Rt-1869-751

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1869-10-01
Publisert:	Rt-1869-751
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 53. O.nr. 7.
Parter:	Bestyrelsen i Proprietær S. C. Richelieus Concursbo (Cand. juris N. R. Heyerdahl til Prøve) mod Handelsmand Peter Stabell (Birkeland).
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Norske Lov (1687), Konkursloven (1863) §45, Grunnloven (1814) §96, §42, §47

Den 20de Octbr. 1866 udstedte Priorietær S. C. Richelieu til Handelsmand Peter Stabell i Trondhjem et Gjældsbevis salydende: "Undertagnede S. C. Richelieu erkjender herved ifølge min Selvskyldnercautions-Forpligtelse af 11te Juni 1864 at skylde Hr. Peter Stabell i Trondhjem for de af ham for min Broder Johan Rønning dels indfriede, dels løbende Vexler et Beløb af circa 1.500 Spd. - Til Sikkerhed for dette Beløb med Renter og mulige Omkostninger pantsætter jed herved til fornævnte Hr. Peter Stabell min Gaard Trana, øvre, i Sparboen, med Sikkerhed sideordnet med den Panteforskrivelse, jeg idag har udstedt til DHrr. H.T. Knudtzon & Søn, til Beløb 1.554 Spd. 116 sz, og næsterfter 4.400 Spd. paa 1ste Prioritet til Jomfru Abelone Gram. - Til Dækkelse af min Forpligtelse til Hr. Peter Stabell ifølge nærværende Document forbinder jeg mig til at udstede Vexelobligation til ham, som han har lovet at endosere og besørge disconteret. Den udstedende Obligaton eller muligens Obligatoner forbinder jeg mig til at

Side:752

afdrage hurtigst muligt og ialfald saa hurtigt, som vedkommende Laaneindretning forlanger. - Det er en Selvfølge, at den i dette Document givne Panteforskrivelse ogsaa gjælder det Endossementsansvar, som Hr. Stabell saaledes indgaar for mig, ligesom ethvert Udlæg, han muligens maatte komme i for mig den Anledning".

Dette Document blev først thinglæst den 21de Jan. 1867, og allerede den 31te s. M. overgav Richelieu sit Bo til Concursbehandling. Den 27de Marts næstefter lod Stabell "med Henhold til Panteobligation af 20de Octbr. f. A." i Richelieus Bo anmelde "en Fordring til Beløb 1.500 Spd. og forvoldte Omkostninger 29 Spd. 113 sz", hvilke sidste dog senere fra aldtes. Samtidig anmeldte ogsaa H.T. Knudtzon & Søn en Fordring i Boet, stor 1.599 Spd. 4 sz med Renter, hvorfor de i Henhold til et til dem under 20de Octbr. 1866 udstedt Pantedocument af lignende Indhold, som det foranførte til Stabell, paastod prioritet Udlæg. Fra Boets Side reistes forskjellige Indsigelser mod begge Fordringer og efter forgjæves Forligsmægling undergaves Tvisten Decision, som af Skifteforvalteren, Sorenskriveren i Inderøen, afsagdes 23de Juli 1867, og gik ud paa, at Fordringerne ikke kunde blive at føre Boet til Udgift, hvorimod Processens Omkostninger ophævedes. Denne Decision blev saavel af Stabell som af Knudtzson & Søn, hver for sig, indanket for Trondhjems Stiftsoverret, hvor imidlertid begge Sager forinden Paadømmelsen og relativt til denne med Parternes Samtykke sloges sammen, og ved Dom af 16de Novbr. 1868 underet paakjendtes derhen, at de af Begge anmeldte Fordringer, Stabells "med et Beløb af 1.500 Spd. med 5 Pocent Renter deraf fra 27de Marts 1867, til Betalning sker", skulde føres Boet til Udgift, og for samme gives prioritet og sideordnet Udlæg, savidt tilstrække kunde, næstefter foregaaende Prioriteter, i Udbringendet af Boets Gaard øvre Trana i Spareboen", hvorimod Processens Omkostninger for Overretten ligesom ved Skifteretten ophævedes.

