Rt-1878-412

Instans:	Høyesterett - Dom
Dato:	1877-12-08
Publisert:	Rt-1878-412
Stikkord:
Sammendrag:
Saksgang:	L.nr. 160/2 1877
Parter:	Gaardeier I, Thoresen (Kand. jur. H. Kildal til Prøve) mod Generalkonsul Peter Petersen og Fuldmægtig N. Nielsen (Hansen).
Forfatter:	Lambrechts, Saxlund, Hansteen, Manthey, Blich, Ottesen, Justitiarius Meldahl
Lovhenvisninger:

Assessor Lambrechts: Med Hensyn til nærværende Sags faktiske Omstændigheder kan jeg for en Del henholde mig til Byretsdommens Præmisser, medens jeg kun kortelig paapeget Tvistens Gjenstand. Indst., Fuldmægtig Nielsen, der var i Medindstevnte, .Generalkonsul Petersens Tjeneste, var Vaaren 1876 udsat for Inddrivelse af en Gjældsfordring, som Lensmand Nandrup havde paa ham, og søgte i den Anledning Hjælp hos sin Principal. Der blev truffet det Arrangement, at Petersen, der vilde hjælpe Nilsen, naar dette kunde ske, uden at han tabte Penge derved, skulde kjøbe alt Nielsens Møblement og øvrige Indbo, og til den Ende blev tilkaldt 2 af Byens Vurderingsmænd, der taxerede Effekterne ialt til et Beløb afødt xx.xx.84 sz, hvorhos det aftaltes, at Nielsen, efterat Petersen havde betalt Kjøbesummen, skulde saa samtlige Effekter til Leie mod en aarlig Leieafgift af 21 Spd. Der oprettedes 28de April 1876 en af de nævnte Vurderingsmænd undertegnet saakaldet "Overleverelsesforretning", hvori det hed, at til dem paa Nandrups Vegne samme Dag var overleveret det omhandlede Løsøre, som i fuld Detail specificeredes, samt at det af den ene af dem, fremdeles paa Nandrups Vegne, var til Nielsen betalt Taxtbeløbet 346 Spd. 84 sz, hvorhos Nandrup under 1ste Mai paategnede, at han for Generalkonsul Petersen havde modtaget disse specificerede Sager, og at Petersen havde betalt ham Kjøbesummen. Den saakaldte Overleverelse, som foregik, bestod deri, at samtlige Effekter paa nogle mindre Ting nær, som strax skulle nævnes, bleve flyttede ud af Nielsens Værelser og ind i et Værelse, som ogsaa hørte med til den af Nielsen leiede Bekvemmelighed, men som af ham den Gang var bortleiet til en Trediemand, der for Øieblikket var fraværende. Dette stede med alle Effekter undtagen 3 Senge med iværende Klæder, 1 Speil og noget "Smaatteri", hvorhos der i det Værelse, hvorhen de øvrige Effekter flyttedes, allerede tidligere fandtes nogle af de Ting, som Petersen kjøbte, nemlig en Seng, et lidet Bord og en Vaskeservante. En af Vurderingsmændene aflaasede Værelset, tog til sig Nøglen og leverede den til Nandrup, som atter gav den tilbage til Vurderingsmanden, der beholdt den Natten over. Dagen efter fik Nielsen samtlige Effekter tilbage i Henhold til den Leiekontrakt, som var aftalt, og som ogsaa skriftlig blev oprettet den 29 April og gik ud paa, at Nielsen erkjendte af Petersen at have leiet de ommeldte Gjenstande, der specificeredes i Kontrakten, og at han i Leie for dem skulde betale en aarlig Afgift af 21 Spd., der skulde erlægges kvartalsvis, hvorhos Kontrakten skulde kunne opsiges med 1 Maaneds Varsel. Appell., Gaardeier Thoresen, hos hvem Nielsen den Gang, da dette passerede, boede til Leie, fik Penge tilgode af ham paa Husleien, og i Oktbr. 1876 holdt han Exekutionsforretning hos Nielsen, og fik for Beregningssummen, 107 Spd. 88 sz, Udlæg i en Del af det Løsøre, som Nielsen havde i Leie. Debitor var ikke tilstede ved Exekutionen, og ved denne blev Intet nævnt om, at de udexekverede Effekter skulde tilhøre Petersen. Men da Appell.

