Rt-1870-609
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1870-07-23 |
| Publisert: | Rt-1870-609 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 346. |
| Parter: | Advocat Grønn, Actor mod Per Johannesen Raudio (Rasti). |
| Forfatter: | |
| Lovhenvisninger: |
Angj., der under et Forhør den 15de Marts 1869 angav sig 30 Aar gammel, født i Finland, men at have opholdt sig her i Landet i 5 Aar og at være bosat, blev ved Ordre af 4de Novbr. 1869 sat under Tiltale for i 1868 i Statens Skov i Sydvaranger at have stjaalet endel Baadved og Aareemner og ved Underretsdom i Varanger af 13de Januar 1870 fældt for 1ste Gangs Tyveri til. 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød, samt paalagt at betale "Samtlige af denne Sag flydende Omkostninger", hvoriblandt i Salarier til Referent og "Forsvarer resp 6 og 5 Spd, og i Erstatning til Skovfondet 2 Spd 48 sz. Ved Trondhjems Stiftsoverrets Dom af 9de April 1870 blev denne Underretsdom stadfæstet, dog saaledes, at Erstatningen bortfaldt og at Tiltalte af Omkostningerne alene paalagdes Salarierne, 1 Spd. for Retstolken samt Omkostningerne ved Straffens Fuldbyrdelse tilligemed 3 Spd. for Referatet ved Overretten, hvorefter Sagen paa Grund af Angj.s Forlangende indankedes til Høiesteret.
Angj. havde tilstaaet, Vaaren 1868 i Statens ovennævnte Skov at have fældet og sat sig i Besiddelse af to Fyrretræer, 16 Fod lange med 10 Tommers Top, taxerede tilsammen for 3 1/2 Spd., samt 9 Par Aareemner, som en af Skovbetjentene, 2det Vidne, der selv kjøbte dem, idet Angj. kom ned med dem fra
Side:610
Skoven, betalte med 12 Mk. Angj. erkjendte, at han foretog Hugsten uden Udvisning, som han vidste var fornøden, idet han, dog ikke vilde have troet, at dette ogsaa gjaldt tørre Træer, hvorfor han vilde have de to Fyrretræer ansete; men dette sidste stred mod 1ste og 2det Vidner, samt, mod to, med Vidnerne samstemmende Baadbyggeres forklaring, hvorefter disse Træer vore friske. Om Aareemnerne forklarede han, at de dels vare staaende paa Roden, dels nedkastede af Vinden; under Forhøret opgav han, at kun de første vare tørre, men under Sagen, at de alle vare det.
Om det Forhold, hvori Angj.s paatalte Bemægtigelser stode til Loven, var under nærværende Sag ingen anden Oplysning fremkommen, end Skovfogdens, 1ste Vidnes,: Forklaring, der gik ud paa, "at det er forbudt at hugge Materialier af ethvert Slags, som de af Angj. til Kirkenæs (Anholdelsesstedet) nedførte, og at der af alt saadant skal svares Recognition"; og vistnok var Spørgsmaalet om Retstilstanden ikke afgjort ved den blotte Henvisning til Resol. 27de Mai 1775, da det tillige afhænger af de til enhver Tid gjældende i Henhold til denne Resolutions §5 udgivne Regler, i hvilken Udstrækning Skovens Fredning er gjennemført. Men da det maatte ansees in confesso, at Skoven er Statens, maatte det for det første være givet, at Bemægtigelsen af de førstnævnte to Træer var ulovlig, og hvad Aareemnerne angik, da turde man vel af 1ste Vidnes Prov, sammenholdt med de i ældre Sager fremlagte Regler for Porsanger-Skovens Fredning (Rt-1867-181 og Rt-1867-295) slutte, at al Hugst af Træ, være sig friskt eller tørt, paa Roden er ulovlig, naar den er foretagen uden Udvisning, og det samme sees at gjælde om frisk Nedfald. Kun altsaa forsaavidt der blandt disse Aareemner havde været tørt Nedfald, kunde Angj. efter de foreliggende Oplysninger ikke dømmes efter 19-1; men i denne Henseende maatte det være afgjørende, at hans egen Forklaring bestemt indeholdt, at han ikke havde taget noget af, hvad han til Aareemnerne benyttede, af tørt Nedfald.
De to større Træer vare solgte for Skovfondets Regning, og med Overretten maatte man være enig i, at der ikke kunde idømmes Erstatning for Aareemnerne. Høiesteret stadfæstede saaledes Overrettens Dom.