Rt-1873-283

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1873-01-21
Publisert:	Rt-1873-283
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 21/1 1873
Parter:	Advokat Hausmann, Aktor mod Hans Thoresen Fossum (A. B. Heiberg).
Forfatter:	Hallager, Lambrechts, Blich, Løvenskjold, Hansteen, Saxlund, Justitiarius Lasson
Lovhenvisninger:

Angj., der er omtrent 27 Aar gammel, gift, har 3 Børn og i 2 Aar har været Postbud i Fredriksstad, tiltaltes under nærværende Sag ifølge Amtmanden i Smaalenenes Amts Beslutning af 21 Oktbr. f. A. for simpelt Tyveri eller for Bedrageri samt for Forbrydelse mod Krll.s Kap. 19 §3 litra e. han blev ved Dom af Byfogden i Fredriksstad af 18 Novbr. og Dom af Kristiania Stiftsoverrets 1 Afdeling af 16 Decbr. næstefter for Overtrædelse af Krll.s Kap. 19 §1, 21 §31 og 19 §3 sidste Passus dømt at hensættes til Strafarbeide i 6 Aar 9 Maaneder og ilagt sædvanligt Erstatnings- og Omkostningsansvar. Sagen angik 2 Fakta og Sammenhængen med det første var i det Væsentlige Følgende: Den 21 Septbr. f. A. overleverede 2 Vidne, der er Kontorbetjent hos 1 Vidne, Sagfører Beck, Angj. et forseglet Bankobrev til Madame Kock, at levere i Kjøbmand Fleischers Butik. Efter omtrent en Uges Forløb kom imidlertid Madame Kock paa 1 Vidnes Kontor og oplyste, at intet Pengebrev var kommet til hende. Undersøgelse blev nu anstillet, og efter flere haardnakkede Benægtelser tilstod Angj. endelig under sidste Forhørssession, at han havde aabnet dette Brev og deraf udtaget Pengene, 33 Spd. 41 ss, hvilke han havde forbrugt, da han var i Pengeforligenhed, dog med den Tanke senere, naar han fik Leilighed dertil, at erstatte dem, hvilket det imidlertid ikke var blevet noget af.

Førstvoterende, Assessor Hallager, ytrede efter fuldstændigere at have fremstillet ovenstaaende: «Efter dette vil det altsaa sees, at Angj., i Overensstemmelse med hvad der af Høiesteret ved flere Anledninger er antaget, maa ansees for at have gjort sig skyldig i Tyveri efter Krll.s Kap. 19 §1 samt i Brevbud efter Krll.s Kap. 21 §31. At Krll.s Kap. 19 §3 ikke her er anvendelig, er en Følge af, at det til Madame Kock adresserede Brev ikke var betroet ham i Egenskab af offentligt Postbud.

Side:284

Efter Udtrykkene i Amtmandens Aktionsdekret, hvor det heder, at forsaavidt det heromhandlede Faktum ikke er at betragte som Tyveri, bliver Angj. tillige at tiltale for Brevbrud, kunde der vistnok være Spørgsmaal om han, naar han fældes for Tyveri, tillige kan ansees aktioneret for Brevbrud. Jeg antager imidlertid, at Amtmanden er gaaet ud fra, at Alt, hvad Angj. har foretaget med Hensyn til Brevet, udgjorde en eneste Forbrydelse, der blev at bedømme enten efter Krll.s Kap. 19 §1 eller efter Krll.s Kap 21 §31, uden at det hermed har været Tanken at fritage Angj. for nogen Del af den skyldige Straf for det Tilfælde, Domstolene ikke maatte dele Aktionsmyndighedens Anskuelse med Hensyn til Forbrydelsens Kvalifikation. Jeg tror derfor med de foregaaende Retter, at man uden Hensyn til Udtrykkene i Aktionsordren er berettiget til at fælde Angj. saavel efter Krll.s Kap. 19 §1 som efter Krll.s Kap. 21 §31, dog saaledes, at Straffen for de to Forbrydelser bedømmes efter Principet i Krll.s Kap. 6 §11. Med Hensyn til den valgte Straf af 8 Maaneders Strafarbeide kan der formentlig ikke være Noget at indvende».