Overrettens Dom blev derpaa fra Boets Side under

Side:753

2 særskilte Sager indaket for Høiesteret, hvor der i nærværende Sag mod Stabell nedlagdes saadan Paastand: principaliter, at Indstevnte Peter Stabell kjendes uberettiget til Udlæg i Richelieus Bo for den af ham under 27de Marts 1867 i dette anmeldte Fordring: subidialiter, at han kun kjendes berettiget til uprioriteret Udlæg og kun for et Beløb af 1.000 Spd. uden Renter, samt at i ethvert Tilfælde Boet hos Indstevnte tilkjendes tilstrækkelige Procesomkostninger for Overretten og Høiesteret.

Indstevnte Stabell lod derimod paastaa Overretsdommen, forsaavidt paaanket var eller for sit Vedkommende, stadfæstet og sig tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret . -

Boets Indsigelser mod Stabells Fordring vare:

1) At Pantedocumentet af 20de Octbr. 1866 overhoved ingen Gyldighed kunde tillægges, som alene indeholdende en Bedtagelse af en Gjæld, paadragen ved en Selvskyldnercaution, indgaaet af Richelieu længe, forinden han blev fuldmyndig, idet han, som født den 14de Octbr. 1841, først den 14de Octbr. 1866 fyldte sig 25 Aar. Denne Indsigelse, til Styrke for hvilken paaberaabtes Lovbogens 1-21 -12 og Frd. af 14de Mai 1754 §2 og §3, var af Skifteforvalteren givet Medhold, men forkastedes af Overretten og Høiesteret, idet ingen af disse Lovbestemmelser fandtes directe at afgjøre Nogetmed Hensyn til det her foreliggende Spørgsmaal, og en Udvidelse eller analogisk Anvendelse af samme paa Tilfælde, der ikke omtales, eller som det ikke kan antages at man haar havt for Øie, maatte ansees uberettiget.

2) Dernæst indvendtes af Boet, at Documentet af 20de Octbr. 1866 efter sit Indhold og navnlig som ikke lydende paa noget bestemt Beløb, men paa "circa" 1.500 Spd., alene kunde betragtes som et Skadesløsbrev, og saaledes ikke tjene som et selvstændigt Fundament for Gjælden, hvis Tilværelse og Størrelse derfor paa anden Maade maatte godtgjøres. Til Bevis for Fordringen havde Stabell ved Skifteretten fremlagt 2de til ham af Richelieu udstedte Vexelobligationer, begge daterede 15de Septbr. 1866 og lydende hver paa 500 Spd., samt en af Richelieu den 1ste Novbr. 1866 til

Side:754

Carl Stepansen udstedt 3 mdrs. Datovexel, ligeledes lydende paa 500 Spd., hvilken Vexel, efterat være edosseret af Stephansen og Stabell, saaes at have været anbragt i Norges Bank og efter Protest de non solutione indfriet af Stephansen.

Hvad nu de 2de Vexelobligationer angik, formentes de at være uforbindende for Boet, som efter deres Datum udstedte omtrent en Maaned, før Richelieu blev fuldmyndig. Herimod var fra Indstevntes Side anført, at Vexelobligationerne i Virkeligheden vare udstedte samme Dag, som Pantedocumentet af 20de Octbr. 1866, og i Henhold til dette, men at de vare blevne overleverede ham med Datum in blanco, for at han kunde gjøre dem betalbare til saadan Tid, som ham maatte finde ønskeligt, og at de af ham vare antedaterede. At dette forhldt sig saaledes, var bekræftet saavel af Richelieu selv som af hans Halvbroder Johan Rønning, den Sidste under Ed, og naar i Forbindelse dermed saaes hen til, at der i selve Pante-Documentet af 20de Octbr. 1866 sagdes, at der til Dækkelse af den i samme omhandlede Gjæld skulde udstedes Vexelobligationer, uden at det var paaeraabt eller noget Tegn til, at saadanne tidligere, navnlig under 15de Septbr. 1866, vare udstedte af Richelieu til Indstevnte, maatte Rigtigheden af Dennes Anførsel i bemeldte henseende ansees tilstrækkelig bevist. Men selv om man vilde gaa ud fra, at Vexelobligationerne vare udstedte den 15de Septbr., maatte dog Resultatet blive det samme, da det ikke af Nogen var paastaaet, at de angick anden Gjæld end den, som i Documentet af 20de Octbr. omhandledes, og de maatte da i ethvert Fald ansees ratihaberede ved dette, som var udstedt, efterat han var bleven myndig.

