Rt-1868-228
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1868-01-31 |
| Publisert: | Rt-1868-228 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 36. O.nr. 6 |
| Parter: | Knud Trulsen Sønsteby (Kidal) mod John Hansen Alme (Grønn). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Christiania Stiftsoverrets 2den Afdelning havde under 22de Juli 1867 afsagt Dom i Sagen, hvoraf følgende, Proceduren for Høiesteret vedkommende, Uddrag meddeles:
«Ved Skjøde, dateret 3die Aug. og thinglæst 12te Octbr. 1846, solgte Peder Helgesen, der tidligere havde afkjøbt sin Fader Helge Pedersen dennes Odelsgods Alme i Aamot, til Candidatus medicinæ Uckermann og Tarald Nilsen Hole, hver 1/4 af denne Eiendom og Resten til Ole Skramstad og Hans Kilde, hvilke 2 sidste dog allerede ved Skjøde, dateret
Side:229
og thinglæst 11te Octbr. 1848, igjen solgte deres Halvpart for 1/3 til Peder Helgesen, 1/12 til Ackermann og for 1/12 til Tarald Nilsen Hole, der er gift med Peder Helgesens ældste Søster. Ved Mageskiftedocument, dateret og thinglæst den 23de Novbr. 1855, overdrog Peder Helgesen af sin 1/3 i Alme Skov den ene Halvdel, altsaa 1/6, til Gunder Ilsaas (ligeledes gift med en ældre Søster af Peder Helgesen), hvorefter begge disse Mænd ved Skjøde, udstedt og thinglæst den 21de Febr. 1856, overdroge disse to Sjetteparter af Skoven til Tarald Nilsen Hole. Efterat Denne og Cand. med. Uckermann, hvilke ved de omhandlede Salg til dem vare bleve Eiere af Alme Skov, nemlig den Første for 2/3 og den Sidste for 1/3, ved Skjøde, dateret og thinglæst 27de Novbr. 1860, havde overdraget Skoven, der udgjør 2 særskilte Matr. Nr., nemlig Løbe-Nr. 61 a og 61 m, med en samlet Skyld af 2 Daler 2 Ort og 7 Skill., men forøvrigt ligger i Fællesskab, til Knud Trulsen Sønsteby, Halgrim Halgrimsen Evjen, Torkil Vestby og Grosserer Nils Kjær, nemlig til Førstnævnte for en Halvpart og hver af de tre Sidstnævnte for 1/6 Del, reiste John Hansen Alme, som gift med den yngste Søster af Peder Helgesen, paa hendes Vegne, efter foregaaende Forligsmægling, Udsigelse Undertaxt af 1ste Juli og Overtaxt af 6te Octbr. 1863, ved Stevning af 6te Novbr. næstefter Odelssøgsmaal mod de 4 nævnte Sameiere». - - Ved den af Sorenskriveren i søndre Østerdalen med Meddomsmænd den 12te Febr. 1866 enstemmig afsagte Dom i Sagen blev saaledes kjendt for Ret:
«De Instevnte, Knud Trulsen Sønsteby, Halgrim Halgrimsen Evjen, Torkild Vestby og Grosserer Niels Kjær, bør til Lovens første Faredag for John Hansen Alme, som Odelsprætendent, under Udkaltelsestvang at fravige og ryddiggjøre de under Sagen omhandlede 2 Trediedele af Alme Skov i Aamot, Løbe-Nr. 61 Litr. s, af Skyld 2 Daler 6 Skilling, og Løbe-Nr. 61 Litr. m, af Skyld 2 Ort 1 Skillig, mod af Citanten contant at udbetales Taxtsummen 4200 Spd.
Side:230
Saa bør de Indstevnte derhos inden 2 Maaneder efter denne Doms lovlige Forkyndelse under en Mulet til Aamots Sogns Fattigcasse af 1 Spd. for hver Dag, de i saa Henseende ere Dommen overhørige, at meddele Citanten Skjøde paa de nævnte to Trediedele af bemeldte Alme Skov. Processens Omkostninger ophæves.»
- - De øvrige af Appellanten opstillede Grunde for Sagens Afvisning ere følgende:
1) at Sagen er tilstevnt til og anlagt ved 2 Thing, nemlig baade til første Thing den 15de Jan. 1864 og til andet Thing den 20de (19de) Febr. næstefter, hvilken dobbelte Tilstevning staar i bestemt Strid med Forskriften i 1-4-5, at Stevningen til første Thing derhos for Appellantens Vedkommende, som forkyndt den 14de Novbr. 1863 Kl. 4-25' og saaledes henved 1 Time efter Solens Nedgang, er ugyldig, og at Stevningen til andet Thing er uefterrettelig, fordi den er incamineret for silde.