Under anden Post ansaaes Tiltalte mod sin Benægtelse overført at have aabnet og beholdt et Brev, - der ikke indeholdt Værdisager - som han i sin Stilling som Postbud havde til Ombringelse.

Assessor Hallager fortsatte derpaa saaledes: «Efter det Anførte anser jeg saaledes Angj. i denne Post overført Forbrydelse mod Krll.s Kap. 19 §3 sidste Passus, jfr. litra c. Da Straffen for saadan Forbrydelse er sat til Strafarbeide i 3 eller 2 Grad, vil man altsaa ved Straffebestemmelsen ikke kunne gaa længere ned end til Strafarbeide i 6 Aar 1 Maaned, og skal denne Straf, som ved de foregaaende Retter skeet, kumuleres med Straffen for det 1 Faktum, bliver den i det Hele 6 Aar 9 Maaneder. Om Rigtigheden af saadan Kumulation, i Henhold til Krll.s Kap. 6 §12, nærer jeg vistnok Tvivl, idet jeg tror, at naar den Hovedforbrydelse, hvorfor Angj. i 1 Del af Aktionen fældes, ansees som Tyveri, og Brevbruddet som en skjærpende Omstændighed, hvilket i sig selv er rimeligst og nok ogsaa er Meningen i de foregaaende Domme, vilde det være det Rette, om man, da Angj. jo skal dømmes for to Tyverier, bestemte Straffen overensstemmende med Krll.s Kap. 19 §9 jfr. 6-11. Da det imidlertid ogsaa an at betragte Brevbruddet som den principale Forbrydelse og Pengenes Udtagelse som et skjærpende Moment, under hvilken Forudsætning Intet kan indvendes mod den ved de foregaaende Retter anvendte Kumulation, og det ialfald ikke formenes at være af nogen væsentlig Betydning for Resultatet, om man lægger Krll.s Kap. 6 §12 til Grund eller bedømmer Angj.s Forbrydelser efter Krll.s Kap. 19 §9 jfr. 6-11, anser jeg det ikke fornødent at give ny Konklusion. Den Straf af 6 Aar 9 Maaneder, som saaledes bliver at ilægge Angj., antager jeg imidlertid, navnlig i Betragtning af hans Ungdom, ved Benaadning, at kunne nedsættes til Strafarbeide i 4 Aar. Med Hensyn til Processualia og det ilagte Erstatnings- og Omkostningsansvar har jeg intet Væsentligt at bemærke; de tilkjendte Salarier ansees passende.

Jeg konkluderer saaledes:

«De ergangne Domme bør ved Magt at stande. I Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Hausmann, betaler Tiltalte, Hans Thoresen Fossum, 15 Spd.»

Assessor Lambrechts: Iøvrigt enig med Førstvoterende slutter jeg mig bestemtere end han har gjort til den Mening, at den af de foregaaende Retter benyttede Kumulation ikke er korrekt, hvorhos jeg i Strid med Førstvoterende antager, at denne Mening faar praktiskt Indflydelse paa Straffeudmaalingen. Jeg opfatter Faktum Nr. 1 saaledes, at Tyveriet er Hovedforbrydelsen og ikke Brevbruddet, hvilket sidste var det nødvendige Middel for Angj. til at faa fat i Pengene, der laa i Brevet, - og efter min Mening følger det da af Krll.s Kap. 19 §9, at ingen ligefrem Addition af den Straf,

