Rt-1879-192
| Instans: | Høyesterett - Dom |
|---|---|
| Dato: | 1879-02-15 |
| Publisert: | Rt-1879-192 |
| Stikkord: | |
| Sammendrag: | |
| Saksgang: | L.nr. 60/1 1879 |
| Parter: | Trælasthandler G. G. Maarud (Nilsen) mod Løitnant Olaf H. Foss's Konkursbo ved dets Kurator Overretssagfører Norbye (Overretssagf. D. Norbye til Prøve). |
| Forfatter: | Blich, C. Hansteen, Thomle, Ottesen, Lambrechts, Andresen, Manthey |
| Lovhenvisninger: |
Assessor Blich: Under nærverende Sag har Løit. Olaf H. Foss's Konkursbo sagsøgt Trælasthandler G. G. Maarud til at tilbagebetale Boet et Beløb af 1496 Kr., der udgiør Kjøbesummen for 93 1/2 Sk??? Hø, som Maarud havde afkjøbt Foss under saadanne Omstændigheder, at Boet antog, at derved var tilsigtet en efter Konkursl.s §44 Litr. a utilstedelig Dækkelse af Gjæld. Ved den i Sagen af Kristiania Byret 28 Mai f. A. afsagte Dom blev Boets Mening givet Medhold, idet Maarud blev tilpligtet at betale Boet det nævnte Beløb med 5 pCt. Rente deraf fra Indkaldelsen til
Side:193
Forligelseskom. 23 Febr. 1877 til Betaling sker, hvorimod Processens Omkostninger ophævedes. Denne Dom er nu fra Maaruds Side paaanket til Høiesteret, hvor han har nedlagt Paastand om, at Appell. frifindes og tilkjendes Processens Omkostninger for Byretten og Høiesteret. Løit. Foss's Konkursbo, der har afgivet Møde ved sin Kurator bonorum, har paastaaet Byrettens Dom stadfæstet og Boet tilkjendt Procesomkostninger for Høiesteret.
Sagens faktiske Omstændigheder ere følgende; I Sommeren 1876 havde Løit. Foss kjøbt et Par Gaarde i Næs paa Romerike og derefter afsluttet Kontrakt med Trælasthandler Maarud om Salg til denne af en Del Props, som Maarud selv skulde hugge og fremdrive. Paa denne Trælast udbetalte Maarud til Foss i Forskud et Beløb af 4.400 Kr., men forinden Maarud endnu havde faaet Anledning til at, hugge det Parti, som h n ved Kontrakten havde afkjøbt Foss, blev der under 6 Septbr. f. A. af en Panthaver nedlagt Forbud mod videre Hugst, hvorfor altsaa denne fra Maaruds Side maatte standses. Efter stedfunden Optælling er der fra Maaruds Side opgivet, at der var hugget i det Hele 1180 Tylvter Props og desuden noget Stør, til en Værdi af tils. 2.400 Kr., saaat altsaa Maarud havde udbetalt i Forskud 2.000 Kr. mere end han havde faaet Valuta for. Maarud havde imidlertid omtrent samtidig med eller maaske noget senere end Afslutningen af Handelen om Props og ialfald nogen Tid før 6 Septbr. 1876, da Forbudet mod Hugst blev nedlagt, talt med Foss om at faa kjøbt af ham noget Hø for at anvende dette til Brug under Skovdriften. Nogen nærmere Aftale fandt imidlertid ikke Sted førend længere ud i Septbr., idet nemlig Maarud i en Skrivelse til Foss afødt xx.xx.1876 erklærer fig villig til at kjøbe 100 Sk??? Hø efter en Pris af 4 Spd. eller 16 Kr. pr. Sk??? i presset Stand med Forbehold af, at Høet bliver opbevaret i et særskilt Rum paa Foss's Gaard under Maaruds Laas og Lukke, saaledes at ingen Uvedkommende kan giøre Udlæg i samme. Maarud anførte derhos i Brevet, at han var gjort opmærksom paa, at der vilde blive Proces om den hugne Last, og at det saaledes vilde være nødvendigt for ham for at sikre sig sit Udlæg til Foss at afholde Exekution i att hans Løsøre for 1.100 Spd., i hvilken Anledning Maarud sendte en Forligsfuldmagt til Underskrift. Handelen blev den følgende Dag aftalt mellem Foss og Maaruds Skovfuldmægtig, Anders Dysland, som havde overbragt Maaruds Brev. Det blev derhos, hvilket ogsaa tidligere havde været omhandlet, udtrykkelig aftalt mellem Anders Dysland og Foss, at Høet skulde betales kontant ved Udleveringen, og efter hvad Foss i en Erklæring afødt xx.xx.1877, som han senere har beediget under et Thingsvidne i Bergen, har anført, indfandt han fig den følgende Dag hos Maarud, som paa Fos's Spørgsmaal, om han kunde faa Pengene for Høet, svarede, at saasnart det var veiet, skulde Foss faa Pengene udbetalt. Men senere i samme Skrivelse anfører Foss, at han en Tid efter Høets Salg af Maarud blev gjort opmærksom paa, at Betalingen, der efter Aftalen skulde erlægges kontant, maatte føres til Likvidation paa Mellemværende, og efter hvad der maa ansees for at være in confesso, er Høet herefter Tid efter anden af Foss blevet udleveret til Maarud, uden at der samtidig af Foss er blevet krævet eller af Maarud erlagt nogen kontant Betaling. Noget af Høet blev leveret i Septbr. men den væsentligste Del udover i Oktober, og efter den meddelte Opgave har det saaledes leverede Hø udgjort tilsammen 93 1/2???, der efter en Pris af 4 Spd. eller 16 Kr. pr. Sk??? andrager til 1496 Kr. I en Skrivelse til Foss afødt xx.xx.1876 har Maarud leveret et Opgiør i Anledning saavet af det leverede Hø Som den modtagne Props og Stør, hvorefter han skyldte Foss tils. 974 Spd. eller 3.896 Kr.