Retten skal hertil bemærke: I den Stevning, som Indstevnte udtog, efterat have bragt i Erfaring, at Forkyndelsen af Stevningen til første Thing for Appellantens Vedkommende var attefteret at være foregaaet til det anførte Klokkeslet, erklærede han udtrykkeligt, at det var for det Tilfælde, at det første Stevnemaal ikke maatte befindes lovligt, men uden at han forøvrigt selv frafaldt dette, at han gjentog Stevningen som gjældende til andet Thing. Da han herved tilstrækkelig havde udhævet, at Paastevningen til andet Thing skulde gjælde som subsidiær, kunde Appellanten ikke være i Tvivl om, til hvilket Thing han var stevnt, og der kan saaledes ikke skjønnes at være stødt an mod Bestemmelsen i 1-4-5. Forsaavidt angaar den til det første Thing udtagne Stevning, hvis Forkyndelse efter Stevnevidnernes Attestation er foregaaet til det omhandlede Klokkeslet, bemærkes, at Angivelsen af dette er skeet i Forbindelse med en udtrykkelig Attestation om, at Stevningen er lovlig forkyndt, og at Stevnevidnerne i en senere ved Underretten fremlagt Erklæring, dateret 18de Decbr. 1863, tillige have bevidnet, at
Side:231
det, da Forkyndelsen fandt Sted, var saa lyst, at Stevningen oplæstes ved Dagslyset, uagtet det, saavidt Stevnevidnerne erindre, dengang var overskyet. Om det ogsaa under disse Omstændigheder maa antages, at Stevningen er forkyndt for sent paa Dagen, kan Stevningens sildige Forkyndelse, efterat Stevningen - ifølge hvad der er uimodsagt ved Underretten - var ihændekommen vedkommende Lensmand den 13de Novbr. om Formiddagen, ikke betragtes som nogen Uefterrettelighed fra Indstevntes Side med Hensyn til Odelssøgsmaalets Forfølgning, og Retten antager derfor i ethvert Fald, at Paastevningen til andet Thing har været tilstrækkelig til at opretholde Odelssøgsmaalets Gyldighed.
- - De af Appellanten med Hensyn til den af Indstevnte paastaaede Odelsret gjorte Realitetsindsigelser ere i det Væsentlige:
a) Da Peder Alme (Helgesen) ved det ovenomhandlede Skjøde af 3die August, thinglæst 12te Octbr. 1846, solgte Gaarden Alme og dermed dens Skov, tabte han derved sin Odelsret til Eiendommen, og var derfor, da han ved Skjødet af 11te Octbr. 1848, thinglæst s. D., erhvervede en Trediedel af Eiendommen (saaledes ogsaa af dens Skov) tilbage, en Fremmed, hvorfor, da ingen anden af Almefamilien har havt denne Del i Besiddelse, Familiens og derved ogsaa Indstevntes Hustrues Odelsret til denne Trediedel (af Skoven) forlængst er tabt, da P. Alme ved de omhandlede Skjøder af 23de Novbr. 1855 og 21de Febr. 1856, sidste Gang sammen med Gunder Ilsaas, solgte den, hvad enten man regner Præscriptionen fra Skjødet af 3die Aug. 1846 eller fra Skjødet af 11te Octbr. 1848. Foruden denne Trediedel, der, som oven anført, ifølge Documentet af 21de Febr. 1856 overdroges til Tarald Nilsen Hole, er der saaledes, da den til Cand. med. Uckermann tidligere (ifølge Skjøderne afødt xx.xx.1848) overdragne Trediepart er nærværende Odelssøgsmaal uvedkommende, kun Spørgsmaal om den anden (ligeledes ved Skjøderne afødt xx.xx.1848) til Tarald Nilsen Hole overdragne Trediedel, men da der kun haves Taxt
Side:232
og Pengeanbud med Hensyn til de to Trediedel af Skoven og Paastanden ligeledes knytter sig dertil, anser Appellanten det unødvendigt nærmere at omhandle Indstevntes (Hustru's) Mangel paa Odelsret til denne Trediedel.
- Retten skal hertil knytte følgende Anmærkninger:
a) Da det ikke kan sees, at Peder Alme ved det omhandlede Salg af Alme i 1846 har fraskrevet sig sin Odelsret, kan denne heller ikke ansees tabt ved Salget, hvorfor han, ved inden Præscriptionstidens Udløb at erhverve en Trediedel tilbage og ved sammes Besiddelse, har opretholdt Odelsretten dertil for Almeslægten, og forsaavidt angaar det Tidsrum, da denne Trediedel tilligemed den anden Trediedel, hvorom der er Spørgsmaal, have været i Tarald Nilsen Holes og (for 1/6) i Gunder Ilsaas's Besiddelse, er ogsaa Indstevntes Hustrus Odelsret opretholdt paa Grund af, at disse to Mænd ere gifte med nærmere Odelsberettigede end Indstevnte.
