Rt-1877-369

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1877-03-08
Publisert:	Rt-1877-369
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.Nr. 82/1 1877.
Parter:	Handelsmand Hans Reeraas (Birch-Reichenwald) mod Handelsmand Edvard Jørgensen (Heyerdahl).
Forfatter:	Ottesen, A. Thomle, Andresen, Blich, Hansteen, Platou, Justitiarius Meldahl
Lovhenvisninger:

Assessor Ottesen: Mellem Appell., Handelsmand H. Reeraas's Eiendom Nr. 122 i Kristianssund, og Indst., Handelsmand E. Jørgensens Gaard Nr. 127 a, er der et Grundstykke, omtrent 11 1/2 Alen langt og 2 1/2 Alen bredt, der paa det i Retten fremlagte Situationskart er benævnt abcd. Det er om dette Grundstykke, som har henligget ubebygget, indtil der for nogle Aar siden af Indst. blev opført en Tilbygning til hans Eiendom, at Tvisten i nærv. Sag dreier sig, idet begge Parter have paastaaet sig eiendomsberettigede eller ialfald dispositionsberettigede over Tomten. Under den desang. anlagte Aastedsag, der inkamineredes 5 Aug. 1873, har Appell. paastaaet bemeldte Tilbygning nedrevet, og en over Grundstykket førende Kloak, der ved Paabygningen paastodes at være bleven forstyrret, sat i samme Stand som før, medens derimod Indst. har paastaaet sig frifunden, og er denne Paastand tagen til Følge af Overretten, der nemlig under 15 Mai 1875 stadfæstede Underrettens Dom afødt xx.xx.1874. Denne er saalydende: «Indst., Handelsmand Edvard Jørgesen, bør for Citanten, Handelsmand Hans Reeraas's, Tiltale i denne Sag fri at være. Cit.s Udtalelse om Indst.s Procedure som løgnagtig, kjendes død og magtesløs at være. Processens Omkostninger ophæves».

Denne Dom har Handelsmand Reeraas indanket her for Retten, hvor han har paastaaet Indst. tilpligtet under en Dagmulkt at nedtage og bortføre den af ham paa det under Sagen omhandlede Grundstykke opførte Tilbygning til hans Gaard, Matr.-Nr. 127 a, og at sætte den over samme Grundstykke førende Rendesten eller Kloak i den samme Stand hvori den var før Tilbygningens Opførelse, samt under lige Mulkt at holde Adgang aaben for Appell. til ovenomhandlede Rendesten. Derhos har Appell. paastaaet sig tilkjendt Sagens Omkostninger for alle Retter. Indst. har derimod paastaaet Stiftsoverrettens Dom stadfæstet og Tilkjendelse af Omkostninger for Høiesteret.

Som anført have begge Parter paastaaet sig eiendomsberettigede til det omhandlede Grundstykke. Appell. henviser til Støtte for denne sin Paastand dels til Beliggenheden af Grundstykket, der synes at antyde, at det oprindelig har været en Del af den til hans Eiendom Nr. 122 liggende Have, dels til at Grundstykket efter de under Sagen foretagne Opmaalinger skulde være af samme Størrelse som det, der oprindelig blev tillagt hans Eiendom ved

Side:370

Byxelseddel av 25 Juni 1810, og dels til, at 5, og 9 Hovedv. skulde have været af samme Formening. Jeg mener imidlertid, at der af de anførte Data ikke med nogen Bestemthed lader sig udlede, at Grundstykket tilhører Appell. som Eiendom, og skal kun bemærke, at de stedfundne Opmaalinger ikke give noget bestemt Resultat til Fordel enten for Appell. eller for Indst., og at de om Eiendomsretten førte Vidners Prov ligeledes ere altfor ubestemte til paa disse at bygge noget Bevis for Eiendomsret.