Naar dette Beløb fradrages de i Forskud paa Trælasten betalte 440 Kr.
skulde han altsaa endnu have tilgode 504 Kr.
Side:194
eller 126 Spd. Den 18 Novbr, s. A. overleverede imidlertid Foss sit Bo til Konkurs, og efter hvad der er oplyst er det aldeles fallit
Appell. har paastaaet, at Høet blev indkjøbt for at anvendes ved Driften af den Last, som han havde hugget, forinden Forbud blev nedlagt, og det blev ogsaa, siger han, saavidt gjørligt, brugt dertil. Som Følge deraf paastaar Appell., at Foss ikke har betalt Gjeld ved at afhænde Høet, men at der har fundet en fuldstændig legitim Handel Sted, og at derfor Appell. i Medhold af Konkursl,s §119 maa væere berettiget til at bringe, hvad han saaledes skylder for Høet, i Likvidation med, hvad han har tilgode i Boet for de af ham gjorte Forskud, hvorfor han ikke har faaet Valuta.
Det er fra Boets Side bestridt, at den Handel, som var indgaaet om Høet, virkelig har været en selvstændig Handel, idet Boets Kurator nemlig formener, at det af de mellem Parterne vexlede og under Sagen fremlagte Skrivelser skulde fremgaa, at Maarud fra først af har tilsigtet ved denne Handel at bane sig Adgang til at faa sig betalt for, hvad han havde tilgode paa de gjorte Forskud, idet han vilde bringe Kjøbesummen for Høet i Likvidation i disse. Der er ogsaa efter de fremkomne Oplysninger meget, som taler for Kurators Paastand i denne Henseende; men ligesom det fra Maaruds Side er benægtet, at han havde en saadan Hensigt med Handelen, saaledes har Foss med sin Ed under Thingsvidnet i Bergen med Bestemthed forklaret, at det fra først af var aftalt, at Høet skulde betales kontant, og at Maarud efterat Overenskomsten mellem ham og Foss var sluttet den 20 Septbr., endog den følgende Dag havde gjentaget sin Forsikring om, at Beløbet for det kjøbte Hø skulde betales kontant, efterhaanden som det blev leveret.
Derimod viser det sig af Foss Erklæring, at denne Aftale senere er bleven enten stiltiende eller udtrykkelig forandret, idet Foss nemlig erklærer, at Maarud en Tid efter Salget af Høet gjorde ham opmærksom paa, at han vilde anvende, hvad han skylde for Høet, til Likvidation i deres Mellemværende. Man kan ikke af de Oplysninger, som haves i Sagen, nærmere erfare, hvorvidt nogen udtrykkelig Aftale i denne Henseende har fundet Sted. Men da Foss, uagtet han efter den oprindelige Kontrakt var berettiget til kun at levere Hø mod kontant Betaling, dog senere leverede Høet uden at fordre saadan, maa han herved i ethvert Tilfælde ansees for at have gaaet ind paa, at Maarud, saaledes som denne havde erklæret at ville gjøre, skulde bruge Kjøbesummen i Likvidation i deres øvrige Mellemværende, eller med andre Ord modtage Høet som Betaling for, hvad han havde tilgode paa Grund af de i sin Tid ydede Forskud. Herved maa jeg med Byretten antage, at der er truffet en ny Overenskomst mellem Parterne, og da Høet desuden ikke kan ansees afhændet førend, efterhaanden som det blev udveiet og udleveret til Maarud, og denne Afhændelse derhos efter hvad der er in confesso mellem Parterne, har fundet Sted mindre end 8 Uger, forinden Fos's Bo 18 Novbr. 1876 blev overleveret til Konkursbehandling, er det en Følge af Bestemmelsen i Konkursl.s §44a, at Afhændelsen ikke kan opretholdes. Parterne ere nemlig her ved Retten enige om, at det Betalingsmiddel som blev benyttet, ikke er sædvanligt. Jeg kommer saaledes til samme Resultat som Byretten og jeg finder derhos, at der har været liden Føie for Appell. til at bringe denne Sag ind for Høiesteret, hvorfor jeg antager, at han ikke kan undgaa at betale Indst. Processens Omkostninger for Høiesteret.
Konklusion:
Byrettens Dom bør ved Magt at stande. Processens Omkostninger for Høiesteret betaler Trælasthandler G. G. Maarud til Løitnant Olaf H. Foss's Konkursbo med 250 Kr.
Assessor C. Hansteen: Jeg er i det Væsentlige og Resultatet enig med Førstvoterende.
Side:195
Assessorerne Thomle, Ottesen, Lambrechts, Andresen og Manthey: Ligesaa.
Høiesterets Dom blev derefter afsagt overensstemmende med Førstvoterendes Konklusion.