Hvad angik Vexelen af 1ste Novbr. 1866, var denne, som anført, udstedt ikke til Indstevnte, men til Carl Stephansen og idfriet af denne, ligesom det var in confesso, at Indstevnte ikke egentlig selv havde mere tilgode hos Richelieu end 1.000 Spd., hvilket ogsaa stemmede med Richelieus Panteforskrivelse af 20de Octbr. 1866 til Knudtzon & Søn, hvori nemlig Richelieu for det Tilfælde, at Stabell ikke skulde

Side:755

ville indgaa paa at modtage større Panteforskrivelse end for hans daværende Tilgodehavende af 950 á 1.000 Spd. forbeholdt sig at udstede en 3die saadan til en Trediemand for 500 Spd. Vexelen var ogsaa oprindelig af Stephansen selv anmeldt som Fordring i Boet og som saadan opført i den af Boets Bestyrer forfattede Oversigt over de anmeldte Fordringer, men ligesom dette dog var skeet med den Bemærkning, at den efter al Sandsynlighed var indbefattet i den af Stabell anmeldte Fordring paa 1.500 Spd., saaledes blev den i en senere Skiftesamling netop af denne samme Grund frafaldt af Stephansen. Hvorledes forøvrigt Sammenhængen var med Vexelfordringen og dens Overdragelse til Stabell, var ikke nærmere oplyst, men efter det Anførte var det ialfald vist, at Vexelens Beløb var en Boet rettelig paahvilende Gjæld, som dette ikke kunde unddrage sig for at tilsvare af den Grund, at Indstevnte var optraadt som Fordringshaver istedetfor Stephansen, da Denne efter det Passerede maatte ansees for deri at have samtykket, hvorfor ogsaa hans Farfaldelse af sin Anmeldelse, som Skifteforvalteren fandt afgjørende til Fordel for Boet, maatte være uden Betydning. Efter dette fandtes saaledes den af Indstevnte anmeldte Fordring i sin Helhed tilstrækkelig legitimeret.

3) Endelig var mod Fordringens Anerkjendelse hentet Indsigelse fra Concurslovens §42, idet man mente, at Richelieus Vedtagelse af at tilsvare Gjælden efter den indgaaede Selvskyldnercaution maatte, da denne paa Grund af hans Minderaarighed i sig selv var aldeles uforbindened, betagtes som en gave til Indstevnte, hvilket, da Documentet af 20de Octbr. 1866 og de i Henhold til samme udfærdigede Gjældsbeviser ikke vare indfriede, matte ansees som ufuldbyrdet ved Concursens Aabning. Men ligesom det fandtes klart, at her i ethvert Fald ikke kunde siges at være gjort nogen Gave i egentlig Forstand eller af saadan Beskaffenhed, som de Gaver, Concurslovens §42 har for Øie, saaledes kunde det heller ikke ansees synderlig tvivlsomt, at Gaven, i Tilfælde, maatte være fuldbyrdet ved selve Udfærdigelsen og Overleverelsen af Gjældsbrevene, da et Gjældsbrev

Side:756

nemlig ikke blot indeholder Bevis for Gjælden, men danner et særskilt og selvstændigt Fundament for denne.