Thi kjendes for Ret:
«Den afsagte Eragtning af 6te Octbr. 1863 underkjendes, forsaavidt paanket er. Den paankede Overtaxtforretning saavelsom Underrettens Dom bør ved Magt at stande, dog saaledes, at Fravigelsen sker til Lovens første Faredag, 8 Uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse. Processens Omkostninger for Overretten ophæves.»
Denne Overrettsdom indankedes af Knud Sønsteby til Høiesteret, hvor han dog kun gjentog de ovenomhandlede to Indsigelser, nemlig 1) at Løsningsretten i Henhold til Odelsl.s §23 var tabt ved Forsømmelser i Sagens Paastevning, og 2) at Peder Helgesen ved Salget i 1846 maatte antages at have fraskrevet ikke blot sig selv, men ogsaa hele Familien al Odelsret, og at han altsaa som en Fremmed maatte begynde at odle paanyt, da han i 1848 gjenkjøbte de 4/12 af Eiendommen, hvoraf fulgte, at Familiens Odelsret, hvad enten man regnede Præscriptionen fra Skjødet af 3die Aug: 1846 eller fra Skjødet af 11te Octbr. 1848, forlængst var tabt, da Salgene i 1855 og 1856 fandt Sted.
Side:233
Med Hensyn til den første (formelle) Indsigelse, var Høiesteret vistnok enig med Overretten i, at den subsidiære Paastevning til andet Thing var fuldkommen lovlig og tilstrækkelig til at opretholde Odelssøgsmaalets Gyldighed; men Pluraliteten udtalte derhos i Anledning af Stevningens første Forkyndelse den 14de Novbr. Eftermiddagen Kl. 4-25', medens Solens Nedgang efter Almanakken (eller, som Appellanten kaldte det, «Solens officielle Nedgang») var omtrent Kl. 3-30', den Anskuelse, at Lovens Fordring i 1-4-2 maatte ansees fyldestgjort derved, at Stevningen var læst, medens det endnu var saavidt Dagslys, at der kunde sees at læse. Ved Fortolkningen af den fra danske Lov indtagne og oprindelig fra Love, der ere ældre end nogen Almanak, hidrørende Bestemmelse om Stevningers Forkyndelse, før Sol gaar ned, kunde man ikke vilkaarlig holde sig til den til Christiania Polhøide og Længde beregnede Almanak, men Bestemmelsen matte forstaaes paa den eneste Maade, hvorpaa den i Norge fornuftigvis kunde forstaaes og anvendes, nemlig saaledes, at der om Vinteren tages Hensyn til Dagslyset; eller kunde man t. Ex. i Finmarken, hvor Solen endel af Vinteren aldeles ikke gaar op, medens man dog midt paa Dagen kan se at sæse, undertiden slet ikke faa nogen Stevning forkyndt. Dette stemmede ogsaa med de ældre norske Love (i Magnus Lagabøters Bylov hedder det saaledes: «Sol raader om Sommeren, men Dag om Vinteren» cfr. 1-3-9), og stadfæstedes endelig ved en Hstd. af 14de Juli 1815, hvor en Stevning, der var forkyndt før Solens Opgang, toges for god, idet der under Voteringen alene sees at være paaberaabt: at den var forkyndt, efterat det allerede var bleven Dag (cfr. Schw. Proces 1ste D. S. 338 1ste Udg. og Lassons Proces 1ste D. S. 276).
Realitetsindsigelsen (2) fandtes i Henhold til de af Overretten anførte Bemærkninger ogsaa aldeles ugrundet. Nogen Fraskrivelse af Odelsret var her overhovedet ikke tilstede, og den Sætning, at Sælgeren af et Odelsgods ikke selv kan løse fra Kjøberen eller fra Den, som fra ham
Side:234
udleder sin Ret (Brandts Thingsret S. 325), havde i nærværende Tilfælde ingensomhelst Anvendelse.
Høiesteretsdom: «Stiftsoverrettens Dom bør, forsaavidt paanket er, ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Knud Trulsen Sønsteby til John Hansen Alme med 60 Spd.»
Om den af Overretten underkjendte Eragtning af 6te Octbr. 1863, hvorved Overtaxtforretningen for begge Parters Vedkommende var tillagt Fremme, nagtet John Hansens Overtaxtstevning først var forkyndt for Appellanten efter Solens Nedgang den 6te Aug., var der i Høiesteret intet Spørgsmaal, idet Overretsdommen ikke fra John Hansens Side var appelleret.