Side:413

30te s. M. lod sætte en Overleverelsesforretning ved Byfogden for at komme i Besiddelse af sit Udlæg, blev der mødt og gjort Indsigelser herimod, fordi de udlagte Gjenstande vare Petersens Eiendom. Tvisten optoges af Administrator til Kjendelse, der afsagdes 1ste Novbr., og gik ud paa, at den begjærede Overleverelsesforretning ikke blev at fremme. Denne Eragtning paaankede Thoresen til Byretten, der imidlertid i Dom af 24de Juli f. A. kjendte for Ret:. "Den paaankede Eragtning bør ved Magt at stande, undtagen forsaavidt angaar en rød- eller brunmalet Seng og et Speil i Mahogni Ramme med Konsolskab. Processens Omkostninger ophæves". Denne Dom har Gaardeier Thoresen under Indstevning af Generalkonsul Petersen og Fuldmægtig Nielsen som Hovedmodparter og Sagvoldere indanket her for Retten, hvor han har paastaaet, at den forlangte Overleverelsesforretning paa de Indst.s Bekostning bliver at fremme, og at Appell. hos de Indst. tilkjendes Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret. De Indst. have paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og sig hos Appell. tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.

Appell. støtter sin Paastand derpaa, at der in casu ikke er foregaaet noget, Salg, eller at Salget kun er et Proformaverk, og at Meningen var den, at Petersen skulde have Pant i Effekterne, noget, Appell. finder at fremgaa af det hele Arrangement, i hvilken Henseende han paapeget forskjellige Data og Omstændigheder, der skulle indicere dette. Jeg skal ikke opholde mig ved Detaillen; thi efter min Mening foreligger der ikke nogen tilstrækkelig Grund til at antage, at andet og mere i Virkeligheden er passeret end det, der ligger i Dagen, og jeg tror ikke, at man er berettiget til at forkaste Petersens og Nielsens Paastand, at Meningen virkelig har været, at Petersen skulde kjøbe og blive Eier af Tingene under Aftale om, at Nielsen skulde faa de samme Gjenstande tilleie af Petersen. Og følgelig mener jeg ogsaa, at man ikke har nogen Grund til at forkaste Petersens Paastand om, at den Sum, hvorfor Effekterne bleve taxerede, 346 Spd. 84 sz, virkelig af ham blev betalt, hvilket ogsaa Nandrup nærmere har forklaret, idet han tillige har bemærket, at han igjen leverede Pengene til Nielsen efterat havde taget sig betalt for den Fordring som han havde under Inddrivelse hos denne.

Men derhos gjør Appell. gjældende, at det passerede Salg, om ogsaa dette erkjendes at være virkeligt, ikke kan anerkjendes gyldigt i Forhold til Trediemand, fordi Intet er passeret, som i Sandhed kan kaldes en Overleverelse. Appell. hævder nemlig den Retsanskuelse, som ogsaa ved flere tidligere Hts.retsdomme er udtalt og gjort gjældende, at et i Forhold til Trediemand gyldigt Salg af Løsøre fordrer mere end en Aftale mellem Parterne, idet Fakta, der indeholde en sand og virkelig Overleverelse eller, ere et gyldigt Udtryk for en saadan, maa til. Jeg tror ogsaa, at Handelens Gyldighed i Forhold til Exekutionshaveren Appell. maa strande paa dette Skjær. Den blotte skriftlige Aftale eller Salgskontrakt mellem Parterne, - det, at det skriftligt og i gjentagne Dokumenter er sagt, at Gjenstandene af Nielsen ere solgte til Petersen, - kan i Henhold til, hvad der ved adskillige Hst.domme er afgjort, ikke være tilstrækkeligt. Det, som det kommer an paa, er altsaa, om man vil anerkjende som tilstrækkelig den Flytning af Effekterne, som fandt Sted, i Forbindelse med, at Nøglen til det Værelse, hvori Effekterne hensattes, blev modtaget af Nandrup,, eller paa dennes Vegne af Vurderingsmanden," som repræsenterende Petersen. Dette tror jeg ikke, at man kan paa Flytningen lægger jeg for min Del liden eller ingen Vægt. At Effekterne, saaledes som nævnt, bleve flyttede fra det ene Værelse i den af Nielsen leiede Bekvemmelighed til et andet, der ogsaa fuldt ud stod under Nielsens Disposition, idet den Trediemand, som havde leiet det, var fraværende, synes mig at reducere sig til en Formalitet, uden nogen Betydning. Sagen maatte, mener jeg, bedømmes paa, samme Maade om de Effekter, hvorom der var