4) In subsidium mente Boet, at den ved Documentet af 20de Octbr. 1866 given Pantesikkerhed ikke kunde tillægges Gyldighed paa Grund af Bestemmelserne i Concurslovens §45 efr. 47. Som oven bemærket, var Documentet først thinglæst 21de Jan. 1867, eller kun 10 Dage, før Richelieus Bo toges under Concursbehandling, og da efter §47 Transactionen maatte betragtes som indgaaet den Dag, Thinglæsningen foregik, faldt den altsaa indenfor de i §45 omhandlede 8 Uger. Spørgsmaalet var følgelig, om Pantesikkerheden kunde siges at være givet for en allerede forud existerende Gjæld, eller om Gjælden var at anse som stiftet gjennem selve Pantsættelsen. Og i denne Henseende fandt Høiesteret ikke at kunne være enig med Overretten, som havde antaget det Sidste. Indstevnte søgte vel at gjøre gjældende, at da den tidligere Selvskyldnercautions-Forpligtelse ikke havde været bindende for Richelieu, saa maatte Gjælden ansees stiftet den Dag, da den af ham som fuldmyndig Mand blev vedstaaet, altsaa ved Documentet af 20de Octbr. 1866. Men heri fandtes Indstevnte ikke at kunne gives Medhold. Concurslovens §45 har nemlig aabenbart kun for Øie et fra Nyt af stiftet Retsforhold, hvorved Vedkommende paa samme Tid, han stiller sig som Skyldner, tillige giver Pant for Gjælden; men her var Tale om et allerede i længere Tid bestaaende Gjældsforhold, ved hvilket Richelieu vistnok ikke havde været juridiskt forpligtet, men som dog baade af ham selv og af Indstevnte havde været betragtet som et vikeligt og gyldigt Gjældsforhold, hvilket noksom fremgik paa den ene Side deraf, at Indstevnte havde taget Richelieu god som Selvskyldnercantionist og paa den anden Side deraf, at Richelieu havde udstedt Documentet af 20de Octbr. 1866, skjønt Hlavbroderen Rønning allerede den 1ste s. M. havde gjort Concurs. Heller ikke fandtes Den, som indlader sig med en Umyndig, at kunne med nogen Grund beklage sig over, at Forholdet betragtes og behandles, som om han havde handlet med en Myndig, og Indstevnte kunde saaledes ikke komme i

Side:757

nogen bedre Stilling, fordi den ældre Gjæld, hvorfor han den 20de Octbr. 1866 modtog Panteforskrivelse, fra Først af havde været uforbindende for Richelieu, end om den altid havde været fuldkommen gyldig, i hvilket Tilfælde Pantesikkerhedens Ugyldighed var en ligefrem Folge af Concursl.s §45. Med ligesaamegen Føie maatte man kunne paastaa, at en over 20 Aar gammel og saaledes præskriberet Gjæld, der kort forinden Concursen var bleven erkjendt og sikret ved Pant, skulde ansees som ny Gjæld, netop fordi den var bleven forældet.

Hvad specielt Vexelen af 1ste Novbr. 1866 angik, da havde man vel ikke de samme Oplysninger om denne Gjælds Oprindelse og Richelieus Forhold til samme som med Hensyn til Vexelobligationerne, men efter Parternes Procedure maatte det dog antages, at Richelieu ogsaa for disse 500 Spd. havde været forpligtet før 20de Octbr. 1866, ligesom hans ovenomtalte Forbehold i Panteforskrivelsen til Knudtzon & Søn syntes at have havt Hensyn netop til denne Gjældspost, og det i sig selv var usandsynligt, at han saa kort efter Broderens Concurs skulde have overtaget at betale disse 500 Spd., hvis han ikke forud havde været forpligtet for samme.

Der var forresten ogsaa fra Boets Side paastaaet, at Documentet af 20de Octbr. 1866 ingen Panteret kunde give, fordi det lød paa "circa 1500 Spd." hvilket formentes stridende mod Lov 12te Octbr. 1857 §4, men denne Indsigelse, der af Overretten var forkastet, fandt Høiesteret det unødvendigt at indlade sig paa at afgjøre.

Forsaavidt det ved Overretsdommen var bestemt, at der skulde svares 5 pCt. Rente af Beløbet fra Anmeldelsen for Skifteretten af 27de Marts 1867, blev herimod i Høiesteret gjort Indsigelse, væsentlig støttet paa, at Gjælden ikke skulde være rentebærende og at der ialfald ikke tidligere fra Indstevntes Side havde været gjort Paastand paa Renter. Da dette Sidste efter Documentationen maatte antages at forholde sig rigtigt, kunde Renter selvfølgelig ikke blive at tilkjende.

Høiesteretsdom: Handelsmand Peter Stabell

Side:758

bør nyde Udlæg som uprioriteret Creditor i S. C. Richelieus Concursbo for et Beløb af 1500 Spd. Processens Omkostninger for alle Retter ophæves".