Side:285

som Faktum Nr. 1 i og for sig antages at ville have medført, bør ske til Straffen for Faktum Nr. 2. Under Anvendelse af Krll.s Kap. 19 §9, og idet jeg med Førstvoterende gaar ud fra den Forudsætning, at en Straf af 6 Aar 1 Maaned er passende for Faktum Nr. 2, formener jeg, at den samlede Straf bør sættes til 6 Aar 6 Maaneders Strafarbeide, og det følger da heraf, at jeg for min Del antager, at det er rettest at give ny Konklusion, medens jeg, hvad Benaadningen angaar, slutter mig til Førstvoterende. Med Hensyn til det vakte Spørgsmaal, om Amtmandens Aktionsordre omfatter Brevbruddet, skal jeg gjøre den Bemærkning, at jeg ikke ganske med Førstvoterende tror, at Amtmanden har ment, at det samlede Faktum efter Post I enten vilde blive betragtet helt og holdent som Tyveri eller helt og holdent som Forbrydelse mod Krll.s Kap. 21 §31; thi Aktionsordren gaar ud paa, at Angj. i Forbindelse med Tiltalen for Bedrageri tillige bliver at tiltale for Brevbrud; men jeg tror dog med Førstvoterende, at Affatningen af Aktionsordren overhovedet gjør det overveiende sandsynligt, at Amtmanden ikke kan have havt til Hensigt at ville udelukke fra Domstolenes Paakjendelse Brevbrudet, selv om Gjerningen blev anseet som Tyveri. Han har rimeligvis, som Førstvoterende allerede har bemærket, ment, at Brevbrudet af sig selv vilde gaa med under Tyveriet som en skjærpende Omstændighed.

Min Konklusion lyder da:

«Tiltalte, Hans Thoresen Fossum, bør for Forbrydelse mod Krll.s Kap. 19 §1 Kap. 21 §31 samt mod Kap. 19 §3c og Slutningsbestemmelsen jfr. Kap. 19 §9, hensættes til Strafarbeide i 6 Aar 6 Maaneder. Iøvrigt bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at stande. I Salarium til Aktor for Høiesteret, Advokat Hausmann, betaler Tiltalte 15 Spd.»

Assessor Blich: Jeg er enig med Assessor Lambrechts.

Assessor Løvenskjold: Jeg er enig med Førstvoterende. Da Angj. under 1 Post er fældet ikke blot for en Forbrydelse, som ligger under 19 Kap. men ogsaa for en anden Forbrydelse, som ligger under det 21 Kapitel, og da jeg finder det noget tvivlsomt, hvilken af disse Forbrydelser efter Kap. 19-1 eller 21-31 bør ansees som Hovedforbrydelsen, saa tror jeg, at de foregaaende Retter rigtig have anvendt Hovedreglen om Kumulation i Kap. 6 §12 og ikke den exceptionelle Bestemmelse i Kap. 19 §9. Brevbrud i tyvagtig Hensigt er en Forbrydelse, som kan sættes ved Siden af simpelt Tyveri baade efter sin Beskaffenhed og efter Straffen. Denne er aldeles den samme for begge Forbrydelser, 1 Gang begaaede, og 2 Gang begaaet er den ordinære Straf efter Kap. 21 §31 jfr. §2 Strafarbeide, hvilket er det samme som efter Lov afødt xx.xx.1866 for Tyveri i 1 Gangs Gjentagelsestilfælde. Jeg finder saaledes ikke Grund til at fravige den Kumulation, som de foregaaende Retter have valgt,

Assessor Hansteen: Jeg er enig med Assessor Lambrechts og Blich.

Assessor Saxlund: Ligesaa.

Justitiarius Lasson: Jeg er i det Væsentlige enig med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt saalydende: «Hans Thoresen Fossum bør for Forbrydelser mod Krll.s Kap. 19 §1 og Kap. 21 §31 samt mod Kap. 19 §3 sidste Del hensættes til Extraarbeide i 6 Aar og 6 Maaneder. Iøvrigt bør Stiftsoverrettens Dom ved Magt at stande. I Salarium til Aktor for Høiesteret Hausmann, betaler Tiltalte 15 Spd.»