Med mere Grund har derimod Appell. subsidiært anført, at Indst. ikke maa bebygge eller disponere over Grundstykket, fordi Appell. i flere Henseender har Brugsret over samme, nemlig dels for at foretage Reparationer paa Stakitet, dels for at faa Adgang til at male sin Hovedbygning, og endelig og navnlig, fordi der over Grunden gaar en Kloak, hvorigjennem han har Ret til Afløb for sit Skyllevand. Det er altsaa fornemmelig til Haandhævelse af disse Rettigheder, at han har fremsat sin Paastand om, at den Disposition, som Indst. har foretaget over Grunden, er uberettiget, og at han navnlig er forpligtet til att nedrive den omhandlede Tilbygning. Hvorvidt Appell. kan høres med disse Paastande, vil fornemmelig afhænge af de Bevisligheder, som fra Indst.s Side ere tilveiebragte med Hensyn til den Indst. tilk. Ret over Grundstykket, og i denne Henseende maa jeg med Overretten være enig i, at omend Spørgsmaalet om, hvem der fra først af har været eiendomsberettiget til det omstvistede Grundstykke, kan være tvivlsomt, saa er der dog fra Indst.s Side tilveiebragt et antageligt Bevis for, at Grundstykket har været i hans Besiddelse længe, forinden det blev bebygget, og at denne Besiddelse har vedvaret saalænge og under saadanne Betingelser, at der er skaffet et efter Omstændighederne antageligt Bevis for at Grundstykket er blevet Indst.s Eiendom, og at følgelig Bevisbyrden for Tilværelsen af Servitutrettigheder paahviler Appell. Foruden i denne Henseende at henvise til de Erkjenderlser fra saavel den nuværende som en foreg. Eier af Nr. 122, som omhandles af 1 Ths.vidne og 6 Kontravidne, er det ved 1 til 7 Kontravidne oplyst, at der paa Grundstykkets øvre og nedre Ende har været opført en Port, og at denne Port har tilhørt Eieren af Nr. 127 a, samt at disse Porte har existeret i over Hævdstid, medens det ikke kan tillægges nogen væsentlig Vægt, at den ene af disse Porter, nemlig den til Gagen stødende, ikke har været forsynet med Laas men kun med en Kastekrog. Fremdeles er det ved de samme Vidner oplyst, at Eieren af Nr. 127 a har havt Adgang gjennem Grundstykket til Kjælderen. Ivfr. ogsaa 7 Hovedvidnes Forklaring. (Der nævnes ogsaa et Nr. 127 tilhørende Lokum paa Grundstykket). Den Omstændighed, at saavel Appell. som andre af og til have færdedes over Grundstykket, kan ligesaalidt som den af Appell. omhandlede Istandsættelse af Stakitet og Maling have været til Hinder for Hævdserhvervelsen, da saadan Benyttelse neppe kan antages at være øvet anderledes end precario.

Det eneste Spørgsmaal, som kan være nøiere at afhandle, er om, hvorvidt Appell. ved Hævd eller paa anden Maade har erhvervet den under Sagen omhandlede Kloak eller Afløb for Vandet. I denne Henseende Bemærkes, at der ikke er ført noget Bevis for, at denne Kloak er til som en selvstændig Indretning for Eieren af Matr.Nr. 122, medens det af 1 og 2 Hovedvidne saavelsom af den 1 Hovedvidne afgivne Erklæring synes tildels at fremgaa, at Kloaken har været anlagt af Byen og for dens Regning. Spørgsmaalet er derfor blot om, hvorvidt Appell. har hævdet Ret til at slaa Skyllevand fra sin Eiendom ud i Rendestenen, og det maa vistnok erkjendes, at Sagens Oplysninger med Bestemthed gaa ud paa, at en saadan Ret virkelig tilkommer Eieren af Nr. 122. Men jeg maa med Indst. være enig i, at denne Ret ikke har bestaaet i Andet, end at det Skyllevand, der slaaes ud, har faaet sit Afløb gjennem Grundstykket, saaat Indst. følgelig har været forpligtet til at modtage det, medens der ikke kan være erhvervet nogen Ret for Eieren af Nr.

Side:371

122 til at bestemme Maaden, hvorpaa Eieren af Nr. 127 skal bringe dette Vand videre ud fra Grundstykket. Det maa være Appell. tilstrækkeligt, at Vandet kommer bort, og at dette Vand virkelig ogsaa har tilstrækkeligt Afløb, er under Sagen bragt paa det Rene, idet det er oplyst, at den Rendesten, hvori Vandet slaaes ud, føres i et Kloakrør gjennem den overbyggede Del af Grundstykket for derfra at gaa ud i Gaden, at Rørledningen har tilstrækkeligt Fald, og at der er Adgang til at reparere den gjennem Luger, der ere anbragte i Tilbygningens Gulv.

