte Omkostninger hjemlede Retentionsret i vedkommende Gjenstand, der strækker Retentionsretten videre, end samme uden nogen udtrykkelig Bestemmelse i saa Henseende vilde kunne antages gjældende. At Jernbanen, naar den modtager Varer til Forsendelse, uden ved Modtagelsen at lade sig Fragten contant betale, for denne Fragt har Retentionsret i visse Varer, saalænge de ere i Jernbanens factiske Besiddelse, følger af de almindelige Retsregler om Retentionsrettens Væsen, og nogen Bestemmelse herom er derfor ei heller optaget i Driftsreglementet. Bestemmelsen heri angaar kun Etableren af en Ret, som uden saadan ikke vilde existere, nemlig Ret til for crediteret Fragt ogsaa at kunne holde sig til Varer, som senere fremsendes for Debitors Regning. Ligesom der, som oven antydet, fra de Indstevntes Side ikke er fremkommen nogen Protest mod Søgsmaalet, støttet paa Ugyldigheden af den anførte Bestemmelse i Driftsreglementet enten i og for sig, eller ligeover for dem, saaledes finder heller ikke Retten, at der i Lovgivningen kan være noget til Hinder for en saadan paa contractmæssigt Fundament etableret Retentionsret, hvilken imidlertid selvfølgelig ikke kan gaa videre, end udtrykkelig bestemt, og derfor ikke, som Citanten vil, kan omfatte ogsaa Sikkerhed for Afsenderens senere paaløbne Fragtdebet.

Af de øvrige i Sagen foreliggende tvende Hovedspørgsmaal fremstiller sig efter dette først til Afgjørelse Spørgsmaalet, om Citantskabet i Virkeligheden havde Fragt tilgode hos Lærum enten fra tidligere Vareforsendelser eller i Anledning af Transporten af det under Sagen omhandlede Parti Bjelker. At Lærum paa den Tid, da han contraherede med de Indstevnte om Lastepartiet (26de Octbr. 1864), paa Fragtconto for dette og tidligere Forsendelser skyldte Jernbanen et meget betydeligere Beløb, end Bjelkernes Værdi efter omforenet Pris 11 Spd. pr. Tylt udgjorde, maa ansees at være in confesso. De Indstevnte formene imidlertid, at Forholdet forsaavidt er forandret i deres Favør derved, at Jernbanen, som oven anført, under

Side:742

15de Novbr. 1864 modtog Lærums tvende Accepter paa tilsammen 4000 Spd. til Dækkelse af Størsteparten af det skyldige Fragtbeløb, hvis Rest den følgende Maaned contant erlagdes. Det er ogsaa i saa Henseende oplyst og erkjendt, at Lærums Mellemværende med Jernbanens efter den saaledes stedfundne Ordning i Jernbanens Bøger blev overført fra Fragtcontoen til Vexelcontoen. Afgivelsen af Vexlerne er dog ikke det samme som Betaling, og efter Rettens Formening er det at lægge for megen Vægt paa den, formentlig for Regnskabsførelsens Skyld skete, Ompostering, naar man af samme vil udlede, at Jernbanen skulde have opgivet den Sikkerhed, den maatte tilkomme for sit Fragttilgodehavende, noget den efter Forholdets Natur ikke heller kan præsumeres at have villet gjøre.

Idet Retten saaledes gaar ud fra, at der paa den Tid, da Conflicten mellem Jernbanen og de Indstevnte, i Anledning af disse Sidstes Fordring paa at bortføre Lasten fra Jernbanens Tomt som deres ubeheftede Eiendom, opstod, tilkom Jernbanen hos Lærum et Beløb for crediteret Fragt dels for dette Parties og dels for tidligere Varepartiers Forsendelse, der tilsammen udgjorde mere en nærværende Sags Gjenstand, bliver det sluttelig at undersøge, hvorvidt det efter de under Sagen oplyste Forholde kan antages, at Citantskabet for dette Fragtbeløb tilkom nogen Sikkerhedsret i det til de Indstevnte den 19de April 1865 udleverede Parti Bjelker.

