Rt-1873-645

Instans:	Kristiansand Stiftsoverret - Dom
Dato:	1871-08-02
Publisert:	Rt-1873-645
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:
Parter:	Jens Nilsen Haaverstøl mod Torkel Olsen Røiland.
Forfatter:
Lovhenvisninger:	Odelsloven (1821) §6, §9, LOV-1857-09-28-§3

Den 14 Marts 1863 oprettede Ægtefolkene, Peder Olsen og Anne Jensdatter Haaverstøl, der vare uden Livsarvinger, et reciprokt Testament, gaaende ud paa, at deres hele Fællesbo udelt skulde tilfalde den Længstlevende af dem. Peder Olsen døde den 17 Mai s. A., og den 12 Marts 1867 lod Enken Anne Jensdatter Testamentet thinglæse, hvorhos hun samme Dag til Appellanten, Jens Nilsen Haavelstøl, udstedte et ligeledes paa denne Dag thinglæst Skjøde paa Gaarden Haaverstøl, l.nr. 24 Matr. Nr. 15 i Aaserals Thinglag, hvilken Gaard havde udgjort en Del af hendes og afdøde Mands Fællesbo og paa hvilken Manden havde havt Odel. Det er om denne Gaard der under nærværende Sag tvistes, idet afdøde Peder Olsens Broder, Indstevnte her ved Retten, Torkel Olsen Røiland, efter forgjæves Forligsprøve har anlagt Odelssøgsmaal mod Appellanten til Indløsning af Gaarden mod Taxtsummen, 550 Spd., med Fradragf af den i Gaarden staaende Pantegjeld af 400 Spd.

Ved den i Sagen af Sorenskriveren i Sætersdalen med Meddomsmænd den 23 Juni f. A. afsagte Dom blev saaledes kjendt for Ret:

«Indstevnte, Jens Nilsen Haaverstøl, bør til Citanten, Torkel Olsen Røiland, paa dennes egen Bekostning at meddele lovligt Skjøde paa Eiendommen l.nr. 24 af Skyld 1 Daler 2 Ort 20 Skilling, Matr. Nr. 15 Haaverstøl i Aaserals Thinglag under en Mulkt af 1 Spd. til Aaserals Præstegjelds Fattighuse for hver Dag han i saa Henseende sidder denne Dom overhørig, og under Udkastelsestvang for den Samme at fravige og ryddiggjøre Eiendommen til Lovens første Faredag - Alt imod at Citanten som Løsningssum betaler til Indstevnte 150 Speciedaler i Kontanter og overtager den Eiendommen paahæftede Pantegjæld til Anne Jensdatter Haaverstøl stor 400 Speciedaler ifølge Obligation dateret 9 Septbr. 1867 og thinglæst 4 Oktober s. A. Processens Omkostninger ophæves».

Side:646

Denne dom er ved Stevning af 17 Decbr. f. A. af Appellanten indbragt her for Retten med Paastand om, at Underrettens Dom underkjendes og at Appellanten frifindes for indstevntes Tiltale samt hos denne tilkjendes Processens Omkostninger ved begge Retter, hvorimod Indstevnte ikke her ved Retten har mødt eller ladet møde. Indstevntes - tidligere - Odelsret er in confesso, og Tvisten dreier sig alene om den er præskriberet, hvilket Appellanten paastaar, idet han formener, at Præskriptionstiden maa regnes fra Peder Olsens Død, da Eiendommen gik over i hans Enkes Eie og saaledes kom ud af det odelsberettigede Ætlag, hvorimod Indstevnte paaberaaber, at Præskriptionstiden først kan regnes fra Testamentets Thinglæsning den 12 Marts 1867. Denne sidste Anskuelse er af Underretten given Medhold, idet samme har antaget, at Eiendommens Overgang ved Testament fra den odelsberettigede Peder Olsen til hans ikke odelsberettigede Enke i sine juridiske Følger med Hensyn til Odelsretten, ikke i nogen væsentlig Grad adstiller sig fra en almindelig Afhændelse fra en Odelsberettiget til en Fremmed, i hvilket sidste Tilfælde Adkomstdokumentets Thinglæsningsdag efter anerkjendt Retspraxis gjælder som Udgangspunkt saavel for Odelshævden som for Odelsrettens Præskription. Men heri kan Overretten ikke være enig. Om man nemlig end med Underdommeren, og dette vil ordentligvis have sin Rigtighed, naar det gjælder Skjøder, Gavebreve og deslige Afhændelsesdokumenter, gaar ud fra, at Thinglæsningen af et saadant Adkomstdokument danner Udgangspunktet for Odelsrettens Præskription, hvormed man her allene har at gjøre, saa er Grunden hertil den, at Udstedelsen af et saadant Dokument ikke i og for sig er tilstrækkelig til at overføre Eiendomsretten fra den ene til den anden Kontrahent, hvorimod Erhververens tinglige Ret, altsaa Eiendomsrettens Overgang til ham, ordentligvis først stiftes ved Dokumentets Thinglæsning. Men saa er ikke Tilfældet ved Erhvervelser ifølge Testament, hvis Thinglæsning, skjønt den kan være nyttig som en Notifikation eller for Bevisets Skyld, ikke ved Lovgivningen er paabuden som en Betingelse for dets Gyldighed eller overhovedet staar i Forbindelse med Spørgsmaalet om Eiendomsrettens Transmission, hvorimod det her afgjørende ordentligvis er Testators Død, paa samme Maade som Arveladerens Død er det afgjørende Moment for Eiendomsovergangen til en Intestatarving, uden at der her er Spørgsmaal om, at der i saa Maade skulde tiltrænges Thingslæsning i nogensomhelst Retning, skjønt man nok ogsaa i saadant Tilfælde kunde tænke sig, at det, i Lighed med Thinglæsning af et Testament, kunde have sin Nytte at thinglæse f. Ex. en Attest om, at Vedkommende var eneste Arving. Overretten kan saaledes ikke finde det tvivlsomt, at Eiendomsretten til det omtvistede Odelsgods ved Peder Olsens Død gik over til Enken og antager derfor, at hans Dødsdag, den 17 Mai 1863, maa blive Udgangspunkt før Odelsrettens Præskription, udenat man, skjønt Odelslovens §6 og §9 ordentligvis med Hensyn til Udgangspunkterne paralliseres med hinanden, anser det fornødent at indlade sig paa, hvorledes Thinglæsningsspørgsmaalet vilde have stillet sig, om der havde været tvistet om Odelslovens §6 og ikke om dens §9. Da nu Indstevnte først den 1 Oktbr. 1868, altsaa mere end 3 Aar efter Peder Olsens Død (se Odelsl.s §9, kfr. Lov afødt xx.xx.1857 §3) paaklagede nærværende Sag, og saaledes formenes at have tabt sin Odelsret, vil Appellanten for hans Tiltale blive at frifinde. Processens Omkostninger antages efter Omstændighederne at burde ophæves ved begge Retter.

Thi kjendes for Ret:

Jens Nilsen Haaverstøl bør for Torkel Olsen Røilands Tiltale i denne Sag fri at være. Processens Omkostninger ved begge Retter ophæves.