Appell. paastaar imidlertid, at hans Ret i al Fald er bleven krænket af den Grund, at han i Forbindelse med sin Ret til bemeldte Kloak tillige har erhvervet Ret til at foretage Rensning af Kloaken for at hindre, at der opsamles Urenlighed, og at denne hans Ret til Rensning er bleven vanskeliggjort derved, at han nu efter Tilbygningens Opførelse ikke har den samme Adgang til Rendestenen som tidligere, saaat Ansamlinger foregaa ved den Rist, som er anbragt, hvor den aabne Kloak munder ud i den lukkede. Jeg maa imidlertid med Indst. være enig i, at en Ret af en saa prekær Beskaffenhed som den omhandlede ikke kan have været nogen særegen Gjenstand for Retserhvervelse, og at ialfald Indst., ved at være pligtig til at modtage Vandet, tillige maa have Pligt til at holde den omhandlede Rist forsaavidt aaben, at Vandet derigjennem kan komme ned. Det er ogsaa under Sagen oplyst, at der ikke er nogen Umulighed for Indst. at komme til at fortage Rensning, selv om Adgangen er bleven ham vanskeliggjort, og det formenes tillige at følge af, hvad der i Almindelighed er antaget, at en Brugsberettiget ikke kan modsætte sig enhver Forandring i det tjenende Grundstykkes Overflade, naar denne Forandring ikke er væsentlig og i ethvert Fald ikke staar i Forhold til den Gene, som Nægtelse af Benyttelsen vilde medføre for Grundstykkets Eier. (Ved Anbringelse af en Dør i sit Havestakit - hvilket ikke synes forbundet med Vanskelighed - vilde desuden Appellanten til enhver Tid kunne komme til at fortage Rensning).

Efter det Anførte kommer jeg til samme Resultat som de underordnede Retter, og da jeg ikke tror, at der i Overretsdommens Præmisser findes Noget, der er til Hinder for at stadfæste den, vil dette blive min Konklusion, idet jeg derhos finder, at Sagen i sig selv angaar en saa liden Gjenstand, og at de afsagte Domme ere saa begrundede, at Appell. ikke bør undgaa at betale Indst. Sagens Omkostninger, som jeg antager passende kunne bestemmes til 250 Kroner.

Jeg konkluderer derfor:

Stiftsoverrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Handelsmand Hans Reeraas til Handelsmand Edvard Jørgensen med 250 - to Hundrede og femti - Kroner.

Assessor U. Thomle: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende. Jeg skal kun bemærke, at ved Underrettens Dom var tillige nogle i Appell.s Procedure indeholdte fornærmelige Udtalelser mod Indstevnte mortificerede, uden at det kan sees, at Spørgsmaalet herom har været omhandlet for Overretten. Heller ikke ved Høiesteret er noget herom blevet dokumenteret eller berørt i Proceduren, og da Overretten, som det synes, har stadfæstet Underrettens Dom i dens Helhed, kunde der kanske være Spørgsmaal om blot at stadfæste dennes Dom, saavidt paanket er. Men jeg skulde dog anse dette mindre fornødent, idet det i ethvert Fald maa være tilstrækkeligt, at der under Voteringen i Høiesteret udtrykkelig er gjort opmærksom paa det virkelige Forhold.

Assessor Andresen: Jeg er i Resultatet og det Væsentlige enig med Førstvoterende, og kan ikke med Næstvoterende finde, at der bør være Spørgsmaal om Tillægget «forsaavidt paanket er». Jeg mener, at man af Overrettens Præmisser kan se, at den ikke har indladt sig paa at bedømme Beskaffenheden af Proceduren ved Underretten, og at det derfor er ganske

Side:372

overflødigt, om man i Konklusionen vilde tilføie «forsaavidt paanket er» - - saameget mere, som det er en bekjendt Sag, at Høiesteret i civile Sager nødig og kun undtagelsesvis indlader sig paa at indskrænke en Stadfæstelse til: «saavidt paaanket er».

Assessor Blich: I det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, idet jeg tiltræder Assessor Thomles Bemærkninger.

Assessor Hansteen: Ligesaa.

Extraordinær Assessor, Sorenskriver Platou: Idet jeg forøvrigt er enig med Førstvoterende paa samme Maade som Assessor Thomle, mener jeg dog, at Procesomkostningerne for Høiesteret bør ophæves. Sagen har ikke forekommet mig saa klar, som den maa have staaet for de hidtil Voterende. Jeg mener nemlig, at det maa ansees for at være meget tvivlsomt, hvorledes Forholdet oprindelig har været mellem de resp. tvistende Eiendomme Nr. 127 og 122. Jeg tror, at om Spørgsmaalet nu forelaa om, hvilken af disse Eiendomme det omtvistede Stykke tilhørte, og man saa bort fra den fra Indst.s Side paa Stykket vundne Hævd, vilde man være nødsaget til at svare: non liquet. Der er ligsaa god Grund til at antage, at en Okkupation ligger till Grund fra Indst.s Gaards Side som det Modsatte. Og hvorledes de faktiske Forhold med Hensyn til Kloaken og Rendestenen ere, forkommer mig ogsaa at være temmelig tvivlsomt. Jeg tror derfor, at efter de almindelige Regler er der Grund til at hæve Sagens Omkostninger, uagtet jeg erkjender, at den dreier sig om en forholdsvis udbetydelig Størrelse.

Justitiarius Meldahl: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, dog saaledes, at jeg med Sorenskriver Platou voterer for Omkostningernes Ophævelse for Høiesteret.

Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.