Det er i den Henseende oplyst ved 1ste og 2det Hovedvidner i Sagen, at den Tomt, hvorpaa Lastepartiet var henlagt, ikke var en af Lærum fast leiet Tomt, men udgjorde en Del af Jernbanens egen, indhegnede, almindelige Tomt ved Christiania Hovedstation. Efter Vidnernes Prov bliver den med Banen forsendte Trælast, naar samme ikke af Eieren modtages ved Ankomsten og henbringes paa hans fast leiede Tomt, istedetfor at man lader den blive staaende paa Vognene, udskiftet til forskjellige Dele af Jernbanens til Hovedstationen hørende, inden sammes Indhegning liggende Tomt, hvor Lasten da kan blive liggende i de tre første

Side:743

Dage uden nogen Godtgjørelse, medens efter den Tid daglig Tomteleie pr. □ Favn svares af samme. Forsaavidt vedkommende Eiere have Credit eller fast Conto med Jernbanen, behøve de derhos, efter hvad 1ste Vidne, der er Stationsmester ved Banen, videre har forklaret, ikke nogen speciel Tilladelse for hver Gang, de ville bortføre noget af deres paa Jernbanens Tomt liggende Last, medens Vidnet er personlig ansvarlig for den Fragt, som skyldes af dem, der ikke have saadan fast Conto, og med Hensyn til hvilke det saaledes bliver Vidnets Sag at paase, at Fragten er betalt, førend Lasten bortføres fra Tomterne. Naar imidlertid Vedkommende finder, at En, der har fast Conto, ikke opfylder sin Forpligtelse, og at hans Gjæld saaledes løber op, sker Stopning ogsaa af en saadan Lasteeiers Bortførelse af Lasten fra Tomterne efter Ordre fra Jernbanebestyrelsen. Saavel 1ste som 2det Vidne har derhos forklaret, at Stopning til Sikkerhed for Jernbanens Fragttilgodehavende stadig har været practiseret ogsaa for saadan Lasts Vedkommende, der var bleven udskiftet til de for den bestemte Tomtestykker og der aflæsset af Modtageren.

Efter hvad saaledes er oplyst om Forholdet med Hensyn til med Jernbanen transporteret Last, som ikke Eieren ved sammes Ankomst har Anledning til at modtage og anbringe paa egen, eiende eller leiet, Tomt, skjønnes det ikke rettere, end at den ved Varens Modtagelse etablerede Besiddelsesstand for Jernbanen fremdeles maa antages uforandret at bestaa, indtil Lasten af Vedkommende er bortført fra Jernbanetomten, og at saaledes ogsaa den Sikkerhed, som Jernbanen for tidligere eller ved selve Forsendelsen paaløben Fragt deri tilkommer, maa kunne gjøres gjældende, saalænge saadan Bortførelse ikke er bleven effectueret.

At Jernbanen ligeoverfor de Varemodtagere, der have fast Credit, ikke finder det fornødent at kontrollere deres Afhentelser af Lasten fra Tomterne, saalænge denne Credit bestaar urokket, er formentlig uden Betydning for Spørgsmaalet om Besiddelsesstanden. Gjenstandene ere nemlig henlagte paa Jernbanens Tomt og derved i dens Værge,

Side:744

og af den Omstændighed, at det tilstedes Eiere, som have fast Credit, at afhente af Partiet, uden først at henvende sig til Jernbanens Betjente, kan formentlig ikke sluttes, at Jernbanen har opgivet sin Besiddelsesstand til Varerne overhoved, men kun, at den opgiver Besiddelsen af, hvad der factisk afhentes, saalænge Tilliden bestaar.

Forholdet synes forsaavidt ikke at være uligt det, at s. Ex. en Mand paa sit aabne Loft henlægger Gjenstande, han har transporteret for anden Mand, og til sine Tjenere engang for alle har givet den Ordre, at Gjenstandenes Eier uhindret kan, naar han vil, afhente af samme. Man kan formentlig neppe betvivle, at i saadant Tilfælde Besiddelsesstanden ikke overhoved er opgivet, men kun opgivet ligeoverfor de Gjenstande, som i Henhold til Ordren virkelig ere udleverede.

Da efter det Anførte Citantskabet maa antages at have været i Besiddelse af det under Sagen omhandlede Lasteqvantum, da de Indstevnte gjorde Fordring paa at erholde samme udleveret i Henhold til den med Johan Lærum den 26de Octbr. 1864 indgaaede Contract, og saaledes ogsaa som Besidder maatte være berettiget til at tilbageholde samme til Fyldestgjørelse af det Lastens Værdi betydelig overstigende Fragttilgodehavende hos dens oprindelige Eier, Lærum, vil Citantskabets Paastand i det Hele være at give Medhold, og finder Retten det efter dette Resultat ufornødent videre at indlade sig paa de Spørgsmaal, som de fra begge Sider fremsatte subsidiære Paastande foranledige.

Processens Omkostninger antages efter Sagens Beskaffenhed at burde ophæves.

Thi kjendes for Ret:

De Indstevnte, Thoresen & Stolt, bør til Citantskabet, Hovedjernbanens Direction, betale de paasøgte 1190 - elleve hundrede og niti - Speciedaler 90 - niti - Skilling, med 5 - fem - Procent aarlig Rente deraf fra 11te Mai 1865 til Betaling sker. Processens Omkostninger ophæves.

At efterkommes inden 15 Dage efter Dommens Forkyndelse under Adfærd efter Loven.