Side:414

Tale, vare blevne slaaende paa sin Plads, - om de f. Ex. alle havde beroet i et af Nielsens Værelser, men Værelset var blevet aflaaset og Nøglen Natten over var tagen i Forvaring af Nogen paa Petersens Vegne og havde været i dennes fuldstændige Værge. Dette, mener jeg, er in casu ikke nok til at begrunde en Overleverelse i den Forstand, hvori dette Begreb bør tages, naar det skal saa Holdning og praktisk Betydning. Det maa lægges Mærke til og tillægges væsentlig Betydning, at det Hele kun var beregnet paa at være en ren Midlertidighed; det var, da Effekterne bragtes hen i det Værelse hvorhen de flyttedes, aftalt, at de Dagen efter skulde flyttes tilbage, og at Nielsen da igjen skulde saa dem ihænde. Efter dette synes ogsaa Forvaringen i dette Værelse tilligemed sammes Afstængning og Nøglens Forbliven Natten over hos Petersens Fuldmægtig at opløse sig i blot Formalitet. Det er ikke paa den Maade, at Overleverelse af solgt Løsøre i den almindelige Handel og Vandel foregaar, og der kan, mener jeg, ikke sees bort fra, at man, ved at anerkjende en Fremgangsmaade og en Form, som den her benyttede, vil aabne Døren for alfkens Spilfegterier, som ikke bør respekteres. Den Strænghed, som man i Høiesteret har gjort gjældende i nogenlunde analoge Forhold, nemlig med Hensyn til, hvad der skal til for at begrunde haandfaaet Pant eller Transaktioner, som have Gyldighed i Konkurstilfælde, forekommer mig ogsaa at drage i den Retning, som jeg her har hævdet. Der kan spørges: Hvad skal der da til, forat en Overleverelse, som maa; respekteres, skal være udført? Jeg vil herom sige, at det er vanskeligt paa Forhaand at opstille en bestemt Doktrin, og at det maa komme meget an paa en skjønsmæssig, forstandig Opfatning af hvert enkelt Tilfældes individuelle Beskaffenhed, og det er netop i en saadan skjønsmæssig Afgjørelse, at jeg finder Grund til at antage, at det, som her er passeret, ikke er tilstrækkeligt.

Som Følge heraf voterer jeg for, at Appell.'s Paastand tages til Følge, dog saaledes, at jeg - i Erkjendelse af Sagens i adskillig Grad tvivlsomme Beskaffenhed i Forbindelse med, at der efter min Opfatning ikke er Grund til at tro, at noget Proformaverk foreligger, - mener at Processens Omkostninger for begge Retter bør ophæves.

Konklusion:

"Den paaankede Kjendelse af 1ste Novbr. 1876 underkjendes og bliver den forlangte Overleverelsesforretning paa Generalkonsul Peter Persens og N. Nilsens Bekostning at fremme. Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret ophæves."

Assessor Saxlund: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende, uagtet Sagen vistnok forekommer mig overmaade tvivlsom.

Assessor Hansteen: Jeg er ligeledes i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.

Assessorerne Manthey og Blich: Ligesaa.

Assessor Ottesen: Ligesaa. Jeg kan dog ikke lade ude af Betragtning, at den egentlige og oprindelige Hensigt med det omhandlede Arrangement, saaledes som det i Skrivelse fra Lensmand Nandrup af 8 Januar d. A. siges, var at hjælpe Nielsen "paa en Maade, hvorved han ikke selv tabte Penge." Det er netop, fordi Transaktionen fra først af ikke havde Eiendomsoverdragelse til Hensigt, at der in casu maa kræves paa en bestemtere Maade en virkelig traditio eller et udvortes Faktum som et Udtryk for, at et virkeligt og endeligt Kjøb har fundet Sted af Gjenstandene, især da det forud eller samtidig har været bestemt, at disse samme Gjenstande atter skulde gaa tilbage i Sælgerens besiddelse og de derhos omfatte et helt Indbo. Jeg har gjort disse Bemærkninger, fordi jeg ikke vil have det udtalt i sin Almindelighed, at der ikke under nogen Omstændighed skulde kunne stiftes et constitutum possessorium. Jeg kan saaledes ikke finde det tvivlsomt, at hvilet virkeligt, definitivt Salg og ikke blot en Kontrakt om Salg har fundet Sted,

Side:415

saa kan der ikke lægges den afgjørende Vægt paa en virkelig Forflyttelse eller Stedforandring af Gjenstandene, Hvis f. Ex. en Person, der hos en Uhrmager kjøber et Uhr, som han paa sædvanlig Maade betaler kontant, vil lade Uhrmageren beholde Uhret for at regulere det, saa kan det efter min Mening ikke være nødvendigt, at Kjøberen, for at sikre sig Eiendomsretten til Uhret, først tager det i Haanden og derefter leverer det tilbage til Uhrmageren; det maa være tilstrækkeligt, at Salget eller Kjøbet definitivt er afsluttet, og jeg kan ikke finde Andet end, at hvis Uhrmageren senere, medens han har Uhret i sit Værge for at regulere det, gaar fallit, saa maa Kjøberen fremdeles være Uhrets Eier og kunne vindicere det.

Justitiarius Meldahl: Jeg er ogsaa i Resultatet og det Væsentlige enig med Førstvoterende.

Høiesterets Dom blev derefter asfagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.